Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 02.12.1969, Qupperneq 23

Atuagagdliutit - 02.12.1969, Qupperneq 23
 I Kredsdommer, fru Åse Pedersen. Kredsdommer, stud. jur. fru orlogspræsten . . . ÅRETS BEDSTE FOTO - TILBUD ALDIS 2000 DE LUXE • fuldautomatisk, 24x36 • 150 watt jodlampe • standard-magasiner excl. lampe kun KR. 388,00 CHR. RICHARDT Aktieselskab 7800 SKIVE Åse Pedersen, kredsdommer, lovens hårde hånd i Ivigtut kommune, er kongeriget Danmarks eneste stud. jur., som kan titulere sig kredsdom- mer. Hun er også en meget ung kredsdommer, men praktisk magter hun sagtens opgaven, for enten er folk for få eller for lovlydige i Ivigtut kommune til at give den unge frue travlhed i jobbet. Fru Åse Pedersen er garanteret den eneste stud. jur. i kongeriget Danmark som kan smykke sit Havn med titlen kredsdommer — og kredsdommer uden nogen form for tvetydigt tonefald. Hun er virkelig kredsdommer med eget kontor i den gamle radiostation i Ivigtut, kredsdommer for hele Ivigtut kommune, som nok areal- mæssigt repræsenterer et større landområde end de fleste kom- muner i Danmark, men rent be- folkningsmæssigt er nævnt som ®n af de sidste på samme liste. Stud. jur. og kredsdommer. Hvorfor stud. jur., hvorfor kredsdommer, hvorfor Ivigtut? ingen mord Stud. jur., siger fru Åse Peder- sen, — fordi jeg endnu ikke er færdig med mit juridiske stu- dium. Jeg regner på det bestem- teste med at tage eksamen efter hjemkosten til Danmark. Det er bare ikke gået så godt med stu- dierne, siden vi kom her. Jeg regnede med, der ville blive mas- ser af tid til at læse, men det er altså ikke gået for godt. Jeg har haft nok at se til, men tænker ikke her på kredsdommerjobbet, for det kræver en temmelig be- grænset indsats. Og hvorfor kredsdommer? Nog- le mente, at min teoretiske bag- grund var en god kvalifikation, og jeg mente, det kunne være skægt at prøve. Derfor blev jeg kredsdommer med eget kontor, rrien uden nogen videre fast kon- tortid. Det er folk for få eller for lovlydige til i Ivigtut kommune. Og hvorfor i Ivigtut? Fordi min mand er orlogspræst i Grønnedal (Grønlandsposten bragte et inter- view med orlogspræst Ronald Pedersen i nr. 23 — red.). — Det er ikke mordsager, De beskæftiger Dem mest med? — Nej, det har der heldigvis ikke været nogle af endnu. De almindeligste begivenheder, som kommer for kredsrettens afgø- relse, er overalt i Grønland dag- ligdags rutineopgaver. Det er stærkt begrænset, hvad der hæn- der af usædvanlig karakter. Hel- digvis. Kvinderne bag GRØNLANDS FORSVAR Fru Åse Pedersen er medlem af en minoritet i Grønnedal og Ivig- tQt, men ikke en ubetydelig mi- noritet. Onde tunger siger, at denne fåtallige gruppe i virke- ligheden er — om ikke hjerne- frosten, så — den, som har det virkeligt store ord at skulle have sagt. Kvinderne. Mindretallet i et ellers rendyrket mandssamfund, der — i hvert fald for Grønne- dals vedkommende — fungerer bedst som mandssamfund, er ind- rettet på det, en samling soldater i et militært system, der skal kunne klare sig selv. Og kan det det. Kvinderne er her nærmest an slags luksus, praktisk betrag- tet. For deres funktion er mere af åndelig karakter, sådan at forstå, at de skal holde sindet i ro hos deres foresatte, gema- lerne, de langtidsansatte office- rer, som uden dem måske ville kollapse, eller i det mindste blive mere eller mindre underlige med tiden. Således er det nemlig ikke for officerer, at betingelsen for jobbet er, at man gifter sig med det. Fru Åse Pedersen er en af dis- se baggrundsfigurer, som trækker i trådene bag kulisserne. Og hvor- dan mon det er, at være kvinde sådan et sted? Hvordan klarer man de vældige problemer, som nødvendigvis må være. Hvordan klarer man sig uden en nabokone sladre med, o. s. v., o. s. v.? IKKE USÆDVANLIGT Fru Åse Pedersen overhører be- vidst denne fornærmelse mod kvinder over én kam. Og på en sød og derfor usaglig måde for- tæller hun, at det slet ikke er så galt, som folk udefra måske kun- ne tro: — Det usædvanlige i at være kvinde her, siger hun, — er at det — efter en forholdsvis kort periode for akklimatisering — faktisk ikke på mindste måde er nogen vanskelig situation. Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, og jeg ved ikke, hvor god en re- præsentant jeg er for den samlede stab af kvinder, fordi jeg jo har ét ben i begge lejre. Jeg kender ikke så meget til, hvordan det er at være isoleret i Grønnedal, men heller ikke til, hvordan det er i Ivigtut. Men jeg kan fortælle lidt om de problemer, der kunne være, hvis ikke stedets meget få familier var i stand til at forudse dem og hindre dem i at komme til ud- tryk. RENDER IKKE HINANDEN PÅ DØRENE Det er klart, at medlemmerne af et samfund af denne størrelse me- get hurtig kunne blive trætte af hinanden, hvis ikke de forstod at spare på samværets glæder. Man kan sætte sig ind i situatio- nen ved at forestille sig, at de godt 20 kvinder her rendte hin- anden på dørene hver anden dag. Det kunne måske for nogen være nødvendigt, hvis de vil have det samme kontaktbehov dækket, som lader sig dække i Danmark. Men det har man altså forstået her på en glimrende måde. Man vælger at rationere lidt på besø- gene for ikke at blive dødtrætte af hinanden. — Een fortalte mig i går, at man for nogle år siden i Thule havde en ordning, som klarede disse problemer. På det tidspunkt var der i Thule kun ganske få familier, og det var ganske en- kelt nødvendigt at gå helt over i det tilsyneladende snerpede for ikke at blive pest for hinanden. Man fortalte mig, at hvis én ønskede at se en af sine få be- kendte, måtte man invitere ham og hans kone skriftligt. Gjorde man det mundtligt, eller bad en anden overbringe indbydelsen, var det en formastelig brøde. Så grelt er det næppe her? — Nej, slet ikke, siger Åse Pe- dersen. — Og det skyldes sikkert dels det venligere klima og na- turen, det større antal familier, de bedre forbindelser hjemover, og hvad ved jeg. Stedet her er langt fra det fjerneste i Verden. BØRNENE — Og børnene. Har de færre mu- ligheder for at trives? — Nej, tværtimod. De har de- res kammerater, som de ville have i Danmark. De får rifter og sår og huller nøjagtigt som i Dan- mark. De leger de samme lege, er lige så søde, lige så uantige. Og så har de fjeldet, blomsterne, sneen, afstanden, forhold af en størrelsesorden, som de i hvert fald ikke ville kende i et dansk bymiljø, og som de sikkert aldrig får andre steder end her. UVENTEDE GÆSTER Vi går op for at se på kontoret i den gamle radiostation. For- holdene er fornemme for en kredsdommer med et arbejdsom- råde efter Ivigtuts målestok. Ef- ter entreen kommer vi ind i et venteværelse med tre stole, som næppe nogensinde vil blive brugt. Da skal der i hvert fald findes nye og større kryolitforekomster, byen skal vokse til anseligt for- mat. Og alt det venter man ikke. Selve kontoret er et ganske al- mindeligt kontor med reoler, skri- vebord og en mystisk stol med alt for store armlæn. Der er sket en fejlekspedition. Stolen er sendt hertil i småstykker og har fået forkerte armlæn med. Den ligner noget, et barn har gjort forkert med sine byggeklodser. Kredsdommeren sætter sig og ser myndig ud, så godt som hun kan. Vi er tilbage i præsteboligen. Det er spisetid, og Åse Pedersen retter et måltid an, som i alt andet end beskedenhed giver indtryk af, at det i Ivigtut ikke er noget større problem at få uventede gæster, end det er et hvilket som helst andet sted i den moderne verden. -den. Meddelelse TIL DAMERNE I GRØNLAND Vi har efterhånden flere tilfredse kunder på kysten. Kunne De også tænke Dem at være anderledes og smart klædt på, så skriv til os. Vi fører kun det bedste af førende danske — svenske — tyske — og engelske konfektionsfabrikkers kjoler — buksedragter — bluser nederdele — slacks og strik i et populært prislag. Vi sender Dem gerne et udvalg, blot De fortæller lidt om den størrelse og art De ønsker. — og De får en speciel grønlandspris, der ligger betydeligt under den danske. Øjeblikkets gode specialtilbud: strømpebukser i uld og crepe, meget lækker kvalitet i rød, hvide, beige pr. par kun kr. 24.50. Svenske velour-fløjls slacks i god pasform. Fv.: rust, petrol, sort, flaskegrøn pr. par kun 58,00. Vi gælder os til at gøre vort bedste — også for Dem. »Lisette« Kirketorvet 6 . 8900 Randers . Telefon (06) 42 49 56 WALTER- J E55EN i.G>% Danasvej 26—30 København V. Telegramadesse: Waltj essen Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner Isoleringsplader — Plasticplader finerit mångertut — Kissuit Krydsfi- nerit — OKorsautigssat cellodexikut åssigissaitdlo — plasticpladit 23

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.