Atuagagdliutit - 02.12.1969, Qupperneq 20

Nej, tak. Jeg er holdt op med at ryge.
Lektion 16. Det nye år.
(uds. 7/1-1970)
Susanne er holdt og med at ryge.
Hun syntes, det var for dyrt. Hun
plejer at ryge en fem-seks ciga-
retter om dagen. Nu lægger hun
2 kr. i sin sparegris i stedet for.
Inger og Susanne snakker om,
at man altid lover så meget i det
nye år. Nogen siger, at de vil
holde op med at ryge, andre vil
holde op med at drikke. Nogen vil
spare, nogen vil gå tidligt i seng.
I
S
I:
S:
I:
S:
I:
: Hvorfor er du holdt op med
at ryge?
Det er for dyrt. Jeg plejer at
ryge for 2 kr. om dagen.
Jeg ryger mere. Jeg ryger 10—
15 cigaretter om dagen.
Ja tak, du skal ikke selv be-
tale. Din far betaler for dig.
Jeg kan godt holde op med at
ryge, hvis jeg vil.
Kan du? Det tror jeg ikke.
Godt, vent og se. Jeg holder
op i dag.
Vil du så til at spare penge?
Naturligvis, jeg køber en spa-
rebøsse i morgen.
Hvad vil du spare penge sam-
men til?
Det ved jeg ikke endnu. Hvad
vil du spare sammen til?
Jeg sparer sammen til lomme-
penge.
Hvornår skal du bruge dem?
Til sommer. Jeg skal til Dan-
mark til sommer, så får jeg
brug for penge.
: Jeg ved ikke, hvad jeg skal
til sommer. Men man kan jo
altid fa brug for penge.
: Hvad vil du i det nye år?
: Hvad mener du med det?
: Du ved da godt, at folk altid
lover sig selv en hel masse i
det nye år. Nogen holder op
dem at ryge, andre holder op
med at drikke.
Folk siger, de vil holde op med
at ryge eller drikke.
Jeg siger, jeg vil holde op med
at ryge. Jeg er holdt op, og
jeg vil aldrig ryge mere.
Jeg holder op i dag. Hvad skal
jeg love mere?
Der er så meget. Du kan love,
at du vil gå tidligt i seng om
aftenen.
Nej, for det gør jeg ikke alli-
gevel.
Vi skal ikke ryge mere, og vi
skal spare. Det er nok.
Ja, lad os nu se, hvordan det
går.
16. ukioK nutåx.
Susanne pujortåsaersimavoic, isu-
maKarame pujortartardlune aki-
suvatdlårtoK. uvdlormut cigaritit
tatdlimat arfinigdlitdlunit pujor-
tartarsimagaluarpai, månåkutdle
nåkåtitsivingminut 2 krune iki-
nartalerdlugo.
Ingerip Susannivdlo OKatdlisi-
gåt ukiume nutåme KanoK piler-
ssåruteKartoKartartigissoK. inuit
ilait pujortarungnaerniardlutik
OKartarput, avdlat imertarung-
naerniardlutik, ilait sipårumassut
avdlat inajårtalerumassut.
Stk. 16: Gloser
Holde op med — taimaitipå.
Vent og se — takusavat.
Får brug for penge — aningau-
ssat atorfigssaicartilerpå.
I det nye år — ukiortåme.
Gå tidligt i seng — inajårpoK.
Lektion 17. Telefonen ringer —
og hvad så?
(uds. 9/1-70
Susanne sidder på kontoret og
skriver på maskine. Hun har
travlt.
Ved siden af skrivemaskinen
ligger en stak papirer. Hun skal
være færdig med at skrive alle
brevene, inden hun går.
Klokken er halv fem, og hun
vil gerne hjem. De andre på kon-
toret er gået, og hun er alene.
Så ringer telefonen. Susanne
tager den, og samtidig træder
Inger ind ad døren. Susanne ser
hende ikke.
S: Regnskabsafdelingen, Susanne
Hansen.
st: Jeg skal tale med chefen.
S: Hvem taler jeg med?
st: Æh, det er Louise Poulsen.
S: Chefen er her desværre ikke
i øjeblikket.
st: Hvornår kommer han?
S: Han kommer ikke mere i dag.
Han er til møde.
st: Nå — ja — men — så æh
S: Kan jeg lægge en besked?
st: Nej, jeg vil selv snakke med
ham.
S: Vil De være venlig at ringe i
morgen.
st: Ja tak, så ringer jeg i morgen.
S: Uh, folk skulle have et kur-
sus i at tale i telefon.
I: Snakker du med dig selv?
S: Hvad, dav, er du her? Ja, jeg
bliver altid så sur, når folk
ringer og siger: Jeg skal tale
med chefen.
I: Hvad skulle de ellers sige?
S: De kan starte med at sige de-
res navn.
I: Hvordan?
S: Joh, hør nu her. Nu ringer jeg:
ding — ding — hvad siger du
så?
I: Hallo!
S: Nej, du siger først: Regnskabs-
afdelingen, Susanne Hansen.
Prøv igen.
I: Regnskabsafdelingen, Susanne
Hansen.
S: Hvad skal jeg så sige?
I: Du skal sige: Må jeg tale med
chefen?
S: Nej, jeg siger: Goddag, mit
navn er Louise Poulsen, må
jeg tale med chefen?
I: Og så siger jeg: Chefen er her
desværre ikke i øjeblikket.
Han er til møde.
S: Godt. Hvad siger du så?
I: Æh —
S: Nej, du siger: Så ringer jeg
senere, eller så ringer jeg i
morgen.
I: Så ringer jeg senere.
S: Sådan, og så siger du farvel.
17. telefone sianerpox — tauva?
Susanne agdlagfingme igsiavoK
maskinamik agdlagdlune. ulape-
KaoK, maskinavdlo kigdlingane
påpiarat Kalerit sarKumiput.
angerdlartinane tåukua inerni-
agagssarai. nalunaenutaK tatdli-
manut KiterKupoK angerdlarusug-
kaluarpordlo. agdlagfingmioKa-
taime aniarérput.
tauva telefone sianerpoK. Su-
sannip tiguvå, taimailissordlo å-
ma Ingere matukut putupoK. Su-
sannip takungilå.
Stk. 17: Gloser
Chefen — sulivfingme KutdlersaK.
Han er til møde — atautsimipoK.
Lægge en besked — nalunaerut i-
livå.
Folk skulle have et kursus — i-
nuit kursusisangmata.
Snakke med sig selv — ingminut
OKalupOK.
Starter — autdlartipoK.
Senere — kingornagut.
Lektion 18. På biblioteket.
(uds. 12/1-70)
Susanne besøger Karen en aften,
hvor Peter har overarbejde. De
sidder og snakker om de bøger,
Karen har læst. Susanne vil gerne
Susanne og Inger låner bøger på biblioteket.
læse nogle bøger; men hun synes,
de er for dyre at købe i butikken.
Karen foreslår, at Susanne skal
gå på biblioteket og låne bøger
der; det har Karen selv gjort.
Næste aften går Susanne og Inger
på biblioteket.
S: Har du lånt bøger på biblio-
teket?
I: Ja, dengang jeg gik i skole.
S: Ikke senere?
I: Næh, hvorfor det?
S: J. Karen fortalte i aftes om
nogle gode bøger, hun havde
læst.
I: Jeg gider ikke læse en hel bog;
den er så lang.
S: Jeg har nu lyst. Vil du ikke
med? Jeg kan ikke lide at gå
alene.
I: Det kan jeg godt. Jeg har ikke
andet at lave.
B: God aften. Er der noget, jeg
kan hjælpe med?
S: Jeg vil gerne låne nogle bøger.
B: Har du et lånerkort?
S: Nej, det har jeg ikke.
B: Du skal lige skrive dit navn
og din adresse her, så udfylder
jeg et lånerkort til dig.
Sikke mange bøger her er.
Hvor skal vi begynde?
Der står: „bøger for ungdom-
men11.
Ja, her er Anne Franks dag-
bog. Den sagde Karen, ie&
skulle læse.
Hvad handler den om?
Det er om en jødisk pige, der
boede i Holland under Anden
Verdenskrig. Hun gemte sig
på et loft. Men tyskerne fandt
hende.
Det lyder spændende.
Se, her er „Tine“.
Den tror jeg, jeg vil låne.
Vil du?
Ja, se her. Det er Ditte Men-
neskebarn. Kan du huske, vi
læste noget af den på skolen.
S. Ja, den vil jeg også låne.
I: Jeg vil ikke låne flere.
S: Hvor længe må vi have bø-
gerne?
B: En måned. Værsågod.
I + S: Tak, farvel.
I:
S:
I:
S:
I:
S:
I:
S:
I:
S:
I:
Susanne har travlt med at skrive på maskine.
18. atuagkanik atorniartarfingme.
unuit ardlåne Pitap Kångiutorne-
rane Susannip Karen pulaorpå,
igsiagputdlo Karenip atuagkat a-
tuarsimassai OKaluseralugit. Su-
sanne atuagkanik atuarusugtara-
luarpoK, kisiane isumaKarpoK pi"
siarisavdlugit akisuvatdlårtut.
Karenip Susanne sujunersorpå,
atuagkanik atorniartarfingmut a-
torniartarKuvdlugo, Karenime
nangmineK taimailiortarsimavoK.
airaguane unukut Susanne Inge-
rilo atuagkanik atorniartarfiliar-
put.
Stk. 18: Gloser
Han låner bøger — atuagkanik a-
torpoK.
Dengang — taimane.
Har lyst til — pilerivoK.
Kan ikke lide — nuénaringilå.
Har ikke andet at lave — avdla-
nik sussagssaKångilaK.
Lånerkort — atugkanik agdla-
gartaK.
Udfylder — imersorpå.
Hvad handler den om? — suna
imarå..
Spændende — pisanganartoK.
Det lyder spændende — pisanga-
narpalugpoK.
Kan huske — erKaimasinauvå.
20