Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 6

Mislykket fisketur
med drømmefisk
Fjeldmarkens linesvinger, prins Richard, besogte sammen med prinsesse
Benedikte for nogen tid siden Grønland for at fiske fjeldørred i elven ved
NarssarssuaK. Men der var ingen ørreder. — I hvertfald så vi ingen, siger
prins Richard bl. a. i dette interview med Grønlandsposten.
De, som ikke har trujfet Hans Høj-
hed, prins Richard, kan næppe fore-
stille sig, hvilken fortræffelig mand,
Hendes kongelige Højhed, prinsesse
Benedikte, for et par år siden blev
gift med. Prins Richard er ikke nogen
udstillings figur, ikke nogen high-
society-man, som lever bekymrings-
løst af en flere hundrede år gammel
familieformue. Han er ikke nogen snob
og koketterer ikke med ikke at være
det. Han er præcis som det indtryk,
man har fået af ham, smilende, alvor-
lig, „skrattande", sørgmodig. Prins
Richard er fantastisk levende i sin
optræden.
Det er måske lidt uheldigt udtrykt
at sige, at dér har prinsesse Benedikte
været heldig, for det har prins
Richard jo også.
Når en mand kommer til Grønland
med et uofficielt formål, helt privat,
kan det næppe være et stykke arbej-
de, han skal have fra hånden, men
noget med ferie og fritid, noget med
Grønlands natur, noget med dets
fjelde eller dets vande. Og når man
har hørt landsrådsformanden fortælle,
at prins Richard interesserer sig meget
for sportsfiskeri, kan der næppe være
andre formål med rejsen til en lands-
del som denne.
INGEN FIASKO
Prins Richard var virkelig på sports-
fiskerferie i Grønland. Meningen var
at underholde sig med fjeldørrederne
i elven ved NarssarssuaK, men den
underholdning fik prinsen ikke meget
ud af. Måske gjorde fjeldørrederne,
men det melder historien ikke noget
— Nej, De kan være vis på, at turen
var ikke nogen fiasko. Dertil er den
grønlandske natur for stor og for
smuk. Prins Richard slår ud med
hånden mod Kookøerne, mod Uvku-
sigssat, KingigtorssuaK, mod fjorden
og dens tindrende blanke vand. Vi
slikker sol i landshøvdingens have,
hvor mælkebøtterne praler om kap
med gule valmuer og andre små, men
i disse egne så prangende vækster.
Stemningen er afslappet. Fru Birthe
Christensen kommer ind og ud, byder
og underholder, er venlig og smiler.
Prinsessen er lige stukket af. Hun
skal overvære den store spejderkon-
ference i Godthåb. Imens snakker
mænd sportsfiskeri.
— Men det gik altså ikke med
ørrederne som ventet. Jeg har ladet
mig fortælle, at vort fiskeri var lagt
for tidligt på sæsonen. Havde vi ven-
tet et par uger, var chancerne bedre,
og jeg kunne måske have haft et par
gode „lystfiskerhistorier11 med hjem.
AF GODT STOF
I Grønland ankommer mange dan-
ske som lystfiskeridioter, med alle for-
mer for grej til alle former for fiskeri,
med korkstrimler som hattebånd, ske-
blink, spindere, pirke, ringlende og
rangiende som et klokkespil på fod-
tur. I den første tid derefter er dan-
skeren stadig lystfisker, indtil morde-
ren vågner i ham, indtil kravene for-
stærkes, indtil lystfiskeridioten for-
lader ham.
Da prins Richard kom til Grønland
var han ikke gængs i den forstand, at
Europas århundredårige sportsfisker-
ånd bød sin forfinede gentleman-fi-
sker at vade hjælpeløs rundt i natu-
ren. f jeldmarkens linesvmger er en
anden type. Og den tilhører prins
Richard. Men han er også hærdet i
Canadas fiskevande, hvor det store,
gungrende vand ikke er til at pylre
om.
INGEN IDIOT
— Jeg er ikke den idiot, som fisker en
time uden fangst og så fortsætter. Der
må være en grænse for galskaben. Og
når jeg nævner den letsindige måde,
fjeldørrederne omgås deres én gang
anerkendte biologiske færden på, og
bliver borte fra et jiskevand, når
håndbøgerne siger, de skal være der,
så melder jeg hus forbi og går ud og
fanger torsk.
Danske sportsfiskere i Grønlanu
nikker og bifalder. Prins Richard om-
stiller sig bedre efter forholdene end
de fleste iørstegangsbesøgende. Og
torskefiskeriet er heller ingen ringe
fornøjelse.
— Fik De Deres livs drømmefisk i
Grønland?
— Det vil jeg ikke sige. Jeg drøm-
mer om en gigant blandt ædeifiskene.
Men dersom man regner torsk for en
god fisk, er jeg godt med. Da jeg op-
gav fiskeriet efter fjeldørred, og vi
begyndte at fornøje os med torske-
fiskeri, skete der virkelig noget. I lø-
bet af en time, fangede vi 200 kilo.
Den største, jeg fangede, vejede 17
kilo. Det var festligt på vort lette grej,
som jo var beregnet på ørredpr, at
fange disse kæmper, for de væltede jo
rundt med pirkene i flaben. Og når
man fanger dem på lavt vand, er de
livlige. Ikke som fisk, man tager dybt,
for når først de kommer op i højden,
er de halvdøde af trykforandringen.
Jeg tror forresten, at denne torsk,
bortset fra resultaterne fra et enkelt
dybhavsfiskeri, er den største fisk,
jeg nogensinde har fanget. Så resultat-
løs kan man ikke sige, vor sportsfi-
skerferie har været. Jeg fik min hid-
til største fisk på lystfiskergrej.
NÆSTE GANG . . .
— Hvorfor var der ingen fisk i
NarssarssuaK?
— Som jeg sagde før, er den eneste
forklarlige grund, at vi kom for tid-
ligt dertil. Jeg kan ikke se andet, end
at det må være løsningen på myste-
riet, for vi så ikke en eneste fisk af
nogenlunde acceptabel størrelse. Men
der var masser af yngel, som jo be-
kendt tilbringer nogle år i det ferske
vand, inden de vandrer ud i fjorden
for at tage føde til sig. Men ikke en
eneste blank ørred så vi. Og det kan
jeg også godt fortælle Dem, at næste
gang — for vi kommer igen — skal
turen planlægges betydeligt beare.
Jeg ved ikke, hvad der skete denne
gang, men de, som skulle planlægge
turen for os, har ikke haft tilstrække-
ligt kendskab til forholdene og fiskens
praktiske vaner. Det skal ikke ske
igen. Og næste gang bliver det efter
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniameKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
S. Bjerregaard & Sønner
Havnen, 9900 Frederikshavn.
GULD BARRE
Danmarks mest solgte chokolade - sin vægt værd !
Vnd 10 års
tonfoilMjelse
med koral
Sådan vinder De 10 års lønforhøjelse
Inde i kapslen på alle de 10 slags kildefriske KORAL-vand finder De
et af bogstaverne i ordet KORAL. Når De har samlet bogstaverne
K-O-R-A-L i samme farve: rød, blå, gul, grøn eller sort
har De vundet 10 års lønforhøjelse på henholdsvis 500,
400, 300, 200 eller 100 kr. hver eneste måned i 10 år.
Finder De en kapsel med et af tallene 100, 50 eller 25 trykt i,
har De vundet beløbet i kroner,
En sammenbiltd lystfisker med en af
sine store torsk. —- Der var jo ingen
laks, siger han, — og jeg er ikke den
idiot, der står og fisker i timevis uden
at få fisk.
skuisaersautigalugo aulisartoK ilunger'
suaKalune sårugdligtane angisoK Ka-
Kikå. eKalungikaluarpoK, oKarpoK
sianitsungilangalo nal. akunerpagssuine
sussårnanga utarKigama.
al sandsynlighed ikke NarssarssuaK,
vi besøger.
Der skal være flere gode steder
nordpå, hvor sportsfiskeriet er ud-
mærket, og for ikke at glemme Kapi-
sigdlit, der jo er den eneste naturlige
yngleplads for laks i Grønland. Det
kunne jeg tænke mig at prøve — uden
samme fejltagelser som denne gang.
— Hvordan enes mand og kone på
lystfiskeri?
— Udmærket. Men kvinder er knap
så tålmodige som mænd, eller også er
de blot ude af stand til at se det lo-
giske i at stå og øde tiden på en til-
syneladende uløselig opgave. Dét kan
nogle mænd, sportsfiskerne, som ikke
pludselig begynder at fryse, og vil
hjem og have kaffe, når der er flere
kilometer at gå gennem tungt, uvej-
somt terræn og mange timer at sejle.
. . . „sjonnng" ! ! !
Prins Richard ser hele tiden ud over
fjorden, undtagen når han slår nakken
tilbage og ler over sine mislykkede
bestræbelser eller om minderne om
billedbladjournalistens storslåede held.
Han var med en dag, Jakob Andersen,
hedder han.
— Hyggelig fyr, siger prinsen. — Og
når jeg så fortæller Dem, at ingen af
vore fisk var under 12 kilo, siger det,
at der ikke så lidt er tale om begyn-
derheld. Han var helt vild, når sådan
et bæst gik på krogen, men forstod
desværre ikke at kæmpe med den.
Linen spændtes som en buestreng, og
. . . „sjonnng11, så sprang det hele. Men
han fik da nogle fisk, store og flotte.
— Er sportsfiskeri Deres eneste li-
denskab?
— Nej da. Af beskæftigelse i natu-
ren er jagt først og fremmest min
store interesse. Men jeg bryder nuS
vældig godt om at fiske. Jeg er nok
„bidt af en gal lystfisker11, men ikke af
en lystfiskeridiot. Der er en forskel,
mener jeg.
EN BJØRNETJENESTE
Prinsen og prinsessen var på fjord-
tur under tre-dages besøget i Godt-
håb. Det gjaldt Præstefjorden og elven
dér — for at nyde naturen og kaste
linen i elvens bassiner. Men jeg forstar
ikke jeres fiskerirestriktioner siger
prins Richard. — For det kan vel
næppe være meningen, at man lukker
elvens udløb i fjorden med 15-20
garn, og dermed udelukker fisken
enhver mulighed for at komme op 1
det ferske vand til yngleområderne.
For mig at se, gør man sig selv en
bjørnetjeneste ved at drive så intenst
fiskeri ved elvmundingerne. Det kan
bestanden ikke holde til i længden,
og jeg har i øvrigt ladet mig fortælle>
at det er ret almindeligt i det meste
af Grønland og altså ikke blot er et
lokalt fænomen her i distriktet.
Hvis disse fangstmetoder fortsætter,
er jeg bange for, at det i løbet af en
overskuelig årrække er slut med
Grønland som eldorado for ædelfisk
som laks og fjeldørred. Og det ville
være synd og skam — for erhvervs-
fiskere såvel som for sportsfiskere.
De sidste siger ganske vist, at det
primære er selve det at fiske, og
fangsten er underordnet. Men der vil
jeg gerne gøre den tilføjelse, at det
luner nu alligevel!
—den.
DE FORENEDE REVISIONSFIRMAER
statsautoriserede revisorer
Postbox 599 3900 Godthåb
eller midlertidigt:
Nygade 6 . 1164 København K . Mi 3880
Telegramadresse: UNITEDITORS