Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 30

nik indiånerit mana taissarpait),
tamatumalo kingunerigå naggu-
veKatigit ima nukigdlårtigissar-
nerat taimågdlåt Kunutitaussutut
inuneK nangitagssarilertardlugo.
indiånerit KanoK iliuseKarnigssa-
mingnut isumagssarsivfigissaisa
ilagait negerit nåmagigtaitdliori-
artuinarnerat, Vietnamime sor-
ssungnermut akerdliunermik ta-
kutitsissarnerit amerikamiutdlo
ilaisa atugardliorpatdlårnertik
pivdlugo nåmagigtaitdliortarne-
rat.
pissutaunerpaugunarpordle nå-
lagkersuissut ingerdlatsinerånut
indiånerit pissortaisa amerdlaKi-
ssut isumåt maligdlugo nagguve-
Katigigtut misigisimanerånik, kul-
turip sivneranik taimalo indiåne-
rit kikussutsimingnik ilisarnautå-
nik nungutitsissugssatut indiåne-
rit ånilångateKarnerat. asigssuer-
palugdlutik igdlartarput tusarå-
ngamiko nålagkersuissut nalu-
naertut indiånerit ingassagtorssu-
armik igdlersugaunerat taimaiti-
tariaKartOK. ilarpagssue silaeru-
taussangajagtarput indiånerit
ingmikut najugarissaisa 400-nga-
jaussut, nunap nagguveKatiging-
nit pigineKartup USA-milo indiå-
nerit agfaisa sivneKaKissut naju-
garissaisa, atorungnaersineKartar-
nerat isumaKatigissutausimassut-
dlo uniorKutitdlugit migdlilerne-
Kartuarnerat påsigångamiko. tåu-
ko nunamik, umassunik, orpig-
pagssuarnik, kungnik tatsinigdlo
pigissaKarneK anersakut kulture-
Karnermingnut pingåruteKardlui-
nartututaoK issigåt. najugarissa-
mik ineriartortineKarnigssåt a-
nguniardlugo nålagkersuissut ta-
pissutigissartagaisa (månåkut u-
kiumut katitdlugit 500 miil. dol-
larsiussut — 3,75 milliarder kr-
ussut) amerdlineKarnigssåt kig-
sautigåt, tamatumale saniatigut
piumassaralugo asingassunik ki-
nagdlit atåtarssuata Nixonip a-
torfeKartitaisalunit akuliutingi-
nigssåt. isumaKarput aningaussat
nUnaviup agfåta ånaineKarnera-
nut taortåusavdlutik ingassagi-
ssagssåungitsut...
sianilikartoK tåmartoK
atugarigsårnerulernerme KaKortu-
nik amiligtutdle peKataujuméput
— tamånale avdlatut anguniaru-
mavåt avdlatutdlo ltumik angu-
ssaKarumåput. takornarianut ta-
kussagssiåinartut issigineKarumå-
ngitdlat. asingassunik kinaligtut
inungikaluardlutik tåukunatut i-
nusorissaussutut issigineKarumå-
ngitdlat; amerikamiunutdle av-
dlanut akuliutdlulnarumångitdlat.
indiånerit tamarmik 1924-mit-
dle Amerikame Inugtåuput, ing-
mingnutdle inuiaKatigit iluåne
ingmikortutut inuiaKatigiussutut
issigiput sule. ilåt ima OKarsima-
vok: — isumåkérfigissarpånga o-
Karångama indiåneKatika ukiune
tusintiligpagssuarne amerikamiu-
simassut inugtaoKatait sule mau-
nga pingitsut. apentutåungilaK
tåuko KanoK iliordlutik amerika-
miungortiniarslnauneråtigut, uva-
gutdle Kanos iliordluta amerika-
miungortisinaunerivut...
indiånes inusugtoK amerika-
miut atuagagssiåne sapåtip aku-
neranut atausiardlune sarKumer-
sartume „Time“me suleKataussu-
mut ima oKarpox: — ateritine-
KartOK indianer agdlåt uvagut at-
siussaringilarput. sianilikårtup-
una tåmardlune Indiamut pisori-
ssup atsiusså".
nunap iluane pissutsinut mini-
stere Walter Hickel atautsimlne-
rit ilåne ima suaorneKarsimavoK:
— ajutortikuvtigut kinauningnik,
summgånérningnik uvaguvtinit-
dlo ajugauvfigineKåsångikuvit
sumungnartariaKarningnik peri-
arfigisinaussatit kingugdlit åma
ånåisavatit.
indiåneK indiånernut ingmikut
inigssiame sapusiorfigineKångi-
katdlarame agsorujugssuaK exa-
lugfiussartume najugalik kamag-
simarpaloKalune OKarsimavoK in-
diåneKatine „nujuartutut taimåg-
dlåtdlo nånutut pisinautitaussu-
tut issigineKalersimassut".
Kennedy: — kångunartulior-
neK
inugtaussune ikingnerpaussut, i-
sumagineKånginerpaussut avinga-
rusimanerpaussutdlo pivdlugit ki-
sitsisit atordlugit påsissutigssat
ukuput:
avguaKatigigsitsinerme 44-nik
ukioKalertarput, amerikamiut av-
dlat 71-inik ukioKalertartut. mér-
Kat tOKUSsartut mardloriåumik
amerdlåssuseKarput, taimåikalu-
artordle inuit amerdlissutigissar-
tagait amerikamiut avdlat amer-
dlissutigissartagaisa pingajugssåt
KiterKutdlugo amerdlaneruput.
sulivfigssaerusimassut 40 procen-
tiuput, nauk amerikamiut KaKor-
tunik amigdlit sulivfigssaerusi-
massut fire procentinaugaluartut.
indiånerit ukiumut akigssarsiait
USA-me KaKortunik amigdlit u-
kiumut akigssarsiåinit 75 procen-
tinik mingneruput. indiånernut
ingmikut inigssiane amerdlaner-
påne ineriartortitåunginerup er-
ssiutåtut OKautigineKarsinauvoK
indiånerit ilaKutarit amerdlaner-
påt erssiutåtut OKautigineKarsi-
nauvoK indiånerit ilaKutarit a-
merdlanerpåt igdlumingnit kilo-
meterinik mardlugsungnik unga-
sissusilingmit imertartariaKartar-
nerat — amerdlanertigut pisui-
nardlutik. imigagssamik atuiner-
dlungneK sakiagdlutdlo nåpau-
taussupilorujugssuput.
indiånerit iliniartitaunerat piv-
dlugo senatip ingmikut atautsi-
mititagåine sujuligtaissussup Ed-
ward Kennedyp OKautigå indiå-
nerit atuartitaunerat iliniartitau-
neratdlo ajungårame „inugtaoKa-
taussunit kångusutigissariaKar-
toK“. senatimut ilaussortap Wal-
ter Montalip, Montaname naju-
gagdlip, indiånerit pineKarnerat
ungasingitsukut ima OKautigå: —
indiånerup ilikarKårtagå tåssa a-
jugauvfigineKartarnine.
ukiut 1900-t ingerdlaneråne in-
diånerit pivdlugit nålagkersui-
ssut KutdlersaKarfiåne pissortau-
ssut indiånerit sujugdlersåt Ro-
bert Bennett nagguveKatigingnit
Oneidanit pissoK sujorna aussau-
nerane atorfingminit tunuarpoK
præsidentiusimassumit Lyndon
En fremtid indenfor
Grønlands Televæsen...
Grønlands televæsen søger interesserede unge mennesker til an-
sættelse som teleelever fra 1. august 1970.
Ansættelsen tager sigte på at uddanne de pågældende til med
tiden at kunne overtage de mere ledende stillinger indenfor
Grønlands televæsen.
En forudsætning for ansættelse er, at vedkommende er fyldt
16 år og helst ikke er over 20 år. Normalt vil ansættelse kræve
realeksamen, men ansøgere, der på anden vis har erhvervet sig
tilsvarende kundskaber vil også kunne komme i betragtning.
En ufravigelig forudsætning vil dog være, at vedkommende er i
besiddelse af gode danskkundskaber, og der vil i øvrigt blive
lagt vægt på evnen til tilegnelse af bogligt dansksproget stof.
I elevtiden, der vil vare 3 år, vil eleverne modtage en praktisk
og teoretisk uddannelse indenfor televæsenets forskellige tje-
nestegrene, såsom fjernskrivertjeneste, telefontjeneste, telex-
tjeneste, radiotelefonekspedition, vejrtjeneste samt kontortjene-
ste og publLkumsekspedition.
Eleverne aflønnes med henholdsvis 40 °/o, 50 °/o og 55 % af
begyndelseslønnen for assistenter i den grønlandske tjeneste-
mandslovs 6. lønningsklasse, og lønnen vil i øjeblikket være føl-
gende pr. måned:
1. år .......................... kr. 724,42
2. år .......................... kr. 905,53
3. år .......................... kr. 996,08
hvortil kommer stedtillæg aghængigt af, hvilken by; der er
tale om.
Elevtiden vil blive afsluttet med en mundtlig og skriftlig ek-
samen ,og forudsat, at denne bestås med et tilfredsstillende re-
sultat, vil eleven blive ansat som medhjælper for en 2-årig pe-
riode, og vil i disse år blive aflønnet med henholdsvis 90 °/o og
95 % af begyndelseslønnen i den grønlandske tjenestemandslovs
6. lønningsklasse.
Medhjælperlønnen vil i øjeblikket udgøre følgende pr. måned:
1. år .................. kr. 1.629,95
2. år ...:................ kr. 1.720,50
Efter tilfredsstillende afsluttet medhjælpertid, kan vedkom-
mende påregne tjenestemandsansættelse som assistent i den
grønlandske tjenestemandslovs 6. lønningsklasse, og der vil
senere være mulighed for avancement til overassistent, kon-
trollør m. v.
Af hensyn til uddannelsen, kan der indtil videre kun ske
ansættelse ved følgende telestationer: Godthåb, Julianehåb, Ege-
desminde, Godhavn og Angmagssalik. Det kan ikke påregnes, at
teletjenesten vil være i stand til at anvise boliger til elever, der
eventuelt søger uddannelse udenfor deres hjemby.
Håndskreven ansøgning om ansættelse som teleelev afgives
til telegrafbestyreren i ansøgerens hjemby.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Direktoratet
Hauser Plads 20
1127 København K.
B. Johnsonimit atorfinigtineKar-
nerminit ukiut pingasut Kångiu-
tut. atorfingminit tunuarame
Bennett ima OKarpox: — Kutdler-
satut ingerdlatsilerdlåt (Nixoni-
kut) indiånernik sumiginaivdlui-
narput.
taimaingmat tåussuma ingmi-
kutdlunit påsisimassagdlit avdlat
tupigusutigingilåt indiånerit 600-t
Alcatrazip KeKertånltut erfalassu-
mik ilisarnautåinut ilagitingmå-
ssuk pujortaut sorssutinginigssa-
mut ilisarnaut navfakoK.
MODEL 351
tulujuk kavåjaussartalik
nigsikutdlagtagan:
angissusia: 6 (8) 10-nik
ukiulingnut
atortugssai:
nuerssagagssaK Trine
kavåjaussamut: 150 (150 175 g
tulujungmut: 75 (75) 10 g
imalunit nuerssagagssaK TRUNTE
kavåjaussamut: 200 (250) 300 g
tulfijungmut: 100 (125) 125 g
sigtartoK 10 cm-imik taklssusilik.
nigsikutdlagtautit:
„Aero“ nr. 2 åma 3.
nigsikutdlagtarnigssåta sukangåssusigsså:
hv stgm (nuerssagagssaK Kilariåinariardlugo atånut pututeriardlugo tauva tåu-
ko pingasut atautsikut putuvfigalugit. arKanileriardlugo nigsikutdlagtåumik
nr. 3-mik 5 cm naligå.
Kumut 9-t 5 cm naligåt.
kiatåta nerutussusigsså:
kavåjaussamut: 68 (72) 76 cm.
tulOjungmut: 62 (66) 70 cm.
kavåjaussaK:
tunugsså:
nigsikutdlagtautinik nr. 3-nik 77 (81) 87-inik autdlartitsigit utimutdlo fm-inik
mumikångagkulo atautsimik nigseriarKårtardlutit) Kiimut nangiguk 24 (27) 30
(putorKuteriardlugo mardluk atautsikut pulavdlugit) 76 (80) 86-inik nigsikutdlag-
taiglt, hv stgm-imigdlo nangitdlugo (putunere mardlungnut putorKutitardlugit
cm-ingornerånut — takissuseritikumassaK tikitdlugo. sukangåssusigsså malig-
piuk?
unigssånut 4—2—3Xi-inik ilångartardlugit (angissutsinut tamanut). KiimuinaK
nangiguk unigsså 13 (14) 15 cm-ingorneranut. Kiterdlit 12 (14) 16-it unigteriardlu-
git sanerai ingmikut nangikit. tuvigssånut 7—7—6 (7—7—7) 8—8—7-inik ilångar-
tardlugit nuilagssånilo 3Xl-inik ilångartardlugit. igdluatungå pårdlagtinar-
dlugo ineruk.
sågsså talerpigdleu:
39 (41) 44-nik autdlartitsigit utimutdlo fm-inik 38 (40) 43-nik nigsikutdlagtaiv-
dlutit. 22 (25) 28 cm-imik portussusilingmik hv stgm-inik nangiguk, tåssångalo
nuilagsså ilångartilisaoK: 1-imik mardluk avdlortardlugit 7 (8) 9-riardlugit
(mardluk atautsikut putuvfigalugit ilångartisaoK). TAKO: unigsså tikigpago
tåuna 5—3—3Xl-inik ilångartisaoK (angissutsinut tamanut) unigssålo tunuatut
takitigilerpat tuvigsså tåussumatut ilångartisaoK.
sågsså såmerdleK:
talerpigdlertut pårdlagtlnardlugo.
taligsså talerpigdleu:
41 (43) 45-nik autdlartitsigit fm-inigdlo 40 (42) 44-nik uterdlugo. Kumut hv
stgm-inik nangiguk, tatdlimagssane igdlugtut 1-imik ilassardlugit 58 (60) 64-
ingorneranut KiimuinaK nangiguk 28 (31) 34 cm-imik takissuseKalerneranut —
takissuseritikumassaK tikitdlugo — tauva talerpiata tungåne 5—3-nik ilångaruk,
såmiatalo tungåne 4—2-nik (sisamariardlugo uteKåtårpoK) tauva kinguline 4—6—
7-ne igdlugtut 1-imik ilångartardlugit. tauva igdlugtut 2—3—4-nik (tåuko arfini-
leriardlugit uteKåtårnerane ilångautåuput) (angissutsinut tamanut). nuerssa-
gagssaK kipiuk.
taligsså såmerdleK:
talerpigdlertut pårdlagtlnardlugo.
katiternigsså:
TRINE GARN naKisångilaK, TRUNTE GARN isugutassumik naKilåsaoK.
sanerai, tuvé talilo iluanit merssoriardlugit taligssai ikutikit. nigsikutdlagtåu-
mik nr. 2-mik kavåjaussaK kaujatdlagdlugo fm-inik nigsikutdlagtarfigiuk tug-
dlianilo ima: (nuerssagagssaK Kiperiåinariardlugo putorKuteriardlugo amujuk
1 cm-imik portussusdlerdlugo) ungalusigaK pingasoriardlugo putumut atautsi-
mut pututardlugo pingasoriardlugo nangeKåtåriardlugo tauva atautsikut tamai-
sa putorKutdlugit 1 lm (Kilariåinariardlugo putorKUtdlugo pingasutdlo atautsi-
kut putuvfigalugit). tåuko uteKåtårdlugit kaujatdlaguk, tugdlianilo fm-iinik kau-
jatdlarKigdlugo. nuerssagagssaK kipiuk, åssinganigdlo atsipåve siniliordlugit.
tulujuk: — tunugsså:
75 (77) 81-inik autdlartitsigit mumeriardlugulo 74 (76) 80-inik fm-inik uterdlugo,
KumuinaK hv stgm-inik nangiguk 22 (25) 28 cm-ingorneranut — takissuseritiku-
massaK tikitdlugo — igdlugtut unigssånut 4—3—3Xl-inik ilångaruk (angissutsi-
nut tamanut sule sukangåssusigsså ajungila?
unigsså 5 (6) 7 cm-ingorpat sipinigssånut KerKatigut avisaoK, ingmikutdlo sa-
nerai inåsavdlutik. unigsså 13 (14) 15 cm-ingorpat nuilagssånut 7 (7) 7-it inåså-
put, tauvalo tuvigssånut 6—6—5 (6—6—6) 7—7—6-inik, tuvigsså ilångarterdlugo
nuilåne 3Xi-inik ilångandsaoK. nuerssagagssaK kiperiardlugo igdlua åssinga-
nik sanajuk.
sågsså:
76 (78) 82-inik autdlartitsigit uterdlugulo 75 (77) 81 fm-inik.
sujugdleK: 33 (34) 36-t hv stgm-inik, 6-t lm-inik, 4-vt Kulåuttkit, 1 fm, 6 lm, 4-t
Kulautinardlugit 33 (34) 36-t hv stgm-inik.
tugdlia: 33 (34) 36-t hv stgm-inik, 5 lm-inik, 3 fm-inik, tåukunånga 1 åma 3 fm-
imut atautsimut sanilerigtitdlugit, 5 lm-it 33 (34( 36-t hv stgm-inik.
pingajuat: 33 (34( 36-t hv stgm-it, 4 lm, 5 fm, 1 åma 5 fm-it 3-t san i an I titdi ugl t,
4 lm, 33 (34) 36-t hv stgm-it.
sisamåt: 33 (34) 36-t hv stgm-it, 3 lm, 7 fm i åma 7 5 fm-it sanianititdlugit, S lm
33 (34) 36-t hv stgm-it.
tatdlimåt: 33 (34) 36-t hv stgm-it, 4 lm, 5 fm 7 fm-it KerKine, 5 lm-t 33 (34) 36-t
hv stgm-it.
arferngat: 33 (34) 36-t hv stgm-it, 5 lm, 3 fm 5 fm-it KerKine, 5 Lm-t 33 (34) 36-t
hv stgm-it.
arfineK åipåt: 33 (34) 36-t hv stgm, 6 lm, 1 fm 3 fm-it KerKåne, 6 fm, 33 (34) 36-t
hv stgm-it.
tauva åipånit uterdlugit.
tunuatut unigssåtut takitigilerpat 5—3—4Xl-inik ilångusaoK (angissutsinut ta-
manut) unigsså 8 (9) 12 cm-imik takissuseKalerpat agdlalersornere nuilagssånut
unigtisåput sanerailo ingmikut inårdlugit. nuilåne 4Xi-inik ilångaruk, tunua-
tutdlo takitigilerpat tåussumatut ilångarterdlugo. igdlua pårdlagtlnardlugo sa-
najuk.
katiternigsså:
kavåjaussap KanoK iliornera takujuk. sanerai tuvilo merssukit. nuilå unilo
kavåjaussap sinåtut siniliukit. sipinera fm-inik nigsikutdlagtaivfigiuk.
sigtartuleruk.
MODEL JONNA THUE
31