Atuagagdliutit - 02.12.1969, Qupperneq 23

I
Kredsdommer, fru Åse Pedersen.
Kredsdommer, stud. jur.
fru orlogspræsten . . .
ÅRETS BEDSTE
FOTO - TILBUD
ALDIS 2000 DE LUXE
• fuldautomatisk, 24x36
• 150 watt jodlampe
• standard-magasiner
excl. lampe kun
KR. 388,00
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
7800 SKIVE
Åse Pedersen, kredsdommer, lovens hårde hånd i Ivigtut kommune, er
kongeriget Danmarks eneste stud. jur., som kan titulere sig kredsdom-
mer. Hun er også en meget ung kredsdommer, men praktisk magter
hun sagtens opgaven, for enten er folk for få eller for lovlydige i Ivigtut
kommune til at give den unge frue travlhed i jobbet.
Fru Åse Pedersen er garanteret
den eneste stud. jur. i kongeriget
Danmark som kan smykke sit
Havn med titlen kredsdommer —
og kredsdommer uden nogen form
for tvetydigt tonefald. Hun er
virkelig kredsdommer med eget
kontor i den gamle radiostation
i Ivigtut, kredsdommer for hele
Ivigtut kommune, som nok areal-
mæssigt repræsenterer et større
landområde end de fleste kom-
muner i Danmark, men rent be-
folkningsmæssigt er nævnt som
®n af de sidste på samme liste.
Stud. jur. og kredsdommer.
Hvorfor stud. jur., hvorfor
kredsdommer, hvorfor Ivigtut?
ingen mord
Stud. jur., siger fru Åse Peder-
sen, — fordi jeg endnu ikke er
færdig med mit juridiske stu-
dium. Jeg regner på det bestem-
teste med at tage eksamen efter
hjemkosten til Danmark. Det er
bare ikke gået så godt med stu-
dierne, siden vi kom her. Jeg
regnede med, der ville blive mas-
ser af tid til at læse, men det er
altså ikke gået for godt. Jeg har
haft nok at se til, men tænker
ikke her på kredsdommerjobbet,
for det kræver en temmelig be-
grænset indsats.
Og hvorfor kredsdommer? Nog-
le mente, at min teoretiske bag-
grund var en god kvalifikation,
og jeg mente, det kunne være
skægt at prøve. Derfor blev jeg
kredsdommer med eget kontor,
rrien uden nogen videre fast kon-
tortid. Det er folk for få eller for
lovlydige til i Ivigtut kommune.
Og hvorfor i Ivigtut? Fordi min
mand er orlogspræst i Grønnedal
(Grønlandsposten bragte et inter-
view med orlogspræst Ronald
Pedersen i nr. 23 — red.).
— Det er ikke mordsager, De
beskæftiger Dem mest med?
— Nej, det har der heldigvis
ikke været nogle af endnu. De
almindeligste begivenheder, som
kommer for kredsrettens afgø-
relse, er overalt i Grønland dag-
ligdags rutineopgaver. Det er
stærkt begrænset, hvad der hæn-
der af usædvanlig karakter. Hel-
digvis.
Kvinderne bag
GRØNLANDS FORSVAR
Fru Åse Pedersen er medlem af
en minoritet i Grønnedal og Ivig-
tQt, men ikke en ubetydelig mi-
noritet. Onde tunger siger, at
denne fåtallige gruppe i virke-
ligheden er — om ikke hjerne-
frosten, så — den, som har det
virkeligt store ord at skulle have
sagt. Kvinderne. Mindretallet i et
ellers rendyrket mandssamfund,
der — i hvert fald for Grønne-
dals vedkommende — fungerer
bedst som mandssamfund, er ind-
rettet på det, en samling soldater
i et militært system, der skal
kunne klare sig selv. Og kan det
det. Kvinderne er her nærmest
an slags luksus, praktisk betrag-
tet. For deres funktion er mere
af åndelig karakter, sådan at
forstå, at de skal holde sindet
i ro hos deres foresatte, gema-
lerne, de langtidsansatte office-
rer, som uden dem måske ville
kollapse, eller i det mindste blive
mere eller mindre underlige med
tiden. Således er det nemlig ikke
for officerer, at betingelsen for
jobbet er, at man gifter sig med
det.
Fru Åse Pedersen er en af dis-
se baggrundsfigurer, som trækker
i trådene bag kulisserne. Og hvor-
dan mon det er, at være kvinde
sådan et sted? Hvordan klarer
man de vældige problemer, som
nødvendigvis må være. Hvordan
klarer man sig uden en nabokone
sladre med, o. s. v., o. s. v.?
IKKE USÆDVANLIGT
Fru Åse Pedersen overhører be-
vidst denne fornærmelse mod
kvinder over én kam. Og på en
sød og derfor usaglig måde for-
tæller hun, at det slet ikke er så
galt, som folk udefra måske kun-
ne tro:
— Det usædvanlige i at være
kvinde her, siger hun, — er at
det — efter en forholdsvis kort
periode for akklimatisering —
faktisk ikke på mindste måde er
nogen vanskelig situation. Jeg kan
naturligvis kun tale for mig selv,
og jeg ved ikke, hvor god en re-
præsentant jeg er for den samlede
stab af kvinder, fordi jeg jo har
ét ben i begge lejre. Jeg kender
ikke så meget til, hvordan det er
at være isoleret i Grønnedal, men
heller ikke til, hvordan det er i
Ivigtut.
Men jeg kan fortælle lidt om de
problemer, der kunne være, hvis
ikke stedets meget få familier var
i stand til at forudse dem og
hindre dem i at komme til ud-
tryk.
RENDER IKKE HINANDEN
PÅ DØRENE
Det er klart, at medlemmerne af
et samfund af denne størrelse me-
get hurtig kunne blive trætte af
hinanden, hvis ikke de forstod
at spare på samværets glæder.
Man kan sætte sig ind i situatio-
nen ved at forestille sig, at de
godt 20 kvinder her rendte hin-
anden på dørene hver anden dag.
Det kunne måske for nogen være
nødvendigt, hvis de vil have det
samme kontaktbehov dækket,
som lader sig dække i Danmark.
Men det har man altså forstået
her på en glimrende måde. Man
vælger at rationere lidt på besø-
gene for ikke at blive dødtrætte
af hinanden.
— Een fortalte mig i går, at
man for nogle år siden i Thule
havde en ordning, som klarede
disse problemer. På det tidspunkt
var der i Thule kun ganske få
familier, og det var ganske en-
kelt nødvendigt at gå helt over
i det tilsyneladende snerpede for
ikke at blive pest for hinanden.
Man fortalte mig, at hvis én
ønskede at se en af sine få be-
kendte, måtte man invitere ham
og hans kone skriftligt. Gjorde
man det mundtligt, eller bad en
anden overbringe indbydelsen,
var det en formastelig brøde. Så
grelt er det næppe her?
— Nej, slet ikke, siger Åse Pe-
dersen. — Og det skyldes sikkert
dels det venligere klima og na-
turen, det større antal familier,
de bedre forbindelser hjemover, og
hvad ved jeg. Stedet her er langt
fra det fjerneste i Verden.
BØRNENE
— Og børnene. Har de færre mu-
ligheder for at trives?
— Nej, tværtimod. De har de-
res kammerater, som de ville
have i Danmark. De får rifter og
sår og huller nøjagtigt som i Dan-
mark. De leger de samme lege,
er lige så søde, lige så uantige.
Og så har de fjeldet, blomsterne,
sneen, afstanden, forhold af en
størrelsesorden, som de i hvert
fald ikke ville kende i et dansk
bymiljø, og som de sikkert aldrig
får andre steder end her.
UVENTEDE GÆSTER
Vi går op for at se på kontoret
i den gamle radiostation. For-
holdene er fornemme for en
kredsdommer med et arbejdsom-
råde efter Ivigtuts målestok. Ef-
ter entreen kommer vi ind i et
venteværelse med tre stole, som
næppe nogensinde vil blive brugt.
Da skal der i hvert fald findes
nye og større kryolitforekomster,
byen skal vokse til anseligt for-
mat. Og alt det venter man ikke.
Selve kontoret er et ganske al-
mindeligt kontor med reoler, skri-
vebord og en mystisk stol med
alt for store armlæn. Der er sket
en fejlekspedition. Stolen er sendt
hertil i småstykker og har fået
forkerte armlæn med. Den ligner
noget, et barn har gjort forkert
med sine byggeklodser.
Kredsdommeren sætter sig og
ser myndig ud, så godt som hun
kan.
Vi er tilbage i præsteboligen.
Det er spisetid, og Åse Pedersen
retter et måltid an, som i alt andet
end beskedenhed giver indtryk
af, at det i Ivigtut ikke er noget
større problem at få uventede
gæster, end det er et hvilket som
helst andet sted i den moderne
verden. -den.
Meddelelse
TIL DAMERNE I GRØNLAND
Vi har efterhånden flere tilfredse kunder på kysten.
Kunne De også tænke Dem at være anderledes og smart
klædt på, så skriv til os.
Vi fører kun det bedste af førende danske — svenske —
tyske — og engelske konfektionsfabrikkers
kjoler — buksedragter — bluser
nederdele — slacks og strik i
et populært prislag.
Vi sender Dem gerne et udvalg, blot De fortæller lidt om
den størrelse og art De ønsker.
— og De får en speciel grønlandspris, der ligger betydeligt
under den danske.
Øjeblikkets gode specialtilbud:
strømpebukser i uld og crepe, meget lækker kvalitet i rød,
hvide, beige pr. par kun kr. 24.50.
Svenske velour-fløjls slacks i god pasform. Fv.: rust, petrol,
sort, flaskegrøn pr. par kun 58,00.
Vi gælder os til at gøre vort bedste — også for Dem.
»Lisette«
Kirketorvet 6 . 8900 Randers . Telefon (06) 42 49 56
WALTER- J E55EN i.G>%
Danasvej 26—30 København V.
Telegramadesse: Waltj essen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissuit Krydsfi-
nerit — OKorsautigssat cellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
23