Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 19

En del af Jakobshavn, fotograferet under minister-besøget fra inspektionsskibet „lngolf“s helikopter. (Foto, åssil.: Hans
Janussen).
Hulissat ilåt, ministerit tikerårneråne aulisarfft kigdleKarfinik nåkutigdlTssutip „Ingolf'ip helikopterianit åssilissa«. (Foto,
åssil.: Hans Janussen).
Ilulissane politit aipagsså
sakulersorfigineKarsimassut
perKarnitsuliortut pingasut naparsimavingmut politerdlo atau-
seK najugkamingnut unigtmeKartut angutit sisamat anguteKå-
mingnik aulakorpatdlat silagtorsertarfianitumik aniguisitsinia-
raluarnerisa kingorna — pisimassoK imåinaungenissutut politi-
mesterip issigigå, Kalåtdlit-nunanilo politit peKatigigfiånit
OKauseicautikut inugtaussut KinuvigincKartut politit sulisitdlu-
tik sassuneKarKinginigssåt anguniardlugo inugtaussut sulena-
taoi-KUvdlugit
Iiulissat perKarnisårfigineKarvdgsimåput, p olitit sdkulersorfiginexarKigsi-
rnavdlutik. tatdlimångomerup arfinmgorneruvdlo sujugdliup akornåne unua-
»ic ima angnertutigissumik perKamisårtoKorsimavOK inusugtut pericarnisårtut
Pingasut naparsimavingmut unigtariaKarsimavdlutik, politilo atausek igdlu-
mingnut unigtariaKardlune nåparsimavingme inigssaKånginame — angutit si-
samat angumik aulakorpatdlat silagtorsertarfianitumik aniguisitsiniaraluame-
fisa kingorna. ukioK mdna sujusingnerussukut Iiulissat tiguagausimassutut
iput inusugtut sisamat umiarssualiviup akianit igdloicarfingmut erndissingmata.
laimanikut méraK politerdlo ikilerneicarput.
Radio-avisimut nalunaeruitigineKar-
'tut maligdlugit politip pigårtussup
Påsisimavå Gert Lundblad åma Hans
Geisler, perjcarnisårtartutut Kangale
Politinit ilisimårineKartut, pølsérniar-
fiup erKåne kamåutut. politip suleKa-
tine Bertel Olsen åma Karl Boye
Lerch ikiortiserai. kamauvfingmut u-
terput kamåutut katerssortarfingmu-
karsimassut. Hans Geisler aulakungi-
ngajagtoK angerdlarKuneKarpøK, Gert
Lundbladile agsut pinaiserdlune. pi-
ngitsailivdlugo politit biliånut iikiti-
tariaKarpoK silagtorsertarfingmukåu-
Landsrådets
efterårs-møde
Landsrådets efterårs-møde starter
efter planen 16. september. På nuvæ-
rende tidspunkt foreligger der ikke
nogen fuldt udarbejdet dagsorden,
men landsrådets informations-afdeling
meddeler, at bl. a. følgende sager for-
ventes at Iblive behandlet, såfremt
dagsardensudvalget kan godkende
dem:
1. Ændring af landsrådsloven med
henblik på en nyordning af landskas-
sens og kommunernes kasse- og regn-
skabsforhold. 2. Lov om ekspropria-
tion i Grønland. 3. Ændring af krimi-
nalloven. 4. Forslag om landsrådsved-
tægt om hjælp fra det offentlige. 5.
Forslag om oprettelse af arbejdsmar-
kedsorganer i Grønland. 6. Drøftelse
af erhvervsforholdene i Grønland. 7.
Forslag til ændring af den gældende
lov om læreruddannelsen i Grønland.
8. Redegørelse for arbejdet i det af
ministeriet nedsatte skatteudvalg. 9.
Forslag om, at der ved en eller flere
højskoler i Danmark oprettes en grøn-
landsk linje med grønlandsk sprog og
kultur som hovedfag. 10. Forslag om
genoptagelse af samfundsforskningens
arbejde i Grønland susidiært oprettel-
se af pædagogisk forskning, og 11.
Forslag om gennemførelse af en egent-
lig bygnings- og byplanlovgivning i
Grønland.
neKarnermine politinik kamåussiv-
dlune. sule pinaisertorujugssuaK si-
lagtorsertarfingmut isertineKarpoK.
sassussineit sujugdleK
silagtorsertarfik igdlume type 25-
mipoK, igdlo politimit Oluf Oster-
mannimit atorfeicamine najorjcutara-
lugo najugarineKardlune. nalunaenu-
laK uvdlågssåkut pingasunut silagtor-
sertarfingmitup Katångutånit Johan-
nes Lundbladimit, Katångume silag-
torsertarfingmit aninigssånik piuma-
ssaKartumit, polité itertineKarpoK.
Ostermannip OKaluteriarmane Johan-
nes Lundblad kamagsarungnaerdlune
KimagupoK. tamatuma kingunfngua
Ostermann kivfaminit itersarneKar-
poK, Johannes Lundbladip Katånguti-
ne Jens åma Thelef Lundblad Hans
Geislerilo aisimavdlugit tåkungmata.
Ostermann atermat silagtorsertarfiup
matua Johannes Lundbladip Gert
I.undbladimik amguisitsmlartup ase-
rorniarssarå. Ostermann Icautarujug-
ssuarmik KunusårneKarpoK ånersar-
neKardlunilo. angnertumik ajoKuser-
neKarpoK, perKarnisåntutdlo atissai
tamåkingajagdlugit nutsugpait. tama-
tuma kingorna politit biliånut iserti-
navérsårpåt, Ostermannilo avdlatut
saperame politéKatimiinut Kaningner-
me najugalingmut Bertel Olsenimut
arpåinax ingerdlassariaKarpoK.
Oluf Ostermann peKartinago per-
Karnisårtut Gert Lundblad silagtor-
sertarfingmitoK aniguisipåt, anguti'tdlo
erKørtorneKartut tatdlimauvdlutik pi-
ngiitsailinikut (akuerineicaratik) ig-
dlumut iserput, politip nuli'a isersima-
ssok. tåuna KunusåmeKarame igalå-
mik angmaeriardlune pigsigsimavoK
Kimåvdlunilo.
Kororluaruap eritua politip
pukusuanut napinenartoK
Oluf Ostermann nukigtorserniar-
dlune atissagssaminigdlo atorniardlu-
ne Bertel Olsenimititdlugo penciarni-
sårtut tåkuput. pingitsailivdlutik ini-
gissamut iserput polititdlo Korortuar-
Kamik Kunusårdlugit utorKatsiviger-
Kuvdlutik. anguniagartik tåuna iluag-
tingitsormat politit sassupait Bertel
Olsenilo Korortuaraap erKuanik ar-
dlaleriiardlugo pukusuagut anaussar-
dlugo; naggatågut Korortuarxap er-
Kua napivdlugo.
Oluf Ostermann nålagkamingnut,
politiassistent Peter Brandsenimut, i-
kiortigssarsiorpoK arpåinaK Bertel Ol-
senip nulianit imalingnewardlune.
Brandsen tuavinavik atissalersorpoK
åmalo tuavinaK ikiorsiartordlune.
Brandsen Ostermannilo tåkungmaita
Bertel Olsen ånersameicarsimagalua-
Kalune inimut ingminut parnaenisi-
mavoK. mato aseromeKarsimavoK,
perKamitsuliortutdle peKångitdlat.
Brandsen nalunaerasuartauseriving-
mut bilerpoK Ausiangne politinik iki-
o rti gss amingnik pigssarsi or i ar tordlu -
ne. nalunaerasuartauserivingmitiitdlu-
go tusardlerneKarpoK Katångutigit
Bertel Olsenikut najugånut isngerdlar-
Kigtut. Bertel Olsen, Ostermann Kaer-
KuneKarsimassordlo Karl Boye Lerch,
Bertel Olsenip najugånut bilimik i-
ngerdlapatdlagput. politit tåkungma-
ta angutit pingasuinångorsimåput,
pericarnisårtut ilåt najugkame tåssa-
ne tamatuma sujornagut akerssuner-
nerme ima ajOKUsersimatigigame nå-
parsimaviliåuneKarsimavdlune. ki-
ngumut kamåutoKalerpoK politit ti-
guainiaraluarneråne. perKarnisårtut i-
lait mardluk tigussarineKarput, pinga-
juat Kimåvdlune. kingusingnerussu-
kutdle navssårineKarpoK tamatuma-
lo kingunitsiånguagut tigussarineKar-
dlune.
unigtitaussut sisamaussut
Korortuaraap erKuanik anaulerne-
Karnermine Bertel Olsen Karatsami-
nik sajugpitdlagtitsisimavoK najugka-
minutdlo unigtitauvdlune, nåparsima-
vingme inigssaKånginame. perKarni-
sårtut katitdlutik pingasut nåparsi-
mavingmut unigtineKarput. Oluf Os-
termann åma Karl Boye Lerch ag-
sut ånertitersimåput måtusersorneKåi-
nardlutigdle angerdlarstnauvdlutik.
Ostermann igdlume saniane kamåu-
ssinerme anaulerneKardlunilo (tig-
dluarneKardlunilo) isingmigtarneKar-
poK, ikiortigssaisordlunilo arpagtit-
dlune Katångutigingnit ujancanik a-
ngisunik mitdlorneKardlune.
arfiningornerme uvalikut erKartu-
ssivingme aperssuineKarmat perKar-
nisårtut ilait mardluk kisimik aper-
ssorneKarsinåuput. Hans Geisler sa-
påtiit akunerine sisamane tigumine-
Karatdlartugssatut aulajangivigine-
KartOK aulajanginerup suliarerKing-
neKarnigssånik piumassaKarpoK, The-
lef Lundblad erKarsarfigssaKarumav-
dlune KinuteKardlune. nalunaerutigi-
neKarpoic perKarnisårtut tamarmik
angnerussumik mingnerussumigdlu-
nit aulakorsimassut. Thelef Lundblad
Hans Geislerilo Ausiangnut ingerdlå-
neKarput Ilulissane inigssivfigssaKar-
tineKångingmata.
politimesterip isumå
nunavtine politit Kutdlersåt Jørgen
Hertling pisimassut pivdlugit angni-
kitsuinarmik ilisimatineKarsimassoK
tusagkap kingunitsiångua Radio-avi-
simut o»arpoK pisimassoK agsut inga-
ssagtajårinertut issigigine, polititdlo
tungånit pisinaussaK tamåit erKigsivit-
dliortitsissut pitdlarneKarnigssåt isu-
maginiarneKartoK.
politimestere Atuagagdliutinut o-
KarpoK pinerdlugtuliorneK erKartor-
neKartoK såkortumik perKarnisåmer-
tut agsutdlo iluardluångitsutut issigi-
gine. perKarnitsuliomeruvoK inusug-
tut tatdlimat politinik erKigsisimatit-
siniaraluartunik såssussisimangmata
åmalo nangåssuteKångivigdlutik poli-
tinik sulissunik såssussisimangmata.
iluardluångitsumik iliorneruvoK poli-
tit ajornartorsiuteKartorujugssungma-
ta. atuagagssiatigut ardlaleriardlune
suleKatigssarsiortoKartaraluartoK må-
na polititut atoi’fit sisamat inugta-
Kångitdlait.
— nunavtine tamarme politit Kav-
siupat?
— 50-it migssiliorpait, polititutdlo
atorfit inugtaKarérsut saniatigut i-
kingnerpåmik Kulit agsut atorfigssa-
Kartipavut.
— atorfinigtugssanik pigssarsiorå-
ngavse soK-una nalunaertOKarneK a-
jortoK?
— ‘isumaga maligdlugo 'tamatumu-
nga pissutauvoK politit piumavfigine-
Karnerisa angnertusiartuinarnerat.
nunavtine pinerdluteKartamerit Dan-
markime pinerdluteKartarnernit pi-
ngasoriåumik amerdlaneruput, tama-
tumalo saniatigut erwaimassariaKar-
poK nunavtine pissutsit pissusigssa-
migsut erKajångingmata.
— akigssautit mikivatdlåramik?
— akigssautit ajoKuteKångitdlat, a-
merdlinikugamik måna Kåumåmut
2300 ikr. migssiliorpait. polititdle su-
livfigissartagait åssigingisitårtorujug-
ssuput. suliaKartitaunermit artugkiu-
ssarneKarnikuput, igdloKarfingne a-
tausiåkånitut ikigpatdlårtaKigamik,
åmalo suliartoriatårnigssamingnut pi-
arérsimavdlutik amerdlaKissunik a-
ngerdlarsimassariaKtartaramik. unua-
me erKigsisimassarneK nalivtine okb-
lugtuåinångortutut issigissariaKarpar-
put. sordlo igdloKarfingme 7000-inik
inulingme avguaKatigigsitsinerme u-
nuat tamaisa politit erKigsivitdliortu-
nut pingasunut — sisamanut ilånilo
arfineK-mardlungnut — arfineK-pi-
■ngasunut ingerdlassariaKartarpuit.
inusugtut Ilulissanérsut tatdlimat
erKartorneKartut Kåumåme atautsime
tigumineKartugssaugatdlarput, politit-
dlo sapingisaK tamåt suliput Ilulissa-
ne kredsretimut piårtumik savssarti-
neKarniåsangmata, politimestere nag-
■ gatågut OKarpoK.
Kalåtdlit-nunane politit peKa-
tigigfiata sagfigingnissuta
Kalåtdlit-nunane politit peKa.tigig-
fiånit OKauseKåumik imåitumik tigu-
ssaKarpugut:
„tatdlimångomerup augustip 22-ata
arfinmgorneruvdlo augustip 23-ata
1969-ip akornåne unuame Ilulissane
pisimassoK, polititut atorfigdlit suli-
sitdlutik inusugtunit aulakortunit ar-
dlalingnit imåinåungeKissumik såssu-
neKarnerat, pivdlugo Kalåtdlit-nunå-
ne politit peKatigigfiåne sujulerssui-
ssut imåitunik oKauseKarumåput:
1) Kalåtdlit-nunane politit peicati-
gigfiåne sivnissut såssussineK imåi-
•nåungitsorujugssuartut issigåt uv-
dluvtine Kialåtdlit-nunåne politit su-
lisitdlutik taimatut pinerdlineKartar-
nerat akulikitdligalugtuinarmat. tai-
maiingmat Kalåtdlit-nunåne politit pe-
Katigigfiånit Kalåtdlit-nunane inug-
taussut tamarmik ilungersortumik ki-
nuvigineKarput uvdlune aggersune
taimåitunik pissoKåsaerKuvdlugo.
2) pisimassup encartomeKartup ta-
kutitaisa ilagait måna Kalåtdlit-nuna-
ne polititut atorfigdlit suliait piuma-
ssaKarfioKissut navianaKissutdlo. a-
jussårnarpoK tusardlugo polititut ator-
figdlit ilaKutaisa pisimassunut tad-
måitunut ilånguneKartarnerat. tad-
maingmat Kalåtdlit-nunåne politit
pe»atigigfiata uvdlune aggersune a-
nguniarniarpå taimatut 'pissoKanci-
ngimgsså.
3) Kalåtdlit-nunåne politit peKatii-
gigfiata agsut ilalerpå politimesterip
Radio-avisikut OKauserisså, tåssa pi-
simassume tåssane pinerdlugtuliortut
pissarnermit sukanganemssumik pit-
dlarnaKartariøKartut, pissartut tai-
måi'tut autdlarKåumit imigtineKarsi-
nauniåsangmata. Kalåtdlit-nunåne po-
litit peKatigigfiat isumaKarpoK tai-
måitunik pissoKartitdlugo pitdlautigi-
neKartartut såkukipatdlårtartut, inat-
sisitdlo avdlångortitariaKartut piner-
dlungnerup angnertussusiata naligi-
ssånik pitdlaissoKartalerdlune.“
Ældste en gros-firma i
legetøj i Danmark
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S København K.
Kollektionen omfatter ca. 5000 numre,
pingiissat åssigingitsut 5000 migssiliorpait.
Alt i legetøj for piger og drenge.
Vor store salgsudstilling afholdes hvert år den første uge i august.
Permanent udstilling:
Niels Hemmingsensgade 32, København K.
Kun salg til forhandlere
Dan-normo send diesel
leveres som 80 — 120 — 140 — 210
og 280 hk som 2, 3 eller 4-cylinder
motorer.
DAN-NORMO Større KRAFT på mindre
PLADS
DAN-NORMO nukik angnerussoK lnlg-
ssame mlngnerussume
DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO suliarinerat oalnerussoK
siparnarnerussoK
DAN-NORMO har hydraulisk omstyring
og kobling
DAN-NORMO hydraullskimlk nlkltaute-
KarpoK koblingeKardlunllo
DAN-NORMO har fuldautomatisk regule-
ring af lndsprejtnlngsspidseme
DAN-NORMO Kitserartue automatisklmik
Kitserartarput
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
tuniuneKarsinauvoK mo-
toritut 80-nik, 120-nik,
140-nik, 210-nik 280-nig-
dlo hk-Kartitdlugo, 2-nik,
3-nik imalunit 4-nik
cylinderiligtut.
Vælg DAN-NORMO til den nye bdd.
KineruJc DAN-NORMO pujortulérKamut nutdmut
1«