Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 22

På biblioteket læser de i erhvervskartoteket.
har en formålsparagraf, d.v.s.
hvad foreningen laver.
I: Hvad er så opgaven for ..Et år
i huset"?
S: Her står, at den er blevet op-
rettet med det formål at skaf-
fe unge piger en plads i et
hjem, hvor de kan få en god
huslig uddannelse, inden de
begynder som f. eks. sygeple-
jerske.
I: Se, her står noget om en kon-
trakt. Er det ikke også det, jeg
skrev under på, da jeg købte
min båndoptager?
S: Jo, det er rigtigt.
I: Det kunne være spændende at
se, hvad der står i den kon-
trakt der. Det må være noget
med, hvad den unge pige skal
lave.
S: Se, her står nogle forslag til
kontrakten.
I: Nu skal jeg læse dem.
For det første: Husmoderen
skal sørge for. at den unge pi-
ge får en alsidig huslig uddan-
nelse.
For det andet: Den unge pige
skal lave det arbejde, hun får
besked på.
For det tredie: Hun skal ar-
bejde 9 timer om dagen og
være i seng kl. 23.
For det fjerde: Hun skal gå i
skole i 210 timer i løbet af
vinteren.
For det femte: Hun har fri
hver anden week-end samt 14
dages ferie.
For det sjette: Hun skal give
besked, hvis hun er syg.
S: Det lyder mærkeligt med det,
der står i m\ 2. Det er da helt
naturligt, at man skal lave det
arbejde, man får besked på.
I: Ja naturligvis; men det er jo
ikke alle, der gør det.
S: Det er længe at arbejde 9 ti-
mer hver dag.
I: Men hvis hun begynder kl. 7
og arbejder til kl. 14, det er 7
timer, og så igen fra kl. 17-19.
Så har hun fri 3 timer hver
eftermiddag.
S: Hun skal også være i seng kl.
23.
I: Det er da meget rimeligt. Hun
skal da op kl. 7. Hvis hun skal
til fest, kan hun sikkert få lov
til at komme senere hjem.
S: Hvor meget får hun i løn?
I: Lad mig se, det står der ikke
noget om. Der står kun, at alle
unge piger, der er raske og
sunde, kan få den uddannelse.
S: Ja. og det forventes, at man er
venlig, ordentlig, præcis og til
at stole på.
I: Det var måske noget.
22. ukioK atauseK igdlume.
Inger Susannilo atuagkanik ator-
niartarfiliarput, atuagkanik taor-
siartordlutik, isersimaortarfianu-
karput avisit nutåt tikisimassut
issigingnåriardlugit. Susanne ig-
siavoK Kalåtdlit-nunånilo atorfi-
gineKarsinaussut agdlagtorsimav-
fé atuardlugit Ingerip Hjemmet-
ine atuartartut agdlagait atuar-
pai.
Stk. 22: Gloser
Oplysning — nalunaerut.
Forskellige — åssigingitsut.
Er samlet — katerssusimåput.
Hvad står der om det? — KanoK
agdlagsimava.
Opgave — suliagssissut.
Oprette — pilersipå.
Formål — anguniagaK.
Forslag — sujunersut.
Sørge for — pigssaicartipå.
Alsidig — tamatigortoK.
Besked — nalunaerut.
Hver anden — avdlortardlugo.
Mærkeligt — erKumitsoK.
Rimeligt — nalerKutoK.
Forventes — ilimasutigineKarpoK.
Ordentlig — pitsaussoK.
Til at stole på — tatigissagssaK.
Lektion 23. Ingers nye arbejde.
(uds. 23/1-70)
Inger har plads i huset nu. Hun
blev træt af at være i skotøjsbu-
tikken. Hun syntes, der var kede-
ligt. Hun har været i næsten alle
byens butikker, derfor tog hun
plads i huset.
Hun er hos en familie med 4
børn. Faderen, Jørgen Skov, er
ingeniør. Han leder byggeriet af
en ny fabrik. Moderen, Marianne,
er børnehavelærerinde. Hun ar-
bejder i børnehaven 3 timer om
dagen. Inger skal hjælpe til i hu-
set og passe børnene, mens Ma-
rianne er på arbejde.
En dag ringer Susanne til Inger.
I: Hos Skovs.
S: Davs Inger, det er Susanne.
I: Davs.
S: Du, nu skal du høre!
I: Hvad er der sket?
S: Karen er blevet indlagt.
I: Hvad er hun?
S: Hun er blevet indlagt.
I: Hvor?
S: På sygehuset, hvor ellers?
I: Nå ja, nu er jeg med! Har hun
født?
S: Nej, ikke endnu. Hun har veer.
I: Gør det ondt?
S: Du kan tro, det gør ondt. Hun
fik veer allerede i aftes. Peter
kom og hentede mor.
I: Hvorfor det?
S: Karen var bange, og det var
Peter også.
I: Det kan jeg sørme godt forstå.
Det er vel nok spændende.
S: Ja, og mor blev hos Karen
hele natten. I morges gik far
derover.
I: Hvornår er hun kommet på
sygehuset?
S: For lidt siden. Peter har lige
ringet.
I: Hvor er han?
S: Han er nede på sygehuset. Han
sidder og venter.
I: Det må du ikke — la’vær —
S: Hvad siger du?
I: Et øjeblik. Så, nu er jeg her
igen. Du må undskylde, men
Lene tog askebægeret. Hun
roder i alting.
S: Det må være skrækkeligt at
passe de børn.
I: De er såmænd ikke så slemme.
S: Hvad skal du lave i aften?
I: Så nu tager hun askebægeret
igen! Jeg bliver nødt til at
stikke af. Farvel, du kan ringe
senere.
S: Farvel. Puha, hvor har hun
travlt. Det plejer hun ellers
ikke.
S: 20 kg, det lyder ikke af ret
meget.
I: Nå, vi har regnet ud, at Else
kan have to kufferter og sin
håndbagage med.
S: Hvornår skal hun hente sin
billet?
I: Else henter sin billet på per-
sontrafik onsdag eftermiddag-
Samtidig får hun at vide,
hvornår helikopteren flyver.
S: Hvornår kommer hun så til
København?
I: Hvis vejret er godt, skulle hun
være i Sdr. Strømfjord tors-
dag middag, og flyet til Kø-
benhavn afgår fredag ved 14
tiden. Hun kommer til Køben-
havn ved 22 tiden.
S: Tager det virkelig så lang tid?
I: Nej, det tager kun 4 timer,
men der er en tidsforskel på
4 timer. Derfor er klokken 22
i København, når hun lander.
S: Hvor er Else nu?
I: Hun er på kæmnerkontoret for
at hente sit flyttebevis. Bagef-
ter skal hun hente sin dåbs-
attest.
S: Hvad skal hun bruge den til?
I: Den skal hun bruge, når de
23. Ingerip sulivfigtåva.
Ingere månåkut igdlumilersima-
vok. kamigpaerniarfingmmeK
Katsusimavå, isumaKarame avå-
ngunarpatdlårtOK. igdloKarfiup
niuvertarfé tamåkingajagdlugit
sulivfigerérsimagamigit, igdlumi-
niåinalersimavoK.
ilaKutarine sisamanik Kitorna-
lingmipoK. angutåt Jørgen Skov
ingeniøriuvoK, fabrikimik nutå-
mik sanassut sujulerssugaralugit.
arnåt Marianne børnehavime i-
liniartitsissuvoK. børnehavimilo
uvdlormut nalunaeicutap akunere
pingasut sulissardlune. Ingere
mérKat påralugit igdlume ikiutå-
saoK, Mariannip sulinerane. mér-
Kat sisamat ukuput: Poul arnaneK
mardluk, Anne Kulit, Henerik ar-
finigdlit Lenelo pingajuat Kiter-
Kutdlugo ukiugdlit. uvdlut ilSne
Susanne Ingerimut sianerpoK.
Stk. 23: Gloser
Indlagt — unigtitaK.
Susanne og Inger taler sammen i telefonen.
Stk. 24: Gloser
At pakke — portuineK.
Hendes forlovede — uvigsså.
Det lyder ikke af ret meget —
soKutauvatdlangilaK.
Det er ikke ret meget — inga-
ssagpatdlångilaK.
Regnet ud — ilimagerigaK.
Håndbagage — nagsatat.
Samtidigt — atautsikut.
Hun får at vide — tusarpå.
Tidsforskel — pivfigssat åssigi-
ngissutåt.
Lander — mipoK.
Flyttebevis — nunermit ugper-
narsaut.
Dåbsattest — kuissinermut agdla-
gartaK.
God besked — nalunaerut pitsau-
SSOK.
Angående — pivdlugo.
Veer — ernisungneK — nagdlisit-
sineK.
Det må du ikke — taimailiuså-
ngilatit.
Roder — påssupå.
Det må være skrækkeligt — Ka-
no Kersinartigå —.
Slem — ajortoK.
Stikke af — KimagupoK.
Lektion 24. På vej til Danmark.
(uds. 26/1-70)
Susanne møder Inger på gaden.
Inger har meget travlt. Hun har
lovet Else at hjælpe hende med
at pakke og ordne det sidste, in-
den Else rejser. Hun skal til Dan-
mark og giftes. Det er første gang,
hun skal til Danmark. Hun glæ-
der sig meget, men er nervøs for
at glemme noget. Derfor har Inger
lovet at hjælpe Else.
S: Hov, hvor skal du hen i sådan
en fart?
I: Davs med dig. Jeg har mægtig
travlt. Jeg har lovet Else at
hjælpe hende med at pakke.
S: Hvor skal hun hen?
Susanne møder Inger på gaden.
I: Ved du ikke, at hun skal til
Danmark?
S: Og hvad?
I: Hun skal giftes. Hendes forlo-
vede har sendt billet og penge.
Hun skal flyve på torsdag.
S: Bare det var mig. Hvad skal
du da hjælpe med?
I: Først skal vi have pakket hen-
des ting, dem hun ikke kan
have med i flyveren.
S: Skal de så sendes med skib?
I: Ja, hun må kun have 20 kg
med, når hun flyver.
skal giftes. Hvis hun vil have
kørekort, skal hun også bruge
den.
S: Tror du, at hendes forlovede
er i lufthavnen efter hende?
I: Han er der ganske sikkkert
med hele sin familie.
S: Du ved så god besked med alt
angående rejser til Danmark.
Hvor mange gange har du væ-
ret i Danmark?
24. Danmarkimut ingerdlaorneK.
Susannip Ingere avKusinerme na-
pipå. Ingere ulapeKaoK, Elsirne
neriorssorsimavå, autdlarnigsså-
nut portugagssat kingugdlit por'
tornerine ikiorumavdlugo. Dan-
markimut katikiarniarpoK, aitså-
vigdlo Danmarkimukåsagame pi'
lereKaoK, puiugaKarnigssanile å-
nilångagingmago Ingerip ikioru-
masimavå.
22