Atuagagdliutit - 30.04.1970, Page 19

Dét vedtog landsrådet om skat
Flertalsindstilling fra det økonomiske planlægningsudvalg blev vedtaget
i landsrådet. Betænkningen af udvalgets arbejde bringes her i sin fulde
længde.
I overensstemmelse med landsrå-
dets beslutning i forbindelse med
behandlingen af den på efterårs-
samlingen 1969, under dagsorde-
nens pkt. 13, forelagte betænk-
ning af juli 1969 fra arbejdsgrup-
pen vedrørende beskatning i
Grønland, har landsrådets udvalg
vedrørende økonomisk planlæg-
ning på en række møder i januar
og marts 1970, gennemgået nævn-
te betænkning og skal på grund-
lag heraf afgive følgende indstil-
ling til landsrådet om den frem-
tidige beskatning i Grønland.
SVIGTENDE AFGIFTSPROVENU
Udvalget har indledningsvis drøf-
tet spørgsmålet om behovet og
mulighederne for at udvide be-
skatningen i Grønland. Under
denne drøftelse er følgende for-
hold blevet fremhævet:
1. Stigningen i importen af af-
giftspligtige varer har i de senere
år vist en aftagende tendens, så-
ledes at landskassens indtægter
er blevet betydeligt mindre end
forudset ved de til brug for den
økonomiske planlægning årligt
udarbejdede 4-årige overslag over
landskassens udgifter og indtæg-
ter. Således må det nu påregnes,
at indførselsafgifterne i perioden
1967-70 vil indbringe godt 25 mili.
kr. mindre end det ved den øko-
nomiske planlægning i 1967 skøn-
nede provenu på ca. 192 miil. kr.
2. Det svigtende afgiftsprovenu
må tages som udtryk for, at der
næppe vil kunne opnås væsent-
lige forøgelser af afgiftsprovenuet
ved en forhøjelse af de gældende
punktafgifter.
3. Det mindre afgiftsprovenu
har medført, at en række plan-
lagte anlægsopgaver har måttet
opgives eller udsættes indtil vi-
dere. Ligeledes har det svigtende
afgiftsprovenu medført, at de i
1967 fastsatte dispositionsbeløb til
kommunerne ikke har kunnet for-
højes uanset stedfundne prisstig-
ninger, hvilket har medført be-
grænsninger i mulighederne for
gennemførelse af kommunale an-
lægsopgaver.
4. Såfremt man vil undgå en
stagnation i udvidelsen :af lands-
rådets og kommunernes ansvars-
område, vil det være nødvendigt,
at der tilføjes de offentlige grøn-
landske kasser større økonomiske
midler, og at midlerne tilvejebrin-
ges ved en udvidet beskatning i
Grønland.
5. De i skattebetænkningen
meddelte oplysninger om ind-
komstforholdene i Grønland vi-
ser, at der gennem de senere år
er sket så væsentlige stigninger i
realindkomsterne i Grønland, at
der i dag i befolkningen er skatte-
evne til stede i et sådant omfang,
at man uden betænkning kan for-
øge beskatningen i betragteligt
omfang.
Under henvisning til oven-
nævnte forhold er det planlæg-
ningsudvalgets opfattelse, at der
såvel er behov som mulighed for
at udvide beskatningen i Grøn-
land, og at en udvidet beskatning
bør Ske ved en anden form for be-
skatning end punktafgifter.
SKAT EFTER EVNE
Med udgangspunkt i de i skatte-
betænkningen omtalte former for
beskatning, har udvalget herefter
drøftet hvilke af disse, der mest
hensigtsmæssigt kan gennemføres
i Grønland for at tilvejebringe
den nødvendige forøgelse af
landskassens og kommunernes
indtægter.
Ved disse overvejelser har et
flertal i udvalget givet udtryk for,
at man ved valget af beskatnings-
formen bør tilstræbe, at skatten
tilgodeser følgende formål:
1. Beskatningen bør bygge på
evneprincippet, således at de en-
kelte skatteydere betaler efter
økonomisk evne, hvorved der
opnås en vis udjævning de for-
skellige indkomster imellem.
2. Beskatningen bør så vidt mu-
ligt være ligelig, således at der af
samme indkomst betales samme
skat.
3. Skatten må ikke forringe de
socialt dårligt stilledes forhold.
4. Skatten bør mest muligt bi-
drage til fremme af det kommu-
nale selvstyre.
5. Skatten skal kunne tilgodese
landskassens og kommunernes
behov for forøgede indtægter i en
årrække.
Et flertal i udvalget er af den
opfattelse, at ovennævnte formål,
set under ét, bedst vil kunne til-
godeses med indførelse af en al-
mindelig indkomstskat i Grøn-
land, hvorfor flertallet indstiller,
at landsrådet træffer beslutning
om at rette anmodning til Mini-
steriet for Grønland om, at der
søges gennemført en lovgivning
om almindelig indkomstskat i
Grønland.
SKAT AF AL GRØNLANDSK
INDKOMST
Såfremt landsrådet tiltræder ind-
stillingen fra udvalgets flertal,
ønsker mindretallet ikke at ind-
tage noget særstandpunkt med
hensyn til indkomstskattens ud-
formning. Hele udvalget indstiller
herefter, at indkomstskatten i al-
mindelighed udformes efter de
forslag, som arbejdsgruppen ved-
rørende beskatning i Grønland
har fremsat i betænkningens ka-
pitel II, afsnit A-N, idet dog ud-
valget ønsker at fremsætte føl-
gende bemærkninger til de en-
kelte afsnit:
A. Principielle bemærkninger.
I dette afsnit er anført en ræk-
ke principielle overvejelser om
udformningen af en indkomstskat
i Grønland. Planlægningsudvalget
kan i alt væsentligt tilslutte sig
de i afsnittet skitserede hovedret-
ningslinjer for udformningen af
indkomstbeskatningen, men hen-
viser i øvrigt til de efterfølgende
bemærkninger.
B. Personkreds- og beskatnings-
enhed.
I overensstemmelse med ar-
bejdsgruppens forslag anbefales,
at indkomstskatten kommer til at
omfatte alle personer med bopæl
i Grønland eller med indtjening i
Grønland. Som hovedregel bør
der gælde fuld skattepligt således,
at skattepligten omfatter enhver
indtægt, uanset hvor den er ind-
tjent. I visse tilfælde, f. eks. for
personer og selskaber med løsere
tilknytning til Grønland, må der
dog som anført i betænkningen
gælde en begrænset skattepligt,
således at der kun betales skat
af den i Grønland indtjente ind-
komst.
Arbejdsgruppen har foreslået,
at dansk arbejdskraft og virksom-
heder beskæftiget på forsvarsom-
råderne fritages for beskatning,
idet arbejdsgruppen bl. a. henvi-
ser til, at en beskatning utvivl-
somt vil resultere i et krav om
medbestemmelse angående skat-
tens anvendelse, altså stemmeret
til kommunalvalg, landsrådsvalg
og folketingsvalg. Arbejdsgruppen
anfører, at en sådan politisk ind-
flydelse på grønlandske forhold
ikke vil kunne accepteres, hvilket
er årsagen til, at Thule-basen
hidtil er holdt uden for den kom-
munale inddeling. Videre anføres,
at tilsvarende argumenter har
været medvirkende til at forhin-
dre indførelsen af indførselsafgif-
ter på forsvarsområderne.
Økonomisk planlægningsudvalg
kan for så vidt anbefale, at de
på forsvarsområderne beskæfti-
gede undtages fra beskatning, for
så vidt de ikke har stemmeret til
grønlandske valg. Imidlertid er
forsvarsområdet i Sdr. Strømfjord
medtaget i den kommunale ind-
deling, og de derboende danske
har dermed stemmeret til de grøn-
landske valg. For så vidt denne
tilstand opretholdes ved den
igangværende revision af valg-
lovsbestemmelserne, er det udval-
gets opfattelse, at indkomstbe-
skatningen også bør omfatte for-
svarsområdet ved Sdr. Strøm-
fjord.
I overensstemmelse med ar-
bejdsgruppens forslag anbefales,
at man ved opkrævningen af kil-
deskatten baserer skatten på ind-
tjeningsenheden, d. v. s., at skat-
ten opkræves hos og beregnes af
den enkelte indkomstmodtagers
indkomst, medens der ved bereg-
ningen af den endelige skat fore-
tages sambeskatning af alle ægte-
par, og at der herved gives alle
ægtepar et fradrag på halvanden
gange personfradraget. •
IKKE FRADRAG AF RENTER
PÅ ENFAMILIEHUSE
C. Den skattepligtige indkomst.
a. Bruttoindkomsten.
Arbejdsgruppen har i dette afsnit
af betænkningen stillet forslag
om, hvilke former for indkomster
der bør inddrages under beskat-
ningen, og hvilke der bør være
fritaget. Udvalget kan 'anbefale
arbejdsgruppens forslag, idet dog
følgende bemærkes:
I forbindelse med overvejelser-
ne om beskatning af formueind-
komster har arbejdsgruppen stil-
let forslag om, at lejeværdi af
bolig i egen ejendom ikke med-
regnes i den skattepligtige ind-
komst, idet der ikke i Grønland
for tiden findes 'et grundlag for
beregning af lejeværdien. Samti-
dig foreslås, at der ikke indrøm-
mes ejeren fradrag for udgifter i
forbindelse med ejendommens
drift bortset fra renteudgifter,
som tillades fradraget i overens-
stemmelse med den generelle re-
gel om fradrag i indkomsten for
renter af lån. For at ligestille
personer, der bor til leje, foreslas
endelig, at der gives lejere et sær-
ligt standardfradrag beregnet ud
fra rentens andel af huslejen.
Økonomisk planlægningsudvalg
kan anbefale, at der ved opgø-
relsen af den skattepligtige ind-
komst for ejere af énfamiliehuse
bortses fra lejeværdien af egen
bolig og driftsudgifter vedrørende
huset. Udvalget kan derimod ikke
anbefale, at renter af lån i én-
familiehuse gøres fradragsberet-
tigede, og at der gives det fore-
slåede standardfradrag til be-
boere af udlejningslejligheder,
idet en sådan ordning findes be-
tænkelig, bl. a. fordi den i be-
tydelig grad vil formindske skat-
tegrundlaget, og fordi det må be-
tvivles, at standardfradraget for
lejere kan indrettes således, at
ordningen i højere grad gives
ligelighed i beskatning dels le-
jerne imellem, dels lejere og hus-
ejere imellem, end det vil være
tilfældet med en ordning, hvor
nettoboligudgiften betragtes som
værende den skattepligtige ind-
komst uvedkommende.
b. Fradrag i indkomsten.
Arbejdsgruppens forslag til fra-
drag i indkomsten kan anbefales
med følgende bemærkninger:
Arbejdsgruppen har ikke i be-
tænkningen taget stilling til,
hvorvidt og i hvilket omfang der
i lighed med dansk skattelovgiv-
ning bør indføres et særligt fast
fradrag for lønmodtagere til dæk-
ning af udgifter i forbindelse med
indkomstens erhvervelse (værk-
tøj, arbejdsdragt m. v.) på linje
med de driftsomkostninger, som
selvstændigt næringsdrivende kan
fradrage i indkomsten. Planlæg-
ningsudvalget er af den opfat-
telse, at der af hensyn til lige-
ligheden i beskatningen bør gives
lønmodtagere et standardfradrag
til dækning af alle småudgifter
ved lønarbejde. Udvalget anbe-
faler, at fradraget fastsættes til
10 Vo af lønindkomsten, dog højst
1000 kr. pr. år, og at større fra-
drag kan opnås, når udgifterne
kan dokumenteres.
Udvalget kan .anbefale, at ren-
ter af gæld gøres fradragsberet-
tigede, bortset fra renter af prio-
ritetsgæld i énfamiliehuse, der
anvendes til egen beboelse, jfr.
pkt. C. a. ovenfor.
For så vidt angår indbetalinger
til pensions- og forsikringsordnin-
ger med løbende udbetalinger,
finder udvalget det på baggrund
af de i betænkningens bilag 4 an-
førte overvejelser rigtigst, at man
lader indbetalingerne være fra-
dragsberettigede og beskatter ud-
betalingerne.
Udvalget har ved gennemgan-
gen af afsnittet om den skatte-
pligtige indkomst hæftet sig ved,
at der tilsyneladende ikke er ta-
get stilling til den skattemæssige
behandling af indtægter, der ud-
betales indkomstmodtageren til
friholdelse for udgifter, der føl-
ger af stillingen eller særligt på-
lagte hverv. Der tænkes herved
eksempelvis på dagpenge, diæter
og lignende samt uddannelsestil-
skud til udsendte. Da den skatte-
mæssige behandling af indkom-
ster af denne art kan være af ret
stor betydning for en del skatte-
ydere, foreslår udvalget, at så-
danne indkomster fritages for be-
skatning.
D. Afskrivninger.
Som anført i betænkningens af-
snit C, anbefales, at selvstændige
erhvervsdrivende får adgang til
at foretage skattemæssige af-
skrivninger på de aktiver, der
anvendes i den erhvervsmæssige
virksomhed.
40 PCT. AFSKRIVNINGSSATS
FOR DRIFTSMIDLER
I skattebetænkningens afsnit D og
bilag 5 har arbejdsgruppen frem-
sat forslag til regler for den skat-
temæssige afskrivning og om be-
skatningen ved afhændelse af af-
skrivningsberettigede aktiver.
Økonomisk planlægningsudvalg
kan anbefale arbejdsgruppens
forslag. Men hensyn til fastsættel-
sen af de maksimale afskrivnings-
satser er det udvalgets opfattelse,
at disse — som også anbefalet af
arbejdsgruppen — bør sættes re-
lativt højt, idet de herved opnåe-
lige skattemæssige fordele vil bi-
drage til at fremme en efter ud-
valgets opfattelse ønskelig større
privat investering i Grønland.
Udvalget anbefaler derfor, at
den maksimale afskrivningssats
for driftsmidler fastsættes til
30 %> pr. år og for bygninger til
10 % pr. år.
E. Opkrævnings- og beregnings-
metode.
Økonomisk planlægningsudvalg
kan i overensstemmelse med ar-
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30
tlf. 317400
DK-1910 København V.
Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for levering overalt i
Danmark.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
KØB DERES NY
FORD
HOS
}CAhllADAM
ALTID 300 NYE BILER PÅ LAGER
De får den bedste betjening
og De får det største udvalg
i person- vare- og lastvogne
når De handler Ford med
Scaniadam.
Skriv efter brochuremateri-
ale og priser, og De vil få
omgående svar. Referer ven-
ligst til vor repræsentant
Kurt Molge.
Vi sælger gerne med 50 % i
udbetaling og restsum over
18 måneder.
}CAhllADAM
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V - Telex 6363
Telegramadresse: Scaniadam
20