Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 14

KGHs REJEFABRIK I JAKOBSHAVN:
Een af de mest moderne i Europa
Efter en udvidelse til ni mili. kr. leverer 20 kuttere rejer til KGH-fabrikken i
Jakobshavn mod fire sidste år. — Den privat-ejede rejefabrik i byen mang-
ler ikke arbejdskraft, selv efter udvidelsen af den stats-ejede fabrik, og selv
om man kun anvender lokal arbejdskraft.
Tekst og foto: Hans Janussen
Det var med stor interesse, statsminister Hilmar Baunsgaard samt Grønlands-
og fiskeriminister A. C. Normann beså KGHs rejefabrik i Jakobshavn til trods
for, at de lige forinden havde set en privdt-ejet rejefabrik i samme by. Det var
heller ikke så underligt, at de to ministre brugte en ekstra tid til at se det
statsejede anlæg, for det er en af de mest moderne rejefabrikker i dag i Europa.
Fabriksleder M. Jansfort, der har
ledet fabrikken og fulgt udviklingen
på nærmeste hold de sidste fire år,
fortalte under besøget, at fabriksbyg-
ningens udvidelse med to etager, der
blev startet i maj 1968, har betydet,
at der pr. uge blev produceret 12-15
tons færdigpillede rejer, svarende til
ca. 300.000 kr.s salgsværdi.
FRA FIRE TIL SEKSTEN KUTTERE
16 kuttere leverede rejer til KGHs
anlæg i byen, da ministrene besøgte
byen, men fabrikslederen oplyste, at
antallet af kuttere ville komme op på
20. Sidste år var der kun fire kuttere,
som indhandlede rejer til dette an-
læg. Som nævnt er fabrikken blevet
udvidet med to etager, og arbejderne
i forbindelse med udvidelsen var lige
blevet færdige, da ministrene var i
byen.
Fabrikslederen oplyste, at arbejds-
kraften var overordentlig positiv ind-
stillet for den „nye“ fabrik. Der blev
beskæftiget ca. 230 arbejdere og ar-
bejdersker på to-holds-skift. M. Jans-
fort kunne godt tænke sig at hverve
mere arbejdskraft, men da der kun
antages lokal arbejdskraft, er det
endnu umuligt at få al den arbejds-
kraft, man har brug for.
DEN STORE GEVINST
Den store gevinst for Jakobshavn-
fabrikken er en ny reje-pille-maskine.
der er blevet udviklet og fremstillet
hos et dansk ingeniør-firma E. H.
Mafthiesen på bestilling af KGH.
Denne maskine havde kørt på prøve
i én måned, da ministrene besøgte
Jakobshavn. Fabrikslederen oplyste,
at den havde indfriet forventningerne.
Maskinen producerer rejer af samme
kvalitet som håndpillede rejer. Prøve-
maskinen kan klare 300-400 kg rejer
pr. time, og der er plads til yderligere
tre maskiner af samme type som prø-
vemaskinen. Derudover kører der to
reje-pille-maskiner af „æildre“ dato
samt en ny, amerikansk maskine, der
har samme kapacitet som de to „gam-
meldags" maskiner tilsammen. Derfor
er der en chance for en kraftig for-
øgelse af kapaciteten i de kommende
år.
— Ellers lå fabrikken stille i to en
halv måned i vinter på grund af ud-
videlsen og på grund af islæg i Disko-
bugten, sagde fabriksleder M. Jans-
fort og fortsatte: — Udvidelsen af fa-
brikken har kostet i alt ni miil. kr.
Kun mindre færdiggørelses-arbejder
udføres nu efter ministrenes besøg.
— Det er maskiner, der skal til,
for at give en rentabel produktion.
I år regner vi med et mindre un-
derskud. Til næste år får vi antage-
lig et lille overskud, men det kom-
mer an på, om vi får installeret
flere af de nye, danske reje-pille-
maskiner. Det er et bevillings-
spørgsmål.
— Der er ingen råvaremangel, og
selv om der er rationering, ligger ra-
tionerne på det maksimale, fiskerne
kan fange. Med andre ord er fiskeriet
rentabelt for fiskerne, sluttede fa-
brikslederen.
DEN PRIVAT-EJEDE FABRIK
Under besøget i den privat-ejede
rejefabrik, Arctic Seafood Ltd., blev
der oplyst, at der bliver produceret
fra 15 till godt 20 tons pillede, frosne
rejer i plastposer om måneden. Fa-
brikken, der kører i to-holds-skift, be-
skæftiger ca. 100 mennesker på dag-
hold fra kl. 6 til 16 eller 17 og 60-70
på aftenhold fra kl. 8 til 2 om natten.
Fire rejekuttere leverer råvarer til
denne private fabrik, og en kutter
kan fange højst 50 kasser rejer pr.
dag. Kun én dag om ugen — nemlig
om lørdagen — er der ingen indhand-
lling.
— Selv efter udvidelsen af KGHs
fabrik, mangler vi ikke arbejdskraft,
blev der sagt. Den private fabrik i
Jakobshavn opkøber også hellefisk —
udover rejer — i vinterperioden. F.
eks. har man indhandlet hellefisk fra
1. marts til og med midten af juli i år.
AUSTRALIEN
Billig rejse for emigranter 1 de kom-
mende mkneder med P di O, Chandri*
Line. Sitmar, Messaseries Maritime*,
Shaw Savlll. LAURO LINE. AB* biltot-
ter til selskabernes orlglnalpriaer. Den
auetr. regerings tilskud (kr. 1UQ7) fra-
trsekkes regningen. BESTIL I OOD TID I
OgaA bowesrejser fra Danmark (eller
fra Australien I) med fly eller skib
Jernbaner. 7, 1M« Kbh. T. (01) U M (0
DATSUN
en topsucces fra en af
verdens største automo-
bilfabrikker
Kom ind - se og prøv de
dejlige DA TS UN-biler
Tage Schjøtt
NarssaK
Det er en imponerende bygning, den
udvidede og statsejede rejefabrik har
fået i Jakobshavn. Den dominerer helt
og holdent det første indtryk, man får,
når man kommer sejlende til byen.
Kun to bygninger har GTO ladet opføre
til indkvartering af udsendt arbejds-
kraft, fordi arbejdskraften i produk-
tionsanlæggene løses lokalt.
deres formand under et landsmøde.
— De to år, som er gået siden lands-
mødet 1967, har på mange måder væ-
ret en begivenhedsrig periode, præ-
get af fortsat initiativ, investeringer og
indsats fra fiskernes side, i kamp med
vanskelige afsætnings- og markeds-
forhold, faldende priser og et stærkt
øget udgiftsniveau, sagde formanden
for Norges Fiskarlag, Johan J. Toft,
bl. a. under åbningen af landsmødet
12. august.
Ifølge „Fiskaren" fortsatte Johan
J. Toft bl. a.: — Problemer af denne
art har imidlertid ikke været et rent
særnorsk problem. De fleste fiskerina-
tioner har vel mærket noget til dem
i mere eller mindre grad, idet vi stort
set fisker i de samme havområder og
sælger på de samme markeder.
De norske fiskeres formand oplyste,
at 1967 var et kvantumsmæssigt re-
kordår, idet det for første gang i Nor-
ges historie blev ilandført over tre
miil. tons fisk. Til trods for kvantums-
fremgangen i de såkaldte sildefiske-
fier på 400.000 tons, sank det værdi-
mæssige udbytte af disse fiskerier
med ca. 18 pct. fra 1966 til 1967. I tor-
skefiskeriet var der et kvantumssvigt
på ca. 25.090 tons, mens nedgangen i
værdi lå på 30 miil. kr. I 1968 var der
en katastrofal nedgang i vintersilde-
fiskeriet med et samlet kvantum på
blot 26.000 tons mod 372.000 tons året
før. Ser man sildefiskerierne totalt,
var nedgangen fra foregående år
440.000 tons. Det værdimæssige ud-
llulissane rejenik niorKutigssiorfik na-
lagauvfingmit pigineKartoK agdlilerne-
Karnerme kingorna angisorujugssua-
ngorsimavoK; umiartordlune igdloxar-
fingmut pigåine igdloKarfingme igdlu-
nit angnerpåjussutut takorxågagssauv-
dlune.
GTO-p sulissuminut autdlartitanut inig_
ssiat mardlulnait sanatisimavai niorKU-
tigssiorfingne siilissorineKartut igdlo-
Karfingmiulnaungmata.
bytte af disse fiskerier var 432 milt-
kr. i 1968 mod 557 mili. kr. i 1967.
— Skulle jeg trække nogen konklu-
sion af det, som er sket i disse to år,
må det blive, at til trods for mange
og tildels store problemer og vanske-
ligheder har udbyttet for de fleste
fiskere været nogenlunde brugbart.
Jeg understreger, at dette er ment
som en generel karateristik. Generelt
set er imidlertid lønsomheden af ar-
bejdsindtægterne i fiskeriet endnu
utilfredsstillende, set på baggrund af
arbejdsindtægt, frasavn, arbejdsfor-
hold og endnu manglende sociale ord-
ninger som ferie m. m. Derfor må ma-
let fremdeles være at sikre de fiskere,
som har sit hovederhverv på havet, en
indtægt og arbejdsforhold som står
i rimeligt forhold til indsatsen, sagde
Johan J. Toft.
Under omtalen af arbejdet i de in-
ternationale kommissioner for fiske-
riet i det nordøstlige og nordvestlige
Atlanterhav hedder det bl. a.: — Fra
norsk side har man stillet sig positivt
til arbejdet med at finde frem til in-
ternationale reguleringsforanstaltnin-
ger, og Norges Fiskarlag har sluttet
sig til dette syn. Det synes at være
hævet over enhver tvivl, at der må
træffes foranstaltninger som forhin-
drer total decimering af det natur-
grundlag, som beskattes. Naturgrund-
laget må bevares i en sådan grad, at
det kan give os en forsvarlig afkast-
ning.
POLITIET
søger aspiranter til stillinger som
POLITIBETJENT
Politibetjente er placeret i den grønlandske tjenestemandslovs 9. løn-
ningsklasse. Den månedlige begyndelsesløn for aspiranter over 21 år er
for tiden incl. polititillæg og sprogtillæg kr. 2.182,61, hvortil kommer sted-
tillæg, ydelser for søn- og helligdagstjeneste, dagpenge for udførte tje-
nesterejser m. v., samt fri uniform.
Det er en betingelse for at komme i betragtning, at ansøgeren er fyldt
21 år, men ikke fyldt 27 år. (Ansøgere mellem 18 og 21 år kan dog undta-
gelsesvis komme i betragtning, — men aflønnes da indtil det fyldte 21 år
efter lønningsklasse 1-c med en månedsløn af omkring 900.00 kr.).
Endvidere kræves, at ansøgeren er i besiddelse af gode skolekundska-
ber i almene fag — især dansk retskrivning. Ansøgeren skal være sund,
stærk og velbygget uden legemlige mangler (f. eks. nedsat syn eller hø-
relse).
Under forudsætning af, at aspiranten skønnes at have de fornødne kva-
lifikationer, kan der efter 1-2 års praktisk tjeneste i Grønland påregnes
videre uddannelse på politiskolen i Danmark med supplerende praktisk
uddannelsestjeneste i en dansk politikreds.
Yderligere oplysninger og ansøgningsskema fås ved personlig henven-
vendelse til politiet på det sted, hvor ansøgeren er fast bosiddende.
Dåbsattest, samt eventuelle eksamensbeviser og anbefalinger medbrin-
ges ved henvendelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Jørgen Hertling.
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukar nåt G&j’ip sanåve tåssåuput ximagsautigssat tu-
m&nguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniii-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
100 stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuldi
— alt godt fra
tdua uvånga pUeut ^/S GALLE & JESSEN
53
DE NORSKE FISKERES FORMAND:
Naturgrundlaget må bevares!
En række problemer, de norske fiskere kæmper med i dag, fremdraget af
14