Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 23

Knud Lindenhann forklarer gæsterne Knud Lindenhannip angalaortut fabri-
udenfor fabrikken. kip silatåne navsuiåukai.
Ministrene besøgte
privat-ejet fabrik
I Godhavn blomstrer det private initiativ. — To privat-ejede produktionsste-
der er i dag i gang, mens staten kun har et lille salteri.
Tekst og foto: Hans Janussen
Under statsministeren og Grønlands-ministerens besøg i Godhavn fremhæ-
vede kommunalbestyrelsens næstformand, Esaias Broberg, at når man ser bort
fra statens lille salteri, er det de private, der dominerer med to fabrikker i
byen. Disse to privat-ejede fabrikker er nye, men alligevel har de betydet me-
get for byen. — Det er tegn på, at beboerne ikke længere vil være tilskuere
til udviklingen, sagde han og fortsatte
— Fiskerne her i byen anskaffer
sig større og større kuttere. Den stør-
ste, privat-ejede kutter i Diskobug-
ten ejes f. eks. af én, der bor her. Der
er masser af fangstdyr lige i nærhe-
den af byen. Til trods for, at vi har
så gode vilkår, har vi et problem, deri
muligvis ikke kan overvindes, og det
er boligproblemet. Vi ved, at der fin-J
des problemer på hele kysten, men-C
når man tænker på størrelsen af byen,
så tror jeg, at vi har den største bo-
ligmangel i hele Grønland. Også i di-
striktet er der mange huse, som burde
have været saneret.
Statsministeren svarede: — Når alt
kommer til alt, er hjælpen til Grøn-
land hjælp til selvhjælp. Det kan
aldrig gå at investere penge, når
beboerne ikke har vilje til samarbejde.
Jeg tror, at byen her har en fremtid
for sig ved hjælp af statslige inve-
steringer og grønlandsk initiativ. Jeg
håber, at kommunalbestyrelsen kla-
rer en sådan sag.
fiskernes vanskeligheder
Landsrådsmedlem og medlem af
KNAPPs bestyrelse, David Broberg,
sagde bl. a.: — Vi har mange pro-
blemer at slås med. Vi skal ikke alene
tænke på byen Godhavn, men må se
sagerne i sammenhæng som medbor-
gere i Danmark. Vi oplever en tid,
hvor vi som politikere — lige så me-
get som statsministeren og Grønlands-
ministeren — har en opgave at løse.
Vi prøver på at løse de alvorligste
Problemer i vor landsdels historie.
Dette arbejde medfører bl. a., at vi
skal løse nogle af de vanskeligste op-
gaver, der er betinget af naturen, og
den kan vi ikke lave om på.
— Fiskerne og fangerne har store
Problemer at slås med. Det vil være
meget kedeligt, hvis vi ikke kan løse
dem. Hvis vi ikke anskaffer os store
trawlere, kommer fiskeriet ud for
store vanskeligheder. Hvis fiskeriet
fortsætter som nu, kommer vi ud for
meget store vanskeligheder. Nogle af
fiskernes vanskeligheder skyldes stor-
isen, og det har resulteret i, at mange
af grønlænderne har meget svært ved
at opretholde livet.
EN GRØNLANDSK-EJET FABRIK
Efter deltagelsen i gudstjenesten i
Godhavn kirke, besøgte rejse-selska-
bet et af de private foretagender i
byen, der ejes af en grønlænder. Det
var med interesse, statsministeren
samt Grønlands- og fiskeriministe-
ren beså fabrikken.
Ejeren af fabrikken, fisker og fa-
brikant Knud Lindenhann, fortæller,
at fabrikken plus pladsen foran byg-
ningen, hvor hvalerne bliver flænset,
tilsammen er 476 m'2. Fabrikken blev
overtaget af GTO 4. april 1968. Den
blev taget i brug med det samme,
bl. a.:
da der på det tidspunkt var en god
fangst fra savssat. Befolkningen var
meget utålmodig efter at se, hvornår
fabrikken kunne tages i brug.
Knud Lindenhann oplyser, at pak-
kerummet, to fryserum og udstyr til
flænseanlægget kostede sammenlagt
godt 340.000 kr. Flænseanlægget måtte
ejeren selv betale kontant, da -bevil-
lingen var blevet overskredet.
— Hvor store er de forskellige rum?
— Ophalerbeddingen for sildepi-
skere med flænseanlægget er 143,8 m2.
Kontoret, hvor man også har central-
varmeanlægget, er 75,9 m2. I en del
af pakkerummet findes der et tank-
og pumperum 16,2 m'2. Her opbevares
der også emballage. Toilet og vaske-
rum med en olietank til fyr er 4,28 m2.
Et rum, hvor man kan nedfryse varer
på op til 2,5 tons i døgnet, er 35,2 m2,
og kølelageret, der kan rumme 20-25
tons frosne varer — og som kan bru-
ges til nedfrysning af 800 kg varer i
døgnet — er 77,2 m'2.
— Hvor mange penge, har De lånt?
— Som nævnt kostede hele fabriks-
bygningen og fryseaggregaterne, der
kom færdigmonterede og lige til at
putte i dertil beregnede rum, 340.000
kr. Udbetalingen var 10 pct., d. v. s.
34.000 kr. Resten var lån fra erhvervs-
støtten, der skal afdrages over 25 år.
Det første års afdrag var 22.235 kr.
FABRIKKEN BETYDER MEGET
FOR VINTER-BESKÆFTIGELSEN
— Udnyttelsen af fabrikken indtil
nu, vil jeg prøve på at sige noget om.
Fra april 1968 og til udgangen af de-
cember samme år blev der af fan-
gerne indhandlet følgende ubehand-
lede varer: Sælkød, hvidfiske- og nar-
hvalmåtak og -kød, sildepiskerkød og
-måtak til en samlet værdi af kr.
146.464,62, og de beskæftigede i fabrik-
ken fik udbetalt 23.152,78 kr. i time-
og akkordlønninger. Her er fabriksle-
derens løn ikke medregnet.
— Fra 1. januar og til 1. august
i år blevd er indhandlet følgende:
14.000 kg sælkød, 5.000 hvidfisk-
og narhvalmåtak, 3.000 kg hvidfisk-
og narhvalkød samt sildepiskerkød
og -måtak til en samlet værdi af
111.279,78 kr. De indhandlede varer
indtil 1. juli havde en værdi af
91.780,03 kr., og i juli blev der ind-
handlet sildepiskerkød til en værdi
af 19.499,75 kr. Produktionen i vin-
termånederne blev realiseret tak-
ket være et driftslån på 75.000 kr.
fra Grønlandsbanken. Disse penge
betød meget for vinterbeskæfti-
gelsen.
— Der er streng kontrol med pro-
duktionen, ikke mindst produktionen
af sildepiskerkød, fra sundhedsmyn-
dighedernes side. Hver sildepisker,
der bliver flænset, bliver undersøgt,
af lægen, og det bliver omhyggeligt
noteret, hvornår hvalen blev fanget,
hvorlænge man var om at slæbe den
til fabrikken, og hvor længe den blev
flænset, slutter Knud Lindenhann
sine oplysninger.
nangminerssortup fabrikiutånut
rinik angissuseKartut. sutdlivik GTO-p
sanatitå aprilip sisamåne 1968-ime ti-
guneKarpcK. tiguneKåinardlune ator-
neKalerpoK taimanikut savssaicarmat
pissaKamassorssungmata, atulemigsså-
lo inuit eriniglnalersimangmåssuk.
Knud Lindenhannip OKautigå por-
tuissarfik Kerititsivitdlo mardlus-sut
kisalo pilagtarfiup atortugssai ake-
Kartut 340.000 kr. sivnerdlugit. pilag-
tarfiup suliarineKarnera nangminér-
dlutik akilertariaKarsimavåt aningau-
ssat atugagssat sivnerneKarsimanerat
pissutigalugo.
— init åssigingitsut KanoK angissu-
seK-arpat?
— tikågugdlingnik amussissarfik pi-
lagtarfigtalik 143,8 mMnik angissuse-
-KarpoK. agdlagfik kiagsauteicarfiutigi-
ssok 75,9 m‘2-inik angissuseKarpoK.
portuissarfiup ilåne pumpit tankitdlo
inigssåt 16,2 mMnik. tåssaniputaoK
portutigssanik ilitsivit. anartarfik er-
rortarfigtalik kissarssumutdlo tanke-
icarfik 4,28 rnMnik angissuseKarpoK.
Kerinasuartitsivik uvdlup unuavdlo
atautsip ingerdlanerane 2,5 tonsinik
icerinasuartitsiviusinaussoK 35,2 m‘2-
inik angissuseKarpoK, Kerititsivik nior-
Kutigssanut inerigkanut 20—25 tonsi-
nut inigssiaK kisalo uvdlup unuavdlo
atautsip ingerdlanerane niorKutigssia-
nik 800 kg-nik Kerinasuartitsiviusi-
naussoK 77,2 mMnik angissuseKarpoK.
— aningaussanik KanoK amerdlati-
gissunik taorsigagssarsivit?
— nioncutigssiorfiup igdlutå Keri-
titsivitdlo inerigauvdluti’k ilivitsungor-
dlugit ikuteriåinait katitdlutik oKau-
tigineKarérsutut 340.000 kr-nik ake-
Karput. tåuko 10 procentiat akilerpar-
put, aningaussångordlugit 34.000 kr-
ussut. sivnere erhvervsstøttimit taor-
sigagssarsiaråvut ukiune 25-ne akiler-
sugagssaralugit. ukiume sujugdlerme
22.234,92 kr. akiligagssaråvut.
fabrike ukiunerane suliagssa-
Karnermut pingåruteKaKissoK
— sutdliviup månamut KanoK ator-
neKarsimanera navsuiauteKarfigilåsa-
vara. 1968-ime aprilimit decemberi-
mut nåneranut nioricutigssiagssat su-
liarineKarsimångitsut måkussut: pui-
ssit neKait, Kilalugkat måtait neicait-
dlo kisalo tikågugdligit neKait må-
taitdlo piniartunit tunineKartut tåu-
kunånga 146.464,62 kr-nik pigssarsi-
ssutigineKarput, sulissutdlo akigssar-
siait 23.152,78 kr-uput, tåssa låjat ak-
kortertutdlo, fabrikip nålagåta akig-
ssarsiai ilångunagit.
— ukioK måna janua.rip autdlar-
Kautånit augustip autdlarKautånut
pisiarinenartut måkuput: puissit
neKait 14.000 kg., Kilalugkat må-
tait 5000 kg., Kilalugkat neKait 3000
kg., tikågugdligitdlo neKait, rdpo-
rait måtaitdlo 111.279,78 kr-nik na-
ligdlit. ukiunerane niorKUtigssiat
— julip autdlarKautåta tungånut
— 91.780,03 kr-nik naleuarput, ju-
limilo tikågugdligit neKait 19.499,75
kr-nik naligdlit niorKUtigssiarine-
Karput. ukiunerane niorKUtigssior-
ne k ingerdldneKarsinausimavoK
Grønlandsbanken 75.000 kr-nik a-
tugkigatdlartitdlugo. aningaussat
tåuko ukiunerane sulivfigssaKartit-
siniarnermut agsut iluaKutåuput.
— tikågugdligit neKåinik niorKutig-
ssiorneK pendngnigssap tungånit ang-
nertumik nåkutigineKarpoK. sordlo ti-
kågugdligit pilangneKarnere tamar-
mik nakcrsamit nåkutigineKarput; Ka-
nga pissarineKarsimanere, KanoK si-
visutigissumik kalingneKarsimanere,
Kanordlo sivisutigissumik pilangne-
Karsimanere agdlagtondgsårneKartar-
dlutik, Knud Lindenhann naggatågut
nalunaerpoK.
ministerit pulaornerat
nangminerssortut suliniarnerat K’eKertarssuarme autdlarterug-
tortoK — nangminerssortut mardluk niorKUtigssiorfé måna pi-
gineKartut nålagauvfik taimågdlåt tarajorterivérauteKardlune
agdl., åssil.: Hans Janussen
ministeriunerup nunavtinutdlo ministerip K’eKertarssuarme tikerårneråne
kommunalbestyrelsimut sujuliglaissup tugdliata Esaias Brobergip laissaisa ila-
gut nålagauvfiup tarajorterivérautå erKarsautigisångikåine nangminerssortut
igdloKarfingme mardlungnik sulivfiuteKartut niorKUtigssiornermik angnerpå-
mik ingerdlataKartut. niorKUtigssiorfit tåuko mardluk nangminerssortunit pigi-
neKartut agsut nutåjuput, taimdikaluartordle igdloKarfingmut pingåruteKaKa-
lutik. tamatumuna erssersineKarpoK igdloKarjingmiut ineriartornerme issiging-
nårtuginarusugkungnaersimanerånut, onarpoK ilåtigutdlo ima nangigdlune:
— aulisartut måne igdloKarfingmiut
angnerujartuinartunik aulisariutitår-
torput. aulisariutit K’eKertarssup Tu-
nuane pigineKartut angnerssåt sordlo
måne najugalingmit pigineKarpoK. ig-
dloKarfivta encaralångua piniagag-
ssarpagssuaKarpoK. taimak periarfig-
ssarigtigigaluardluta a j ornar torsiute-
Karpugut anigomeK ajornarunartu-
mik. taimatut OKarnivkut igdloKarni-
arneK erKarsautigåra. ilisimavarput
sineriak tamékerdlugo ajornartorsiu-
teKartOK, igdlOKarfiuvdle angissusia
erKarsautigigåine isumaKarpunga Ka-
låtdlit-nunavtine igdlunik amigaute-
Karnerpaussugut. erKåmiuvtinisaoK
igdlorpagssuaKarpoK pisoKalinermit
nutånik taorsertariaKaraluartunik.
ministeriuneK ima akissuteKarpoK:
— sut tamaisa erKarsautigigåine Ka-
låtdlit-nunanut ikiuneK tåssaussaria-
KarpoK ingminut ikiorsinaulernigssaK
anguniardlugo ikiuneK. aningaussali-
ssarneK iluaKutaulingisåinåsaoK ani-
ngaussalivigissane najugagdlit sule-
Kataunigssamut piumåssuseKångigpa-
ta. isumaKarpunga nålagauvfiup ani-
ngaussalissuteKartarnera kalåtdlitdlo
suliniarnerat iluaKUtigalugit igdloKar-
fik sujunigssame angussaKardluaru-
mårtoK. neriutigåra tamatumunåkut
kommunalbestyrelse angussaKartitsiu-
mårtOK.
aulisartut ajornartorsiutait
landsrådimut KNAPP-ivdlo suju-
lerssuissunerinut ilaussortaK David
Broberg ilåtigut ima OKarpoK: — a-
jornartorsiuterpagssuit anigorniagag-
ssaråvut. igdloKarfik K’eKertarssuaic
kisiat erKarsautigisångilarput Dan-
markimile inugtaoKataussutut pissut-
sit issigissariaKarpavut. nalivtine nå-
lagkersuissussugut — sordlume mini-
steriuneK nunavtalo ministeria tai-
måitut — nåmagsiniagagssaKarpugut.
Kalåtdlit-nunavta oKalugtuarissaune-
rane ajornartorsiutit angnerssait ani-
gorniarpavut. suliap tamatuma nag-
sataisa ilagåt suliagssat ajornarner-
påt ilait pingortitap pilersisimassai,
uvagut avdlångortisinåungisavut, nå-
magsissariaKaravtigik.
— aulisartut piniartut ajornartor-
siuterpagssuaKarput. ajornartorsiutait
årKigsinåungikaluaruvtigik ajusaKaoK.
kilisautinik angisunik pisårtungikuv-
ta laulisarneK agsorujugssuaK ajornar-
torsiorfiulisaoK. aulisameK månatut
ingerdlåneKåinåsagpat agsut artorssi-
neKåsaugut. aulisartut ilaisa ajornar-
torsiuteKamerinut sikorssuit pissu-
put, tamatumalo kingunerå kalåler-
pagssuit inuniarnermikut ingmingnut
napatineK sapilingajagdluinarnerat.
kalåtdlit fabrikiutåt
K’eKertarssup OKalugfiane nålagia-
Kataunermik kingoma angalaKatau-
ssut niorKUtigssiorfit nangminerssor-
tunit pigineKartut ilåt, kalåtdlimit pi-
gineKartoK, takuniarpåt. nioricutigssi-
orfik ministeriunerup kisalo nunavta
åmalo aulisarnermut ministerip soku-
tigeKalugo issigingnårpåt.
niorKutigssiorfingmik pigingnigtoK,
aulisartOK niorKutigssiortordlo Knud
Lindenhann, OKalugtuarpoK sutdlivik
tåussumalo silatå arferniik pilagfiu-
ssartoK katitdlutik 476 kvadratmete-
Den omtalte fabrik i Godhavn. I for-
grunden en del af klippen, hvor hva-
lerne bliver flænset.
K'eKertarssuarme fabrike erKartorne'
KartoK. åssip så’tungåne takuneKarsf
nauvoK Kaersup pilagtarfiussup ila-
mernga.
pitsåussusé pissutåuput
100
2200
HK

ipm
B&W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit - nunåne atu-
gauleriartuinarput.
ALFHA-DIESEL A/S
KVALITETEN TÆLLER
B&W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem i
Grønland.
TELEGRAM-ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN. TELEX 9783
23