Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 21

Chr. Bartholdymik
OKaloKatigingningnermit
nålagauvfiup
aningaussartutigssarititaisa
kigdliligaussarnerat
Indre missionip ukiorpagssuarne su-
jnligtaissua Chr. Bartholdy upernåK
ukiuminik 80-inguivox. ilisimanexa-
rungnarsivoK angutaussox isumami-
nik sapitdlune anitsissartox, xavsinig-
dlo sukangnersumik oxausexarsinau-
ssartoK, åmalo piginåussusiliussox er-
sserxarigsunik issertuarane oxause-
kartarnermut, Kavsinik danskit avisi-
ne issuarneKartartunik. oxauserissar-
tagai erKaimaneKartarput isumaiiu-
tigssarsivfiussardlutigdlo isumaxatit i-
gåine isumaxatigingikåinilunit.
80-ilivdlune inuvigsiornerane Max
Lybeck Sørensenip oKaloKatigisimavå
°kaloxatigineratalo ilåinakorsiordlugo
issuarnerata indre missionip pissar-
indre Missions formand gennem
Wange år Chr. Bartholdy fyldte i for-
året 80 år. Det er vist almindelig
kendt, at han er en mand der har
sine meningers mod og ofte har ud-
talt sig skarpt om, har haft en evne
til at udtrykke sig klart og usminket,
så det ofte har givet genlyd i dansk
Presse. Hans udtalelser bliver husket
°g giver stof til eftertanke enten man
er enig med ham eller ikke.
I anledning af 80-års fødselsdagen
har Max Lybeck Sørensen haft en
samtale med ham. Følgende uddrag
af denne samtale giver os et godt bil-
lede af indire missions høvding og
samtidig noget, som er værd at tænke
nærmere over:
Folk lever i en fantasiverden.
Der er en ting, som ærgrer mig
grusomt, siger han straks i samtalens
begyndelse, og det er noget, som er en
følge af nedkristningen i vort folk.
Dette bevirker, at folk mister fodfæ-
stet, de lever i en fantasiverden, de
lukker øjnene for det onde. Manglen
På religion er opium for folket. Jeg
har set en film fra Rusland, hvor en
kommunist forklarede, at han så hen
Hl det marxistiske paradis, idet han
tilføjede: „Ikke jeg, men mine børn
VH opleve det.“ ja go’morgen. Det
kommunistiske paradis (hvis forhold
°g ytringsformer nylig gav sig udslag
i invasionen i Czekoslovakiet, vidner
just ikke meget om den iboende god-
hed, som nogle faktisk mener, at men-
nesket er i besiddelse af) har afsløret
sig tilstrækkeligt.
Da jeg var dreng og ung mand,
levede man på den fantasi, at der
aldrig ville blive krig mere, og nu har
vi oplevet to verdenskrige. Jeg håber
ikke, jeg skal komme til at opleve en
tredie verdenskrig. Mange lever i en
fantasiverden, hvor det gode sejrer.
Forøvrigt viser det sig nu, at vore
hjemlige pacifister (Militærnægterne)
er nogle af de mest krigeriske, laver
ballade i stedet for at være fredsom-
melige. Gud er den store virkelighed,
°g slipper man ham, så slipper man
virkeligheden.
Uanstændigt at tale om døden.
På spørgsmålet om, hvorvidt Chr.
Bartholdy selv i den høje alder tæn-
ker på døden, svarer han: Ja, jeg
tænker på døden hver eneste dag.
Så siger jeg til Gud: Det kan jeg ikke
klare, men du har sagt, at du er stær-
kere end døden.
Der står i prædikerens bog i det
gamle testamente, 12. kapitel: „tænk
På din skaber i ungdommens dage,
førend de onde dage kommer, og årene
vil komme, om hvilke du vil sige:
»I dem har jeg ikke behag" og i vers
5: da man også ængstes for bakker
°g rædsler lurer på vejene. Prædike-
tarssuata xanox issusianik takutitutut
ipåtigut isumaliutigssitigaluta.
silarssuarme takordlugåinau-
ssume inuit inuput
oxaloxatiginexarnerme autdlarxau-
tåne ernmax oxarpox: atautsimik nu-
ånaringitdluagaxarpunga tåssalo inui-
axativta kristumiujungnaersagaunera-
ta kinguneranik. tamatuma kingunerå
inuiait xexarféninerat. silarssuarme
talkordlugåinaussume inuput issitik
ajortumut matuvdlugit. ugperissarsi-
ornermik amigautexarnex inuiait
opiutorneråt. rusit filmiliåt takusima-
vara tåssane kommuniste navsuiaissox
Marxip ajoxersutaisa pivdluarnartuat
neriugissarigine, ima oxardlune: „uva-
ngéungitsox, xitornamale tamåna mi-
rens bog er udtryk for pessimisme,
men det kristne håb er opstandelsen
til nyt liv. Nu har døden takket være
Jesus Kristus ikke mere det sidste
ord.
Hvad ©r der efter døden?
Vilh. Bech, Indre Missions leder
gennem ca. 40 år, mente, at der mu-
ligvis var talle om en søvn i jorden
in Itil opstandelsen. Jeg for mit ved-
kommende kan ikke klare det. Jeg
ved det ikke, men går vi udover, hvad
bibelen siger om død, opstandelse,
dommens dag og det evige liv, så er
vi på gyngende grund af konstruerer
en fantasi verden.
Hvad ved vi om himlen.
Grundtvig skrev i en salme: „Døden
er den sidste fjende, vi med Gud skal
overvinde". Men idag opfatter mange
døden som en ven. Der tyves om dø-
den. Det minder mig om besættelsen
den 9. april 1940, da vi om morgenen
fik at vide i radioen, at tyskerne kom
som vore venner, men kl. 12 vidste
vi alle, at det var vore fjender.
Hvordan er der i himlen?
Jeg ved det ikke. Der står i bibe-
len: „Den, der taler, taler som Guds
ord, og det vil sige, når vi taler om,
hvad der er efter døden, at da bibelen
intet udførligt og tydeligt siger her-
om, så skall vi holde vor mund. Det
eneste konkrete, bibelen siger herom,
er, hvad der ikke findes i himlen
(Johs. Åbenbaring kap. 21 )lutter ne-
gativer f. eks.: Og der skal ingen død
være mere, ejheliler sorg, ejheller
skrig, ejheller pine skal være mere
Alt andet er vrøvl og tågetale. Se og-
så i Paulus’ 1. brev til Korintherne
kap. 2 vers 9: Hvad intet øje har set
og intet øre hørt, og hvad der ikke
er opkommet i noget menneskes hjer-
te, hvad Gud har beredt for dem som
elsker ham.
Nogle hævder, at de har intellek-
tuelle vanskeligheder ved at modtage
kristendommen. Jeg vil mene, at det
for mange er et påskud, der er jo
ikke så farlig mange mennesker her
i landet, som er virkelig intellektuelle,
selv om det unægteligt i de senere år
er blevet et „modeord", som adskillige
smykker sig med, navnlig dem med
„langt" hår.
Hvorfor er der ikke store vækkel-
ser mere?
Der har været vækkelsestider mange
gange i kristenhedens snart 2000 årige
historie? Jeg tror også, vi får dem
igen, hvis Gud da ikke ligefrem slår
en streg over os. Efterkommere af de
første kristne i Nordafrika blev se-
nere Muhammedanere. Det sker, at
Gud flytter lysestagen. Ejendommeligt
er det, at modstanden mod kristen-
dommen ofte kommer indefra, fra kir-
kens egne folk.
sigiumårpåt." taima isumaxarumagu-
ne isumaicariånguardle! kommunisti-
tut isumat pivdluarnartuat (pissutsi-
mikut erssersitamikutdlo xanigtungu-
åkut Czekoslovakiemik såkutulissut,
ajungissusermik pexarnermingnik na-
lunaiåingitdlat, sordlo ilait taima isu-
maxaraluartut inuk taima pissusexar-
soralugo) tåukuale namagtumik ing-
mingnut ulérput.
nukagpiaraunerma inusugtunguner-
malo nalåne takordlugkamik imåitu-
mik inuvfexartoxaraluarpox sorssung-
nexarxigsinaujungnåisassox. manale
silarssuarme sorssungnerssuit mar-
dluk misigerérpavut. neriungilanga
silarssuarme sorssungnerssuit pinga-
jugssåt angumerisagiga. amerdlasut
silarssuarme takordlugåinaussume a-
jungitsumut ajugaujartorfiusorissame
inuput. agdlåme måna ersserpox u-
vavtine sorssungnermik nakerissaxå-
ngitsortavut (såkutujumångitsut) tå-
ssaussut sorssugkumatunerpåt ilait,
erxigsisimanigssax pinago perugdlu-
liortitsiniaramik. Gute piviuvdlune ta-
marssuvox. tåuna iperaråine piviu-
ssox iperarnexartarpox.
nalerKutingilaK toKO
eiKartusavdlugo
aperinexarame Chr. Bartoldyp
nangminex utorxarssuångordlune xa-
nox toxo erxarsautigissartiginerå, aki-
vox: toxo erxarsautigissarpara uvdlut
tamavisa. tauva Gutimut oxartarau-
nga: uvanga nangminex saperpara,
ivdlitdle oxarputit toxumit nakuneru-
ssutit.
testamentitorxame akugdlissup o-
xausine kapitalit 12-iåne agdlagsima-
vox— „pingortitsissit erxainiaruk inu-
sugtitdlutit. uvdlut ajortut pilersina-
git ukiutdlo nagdlersinagit ima oxa-
rumavfitit: nuånaringilåka." v. 5-
imilo: xagtornit xununardlutik inger-
dlavigssatdlo ånilårxajånardlutik. a-
kugdlissup oxausé tårtumik issigine-
ruput. kristumiutdle inunermut nutå-
mut makinigssamik neriugissaxarput.
Jisuse Kristuse pivdlugo toxo tåssau-
jungnaerpox sut tamarmik naggatåt.
toKup kingornagut sonarpa?
Vilh. Beoh indre missionip ukiunc
40 migssåine sujulerssortigisså isuma-
xarpox tåssaugunartox nuname si-
ningnex makivfigssap tungånut. uva-
nga nangminex navsuiarsinåungilara.
naluvara. bibilivdle toxumik, maki-
nigssamik, erxartussivigssamik, inu-
nermigdlo någsséungitsumik oxausisa
saniagut aulajaitsumik tungavigssaxå-
ngilagut silarssuarmigdlo takordlugåi-
narmik sanassardluta.
Kilak pivdlugo sunik
ilisimassaicarpugut?
Grundtvig tugsiusiame ilane agdlag-
pox: „toxo akerauvox kingugdlex Gu-
te iligalugo ajugauvfigissagssarput."
nalivtinile xavsit toxo ikingutitut på-
sissarpåt. tamatuma erxaisitarpånga
9. april 1940 Danmarkip tyskinit så-
kutuligauneranik. radiukut uvdlåkut
ilisimaleravtigo tyskit tikiusimassut
ikingutivtitut, uvdlup xerxanut ta-
mavta ilisimalerparput akerarigivut.
Kilangme sanoK ipa?
naluvara. bibilime agdlagsimavox:
„oxalugtoxarångat Gutip oxausiatut
pile." tåssa toxup kingornagut soxar-
nersox oxalugkångavta bibilip ang-
nertumik ersserxigsumigdlo oxautigi-
ngisånik, nipanglnartariaxarpugut. xi-
langme soxångineranik bibilip ersser-
xigsumik oxautigissatuå tåssa soxå-
nginerinåuput (Juån. sarxumersitane
kap. 21-me) „toxulo pexarungnåisaox,
aliasugtoxarungnaerdlunilo nivdlia-
ssoxarungnaerdlunilo, åniartoxarung-
nåisaox." avdlat erxoriainerinåuput
nalunartut. Paulusivtaox 1. Kor. 2, 9-
me oxausé takoriardlavut: „issip ta-
kungisåinagå, siutivdlo tusångisåina-
gå, inuvdlo umåmiugingisåinagå, Gu-
tivdle asassiminut piarérsagå."
xavsit imåinerartarpåt silagssorigsut
(iliniagartunerussutdlunit) kristumiu-
ssutsimik ilagsingnisavdlutik ajornar-
torsiutexarnerussamerardlugit. isu-
maxåinarpunga xavsinut patsisigssar-
siutåinaussox. nunavtinime iluamik
silagssorigsuvigssuit amerdlavatdlår-
ssungitdlat, nauk oxausex tåuna na-
livtine moderningordlune atornexaler-
simagaluaxissox pingårtumik „nujå-
kånit" pinersautiginiarnexartardlune.
sok eKérsainerssuaerupa?
— kristumiussutsip ingerdlausiane
2000-ngajangnik ukioxalersume xav-
sériardlune exérsainexartarpox. isu-
maxarpungåtaox perxigkumårivut
Gutip atortugssaujungnaersisimångig-
patigut. Afrikap avangnåne kristu-
miut sujugdlit kinguåve kingorna
rnuamåkungorsimåput. Gutip naneru-
serfingmik nutsinera pissarpox. erxu-
mitaxaordlo kristumiussutsimut ag-
ssortuinex xavsinik ilagit iluånit ila-
gingnut ilaussunit nangminernit pisi-
naussarmat.
atugagssat migdliligaussarnerat nå-
lagauvfiuvdlo aningaussartutigssariti-
tainik kigdlilissarnex tåssa nipit Dan-
markime oxatdlitarnerne xangale
nalunexångexissut. nalunångilax tai-
ma anguniagaxartarnex piviussungor-
tisagåine kalåtdline inuiaxatigingni-
saox maluginexartariaxåsassox, tå-
ssame uvavtine ingerdlatitat xavsér-
pagssuit ingerdlasinaunerat ingerdla-
sinåungineratdlunit pissutigssaxartar-
mat nålagauvfiup nåmagtusårinermi-
ne xanox agtigissumik pigssaxartisi-
nauneråtigut. tamåna maiungnardlu-
artarpox ukiumut tugdlermut ani-
ngaussartutigssariniagkat pllerssåru-
siunerine. migdlilerinexåsaox, sipår-
nexåsaox, avdlatutdlo ajornatdlarå-
ngat aningaussartutigssatut sujuner-
■sutit kingumut itsuartorxigtariaxaler-
sarput takuniardlugo aningaussartu-
tinik slpågaxartoxarsinaunersox, su-
liagssanigdlunit akikinerussumik na-
magsinexartoxarsinaunersox.
nålagauvfiup aningaussartutigititai-
sa mingnerpauvfigssamut migdlilerni-
arnexartarnerat åmåtaox ilagingne a-
ningaussartutit tungaisigut malugine-
xartarpox. sipårniutit taimåitut xu-
larnångitsumik maluginexarnerpau-
ssugssåuput igdlorssuautit ilivexarfit-
dlo aserfatdlagtailinigssåine. ilagit tu-
ngaisigut misingnaxissumik ilunger-
nartumigdlo nagdliusinauvox, tåssame
ilagit tungåt issuterxågagssatut issi-
ginexartarmat sipårniarnerit igdlor-
ssualiagssaugaluanigdlo kinguartiteri-
nerit pilisagångata.
ukiox månåtaox palasexarfingnit
xavsinit kigsautit tigorxarnexaraluar-
put oxalugfit aserfatdlagtailinigssåi-
nik agdlinigssåinigdlo kigsautexartut.
taimåiportaox ilivexarfit tungaisigut.
palasexarfingnilo xavsine pissutsit i-
måikaluarput ilumut xanox iliorfigi-
ssariaxardlutik. imale sujumut oxåi-
narsinauvugutaox pissariaxarnerpår-
påt ikiorsiviginigssat oxåtåraluarniå-
savdlugo. kigsautigissaugaluit tamar-
mik angernexarsinåungitdlat, tama-
gigtigutdle sipårdluarnigssax inåssu-
tiginartariaxardlune.
isumat avangunartut tamåko naka-
latsissutigititdlugit Sisimiune palasip
agdlagå erxupox tåssane agdlautigi-
nexardlune nangminex piumåssutsi-
mit ilagingnut akilerårutexartarnex
angnertunerussumik ingerdlåniardlu-
go, palasexarfik aningaussautexarfig-
tårtiniardlugo suliagssat pingitsorne-
xarsinåunginerpait ikiorsiviginexar-
tarfigssånik. tamatuma isumat danskit
menighedsrådinut såtipai tamatuma
nalerpiågut ilagit ukiumut tugdligssa-
mut aningaussartutigssåinik pilersså-
rusiortunut. tåukunane imåipox ilagit
nangmingnex oxalugfit palasitdlo ig-
dlorssuisa aserfa tdlagtailinigssåinut
aningaussartutigssat akilisagait taor-
sigagssarsiatigut ernialerdlugit akUer-
sugagssatigut. oxalugfingnigdlo nåku-
tigingnigtut akigssarsiåinut avdlanut-
dlo menighedsrådit nangmingnérdlu-
tik atortitagssåinut aningaussartutig-
ssat akiligagssaralugit. tåssa ilaging-
ne ilaussut atausiåkåt akilerårutig-
ssat agdlagsimavfiånut aningaussar-
tutigssat avgornerat angnerpåx aki-
ligagssarissarmåssuk. nalungikaluar-
parput Grønlandime sule akilerårute-
xalingitsox. akilerårutitdlo nagdliuv-
figssåne naluvarputaox ajornaxutit
sut ilagit tungånut aningaussarttuig-
ssane nagsatarinexarumårnersut. pui-
ornexartariaxångilartaox nunavtine i-
iagit sivnersait sule danskit menig-
hedsrådisut pisinautitautigingingmata.
kalåtdlitdle ilagit xavsitigut ersser-
sitarpåt aningaussat tungågut ikiuti-
savdlutik piumåssusexåssusertik. ta-
måna ilagingne katerssuinerit åssigi-
ngitsut takutitarpåt, sordlo folkekir-
kep ajorssartunut ikiuiniarnera ima
kussanartigissumik angussaxarfigisi-
mavåt danskit avisine soxutiginexar-
dlune erxartornexartumik. åmåtaor-
dlo oxalugfingne nutåne påtagiagssa-
nut katerssuissarnerpagssuit tunissu-
texarumanerup angissusia erssersitar-
påt.
tamåkua tamarmik isumaxalersitsi-
put suliagssat ilåinik pexaraluånginer-
sox nangminérdlune tunissutexarni-
kut nåmagsinexarsinaussunik. imåito-
xartarporme sordlo ilagit oxalugfik
naterssuagssånik tunisinaussardlugo
avdlåkutdlunit oxalugfiup pinersa-
gaunigssånut ikiu-sinaussardlutik. ta-
méko angnerussungortinexarsinåuput
sordlo angnerussumik sujanertårniar-
dlune nutåmik påtagiartårniardlune
il. il.. tamåko suliagssaussarput ila-
git nangmingnex sapingisaringisait si-
visumik suliariniarsimångikunikik.
taimåibungnarsivordlo ilivexarfit
mingnerussut ungalulernigssåinut a-
serfatdlagtailinigssåinutdlunit. soruna-
lo isumaginexarsinauvox nålagkersui-
ssut akuerssisitaunigssåt suliariniag-
kanut nangminex sapisangångisanut.
katerssuinertigut nangminerdlunit su-
linikut akexångitsumik ikiunlkut a-
ngussaxartoxardluarsinaussarpox.
Sisimiune taimailiorniarnerup piu-
måssusex ajungitsox takutipå, tamatu-
■munalo sujumut erxarsautigssivdlune
ilagingnut avdlanut, pexatigalugulo
ingmivtinut sapingisamik ikioxati-
gingniartariaxardluta aningaussat a-
kuerssissutausimassut sapingisax ta-
måt sutårutiginiarnigssåinut.
K. L.

Telegramadresse: Marinediesel
9700 Brønderslev: Telf. (08) 82 02 55 - Telex: 9749
København, 2730 Herlev: Vesterlundvej 18 - Telf. (01) 9470 66 - Telex: 5565
Fra en samtale med Chr. Bartholdy
K. L.
K. L.