Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 24
TEKNIK røW ThTT? r V oe iffimi m videnskab mm IMMKD FNs aktion mod »bio-kemiske« våben Elefanter i ^Ceylon kræver ferie - Erstattes af kabelkran og traktor Elefanten, der i 2000 år har været af vital betydning for Ceylons strategiske, ceremonielle og økonomiske liv, er nu ved at udføre sit sidste stykke arbejde i menneskehedens tjeneste. „Alle krigsvåben er destruktive over for mennesker, men kemiske og bak- teorologiske (biologiske) våben står i en klasse for sig som våben, hvis virk- ning kun udøves over for noget le- vende. Hvis disse våben nogensinde bliver brugt i større udstrækning i en krig, vil ingen være i stand til at forudsige, hvor store deres virkninger vil være, og i hvor høj grad de vil gribe ind over for den samfunds- struktur og de omgivelser, hvori vi lever. Denne overhængende fare er lige så aktuel for det land, der star- ter med anvendelse af disse våben, som for det land, der er blevet an- grebet — uden hensyn til, hvilke be- skyttelsesforanstaltninger angriber- landet måtte have truffet samtidig med udviklingen af en offensiv styrke. Og civile vil være endnu mere sår- bare end militærpersoner". Dette er uddrag af den rapport, der er udarbejdet af 14 eksperter om de såkaldt „bio-kemiske“ kampmid- lers perspektiver. Gruppen udpegedes af generalsekretær U Thant efter be- slutning truffet af Generalforsamlin- gen i december forrige år. Ekspert- gruppen sammensattes af repræsen- tanter for både Øst og Vest og for både stormagter og andre lande. Der var et nordisk medlem af gruppen: afdelingschef ved det svenske forsvars forskningsanstalt, docent Lars-Erik Tammelin. Han siger om usikkerheds- momentet ved anvendelsen af disse våben: — Der er f. eks. den mulighed, at et land, der anvender et biologisk kampmiddel, starter en epidemi, som det kan tage årtier at bekæmpe. Der er andre frygtelige aspekter, som vi endnu ikke har fuld klarhed over, f. eks. den genetiske påvirkning, ind- grebet i arveanlæggene. Det vil sige, at man her står med et våben, hvis virkninger på menneskeheden kan vise sig flere generationer efter, at det er anvendt. Vi advarer netop i rapporten mod denne risiko. Generalsekretær U Thant slutter sit forord til rapporten med at opfordre De forenede Nationers medlemslande til at tiltræde Genéve-protokollen af 1925 (om forbud mod anvendelse af giftgas og bakteorologiske krigsmeto- der), til at erklære sig for indforstået med, at det forbud, der indeholdes i Genéve-protokollens bestemmelser, omfatter adle former for kemiske, bakteorologiske og biologiske våben (herunder også tåregas), der eksiste- rer i dag, og som måtte blive udvik- let i fremtiden, og endelig til at søge opnået en aftale, der kan standse ud- vikling, produktion og oplagring af alle former for kemiske og bakteoro- logiske (biologiske) våben og få dem fuldstændigt fjernet fra våbenarse- nallerne. GUMMIREDNINGSFLADER ANANGNIUTIT KUMIUSSUT Gummifiåde-råd NR. 6 Undersøg hvad der er i nødudrust- ningspakken. énangniut gumiussoK - ilitscrsussut NR. 6 ajornartorfingme aiugagssat puånlfuf sunersut misigssukit. Forhandlere og servicestationer: tuninlalssartut lluaKusersQteKarrius.sutdlo: R. F, D. Flådestation Flådeservice v/ N. J. Beding v/ J. Gadegaard Holsteinsborg Frederlkshåb Forhandlere: tuninlalssartut: I. Christiansen Godthåb Hans Schonnlng Jensen Jullanehåb tu.' i EILER RAFFEL A-S Vibevej 1, 2400 København NV Tlf. (01) 34 01 22 Dens rolle i krig som en mobil, pans- ret skydeplatform, der kunne rydde alt på dens vej, er nu overtaget af tanks og andre moderne våben. På grund af forandringerne i landets for- fatning symboliserer den heller ikke længere kongevældet. Men i Ceylons skove har elefanten fortsat at være enevældig hersker. Selv de mest avancerede maskiner kunne ikke klare sig i konkurrencen med elefantens styrke og tempo i tæt jungle uden veje, når det drejede sig om at flytte træstammer, hvilket ele- fanten gør med en hastighed af 1 ton ad gangen. I de senere år er man imidlertid blevet klar over, at det aftagende an- tal elefanter i Ceylon ikke alene kan overkomme landets stigende tømmer- produktion. Derfor har man nu frem- stillet maskiner, der ikke bare kan flytte flere stammer, men også træk- ke dem ud fra tæt sammenfiltrede bevoksninger, som selv ikke en 4-tons elefant kan trænge ind i. Nyt om det aftagende antal tøm- mer-bærende elefanter blev fornylig rapporteret til FNs Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, FAOs ho- vedkvarter i Rom af en af dens eksperter på skovbrug, Mr. Harold Rafter, der i seks år har bistået cey- loneserne med at administrere deres hurtigt voksende skovbrug. Mr. Rafter blev sendt til Ceylon i 1963 af FNs Udviklingsprogram, UNDP, for at hjælpe med at drive nogle moderne statsejede savværker, udstyret med de nyeste hurtigskæ- rende båndsave. Hver sav, der er monteret på en dobbeltvogn på 18 tons, kan behandle ca. 100 tons tøm- mer om dagen. Ceylons tømmerpro- duktion er vokset så stærkt, at ele- fanterne ikke kan bære tømmer i takt med disse maskiners kapacitet. „Nogle steder i Ceylon arbejder vi i næsten uigennemtrængelig regn- skov", siger mr. Rafter. „Brændehug- gerne kan altid hugge sig vej med lange macheteknive og fælde de store træer, men så står vi over for proble- met med at få elefanterne ind i den tætte regnskov for at bære de store stammer". Blandt de moderne skovmaskiner, man har taget i brug for at løse transportproblemet, er såkaldte ka- bel-kraner, der bliver bragt i kupe- ret terræn. Et langt, kraftigt kabel løber oven over skoven. Når træerne er fældede bliver de store stammer løftet op', hæftet på kablet, langs hvilket de glider ned over trætoppene i stedet for at blive slæbt gennem skoven. 479 atomreaktorer Den sidste undersøgelse, som Det in- ternationale Atomenergi Organisation, IAEA, har foretaget over antallet af kraft- og forsøgsreaktorer, viser, at ved udgangen af 1969 vil der i IAEAs medlemslande i alt være 479 atom- reaktorer i virksomhed. Heraf er 105 kraftreaktorer, der producerer hen- ved 20.000 megawatt elektricitet i 15 lande. De øvrige 374 er forsøgsreakto- rer i 48 lande. På plan grund overtager de såkald- te glide-traktorer arbejdet. De baner sig vej gennem underskoven og ryd- der en sti. Store stammer kan deref- ter bugseres ud på åben mark og løf' tes på lastbiler, der bringer dem til savværket. Kabel-kranerne og glide-traktorer- ne har vist sig at være så effektive i Ceylons tropiske skove, at de nu også bliver bragt mange andre ste- der, hvor det skønnes hensigtsmæs- sigt. ELEFANTEN FORLANGER AT FÅ FERIE Over for disse maskiners uovertruf- ne præstationer kan elefanternes ind- sats næppe stå for sammenligning- Selv en veltrænet elefant kan ikke arbejde mere end 5—6 timer om da- gen. Derefter må den føres ned til floden for at få sit eftermiddagsbad, hvor dens ru skind bliver skrubbet rent af dens mahout (fører). Ceylon- elefanten er meget kræsen. Den „ryn- ker på snabeil" ad næsten alt und- tagen kital-palmen, som den selv af- barker med sin snabel. Da disse pal- mer kun vokser på sydsiden af øen, må de transporteres herfra til andre dele af øen, hvilket både er dyrt og besværligt. Et andet problem er hanelefantens brunsttid, der varer ca. 1 måned, i denne måned må den bindes, da den er farlig for sine omgivelser og slet ikke kan sættes i arbejde. Den for- langer desuden en måneds ferie om året. „Og tro det eller ej", siger Harold Rafter, som har arbejdet med ele- fanter i mange år i Cambodia og Borneo, før han kom til Ceylon, „de slubberter ved nøjagtigt, hvornår de er berettiget til ferie. Hvis man prø- ver at holde en elefant i arbejde ud over den normale arbejdsperiode, bli- ver den tvær, nægter at arbejde og gør sig på alle måder udtilbens". På trods af hestekræfternes over- legenhed i forhold til elefantkræfter- ne, vil de tømmer-bærende Jumbo’er ikke forsvinde fra Ceylon lige med det samme. Ca. 300 er stadig i arbejde særlig ved rydning i skovenes ud- kanter, hvor det ikke er så svært at komme til. Lokale iskovbrugere er stadig skovbrugere er stadig glade for dem, og en veltrænet han-elefant kan indbringe helt op til 30.000 rupier (ca. 37.500 kr.) på det lokale marked. Men hjordene dør ud. Elefanterne kan ikke formere sig i fangenskab, og da antallet af vilde elefanter af- tager katastrofalt, har den ceylone- siske negering taget strenge forholds- regler for bevarelse af bestanden. Det er nu forbudt ved lov at indfange ele- fanter til at bære tømmer eller til andet arbejde. I dag er de flokke af elefanter, man stadig kan se lunte af sted i rydnin- gerne og i skovene i Ceylon, de sid- ste rester fra en svunden tid. Når de dør ud eller bliver „pensioneret" på grand af sygdom eller alder, vil de ikke blive erstattet af andre. Det vil blive en vemodig afsked med disse lærvillige, massive arbejdere, der på deres egen klodsede måde trofast har tjent mennesker i tusinder af år. (Artiklen er fra De Forenede Nationers informationskontor). Grønlands Fiskeriundersøgelser søger pr. 1. december 1969 fører til havundersøgelsesskibet „Adolf Jen- sen" (167 BRT, 500 HK, byggeår 1967). Stillingen, hvortil kræves styr- mandseksamen, vil blive aflønnet efter kontrakt med en løn svarende til 16. lønningsklasse i den grønlandske tjenestemandslov (svarende til 18. lønningsklasse i den tidligere danske tjenestemandslov). Stationering i Godthåb, hvor tjenestebolig stilles til rådighed. Skriftlig ansøgning, der stiles til Grønlands Fiskeriundersøgelser, Jæ- gersborg Allé 1 B, 2920 Charlottenlund, må være institutionen i hænde senest den 20. september. Glæd Dem selv og andre med et Anthon Berg Marcipanbrød - den rene marcipan med den fine chokolade - fornemste danske mærke . .. ANTHON BERG Anthon Berg Marcipanbrød ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk — marcipan avdlamik akoKångitsoK sukulåtivingmik KagdligaK — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt ... vL- —J) BOLCHER fra er de bedste - i nemme poser - 12 forskellige slags sukuarKat Helvetiamit pissut pitsau- nerpåuput — pQgssiarigsut — åssigTngitsut 12 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.