Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 11
G RØN LAN DS POSTEN Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigs6. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb ......................... kr. 43,40 Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30 Løssalgspris ........................................... kr. 1,50 uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, NQngme .............. kr. 43,40 uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, Danmarkime Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30 pisiarineKarnerane ..................................... kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat ungdomsklubine sulineK angnertusartariaKarpoK Indtil trivialitet, og dog . . . L F. Vi har tier i bladet indtil tri- vialitet behandlet den grønlandske kriminallov. Det samme har landsrå- ^®t gjort. „En skamplet på Grønland", har vi kaldt loven. „Der går et gys gennem een", var en af overskrifterne På de talrige ledere om kriminalloven. ~~ „Grønland er ikke noget reservat f°r en uddøende stamme, der skal be- skyttes på alle tænkelige måder. Når vi nu selv har bedt om den udvikling, der finder sted i Grønland, må vi også have rygrad nok til at indstille os på strengere straffe, der gælder i andre lande. — Man kommer til at tænke På, om man ikke bliver det første offer som en direkte følge af kriminal- loven". Det var et udpluk af tidligere ledere her i bladet. Men kriminalloven spøger endnu. Landsrådet skal nu til efterårssamlin- gen igen drøfte ændring af denne lov. Man er langtfra færdig med loven. Le seneste begivenheder i Jakobshavn viser med al tydelighed, at der må gøres noget ud af den megen snak og skriveri omkring „verdens mest mo- derne kriminallov". Grundlaget for den grønlandske kriminallov er blevet for spinkelt. Vi kan ikke længere god- tage, at vi skal have en kriminallov, der bygger på et fangersamfunds sæd- vaner og retsopfattelse. Kriminelle handlinger som direkte anledning til at få en uddannelse på statens regning duer ikke længere i dagens Grønland. Man er ved at gå bort fra beskyttelsespolitikken. „Grøn- land skal være en dansk landsdel, hverken mere eller mindre", sagde nu- værende landsrådsformand Erling Høegh allerede for 10 år siden. Nu er det ved at gå op for danske politikere, at grønlændere skal behandles som danske, hverken mere eller mindre, også når det gælder ansvar og pligter. Kriminalloven er et levn fra den tid, da man betragtede grønlænderne som mindre udviklede mennesker, som forstod ingenting, og som derfor skulle behandles som små børn. Den opfattelse gælder ikke mere i dag. Nu kan vi forstå vor tid, også når det gælder rækkevidden af vore handlin- ger. Kriminaliteten vil blive mere og mere udbredt, vil udarte, sålænge vi har „verdens mest moderne kriminal- lov" i Grønland. Begivenheden i Jakobshavn er al- mindeligt samtaleemne i disse dage. Mange fornuftige forslag er fremkom- met mand og mand imellem. Et af de bedste, vi har hørt, er: — Ja, manden var vanetyv, troede man, men efter at han var på strafarbejde uden løn, ningltagarSSUtdlo 1963-ime ungdomsklublederigssanik iliniartitsinek Kalåtdlit-nunåne aut- dlartmeKarpoK. iUniartitsissamerup autdlartineranut plssutauvoK 1961/62- ip ukiunerane Kalåtdlit-nunåne ung- domsklubip suiugdliup pilersmeKarsi- manera. iliniartitsissarneic 1963-ime pilingikatdlarmat ukiut tamaisa Ka- låtdlit-nunåne ungdomsklubine sule- Kataussut lederitdlo kursuseKartine- Kartarsimåput, ukiunilo ingerdlarérsu- ne Kalåtdlit-nunåne ungdomsklubine sulianartut 100 sivneuartut iliniartine- karérsimåput, pissutsitdle ernarsauti- galugit sule ikigpatdlårput ungdoms- klubime amerdlasiartuinarmata, åma- lo nautsorssutigissariaKarmat sulivfe- icarfingne avdlanisut tunuåinartonar- tarnigsså. iliniartitaunerme sut anguniame- Kartarpat? ikursuseKarnerne sut sang- mineKiartarpat? iliniartitaunerup nangmineK iliniar- titaunerit avdlat naligalugit Kalåtdlit- nunåne ungdomsklubine seniorklubi- nilo suleKatausinautitaunermut pisi- nångortitsissarpoK. suleKataussutdlo klubime sulerisineKartamere klubimit klubimut åssigingisitårtarput, atauser- dle suleKataussunut tamanut åssigi- ssutauvoK, tåssalo inusugtut klubi- mingnut aggertartut påsisiniardlugit- dlo ilitsersortåsangmatigik. kisalo i- nusugtut soicutiginartunik sangmi- ssagssaKartiniåsavdlugit, sordlo OKat- dlititardlugit, filmertitardlugit, OKa- lugiarfigititardlugit, agssagssulugti- tardlugit il. il. tamåko tamaisa erKarsautigalugit ungdomsklu'bime seniorklubimilunit suleKataussoK lederiussordlo tamati- gortussariaKarput, ilame angnertumik tamatigortussariaKarput, tamånalo pi- ssutigalugo pissariaKarpoK sangmi- ssagssat tungaisigut iliniartineKartar- nerat. 1969-ip aussaunerane taimatut Knud Rasmussenip højskoliane Sisimiune var der ikke mere i vejen med ham". Er det ikke i den retning, man skal ændre kriminalloven, i stedet for som nu at kæle for lovovertrædere? For hvad nytter det at have „verdens mest moderne kriminallov", når den gør Grønland til et eldorado for volds- mænd? avangunåinarsissumik, kisiånile L F. nunavtine pinerdlungnermik i- na'tsit måne avisime encartortarsima- varput avångunåinarsdssumik agdlåt. »nunavtinut kångunarsaut", taima i- Patsit taisimavarput. „Kuilerråuminå- PgifsungilaK", inatsimik agdlautigi- ssåt ilåt KuleKutaKarpoK. — „Kalåt- ålit-numåt avdlångutsailiuivfiungilaK PagguveKatiginguanut nungulersunut, sukut tamatigut igdlersontariaxartu- nut. ineriartomeK nalivtine atutoK PangmineK Kmutigisimagavtigo åma PatajåissuseKartariaKarpugut nunane avdlanisut sukanganerussumik pit- PlaissalemigssaK KunugissariaKamati- 8°- — erKarsarKajånartarpoK, anersa uvanga pinerdlungnermik inatsisit Pissuvdlutik toKutaussut sujugdlersa- Dsångilanga". taimåiput avisime må- ne agdlautigissat pingårnerssåne ilå- PguneKartarsimassut tigulårneKarne- re. Pinerdlungnermigdle inatsit sule LalupigpordlusoK. landsrådip ukiamut amårdlune oKatdlisigisavå inatsisip fåussuma avdlångortinexarnigsså. i- Patsitdle sule inerneK'arKajångilaK. I- Mlissane pisimassut kingugdlit pait- fugagssåungitsumik takutipåt, KanoK LiuseKartariaKalersimassoK, „silarssu- arme pinerdlungnermik inatsit nutå- WaunerpåK" OKatdlisigerussåginarna- Sp. nunavtine pinerdlungnermik inat- sisip tungavia Kajangnarpatdlålersi- P'avoK. akuerssuinarsinaujungnaer- Parput pinerdlungnermik tnatsiseKar- PigssaK inowatigit piniartussut iler- PutOKåinik ajungitsumigdlo påsing- Pigtarnerånik tungaveKartumik. PinerdluteKarsimaneK pissutigalugo Palagauvfiup akiligånik iliniartitau- ssarneK uvdluvtine, måne nalencu- kungnaerpoK. kalådlinik tamatigut a- ssagtussiniarneK KimåneKaralugtua- lerpoK, „Kalåtdlit-nunåt Danmarkip Pagisavå angnerungitsumik mingne- rUngitsumigdlunit“, måna landsrådip s uj uligtais so ri sså Erling Høegh ukiut Kulit Kångiututdle OKarpoK. måna danskit politikerit påsilerpåt kalåtdlit danskisut pineKåsassut angnerungit- sPrnik mingnerungitsumigdlunit, åma akissugssauneK pissugssauvfitdlo er- karsautigalugit. Pinerdlungnermik inatsit amiåku- v°k, Kanga erKarsartoKartaratdlarmat kalåtdlit kinguarsimassorujugssussut sum.ik påsingnigsinåungitsut taimaing- matdlo mérårKatut pineKartariaHar- tut. uvdlumikut taima isumaKartOKa- rungnaerpoK. måna nalerput påsisi- naulerparput, åma KanoK iliomivta KanoK itumik kinguneKarnigssåt. pi- nerdlungniartarneK angnertusiartui- nardlunilo imåinaujungnaeralugtuina- rumårpoK nunavtine pinerdlungner- mik inatsiseKartitdluta silarssuarme nutåliaunerssaussimik. IluHssane pisimassoK uvdlune må- kunane OKatdlisigineKaKaoK, sujuner- suterpagssuitdlume inuit ORatdlinerå- ne sarKumiuneKartarsimåput. tusag- kavta pitsaunerit ilagåt una: angume tåuna ilerKuliutinardlugo tigdlingni- artartutut isumaKarfigineKalersima- galuarpoK, akigssarsiaKaranile pitdla- gauvdlune sul i si taugatdla rtitdlune å- sitdle iluarsinguarpoK". 'taimatume pinerdlungnermik inatsit avdlångortitariaKalinginerpa, månå- kutut matsisinik uniorKutitsissut ilua- sårfiginiåinarnagit? sumume iluaKU- tåusava silarssuarme nutåliaunerpå- mik pinerdlungnermut inatsiseKåsa- guvta, uvfa tåussuma nunarput angu- tauserniarfigssuångortikå? ingmingnut aportut arfiningormat uvalikut kilisaut „Nuk“ norgemiutdlo ningitagarssutåt „Granit" Danas Bankime (Takissut KeKertarssuata avatåne) ingmingnut aporput. umiarssuit tamarmik angner- tungitsuinarmik inardlerneicarput. sa- påtiungmat unukut „Nuk“ aulisariar- dlune autdlarpoK suj umine 20 centi- meterit miigssiliordlugit limigdlungneK angnertungitsumik KeråtarKusemeKa- rérmat. norgemiut umiarssuåt Kårne tungå- gut putusimavoK, ungalussaminik na- jungartorsimavdlune atsingnerussu- kutdlo 30 centimeterit sivneKartunik imigdlugsimavdlune. apomerup nalåne pujorsimavoK sø- milip agfå migssiliordlugo issåinar- nik Kinerfiusinauvdlune. umiarssuit tamarmik atausinarmik aicugtarfang- mitOKarsimåput, apornerdle sekunti- nik ardlaKångitsunguanik sujoricut- dlugo kilisautip nålagartåva KaerKU- neKångikaluardlune aKugtarfingmut tåkusimavoK. umiarssuit aKugtarfinl- •tut tamarmik radarikut ingmingnut „takusinausdmåput", aporneruvdlo na- låne issåinarmik ingmingnut issigisi- nauvdlutik. norgemiut umiarssuåta nålagåta navsuiameK saperpå suna pissutigalugo tåssångåinaK kilisautip sujornanut sangunerdlune. taima pi- ssoKarmat kilisautip aKugtuata ang- nerup maskina pisinausså itamåt ute- riartortisimavå, taimailiorneragut ki- lisaut kigaitsuararssuarmik ingerdlav- dlune apordlune, sapåtiungmat uvdlo’ KerKata sujorna Nungme navsuiainer- me oKautigineKarpøK. Til annoncørerne — annoncilissartunut Da tilsynsudvalget for Sydgrønlands Bogtrykkeri i sit sidste møde vedtog, at A/G skal betale ekstraudgifter i forbindelse med for sen aflevering af stof til sætning i Sydgrønlands Bogtrykkeri, skal vi herved indskærpe, at den sidste frist for indlevering af annoncer er 14 dage før udgivelses-datoen. For annoncer, der bliver mod- taget efter fristens udløb og som skriftligt forlanges bragt i det førstkommende nummer af bladet, beregnes fra dags dato 100 pro- cent mere i annonce-pris. sinerissap kujatdliup naniterivianik nåkutigdlissut atautsiminer- mingne kingugdlerme isumanatigingmata Atuagagdliutinut ilångu- ssagssat „iliorKagagssat" kingusinårtumik sinerissap kujatdliup na- Kiterivianut tuniunenarångata ingmikut aningaussartutaussut Atua- gagdliutit akilertalisagait matumuna erssernigsåsavarput annoncit kingusingnerpåmik tuniunenartåsangmata uvdlon Atuagagdliutit sarnumerfiat uvdlunik 14-inik sujorxutdlugo. annoncit tuniussivig- ssak KångerérsoK tigunenartut normume tugdlerme ilånguneKåsa- ssut agdlagkatigut piumassarinenarångat uvdlumikumxt annoncinut akigititan 100 procentinik ilaneKartåsaoK. Atuagagdliutit/Grønlandsposten kursuseKartitsineKarpoK. kursusime tåssane peKatéuput Kalåtdlit-nunåne ungdomsklubine sulissussut lederiu- ssutdlo 34-t, tåuko saniatigut pemgar- niutaussumik Danmarkimit peKatau- ssoKarpoK 17-inik, tåuko FPF-imit åma FDF-imit pissuput, tåssa Dan- markime piumåssutsimingnik inusug- tunik sulissussissuvdlutik. kursusine tamåkunane pingitsoratik iliniarneKartarput perorsaeriauseK, i- luiaKatigissusilerissutit, OKatdlorigsar- neK, klubime dlisimassagssat il. il., ta- måko klubime suleKataussunut lede- rinutdlo uvdluiname sulinerme pingit- sorneKarsinåungingmata. tamåko sa- niatigut OKalugiartitsineKartarpoK Ka- låtdlit-nunåne inusugtut ajomartor- siutigissait encartordlugit, OKalugiar- tarnerit tamåko pingårutilerujugssu- put, nunaKarfingnime ardlalingne a- j omartorsiutit ilarpagssue sule atu- gaulersimångingmata, naluneKångilar- dle uvdlut ardlåne atuvfigisimångisa- raluamingnilunit ajomartorsiutaule- rumårtut, taimåitumigdlo sujumungåK tusartitariaKardlutik KanoK akiorniar- tariaKartut, taimalo ardlaligpagssuit pilerKårnerånit unigtineKarsinausså- savdlutik. perngarniutigalugo klubimik anga- laortitsineK pineKarpoK uvdlut mar- dluk atordlugit angalaomikut, tama- tumuna påsitiniardlugo pingortitar- ssuaK alianaitsoK ornigtariåinaK Ka- noK iluaKutiginiameKarsinaussoiK, a- ngalaortitsissamerit imgdomsklubinit ikigtuinarnit måna tikitdlugo atorne- KarpoK. angalaortitsineK Itivdlip ka- ngerdluane ingerdlåneKarpoK, tamå- ne FDF åma FPF tangmårsimårfe- Karmat, peKataussutdlo 51-iussut ta- marmik unuivfigssaKartineKarput. tangmårsimassunut ångunerme iku- maortitsineKarpoK kalåtdlisut Kavdlu- nåtutdlo alikusersuinertalingmik, ta- matuma kingomagut nangmineK eKa- lugtarissat nerrineKarput kavfisorne- Kardlunilo. tangmårsimårnerme sangmissagssai- leKinångilaK, aulisardlune, KåKamut pisugtuardlune, åssilissaKåtårdlune, imalunit tangmårsimårtut — sapå- tip akunerane tamånérérsut — OKa- loKatigerujordlugit, sorunalume suju- mut utimutdlo umiartornerput nuå- nersoK puiornago. Kavdlunåt nålagauvfiata iluane isor- dlerpåt ingmingnut nåpeKatigigsima- nerat pigssarsinardluarpoK, isumaKar pungalo kursusime peKataussup ataut- sivdlunit puiornaviångikå, taimane u- nuk USA inungnik Kåumåmut nuni- sitsingmat. pisimassoK tamåna nag- dliussineKarpoK, kalålersavta OKalug- tungmatigut nangmingneK sujuaissa- mik Kangarssuardle Kåumat tikerKår- tusimagåt. taimanikutdlo unuk taigu- serparput „Kåumatip tiguameKarne- ra“. tamåko saniatigut sukisaersautausi- naussut åssigingitsut angnikitsuinar- nik atortOKardlune iluaKutiginiame- børnehavertågssaK nangminerssortoK Nungme børnehavit nangminerssor- tut aningaussautait atordlugit suliari- neKartut sujugdlersåt igpagssåninaK nåpamersiomeKarpoK. børnehavig- ssaK ArKaluk-pladsimltoK uvdloK nåvdlugo mérKanit 20-nit najorne- KartåsaoK. nåpainersiornerme bømehavertår- niat aningaussauteKarfiåne sujulig- taissoK, fru Ria Reiding, OKarpoK ani- ngaussanik katerssineK januanime 1965-ime autdlamerneKartoK amat peKatigit aningaussanut sipågkaming- nut nåkåtitsivigtik aseroriardlugo i- mai ilingmatigik bømehavertårniar- nigssame aningaussanut katerssugag- ssanut autdlarKautigssatut. Set. Georgsgildip igdlutåne ilagsing- ningnerme aningausserissoK, agdlag- fingme pissortaK Steen Hansen, OKar- poK børnehavertågssaK ingminut pi- gissusassoK. aningaussat atugagssat inuit nangmingneK kajumissutsimikut katerssugarait sordlo mérKanik ikior- siniardlune aningaussanik katerssui- niartarnertigut pigssarsiaussartut. børnehavigssaK kommunimit ingerdlå- neaåsaoK, 1970-imilo ingerdlåneKar- nigssåne aningaussartutigssat kom- munalbestyrelsimit akuerssissutigine- Karérsimåput. igdluliaK 400.000 kr. migssiliordlugit akeKartugssaK ukiorrtårsimalerpat a- torneKalisassoK ilimagineKarpoK. Karsinaussut påsisitsissutiginiameKar- put, tamåkulo tungaisigut Kularnå- ngitsumik klubit amigauteKartuput i- luaKutigisavdlugulo. taissagssat amerdlagaluaKaut kursu- sime sangmineKarsimassut. ukioK må- na kursuseKarnerme malugissara tå- ssauvoK, Danmarkip Kalåtdlit-nunå- talo taimatut suleKatigingnerat, ma- tumuna autdlamersarneKartoK, inger- dlaterKigtariaKartoK. suleKatigingne- rup angnertusarneKarsinaunera pisi- nauvoK ungdomsklubine suleKataussut lederitdlo ukiune ardlalingne sulerér- simassut taorsigigtarsinaunigssåt. tamatuma saniatigut pissariaKåsa- gunarpoK ungdomsklubine seniorklu- binilo suleKataussut kursuseKartine- Kartarnerisa angnertusarneKarnigssåt, kigdligfigerigarme unigtorfigiumångi- kåine taimailiortariaKarpoK, åmåtaoK ukiune ikårsårfiulersune ajornartor- siutigssaKarnerme suliniarneK tamå- na pingåruteKardluartungmat. uvdlu- mikorpiaK suliniarneK ingerdlåneKar- poK, sujunigssamile pitsångorsandng- neKarsinauvoK kursuseKartitsissarne- rit angnertusilemeKarnerisigut. chic ILOp 50-ilinerane a tau tsimérssuar neK inuiaKatigit tamalåt sulissartuisa pe- Katigigfiata, ILOp, Genevéme ataut- simérssuarnerane sapåtit akunerinik pingasunik sivisussuseKardlune junip 25-åne naggatårneKartume autdlarti- tat sujunersuissutdlo 1400-ngajait pe- Katåuput. ILOp ukiune 50-ine atanera atautsimérssuarnerme nagdliussiine- KarpoK. atautsimérssuarnerme angussat pi- ngåmteKarnerussut ilagåt ILOp gene- raldirektøriata David A. Morsip pisi- nautitaunera nunarssuarme tamarme suliagssaKartitsinigssaK sujunertaralu- go pilerssårusiornermik nangitsinig- ssaminut. Morse OKarpoK pilerssåru- siåkut tamatumuna anguniarneKartoK nunane ineriartorfiussune najugag- dlit millioniligpagssuit pitsut ikiorne- Karnigssåt. Morse OKarportaoK ilaKU- tarit mérKiorpatdlårtånginigssåt angu- niardlugo suniuteKardluartumik Ka- noK iliuseKartoKartaraluartoK Kulari- ssagssåungitsoK silarssuarme inuit u- kiune aggersune sukasumik amerdli- artortuammårtut. atautsiminerme isumaKatigissutigi- neKarpoK naussorigsaissune sulissar- tut atugait pitsångorsarneKåsassut su- livfinik akugtungitsumik takuniaissar- nertigut pitsångorsainigssaK anguniar- neKåsavdlune. isumaKatigtssutigine- KarportaoK nåparsimalernigssaK sit- dlimavfiginiardlugo aningaussanik a- merdlångitsukutårtunik akilissamikut nåparsimanerup nalåne naussorigsai- ssune sulissut akigssarsiaKartitaunig- ssåt årKigssussivigineKåsassoK. isuma- KatiglssutigineKarportaoK nagdliutune akigssarsiaKarnigssamut, mingnerpå- mik akigssarsiaKarnigssamut inusug- tutdlo suliagssaKartitaunigssånut isu- maKatigissutigssatut migssingersersu- siaK. atautsimérssuarnerme isumaKatigx- ssutigineKarportaoK peKatigigfiup u- kiune tugdlerne mardlungne aningau- ssat atugagssai 61,5 millioner dollars- iusassut. inuiaKatigit tamalåt sulissar- tuisa peKatigigfiåne pernautaussumik ukiune mardlungne aningaussartutig- ssat aulajangerneKarput. Student 25 år, fra Praha, søger arbejde i 3 mdr. Henvendelse på tysk eller engelsk til: Milan Jankii, Konevova 198, Praha 3, Czechoslakia. Walter J essen &GA Danasvej 26—30 Telegramadesse: København V. Waltjessen Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner Isoleringsplader — Plasticplader finerit mångertut — Kissult Krydsfi- nerlt — oKorsautigssat cellodexikut åssigissaltdlo — plasticpladit tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit ☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland 1!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.