Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 24

TEKNIK røW ThTT? r V
oe iffimi m
videnskab mm IMMKD
FNs aktion mod »bio-kemiske« våben
Elefanter i ^Ceylon
kræver ferie - Erstattes
af kabelkran og traktor
Elefanten, der i 2000 år har været af vital betydning for Ceylons strategiske,
ceremonielle og økonomiske liv, er nu ved at udføre sit sidste stykke arbejde
i menneskehedens tjeneste.
„Alle krigsvåben er destruktive over
for mennesker, men kemiske og bak-
teorologiske (biologiske) våben står i
en klasse for sig som våben, hvis virk-
ning kun udøves over for noget le-
vende. Hvis disse våben nogensinde
bliver brugt i større udstrækning i
en krig, vil ingen være i stand til at
forudsige, hvor store deres virkninger
vil være, og i hvor høj grad de vil
gribe ind over for den samfunds-
struktur og de omgivelser, hvori vi
lever. Denne overhængende fare er
lige så aktuel for det land, der star-
ter med anvendelse af disse våben,
som for det land, der er blevet an-
grebet — uden hensyn til, hvilke be-
skyttelsesforanstaltninger angriber-
landet måtte have truffet samtidig
med udviklingen af en offensiv styrke.
Og civile vil være endnu mere sår-
bare end militærpersoner".
Dette er uddrag af den rapport,
der er udarbejdet af 14 eksperter om
de såkaldt „bio-kemiske“ kampmid-
lers perspektiver. Gruppen udpegedes
af generalsekretær U Thant efter be-
slutning truffet af Generalforsamlin-
gen i december forrige år. Ekspert-
gruppen sammensattes af repræsen-
tanter for både Øst og Vest og for
både stormagter og andre lande. Der
var et nordisk medlem af gruppen:
afdelingschef ved det svenske forsvars
forskningsanstalt, docent Lars-Erik
Tammelin. Han siger om usikkerheds-
momentet ved anvendelsen af disse
våben:
— Der er f. eks. den mulighed, at
et land, der anvender et biologisk
kampmiddel, starter en epidemi, som
det kan tage årtier at bekæmpe. Der
er andre frygtelige aspekter, som vi
endnu ikke har fuld klarhed over,
f. eks. den genetiske påvirkning, ind-
grebet i arveanlæggene. Det vil sige,
at man her står med et våben, hvis
virkninger på menneskeheden kan
vise sig flere generationer efter, at
det er anvendt. Vi advarer netop i
rapporten mod denne risiko.
Generalsekretær U Thant slutter sit
forord til rapporten med at opfordre
De forenede Nationers medlemslande
til at tiltræde Genéve-protokollen af
1925 (om forbud mod anvendelse af
giftgas og bakteorologiske krigsmeto-
der), til at erklære sig for indforstået
med, at det forbud, der indeholdes
i Genéve-protokollens bestemmelser,
omfatter adle former for kemiske,
bakteorologiske og biologiske våben
(herunder også tåregas), der eksiste-
rer i dag, og som måtte blive udvik-
let i fremtiden, og endelig til at søge
opnået en aftale, der kan standse ud-
vikling, produktion og oplagring af
alle former for kemiske og bakteoro-
logiske (biologiske) våben og få dem
fuldstændigt fjernet fra våbenarse-
nallerne.
GUMMIREDNINGSFLADER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummifiåde-råd
NR. 6
Undersøg hvad der er i nødudrust-
ningspakken.
énangniut gumiussoK - ilitscrsussut
NR. 6
ajornartorfingme aiugagssat puånlfuf
sunersut misigssukit.
Forhandlere og servicestationer:
tuninlalssartut lluaKusersQteKarrius.sutdlo:
R. F, D. Flådestation Flådeservice
v/ N. J. Beding v/ J. Gadegaard
Holsteinsborg Frederlkshåb
Forhandlere:
tuninlalssartut:
I. Christiansen
Godthåb
Hans Schonnlng Jensen
Jullanehåb
tu.' i
EILER RAFFEL A-S
Vibevej 1, 2400 København NV
Tlf. (01) 34 01 22
Dens rolle i krig som en mobil, pans-
ret skydeplatform, der kunne rydde
alt på dens vej, er nu overtaget af
tanks og andre moderne våben. På
grund af forandringerne i landets for-
fatning symboliserer den heller ikke
længere kongevældet.
Men i Ceylons skove har elefanten
fortsat at være enevældig hersker.
Selv de mest avancerede maskiner
kunne ikke klare sig i konkurrencen
med elefantens styrke og tempo i tæt
jungle uden veje, når det drejede sig
om at flytte træstammer, hvilket ele-
fanten gør med en hastighed af 1 ton
ad gangen.
I de senere år er man imidlertid
blevet klar over, at det aftagende an-
tal elefanter i Ceylon ikke alene kan
overkomme landets stigende tømmer-
produktion. Derfor har man nu frem-
stillet maskiner, der ikke bare kan
flytte flere stammer, men også træk-
ke dem ud fra tæt sammenfiltrede
bevoksninger, som selv ikke en 4-tons
elefant kan trænge ind i.
Nyt om det aftagende antal tøm-
mer-bærende elefanter blev fornylig
rapporteret til FNs Levnedsmiddel-
og Landbrugsorganisation, FAOs ho-
vedkvarter i Rom af en af dens
eksperter på skovbrug, Mr. Harold
Rafter, der i seks år har bistået cey-
loneserne med at administrere deres
hurtigt voksende skovbrug.
Mr. Rafter blev sendt til Ceylon
i 1963 af FNs Udviklingsprogram,
UNDP, for at hjælpe med at drive
nogle moderne statsejede savværker,
udstyret med de nyeste hurtigskæ-
rende båndsave. Hver sav, der er
monteret på en dobbeltvogn på 18
tons, kan behandle ca. 100 tons tøm-
mer om dagen. Ceylons tømmerpro-
duktion er vokset så stærkt, at ele-
fanterne ikke kan bære tømmer i takt
med disse maskiners kapacitet.
„Nogle steder i Ceylon arbejder vi
i næsten uigennemtrængelig regn-
skov", siger mr. Rafter. „Brændehug-
gerne kan altid hugge sig vej med
lange macheteknive og fælde de store
træer, men så står vi over for proble-
met med at få elefanterne ind i den
tætte regnskov for at bære de store
stammer".
Blandt de moderne skovmaskiner,
man har taget i brug for at løse
transportproblemet, er såkaldte ka-
bel-kraner, der bliver bragt i kupe-
ret terræn. Et langt, kraftigt kabel
løber oven over skoven. Når træerne
er fældede bliver de store stammer
løftet op', hæftet på kablet, langs
hvilket de glider ned over trætoppene
i stedet for at blive slæbt gennem
skoven.
479 atomreaktorer
Den sidste undersøgelse, som Det in-
ternationale Atomenergi Organisation,
IAEA, har foretaget over antallet af
kraft- og forsøgsreaktorer, viser, at
ved udgangen af 1969 vil der i IAEAs
medlemslande i alt være 479 atom-
reaktorer i virksomhed. Heraf er 105
kraftreaktorer, der producerer hen-
ved 20.000 megawatt elektricitet i 15
lande. De øvrige 374 er forsøgsreakto-
rer i 48 lande.
På plan grund overtager de såkald-
te glide-traktorer arbejdet. De baner
sig vej gennem underskoven og ryd-
der en sti. Store stammer kan deref-
ter bugseres ud på åben mark og løf'
tes på lastbiler, der bringer dem til
savværket.
Kabel-kranerne og glide-traktorer-
ne har vist sig at være så effektive
i Ceylons tropiske skove, at de nu
også bliver bragt mange andre ste-
der, hvor det skønnes hensigtsmæs-
sigt.
ELEFANTEN FORLANGER AT
FÅ FERIE
Over for disse maskiners uovertruf-
ne præstationer kan elefanternes ind-
sats næppe stå for sammenligning-
Selv en veltrænet elefant kan ikke
arbejde mere end 5—6 timer om da-
gen. Derefter må den føres ned til
floden for at få sit eftermiddagsbad,
hvor dens ru skind bliver skrubbet
rent af dens mahout (fører). Ceylon-
elefanten er meget kræsen. Den „ryn-
ker på snabeil" ad næsten alt und-
tagen kital-palmen, som den selv af-
barker med sin snabel. Da disse pal-
mer kun vokser på sydsiden af øen,
må de transporteres herfra til andre
dele af øen, hvilket både er dyrt og
besværligt.
Et andet problem er hanelefantens
brunsttid, der varer ca. 1 måned, i
denne måned må den bindes, da den
er farlig for sine omgivelser og slet
ikke kan sættes i arbejde. Den for-
langer desuden en måneds ferie om
året.
„Og tro det eller ej", siger Harold
Rafter, som har arbejdet med ele-
fanter i mange år i Cambodia og
Borneo, før han kom til Ceylon, „de
slubberter ved nøjagtigt, hvornår de
er berettiget til ferie. Hvis man prø-
ver at holde en elefant i arbejde ud
over den normale arbejdsperiode, bli-
ver den tvær, nægter at arbejde og
gør sig på alle måder udtilbens".
På trods af hestekræfternes over-
legenhed i forhold til elefantkræfter-
ne, vil de tømmer-bærende Jumbo’er
ikke forsvinde fra Ceylon lige med
det samme. Ca. 300 er stadig i arbejde
særlig ved rydning i skovenes ud-
kanter, hvor det ikke er så svært
at komme til. Lokale iskovbrugere er
stadig skovbrugere er stadig glade for
dem, og en veltrænet han-elefant kan
indbringe helt op til 30.000 rupier (ca.
37.500 kr.) på det lokale marked.
Men hjordene dør ud. Elefanterne
kan ikke formere sig i fangenskab,
og da antallet af vilde elefanter af-
tager katastrofalt, har den ceylone-
siske negering taget strenge forholds-
regler for bevarelse af bestanden. Det
er nu forbudt ved lov at indfange ele-
fanter til at bære tømmer eller til
andet arbejde.
I dag er de flokke af elefanter, man
stadig kan se lunte af sted i rydnin-
gerne og i skovene i Ceylon, de sid-
ste rester fra en svunden tid. Når de
dør ud eller bliver „pensioneret" på
grand af sygdom eller alder, vil de
ikke blive erstattet af andre. Det vil
blive en vemodig afsked med disse
lærvillige, massive arbejdere, der på
deres egen klodsede måde trofast har
tjent mennesker i tusinder af år.
(Artiklen er fra De Forenede
Nationers informationskontor).
Grønlands Fiskeriundersøgelser
søger pr. 1. december 1969 fører til havundersøgelsesskibet „Adolf Jen-
sen" (167 BRT, 500 HK, byggeår 1967). Stillingen, hvortil kræves styr-
mandseksamen, vil blive aflønnet efter kontrakt med en løn svarende til
16. lønningsklasse i den grønlandske tjenestemandslov (svarende til 18.
lønningsklasse i den tidligere danske tjenestemandslov). Stationering i
Godthåb, hvor tjenestebolig stilles til rådighed.
Skriftlig ansøgning, der stiles til Grønlands Fiskeriundersøgelser, Jæ-
gersborg Allé 1 B, 2920 Charlottenlund, må være institutionen i hænde
senest den 20. september.
Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akoKångitsoK sukulåtivingmik
KagdligaK — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt ...
vL- —J)
BOLCHER
fra
er de bedste
- i nemme poser
- 12 forskellige slags
sukuarKat Helvetiamit pissut pitsau-
nerpåuput
— pQgssiarigsut
— åssigTngitsut 12
24