Atuagagdliutit - 02.12.1969, Side 21

Kan du huske — erKaimasinau-
viuk.
Hvor længe — KanoK sivisutigi-
ssumik.
Lektion 19. Susanne glemmer
klokken.
(uds. 14/1-70)
I aftes var Susanne og Inger til
fødselsdag hos Else. Hun havde
inviteret 16 gæster, og de danse-
de og morede sig hele aftenen.
Klokken 12 fik de pølser og øl,
og så dansede de igen. Susanne
glemte klokken. Hun havde fåeit
lov til at være ude til klokken 2,
men pludselig var klokken 3.
„Åh“, sagde Susanne, — „jeg
skulde være hjemme klokken 2.“
De andre sagde, at hun bare skul-
le blive, men det ville hun ikke.
Hun gik straks ud og tog sin frak-
ke på.
Næste dag kommer Inger på
besøg. Hun drikker kaffe sammen
bied Susanne og hendes forældre,
og bagefter går de to piger ind på
Susannes værelse.
I: Hvor er det dejligt at være
sammen med din far og mor.
Tænk at I hygger jer sammen
om søndagen.
S: Gør I ikke det?
I: Nej, du ved da, far er aldrig
hjemme. Han så travlt.
S: Vi har det næsten alitid dej-
ligt.
I: Var din mor sur i aftes, fordi
du kom for sent hjem?
S: Jae lidt, jeg var så bange, da
jeg løb hjem.
1: Hvorfor dog?
S: Fordi jeg havde lovet at være
hjemme klokken 2.
I: Hvad skete der?
S: Der var lys. Mor sad og ven-
tede på mig.
1: Skældte hun ud?
S: Nej, hun var ked af det.
1: Hvorfor?
S: Fordi jeg havde jo lovet at
være hjemme klokken 2, og
det var første gang, jeg havde
fået lov til at være så sent
ude.
1: Hvad sagde du så?
Jeg sagde, ait jeg var ked af
det. Jeg havde helt glemt klok-
ken.
1: Troede din mor på det?
Hvad mener du?
H Jeg mener, hun troede måske,
at du løj.
S: Jeg lyver ikke, det ved min
mor godt.
H Hvad sagde hun så?
S: Hun sagde, at næste gang skul-
le jeg huske at komme hjem
til tiden, og så gik vi i seng.
19. Susannip nalunaeKutaK puior-
på.
igpagssaK unukut Susanne Inge-
rilo Elsime inuvigsiortumiput. 16-
nik KaerKusisimavoK, unugdlo
nåvdlugo Kitigdlutigdlo nuåni-
ssårput. unuap Kencanut pølsitor-
dlutigdlo imiårartorput KiterKig-
dlutigdlo. Susannip nalunaerKU-
taK puiorpå. mardluk tungånut
peKånginigssaminik akueritisima-
vok, kisiåne tauvauna pingasu-
ngortoK.
„arrå,“ Susanne OKarpoK, —
„mardlunut angerdlarsimassug-
ssaugaluarpunga. ilaisa uningåi-
narauvdlugo OKarfigigaluarpåt,
taimailiorumångilardle. tuavinaK
anitdlagpoK kavåjaleriartordlune.
tauva tuavinaK angerdlapat-
dlagpoK, avKutå tamåt arpagdlu-
ne.
aaaguane Ingere pulaordlune
tåkupoK. Susanne kavfisoKatigå
angajorKåve ilagalugit, kingorna-
gut niviarsissat tåukuo mardluk
Susannip inånut iserput.
Stk. 19: Gloser
I hygger jer — aliånaersårpuse.
Lovet — neriorssorsimavå.
Første gang — sujugdlermik.
Glemmer — puigorpå.
Glemmer klokken — nalunaeKu-
taK puigorpå.
Troede — taimåisorå, ugperå.
Hun troede på det — ugperisima-
vå.
Han lyver — sagdluvoK.
Næste gang — tugdlianik.
Til tiden — pivfigssamut.
Næste dag kom Inger på besøg.
Lektion 20. Inger får nyt arbejde.
(uds. 16/1-70)
Ingers chef har i længere tid væ-
ret utilfreds med hende. Hun har
tit været fræk over for kunderne
i butikken.
Mange gange har hun forsømt
sit arbejde uden grund. Hun har
heller ikke sendt besked til for-
retningen om, at hun ikke kunne
komme. I fredags, da hun skulle
hente sin løn, fik hun at vide, at
hun ikke skulle komme mere.
Hun var afskediget.
S: Jeg har slet ikke set dig de
sidste par dage. Hvad har du
lavet?
I: Ikke noget.
S: Er du sur?
I: Næh, men jeg har ikke lavet
noget. Bare nydt livet.
S: Arbejder du ikke i butikken
mere?
I: Nej, jeg holder en lille ferie.
S: Det har du da ikke fortalt mig.
I: Nå nej, ikke sådan ferie. Jeg
er blevet afskediget.
S: Hvad sagde din far?
I: Ikke noget. Han sagde, at han
ville finde en læreplads til
mig.
S: Som hvad?
I: Det ved jeg ikke; men det har
jeg nu ikke lyst til.
S: Vil du da ikke have en ud-
dannelse?
I: Næh, jeg kan da tjene meget
mere ved at være i forretning.
Jeg har også fået arbejde fra
næste mandag.
S: Hvor?
I: I skotøjsbutikken. Så vil jeg
prøve alle de sko, der er.
S: Hvis du endelig skal have en
uddannelse, hvad kunne du så
tænke dig?
I: Måske klinikassistent.
S: Jeg skal nok på handelsskole
i Danmark efter sommerferien.
Det glæder jeg mig meget til.
I: Far snakkede om, at vi skulle
på ferie til Danmark til som-
mer.
S: Se, der er lys hos Karen. Skal
vi ikke lige gå ind og se, hvor-
dan det går?
I: Jo, det er koldt herude.
20. Ingere suiivfigtårpoK.
Ingerip nålagåta sivisuatsiåmik
Ingere nåmagivatdlårsimångilå.
niuvertitsivdlune niuvertitami-
nut sorraeriatårtarsimavoK. ar-
dlaligpagssuariardlune pissutig-
ssaKångitsumik sulingitsortarsi-
mavoK, niuvertarfingmutdlo ag-
gingitsornigssaminik nalunaeru-
teKartarsimanane. tatdlimångor-
mat aningaussarsiagssane aiga-
miuk nalunaerfigitipoK aggerKi-
sångitsoK. soraersitauvoK.
Stk. 20: Gloser
De sidste par dage — uvdlut mar-
dluk kingugdlit.
Han nyder livet — inuneK inuv-
dluatårfigå.
Jeg har fundet en læreplads —
iliniarfigssamik navssårpunga.
Jeg er blevet afskediget — so-
raersitauvunga.
Han tjener penge — aningaussar-
siorpoK.
Næste mandag — atausingorneK
tugdleK.
Hvad kan du (så) tænke dig? —
suname erKarsautigisinauviuk,
pilerigaiuk.
Jeg glæder mig — Kilanårpunga.
Skal vi ikke gå ind og se — ta-
kusauvdluta iserta-ait.
Herude — måne, silatåne.
Lektion 21. Afbetaling eller kontant.
(uds. 19/1-70)
Susanne tjener 387 kr. om måne-
den. Hun betaler de 200 kr. hjem-
me, og hun sætter 50 kr. i spare-
kassen. Så har hun 137 kr. tilba-
ge til lommepenge. Hun skal selv
betale biografbilletter, damefri-
sør, ugeblade og andre småting af
sine lommepenge.
De 50 kr., hun sætter i spare-
kassen, er til tøj.
Inger betaler ikke noget hjem-
me. Hun bruger alle sine penge
til tøj og slik og grammofonpla-
der.
Susanne og Inger har lige fået
løn. Inger har købt en båndopta-
ger på afbetaling.
I: Hvad synes du om den?
S: Den er flot. Hvad har den kos-
tet?
I: Den har kostet 1680 kr., fordi
jeg har købt den på afbeta-
ling.
S: Hvad koster den kontant?
I: Ca. 1500 kr.
S: Av, så koster det næsten 200
kr. mere at købe den på afbe-
taling.
I: Det gør det, men den er mæg-
tig god. Nu skal du høre.
S: Det er bedre at spare pengene,
så man kan købe kontant.
I: Ja, selvfølgelig, men jeg ville
ikke vente. Det tager så lang
tid at spare pengene sammen.
S: Det ville jeg gøre. Jeg sparer
50 kr. hver måned; men det er
til tøj og sko og andre store
ting.
I: At du gider!
S: Hvor mange bånd har du?
I: Jeg har to bånd. Far gav mig
penge .til det ene, det andet
har jeg selv købt. Det er ind-
spillet med pigtråd.
S: Må jeg høre?
I: Så skal jeg lige spole om. Vent
lidt!
S: Har du så brugt hele din løn?
I: Nej, jeg har 330 kr. tilbage til
resten af måneden.
S: Du kan sagtens. Jeg har kun
137 kr. til hele måneden. Jeg kan
ikke købe ret meget.
21. akiligagssarsineK ingerdlati-
nardlugulunit akilineK.
Susanne 387 kruninik Kåumåmor-
sissarpoK. 200 krunit angajoncå-
minut akiliutigissarpai 50 krunit-
dlo sparekassemut ilissardlugit.
tauvalo 137 krunit kaussarfing-
miussamisut sivnerutarpai, tåu-
kunångalo bilitit, nujalerilerissoK,
avisit avdlatdlo mikissualuit a-
kilertartugssauvdlugit.
Stk. 21: Gloser
Hvad synes du om den? — KanoK
isumaKarfigaigit.
Afbetaling — akileraineK.
Mægtig god — ajungitsorujug-
ssuaK.
Han sparer penge — aningaussa-
nik ilerKårivoK.
Kontant — aningaussångordlugo.
Det tager så lang tid — agsut si-
visuvoK.
Det vil jeg gøre — tåuna sulia-
rerusugpara — taimailiorusug-
punga.
Jeg har — kroner tilbage til re-
sten af måneden — kroninik
sivneKarpunga Kåumåmit.
Ret meget — angnertumik.
Lektion 22. Et år i huset.
(uds. 21/1-70)
Inger og Susanne er gået på bib-
lioteket for at bytte bøger. De går
ind i læsestuen for at kigge i de
nye aviser og ugeblade, der er
kommet. Susanne sidder og læser
i Grønlands Erhvervskartotek.
Inger er ved at læse brevkassen i
„Hjemmet".
I: Hvad er det, du sidder med
der?
S: Det er erhvervskartoteket.
I: Hvad for noget?
S: Det er en bog, hvor alle oplys-
ninger om de forskellige ud-
dannelser, man kan få her i
Grønland, er samlet. Se, f. eks.
her „Et år i huset".
I: Hvad står der om det?
S: Der står, at det er en forening,
der blev startet i 1963.
I: En forening? Det er da noget
med sport eller med dans i for-
samlingshuset.
S: Jo, men det er også noget an-
det. Du ved, at hver forening
21