Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 14

Kvanefjeldet grundigt
undersøgt i sommer
Tekst og foto: B. CORFITZ SØRENSEN, NarssaK.
I sommermånederne fra omkring 1. juni til først i september har
GGU foretaget en grundig undersøgelse af uranforekomsten i Kvane-
fjeldet ved NarssaK. Staten havde bevilget halvanden mili. kroner
til en nøjagtigere kortlægning af forekomsten med henblik på bedøm-
melse af forekomstens brydeværdighed.
Der blev ikke fundet nye mæng-
der uran, men undersøgelsen vi-
ste, at den beregnede tonnage,
foretaget på grundlag af tidligere
boringer, stort set var rigtig.
LIDT HISTORIE
Efter professor Niels Bohrs besøg
i NarssaK i 1957 blev der i hast
arrangeret en undersøgelse af
Kvanefjeldet, hvor man havde
fundet uran. Boringerne fandt
sted i 1958, men boreprøverne lå
i flere år, før de blev bedømt.
I 1962 blev fjeldet igen under-
søgt. Denne gang lavede man en
minegang ind i forekomsten og
sendte malm til Risø i Danmark,
for at kemikerne kunne finde en
metode til udvinding af uranet.
I modsætning til uranforekomster
andre steder i verden, hvor ura-
net normalt findes i et sediment
(aflejring), sidder uranet i Kva-
nefjeldsforekomsten i en malm
(fast stenart), hvilket gør det me-
get vanskeligere at udvinde ura-
net og dermed også dyrere.
HVOR MEGET ER DER?
Da man startede i år var der
allerede boret 35 huller, og geo-
logerne havde derved fået et ret
godt kendskab til forekomstens
udstrækning og størrelse. Man
kunne med sikkerhed beregne en
vis mængde malm, og man dan-
nede sig en teori om, at der var
væsentlig mere.
Sommerens undersøgelse skulle
først og fremmest vise, om den
dannede teori var rigtig. Geolo-
gerne havde derfor udarbejdet
et boreprogram, hvorved de kun-
ne efterprøve deres teori. Det var
meningen, at man ville bore 3
dybe huller til ca. 500 meters
dybde og 2 huller til ca. 200
meter.
7 HULLER TIL 1V» MILL. KRONER
Sidst i maj måned kom lederen
af Dyrnæslejren og undersøgel-
sernes geolog Bjarne Leth Nielsen
fra GGU til NarssaK. Der forestod
en ekstra travl sommer, idet der
ud over de normale geologiske
undersøgelser, der hvert år fore-
tages af geolloger og geologstude-
rende her i området, og hvor
Dyrnæslejren fungerer som base,
skulle foretages denne grundige
undersøgelse af Kvanefjeldet.
Der var derfor nok at tage fat
på. Vejen fra lejren op til Chri-
stiansminde, slutpunktet på vejen
lige neden for minegangen, skulle
laves i stand. Dette arbejde blev
overladt til GTO. Den gamle tov-
bane fra 1962 skulle reetableres.
Der var ansat en nordmand til
at opsætte tovbanen og køre den
sommeren igennem. Til at klare
transporten af materiel og brænd-
stof sommeren igennem, havde
GGU anskaffet en ny firehjuls-
trukken Dodge truck.
Omkring 1. juni ankom det
svenske borehold og omtrent sam-
tidig var der ankommet 200 tons
materiel med „Erika Dan“, deri-
blandt 3 km vandrør til ledning
af kølevand til borene. En uges
tid efter var boringerne i gang.
Efterhånden som arbejdet skred
Last- og rejsefartøj til salg
M/b „Anders Olsen", tilhørende Den kongelige grønlandske
Handel, udbydes til salg.
DATA:
Bygget 1928 i Julianehåb — (eg på eg).
Bruttotonnage: 15 BRT — Lasteevne: 5 t.
Længde: 9,75 m — bredde: 3,25 m — dybde: 1,85 m.
Maskininstallaiioner:
Hovedmotor: 33 HK BUKH-diesel type 3 EV 100 med reduk-
tionsgear og vendbar skrue, byggeår 1961.
El-anlæg:
Bosch akseldynamo.
Strømstyrke: 32 V jævnstrøm.
Radiotelefonianlæg: DISA.
Øvrigt udstyr:
Anker med kæde — hånddrevet ankerspil — gasanlæg — olie-
ovn i lukaf — gasovn i styrehus — roterende rude — kompas.
Skibet er vinteroplagt ved GTOs bådeværft i Godthåb og sælges
i den stand, hvori det forefindes.
Tilbud skal være afgivet inden den 2. januar 1970 til handels-
inspektøren, Godthåb.
Købesummen skal erlægges kontant, og evt. udgifter til stemp-
ling m. v. af papirer afholdes af køber.
Afhentning af skibet sker ved købers foranstaltning og for
denne regning og risiko.
Handelen kan frit antage de tilbud, der måtte forekomme akcep-
table, men er iøvrigt ikke forpligtet til at antage nogen af de
indkomne tilbud.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL,
Handelsinspektoratet.
GGU’s hus på toppen af Kvanefjeldet, genrejst efter Kalåtdlit-nunåne ujaragsiortut KutdlersaKarfiata tø'
ødelæggelsen af en sydost i november 1968. dlutå Kuånerssuit KånitoK novemberime 1968-ime fli'
germik anorerssuarnerane aseroraluartoK iluarsautef"
KitaK.
frem, viste det sig praktisk at
ændre boreprogrammet, således
at man i stedet for 3 dybe huller
nøjedes med 2 dybe til henholds-
vis 450 meter og 405 meter og så
til gengæld borede 5 kortere i
stedet for 2.
Borekernerne er sendt til Risø
til nærmere undersøgelse og Risøs
elektronikafdeling har foretaget
undersøgelser i selv borehullerne.
Tidligere blev disse undersøgelser
foretaget ved at nedsænke et gei-
gerrør og dermed måle radioak-
tiviteten. I år har man målt med
et gammaspektroskop, hvilket
skulle give nøjagtigere resultater.
FREMTIDSUDSIGTERNE
Geolog Bjarne Leth Nielsen og
kemiingeniør Emil Sørensen, Risø,
fastslår, at det på nuværende
tidspunkt er umuligt at sige, om
en produktion af uran kan blive
rentabel. Før resultatet af som-
merens undersøgelse foreligger
kan der intet siges herom. Bore-
kernerne og målingerne skal be-
dømmes på Risø. Mineingeniøren,
der var på stedet i en uge for at
se på brydningsmetoder og an-
lægget af en vej op på selve top-
pen af fjeldet, skal fremkomme
med en rapport. Først når disse
to rapporter foreligger, vil det
være muligt at udregne prisen
på Kvanefjeldsuranet og dermed
tage stilling til, om det kan be-
tale sig at bryde den eller ej.
Malmen er af en meget ringe
kvalitet og udvindingen af uranet
er vanskelig, så verdensmarkeds-
prisen på uran skal helst stige,
før vi kan være med. Det vil
Tovbanen fra Christiansminde til Kvanefjeldet.
agdlunaussarssuaK Christiansmindemit Kuånerssuit Kåvånut amfirtaut.
være nødvendigt at være meget
påpasselige med at gøre produk'
tionen så rationel som overhove'
det muligt for at prisen bliv®1
antagelig. Fabrikken skal multø'
vis anlægges lige ved siden aI
forekomsten for at mindske
transportudgifterne. Hvis man be'
slutter sig til at bryde malme0,
vil hjulene sandsynligvis snurre
om ca. 10 år, og man regner me°
en produktionstid på ca. 15 år.
VANDBALANCEN I DYRNÆS-
DALEN
I direkte forbindelse med under'
søgelserne omkring uranet, har
der i de sidste år fundet en u°'
dersøgelse af vandbalancen ste°
i NarssaK elvdal. Man er del5
interesseret, i at måle, om der e*
vand nok til fabrikationen aI
uranet, og dels om man k°°
etablere et vandkraftværk. Ti
fabrikationen af uranet skal der
bruges vand af næsten sami°e
kvalitet som destilleret vand,
det er man så heldige at have 1
elven fra NarssaK-gletchere°-
Derimod er det tvivlsomt, om de1
er vand nok til at drive et vand'
kraftværk, efter hvad underså'
gelserne indtil nu har vist.
Undersøgelsen af vandbalance0
er samtidig et led i en verdenS'
omspændende undersøgelse f°r'
anstaltet af FN.
ER DER URAN FLERE
STEDER I GRØNLAND?
Som nævnt i Jyllandsposten, ha°
man kendskab til radioaktiv6
malme andre steder i Grønlandi
men der er tale om meget ringe
mængder. Der kan af de kendte
steder kun blive tale om, at Kv°'
nefjeldsmalmen kan vise sig bry-
deværdig.
GGU vil muligvis indlede un'
dersøgelser af Østkysten i de
kommende år i håb om der a
finde radioaktive stoffer.
RESULTAT UVIST
Arets undersøgelse har sålede5
ikke åbenbaret nye, ukendte f°'
rekomster, men givet et nøjere
kendskab til den allerede kendt®’
og vi må vente på resultatern®
af de undersøgelser der nu foi'e'
tages i Danmark, og som ska
danne grundlag for den endeltø®
afgørelse om, hvorvidt vi ska
have en uranfabrik i NarssaK.
14