Atuagagdliutit - 04.09.1969, Qupperneq 11

G RØN LAN DS POSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigs6. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ......................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ........................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, NQngme .............. kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ..................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
ungdomsklubine sulineK
angnertusartariaKarpoK
Indtil trivialitet, og dog . . .
L F. Vi har tier i bladet indtil tri-
vialitet behandlet den grønlandske
kriminallov. Det samme har landsrå-
^®t gjort. „En skamplet på Grønland",
har vi kaldt loven. „Der går et gys
gennem een", var en af overskrifterne
På de talrige ledere om kriminalloven.
~~ „Grønland er ikke noget reservat
f°r en uddøende stamme, der skal be-
skyttes på alle tænkelige måder. Når
vi nu selv har bedt om den udvikling,
der finder sted i Grønland, må vi også
have rygrad nok til at indstille os på
strengere straffe, der gælder i andre
lande. — Man kommer til at tænke
På, om man ikke bliver det første
offer som en direkte følge af kriminal-
loven". Det var et udpluk af tidligere
ledere her i bladet.
Men kriminalloven spøger endnu.
Landsrådet skal nu til efterårssamlin-
gen igen drøfte ændring af denne lov.
Man er langtfra færdig med loven.
Le seneste begivenheder i Jakobshavn
viser med al tydelighed, at der må
gøres noget ud af den megen snak og
skriveri omkring „verdens mest mo-
derne kriminallov". Grundlaget for
den grønlandske kriminallov er blevet
for spinkelt. Vi kan ikke længere god-
tage, at vi skal have en kriminallov,
der bygger på et fangersamfunds sæd-
vaner og retsopfattelse.
Kriminelle handlinger som direkte
anledning til at få en uddannelse på
statens regning duer ikke længere i
dagens Grønland. Man er ved at gå
bort fra beskyttelsespolitikken. „Grøn-
land skal være en dansk landsdel,
hverken mere eller mindre", sagde nu-
værende landsrådsformand Erling
Høegh allerede for 10 år siden. Nu er
det ved at gå op for danske politikere,
at grønlændere skal behandles som
danske, hverken mere eller mindre,
også når det gælder ansvar og pligter.
Kriminalloven er et levn fra den
tid, da man betragtede grønlænderne
som mindre udviklede mennesker,
som forstod ingenting, og som derfor
skulle behandles som små børn. Den
opfattelse gælder ikke mere i dag.
Nu kan vi forstå vor tid, også når det
gælder rækkevidden af vore handlin-
ger. Kriminaliteten vil blive mere og
mere udbredt, vil udarte, sålænge vi
har „verdens mest moderne kriminal-
lov" i Grønland.
Begivenheden i Jakobshavn er al-
mindeligt samtaleemne i disse dage.
Mange fornuftige forslag er fremkom-
met mand og mand imellem. Et af de
bedste, vi har hørt, er: — Ja, manden
var vanetyv, troede man, men efter
at han var på strafarbejde uden løn, ningltagarSSUtdlo
1963-ime ungdomsklublederigssanik
iliniartitsinek Kalåtdlit-nunåne aut-
dlartmeKarpoK. iUniartitsissamerup
autdlartineranut plssutauvoK 1961/62-
ip ukiunerane Kalåtdlit-nunåne ung-
domsklubip suiugdliup pilersmeKarsi-
manera. iliniartitsissarneic 1963-ime
pilingikatdlarmat ukiut tamaisa Ka-
låtdlit-nunåne ungdomsklubine sule-
Kataussut lederitdlo kursuseKartine-
Kartarsimåput, ukiunilo ingerdlarérsu-
ne Kalåtdlit-nunåne ungdomsklubine
sulianartut 100 sivneuartut iliniartine-
karérsimåput, pissutsitdle ernarsauti-
galugit sule ikigpatdlårput ungdoms-
klubime amerdlasiartuinarmata, åma-
lo nautsorssutigissariaKarmat sulivfe-
icarfingne avdlanisut tunuåinartonar-
tarnigsså.
iliniartitaunerme sut anguniame-
Kartarpat? ikursuseKarnerne sut sang-
mineKiartarpat?
iliniartitaunerup nangmineK iliniar-
titaunerit avdlat naligalugit Kalåtdlit-
nunåne ungdomsklubine seniorklubi-
nilo suleKatausinautitaunermut pisi-
nångortitsissarpoK. suleKataussutdlo
klubime sulerisineKartamere klubimit
klubimut åssigingisitårtarput, atauser-
dle suleKataussunut tamanut åssigi-
ssutauvoK, tåssalo inusugtut klubi-
mingnut aggertartut påsisiniardlugit-
dlo ilitsersortåsangmatigik. kisalo i-
nusugtut soicutiginartunik sangmi-
ssagssaKartiniåsavdlugit, sordlo OKat-
dlititardlugit, filmertitardlugit, OKa-
lugiarfigititardlugit, agssagssulugti-
tardlugit il. il.
tamåko tamaisa erKarsautigalugit
ungdomsklu'bime seniorklubimilunit
suleKataussoK lederiussordlo tamati-
gortussariaKarput, ilame angnertumik
tamatigortussariaKarput, tamånalo pi-
ssutigalugo pissariaKarpoK sangmi-
ssagssat tungaisigut iliniartineKartar-
nerat.
1969-ip aussaunerane taimatut Knud
Rasmussenip højskoliane Sisimiune
var der ikke mere i vejen med ham".
Er det ikke i den retning, man skal
ændre kriminalloven, i stedet for som
nu at kæle for lovovertrædere? For
hvad nytter det at have „verdens mest
moderne kriminallov", når den gør
Grønland til et eldorado for volds-
mænd?
avangunåinarsissumik, kisiånile
L F. nunavtine pinerdlungnermik i-
na'tsit måne avisime encartortarsima-
varput avångunåinarsdssumik agdlåt.
»nunavtinut kångunarsaut", taima i-
Patsit taisimavarput. „Kuilerråuminå-
PgifsungilaK", inatsimik agdlautigi-
ssåt ilåt KuleKutaKarpoK. — „Kalåt-
ålit-numåt avdlångutsailiuivfiungilaK
PagguveKatiginguanut nungulersunut,
sukut tamatigut igdlersontariaxartu-
nut. ineriartomeK nalivtine atutoK
PangmineK Kmutigisimagavtigo åma
PatajåissuseKartariaKarpugut nunane
avdlanisut sukanganerussumik pit-
PlaissalemigssaK KunugissariaKamati-
8°- — erKarsarKajånartarpoK, anersa
uvanga pinerdlungnermik inatsisit
Pissuvdlutik toKutaussut sujugdlersa-
Dsångilanga". taimåiput avisime må-
ne agdlautigissat pingårnerssåne ilå-
PguneKartarsimassut tigulårneKarne-
re.
Pinerdlungnermigdle inatsit sule
LalupigpordlusoK. landsrådip ukiamut
amårdlune oKatdlisigisavå inatsisip
fåussuma avdlångortinexarnigsså. i-
Patsitdle sule inerneK'arKajångilaK. I-
Mlissane pisimassut kingugdlit pait-
fugagssåungitsumik takutipåt, KanoK
LiuseKartariaKalersimassoK, „silarssu-
arme pinerdlungnermik inatsit nutå-
WaunerpåK" OKatdlisigerussåginarna-
Sp. nunavtine pinerdlungnermik inat-
sisip tungavia Kajangnarpatdlålersi-
P'avoK. akuerssuinarsinaujungnaer-
Parput pinerdlungnermik tnatsiseKar-
PigssaK inowatigit piniartussut iler-
PutOKåinik ajungitsumigdlo påsing-
Pigtarnerånik tungaveKartumik.
PinerdluteKarsimaneK pissutigalugo
Palagauvfiup akiligånik iliniartitau-
ssarneK uvdluvtine, måne nalencu-
kungnaerpoK. kalådlinik tamatigut a-
ssagtussiniarneK KimåneKaralugtua-
lerpoK, „Kalåtdlit-nunåt Danmarkip
Pagisavå angnerungitsumik mingne-
rUngitsumigdlunit“, måna landsrådip
s uj uligtais so ri sså Erling Høegh ukiut
Kulit Kångiututdle OKarpoK. måna
danskit politikerit påsilerpåt kalåtdlit
danskisut pineKåsassut angnerungit-
sPrnik mingnerungitsumigdlunit, åma
akissugssauneK pissugssauvfitdlo er-
karsautigalugit.
Pinerdlungnermik inatsit amiåku-
v°k, Kanga erKarsartoKartaratdlarmat
kalåtdlit kinguarsimassorujugssussut
sum.ik påsingnigsinåungitsut taimaing-
matdlo mérårKatut pineKartariaHar-
tut. uvdlumikut taima isumaKartOKa-
rungnaerpoK. måna nalerput påsisi-
naulerparput, åma KanoK iliomivta
KanoK itumik kinguneKarnigssåt. pi-
nerdlungniartarneK angnertusiartui-
nardlunilo imåinaujungnaeralugtuina-
rumårpoK nunavtine pinerdlungner-
mik inatsiseKartitdluta silarssuarme
nutåliaunerssaussimik.
IluHssane pisimassoK uvdlune må-
kunane OKatdlisigineKaKaoK, sujuner-
suterpagssuitdlume inuit ORatdlinerå-
ne sarKumiuneKartarsimåput. tusag-
kavta pitsaunerit ilagåt una: angume
tåuna ilerKuliutinardlugo tigdlingni-
artartutut isumaKarfigineKalersima-
galuarpoK, akigssarsiaKaranile pitdla-
gauvdlune sul i si taugatdla rtitdlune å-
sitdle iluarsinguarpoK".
'taimatume pinerdlungnermik inatsit
avdlångortitariaKalinginerpa, månå-
kutut matsisinik uniorKutitsissut ilua-
sårfiginiåinarnagit? sumume iluaKU-
tåusava silarssuarme nutåliaunerpå-
mik pinerdlungnermut inatsiseKåsa-
guvta, uvfa tåussuma nunarput angu-
tauserniarfigssuångortikå?
ingmingnut aportut
arfiningormat uvalikut kilisaut
„Nuk“ norgemiutdlo ningitagarssutåt
„Granit" Danas Bankime (Takissut
KeKertarssuata avatåne) ingmingnut
aporput. umiarssuit tamarmik angner-
tungitsuinarmik inardlerneicarput. sa-
påtiungmat unukut „Nuk“ aulisariar-
dlune autdlarpoK suj umine 20 centi-
meterit miigssiliordlugit limigdlungneK
angnertungitsumik KeråtarKusemeKa-
rérmat.
norgemiut umiarssuåt Kårne tungå-
gut putusimavoK, ungalussaminik na-
jungartorsimavdlune atsingnerussu-
kutdlo 30 centimeterit sivneKartunik
imigdlugsimavdlune.
apomerup nalåne pujorsimavoK sø-
milip agfå migssiliordlugo issåinar-
nik Kinerfiusinauvdlune. umiarssuit
tamarmik atausinarmik aicugtarfang-
mitOKarsimåput, apornerdle sekunti-
nik ardlaKångitsunguanik sujoricut-
dlugo kilisautip nålagartåva KaerKU-
neKångikaluardlune aKugtarfingmut
tåkusimavoK. umiarssuit aKugtarfinl-
•tut tamarmik radarikut ingmingnut
„takusinausdmåput", aporneruvdlo na-
låne issåinarmik ingmingnut issigisi-
nauvdlutik. norgemiut umiarssuåta
nålagåta navsuiameK saperpå suna
pissutigalugo tåssångåinaK kilisautip
sujornanut sangunerdlune. taima pi-
ssoKarmat kilisautip aKugtuata ang-
nerup maskina pisinausså itamåt ute-
riartortisimavå, taimailiorneragut ki-
lisaut kigaitsuararssuarmik ingerdlav-
dlune apordlune, sapåtiungmat uvdlo’
KerKata sujorna Nungme navsuiainer-
me oKautigineKarpøK.
Til annoncørerne — annoncilissartunut
Da tilsynsudvalget for Sydgrønlands Bogtrykkeri i sit sidste møde
vedtog, at A/G skal betale ekstraudgifter i forbindelse med for sen
aflevering af stof til sætning i Sydgrønlands Bogtrykkeri, skal vi
herved indskærpe, at den sidste frist for indlevering af annoncer
er 14 dage før udgivelses-datoen. For annoncer, der bliver mod-
taget efter fristens udløb og som skriftligt forlanges bragt i det
førstkommende nummer af bladet, beregnes fra dags dato 100 pro-
cent mere i annonce-pris.
sinerissap kujatdliup naniterivianik nåkutigdlissut atautsiminer-
mingne kingugdlerme isumanatigingmata Atuagagdliutinut ilångu-
ssagssat „iliorKagagssat" kingusinårtumik sinerissap kujatdliup na-
Kiterivianut tuniunenarångata ingmikut aningaussartutaussut Atua-
gagdliutit akilertalisagait matumuna erssernigsåsavarput annoncit
kingusingnerpåmik tuniunenartåsangmata uvdlon Atuagagdliutit
sarnumerfiat uvdlunik 14-inik sujorxutdlugo. annoncit tuniussivig-
ssak KångerérsoK tigunenartut normume tugdlerme ilånguneKåsa-
ssut agdlagkatigut piumassarinenarångat uvdlumikumxt annoncinut
akigititan 100 procentinik ilaneKartåsaoK.
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
kursuseKartitsineKarpoK. kursusime
tåssane peKatéuput Kalåtdlit-nunåne
ungdomsklubine sulissussut lederiu-
ssutdlo 34-t, tåuko saniatigut pemgar-
niutaussumik Danmarkimit peKatau-
ssoKarpoK 17-inik, tåuko FPF-imit
åma FDF-imit pissuput, tåssa Dan-
markime piumåssutsimingnik inusug-
tunik sulissussissuvdlutik.
kursusine tamåkunane pingitsoratik
iliniarneKartarput perorsaeriauseK, i-
luiaKatigissusilerissutit, OKatdlorigsar-
neK, klubime dlisimassagssat il. il., ta-
måko klubime suleKataussunut lede-
rinutdlo uvdluiname sulinerme pingit-
sorneKarsinåungingmata. tamåko sa-
niatigut OKalugiartitsineKartarpoK Ka-
låtdlit-nunåne inusugtut ajomartor-
siutigissait encartordlugit, OKalugiar-
tarnerit tamåko pingårutilerujugssu-
put, nunaKarfingnime ardlalingne a-
j omartorsiutit ilarpagssue sule atu-
gaulersimångingmata, naluneKångilar-
dle uvdlut ardlåne atuvfigisimångisa-
raluamingnilunit ajomartorsiutaule-
rumårtut, taimåitumigdlo sujumungåK
tusartitariaKardlutik KanoK akiorniar-
tariaKartut, taimalo ardlaligpagssuit
pilerKårnerånit unigtineKarsinausså-
savdlutik.
perngarniutigalugo klubimik anga-
laortitsineK pineKarpoK uvdlut mar-
dluk atordlugit angalaomikut, tama-
tumuna påsitiniardlugo pingortitar-
ssuaK alianaitsoK ornigtariåinaK Ka-
noK iluaKutiginiameKarsinaussoiK, a-
ngalaortitsissamerit imgdomsklubinit
ikigtuinarnit måna tikitdlugo atorne-
KarpoK. angalaortitsineK Itivdlip ka-
ngerdluane ingerdlåneKarpoK, tamå-
ne FDF åma FPF tangmårsimårfe-
Karmat, peKataussutdlo 51-iussut ta-
marmik unuivfigssaKartineKarput.
tangmårsimassunut ångunerme iku-
maortitsineKarpoK kalåtdlisut Kavdlu-
nåtutdlo alikusersuinertalingmik, ta-
matuma kingomagut nangmineK eKa-
lugtarissat nerrineKarput kavfisorne-
Kardlunilo.
tangmårsimårnerme sangmissagssai-
leKinångilaK, aulisardlune, KåKamut
pisugtuardlune, åssilissaKåtårdlune,
imalunit tangmårsimårtut — sapå-
tip akunerane tamånérérsut — OKa-
loKatigerujordlugit, sorunalume suju-
mut utimutdlo umiartornerput nuå-
nersoK puiornago.
Kavdlunåt nålagauvfiata iluane isor-
dlerpåt ingmingnut nåpeKatigigsima-
nerat pigssarsinardluarpoK, isumaKar
pungalo kursusime peKataussup ataut-
sivdlunit puiornaviångikå, taimane u-
nuk USA inungnik Kåumåmut nuni-
sitsingmat. pisimassoK tamåna nag-
dliussineKarpoK, kalålersavta OKalug-
tungmatigut nangmingneK sujuaissa-
mik Kangarssuardle Kåumat tikerKår-
tusimagåt. taimanikutdlo unuk taigu-
serparput „Kåumatip tiguameKarne-
ra“.
tamåko saniatigut sukisaersautausi-
naussut åssigingitsut angnikitsuinar-
nik atortOKardlune iluaKutiginiame-
børnehavertågssaK
nangminerssortoK
Nungme børnehavit nangminerssor-
tut aningaussautait atordlugit suliari-
neKartut sujugdlersåt igpagssåninaK
nåpamersiomeKarpoK. børnehavig-
ssaK ArKaluk-pladsimltoK uvdloK
nåvdlugo mérKanit 20-nit najorne-
KartåsaoK.
nåpainersiornerme bømehavertår-
niat aningaussauteKarfiåne sujulig-
taissoK, fru Ria Reiding, OKarpoK ani-
ngaussanik katerssineK januanime
1965-ime autdlamerneKartoK amat
peKatigit aningaussanut sipågkaming-
nut nåkåtitsivigtik aseroriardlugo i-
mai ilingmatigik bømehavertårniar-
nigssame aningaussanut katerssugag-
ssanut autdlarKautigssatut.
Set. Georgsgildip igdlutåne ilagsing-
ningnerme aningausserissoK, agdlag-
fingme pissortaK Steen Hansen, OKar-
poK børnehavertågssaK ingminut pi-
gissusassoK. aningaussat atugagssat
inuit nangmingneK kajumissutsimikut
katerssugarait sordlo mérKanik ikior-
siniardlune aningaussanik katerssui-
niartarnertigut pigssarsiaussartut.
børnehavigssaK kommunimit ingerdlå-
neaåsaoK, 1970-imilo ingerdlåneKar-
nigssåne aningaussartutigssat kom-
munalbestyrelsimit akuerssissutigine-
Karérsimåput.
igdluliaK 400.000 kr. migssiliordlugit
akeKartugssaK ukiorrtårsimalerpat a-
torneKalisassoK ilimagineKarpoK.
Karsinaussut påsisitsissutiginiameKar-
put, tamåkulo tungaisigut Kularnå-
ngitsumik klubit amigauteKartuput i-
luaKutigisavdlugulo.
taissagssat amerdlagaluaKaut kursu-
sime sangmineKarsimassut. ukioK må-
na kursuseKarnerme malugissara tå-
ssauvoK, Danmarkip Kalåtdlit-nunå-
talo taimatut suleKatigingnerat, ma-
tumuna autdlamersarneKartoK, inger-
dlaterKigtariaKartoK. suleKatigingne-
rup angnertusarneKarsinaunera pisi-
nauvoK ungdomsklubine suleKataussut
lederitdlo ukiune ardlalingne sulerér-
simassut taorsigigtarsinaunigssåt.
tamatuma saniatigut pissariaKåsa-
gunarpoK ungdomsklubine seniorklu-
binilo suleKataussut kursuseKartine-
Kartarnerisa angnertusarneKarnigssåt,
kigdligfigerigarme unigtorfigiumångi-
kåine taimailiortariaKarpoK, åmåtaoK
ukiune ikårsårfiulersune ajornartor-
siutigssaKarnerme suliniarneK tamå-
na pingåruteKardluartungmat. uvdlu-
mikorpiaK suliniarneK ingerdlåneKar-
poK, sujunigssamile pitsångorsandng-
neKarsinauvoK kursuseKartitsissarne-
rit angnertusilemeKarnerisigut.
chic
ILOp 50-ilinerane
a tau tsimérssuar neK
inuiaKatigit tamalåt sulissartuisa pe-
Katigigfiata, ILOp, Genevéme ataut-
simérssuarnerane sapåtit akunerinik
pingasunik sivisussuseKardlune junip
25-åne naggatårneKartume autdlarti-
tat sujunersuissutdlo 1400-ngajait pe-
Katåuput. ILOp ukiune 50-ine atanera
atautsimérssuarnerme nagdliussiine-
KarpoK.
atautsimérssuarnerme angussat pi-
ngåmteKarnerussut ilagåt ILOp gene-
raldirektøriata David A. Morsip pisi-
nautitaunera nunarssuarme tamarme
suliagssaKartitsinigssaK sujunertaralu-
go pilerssårusiornermik nangitsinig-
ssaminut. Morse OKarpoK pilerssåru-
siåkut tamatumuna anguniarneKartoK
nunane ineriartorfiussune najugag-
dlit millioniligpagssuit pitsut ikiorne-
Karnigssåt. Morse OKarportaoK ilaKU-
tarit mérKiorpatdlårtånginigssåt angu-
niardlugo suniuteKardluartumik Ka-
noK iliuseKartoKartaraluartoK Kulari-
ssagssåungitsoK silarssuarme inuit u-
kiune aggersune sukasumik amerdli-
artortuammårtut.
atautsiminerme isumaKatigissutigi-
neKarpoK naussorigsaissune sulissar-
tut atugait pitsångorsarneKåsassut su-
livfinik akugtungitsumik takuniaissar-
nertigut pitsångorsainigssaK anguniar-
neKåsavdlune. isumaKatigtssutigine-
KarportaoK nåparsimalernigssaK sit-
dlimavfiginiardlugo aningaussanik a-
merdlångitsukutårtunik akilissamikut
nåparsimanerup nalåne naussorigsai-
ssune sulissut akigssarsiaKartitaunig-
ssåt årKigssussivigineKåsassoK. isuma-
KatiglssutigineKarportaoK nagdliutune
akigssarsiaKarnigssamut, mingnerpå-
mik akigssarsiaKarnigssamut inusug-
tutdlo suliagssaKartitaunigssånut isu-
maKatigissutigssatut migssingersersu-
siaK.
atautsimérssuarnerme isumaKatigx-
ssutigineKarportaoK peKatigigfiup u-
kiune tugdlerne mardlungne aningau-
ssat atugagssai 61,5 millioner dollars-
iusassut. inuiaKatigit tamalåt sulissar-
tuisa peKatigigfiåne pernautaussumik
ukiune mardlungne aningaussartutig-
ssat aulajangerneKarput.
Student
25 år, fra Praha, søger arbejde i
3 mdr. Henvendelse på tysk eller
engelsk til:
Milan Jankii,
Konevova 198, Praha 3,
Czechoslakia.
Walter J essen &GA
Danasvej 26—30
Telegramadesse:
København V.
Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissult Krydsfi-
nerlt — oKorsautigssat cellodexikut
åssigissaltdlo — plasticpladit
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
1!