Atuagagdliutit - 15.12.1970, Blaðsíða 30

Grønlandsk nej til
Fællesmarkedet
Af Henrik Am. Lund,
Julianehåb.
Mens befolkningerne, politikerne
og embedsmændene i mange eu-
ropæiske lande tænker alvorligt
på udvidelsen af det store euro-
pæiske fællesmarked, står vi her
i Grønland uden nævneværdig
føling med begivenhedernes gang.
Fællesmarkedet, der også af man-
ge af vores danske medborgere
betragtes som porten til den
fagre nye verden eller som grund-
stenen til en økonomisk guldalder
i Danmark, er noget, man hører
engang imellem. Grønland ligger
jo langt fra alfarvej, og vi plejer
ikke at blande os i noget, der
smager noget af udenrigspolitik.
Vi har jo vores egne problemer,
mange problemer, og det er vig-
tigt at bruge kræfterne til at løse
dem. Den slags argumenter er så-
dan set rigtige. De fylder hele
synsfeltet og blokerer andre mu-
lige veje.
Men Fællesmarkedet er ikke
alene et europæisk eller dansk
Waltej? J essen iGA
Danavej 2&—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
plasticplader
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — oKorsautigssat
celodexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
GUMMIREDNINGSFLADER
ÅNANGNIUTIT
KU MIUSS UT
Gummiflade-råd
NR. 4
Pust flådens bund op med bælgen
eller håndpumpen.
ånangniut gumlussoK ■ illtsersussut
NR. 4
puldlauf agssagssoriaK imalunit silåi-
nalersut afordlugo ånangniutip narK«
puldlaguk.
Forhandlere og servicestationer:
tuniniiassartut
iluaKUsersuteKarfiussutdlo:
R. F. Flådestation Flådeservice
v/ N. J. Reding v/ J. Gadegaard
Holsteinsborg Frederikshåb
Arktic Handels Co.
v/ Brdr. Ibsen
Julianehåb
Godthåbs Skibs- & Bådebyggeri
Godthåb
EILER RAFFEL A-S
Vibevej 7, 3400 København NV
Tlf. (01) 34 01 22
anliggende. Det er også vores.
Det er Grønlands og grønlænder-
nes problem. Det er måske et af
de sværeste problemer, som grøn-
lænderne står overfor. Hvorfor
dog det?, vil nogle sikkert spørge.
Jo, vi ved at Danmark har indledt
forhandlingerne om optagelse i
Briissel. Og skal det lykkes for
de danske forhandlere at få Dan-
mark ind i dette gigantiske mar-
ked, så kommer vi også automa-
tisk ind. Og her begynder proble-
merne for alvor. Hvordan skal
vores lilleput nation klare sig
inden for en union bestående af
flere hundreder millioner men-
nesker? Selv i lande som Dan-
mark og Norge er der mange
kredse, som er imod medlemska-
bet, fordi konsekvenserne er
uovervindelige. Det påstås, at ca.
200 danske love må afskaffes, og
det danske folketing vil i forhold
til Fællesmarkedets ministerråd
blive degraderet til et kommunal-
bestyrelses status. Det vil altså
sige, at dansk indflydelse på dan-
ske anliggender bliver minimal,
hvis Danmark ved sin indtræden
i Fællesmarkedet accepterer Rom-
traktaten. Og hvad med os, der i
forvejen har svært ved at klare
os i konkurrencen med vores så
nære medborgere, danskerne? Ja,
vi tror ikke mere på mirakler,
men vi ved meget godt, at det
bliver umådeligt svært. Vores
spæde erhvervsliv vil få vanske-
ligheder, som det aldrig har op-
levet før. De fiskelystne og kapi-
talstærke tyskere og franskmænd
vil dukke op i vore farvande og
hente vores hidtil vigtigste ind-
tægtskilde: fisken. Selv en for-
bedret grønlandsk-dansk fisker-
flåde vil få meget hård konkur-
rence af de store, teknisk perfekte
tyske fabriksskibe og trawlere.
På den måde kan vi risikere at
blive frataget det, som vi i dag
betragter som grundlaget for ud-
viklingen i vort land.
I den senere tid bliver man
mere og mere interesseret i Grøn-
lands undergrund. Forskellige
fund og udtalelser fra fagfolk
har givet forhåbninger om, at der
måske findes økonomisk gevinst
dér. Men jeg er alvorligt bange
for, at vore forhåbninger ved-
bliver at være forhåbninger, ikke
af mangel på mineraler, men af
mangel på indflydelse. Vores
eventuelle fællesmarkedspartne-
res viden, teknik, kapital og po-
litisk indflydelse vil være så
stort, at vi vil få et meget lille
udbytte af vort lands eventuelle
naturrigdomme. Og vort landsråds
indflydelse på tingene vil sikkert
komme til at ligne et klasseråds
på en børneskole.
At det vil stå dårligt til med
erhvervslivet, er der altså ingen
tvivl om, men det vil blive endnu
værre med kulturen. Vort sprog
har så godt som ingen chance in-
den for en stor økonomisk og
politisk union. Optimisterne vil
nok sige, at det også nok skal
overleve denne omgang. Men der
må advares imod sådan en hold-
ning. Vi må forfølge sagen med
meget kritiske øjne. Et folks sjæl
kan jo ikke fodres af fransk brød
og italiensk salat alene. Kapita-
len og det europæiske effektivitet
er de bedste midler til at udrydde
alt, hvad der kaldes vort. Hvis en
meget stor del af den danske be-
folkning er bange for dansk
sprogs og dansk egenarts ende-
ligt, så har vi meget mere grund
til at være ængstelige. At ikke få
danske og norske politikere, øko-
nomer og kulturpersonligheder er
imod medlemskab af EEC, kan
det ikke bare skyldes national fa-
natisme og isolationisme (som
nogen udtrykker det), men en
objektiv vurdering af et lille lands
muligheder inden for et stort po-
litisk og økonomisk union. Ved
vores indtræden til EEC begyn-
der dødstrommerne at brumme
for den grønlandske kultur og alt,
hvad der kaldes grønlandsk. Rod-
løsheden, den åndelige forban-
delse, vil til den tid blive kata-
strofal. Vi har ingen åndelige
resourcer til at kunne klare på-
virkningen fra EEC.
Der kan remses mange flere
ting op, men lad det være sådan
denne gang. Alle disse ting er
sagt i velvidende om, at Danmark
vil søge overgangsperiode for
Grønland og Færøerne, sådan, at
vores indtræden i Fællesmarke-
det bliver så smertefrit som mu-
ligt. Sådan en ordning har Hol-
land fået for sine oversøiske om-
råder.
Men spørgsmålet er, hvor længe
denne overgangsperiode vil vare,
og hvilke garantier vil vi få der.
Landsrådet bør forfølge sagen
med fornyet interesse. Det vil
være godt, hvis rådet kan sende
en mand (eller udpege en sag-
kyndig) til Briissel, om ikke andet
så som observatør. Denne mand
må have sådanne beføjelser, at
han må kunne hviske i ørerne på
de danske forhandlere, når det
drejer sig om vitale grønlandske
interesser. Der kan måske komme
indvendinger mod den tanke med
den argumentation, at danske
forhandlere så vidt muligt vil
tage hensyn til grønlandske inter-
esser. Men det er ikke nok. Det
drejer sig om vores skæbne, og
derfor må vi forfølge sagen med
usædvanlig bevågenhed.
Jeg er udmærket klar over, at
mange mennesker plejer at sige,
at der ikke er en vej tilbage.
Strømmen går den vej, og vi kan
ikke sejle imod den. Andre argu-
menterer med at sige, at på
grund af teknikken m. m. er det
nødvendigt med større markeder.
Men er det nu også rigtigt? Hver-
ken nationaløkonomer eller andre
fagfolk kan blive enige om så-
danne argumenter. Der er ingen,
der har bevist, at man opnår
højere levefod eller større men-
neskelig frihed i større „enheder".
Ved vores indtræden til Fælles-
markedet kommer vi ind i en
stor verden. Der er mange, der
gerne vil have foden inden for
Grønlands tekniske Organisation
har udarbejdet forslag til fremti-
dige regler for installation og
brug af flaskegas i Grønland, og
forslaget er sendt til udtalelse hos
en række interesserede instanser
således bl. a. fabrikinspektør Vil-
helm Utne, Arbejdstilsynet, der
har forestået de tekniske under-
søgelser efter eksplosionsulykken
i Godthåb i foråret. Forslagets
bestemmelser ventes at kunne
træde i kraft omkring årsskiftet.
Hermed påregner GTO at sætte
præciserede dele af det nye dan-
ske gasreglement, Gasreglemen-
tet af 1969, i kraft over alt in-
denfor GTO’s forvaltningsområde
i Grønland, med et sæt tillægs-
og undtagelsesbestemmelser og
med dispensationsregler for be-
stående anlæg.
Det vil herefter være pålagt de
respektive tjenestegrene at drage
omsorg for, at de indførte be-
stemmelser overholdes inden for
alle GTO’s virksomheder og i
forbindelse med alt det arbejde,
som udføres i Grønland af GTO
eller bringes til udførelse helt
eller delvis ved GTOs foranstalt-
ning. De rådgivende firmaer der
for GTO yder teknisk rådgivning
vedrørende gasinstallationer over-
for såvel offentlige myndigheder
og institutioner so mprivate, på-
lægges det at gøre dette i over-
ensstemmelse med disse bestem-
melser.
Når gasreglementet af 1969 ikke
uændret kan bringes til anven-
delse i Grønland, hvorfor der må
udarbejdes særlige tillægs- og
undtagelsesbestemmelser, skyl-
des det en række forskelle mel-
lem den danske og grønlandske
bygge- og anlægsvirksomhed af
såvel lovmæssig som udførelses-
mæssig art, og tillige at man på
forskellige punkter har ment det
rigtigt at indføre skærpede be-
en større verden. Også jeg. Men
Fællesmarkedet er ikke den ene-
ste farbare vej. Ved vores til-
slutning til EEC støtter vi en
stærk økonomisk, politisk og mi-
litær union, der alligevel er luk-
ket for vore medmennesker i øst
og i syd. Vi vil blive medskyldige
i at danne en ny blok, der er
lukket med svære mure. Det bli-
ver sværere at bygge broer til
befolkningerne i andre lande i
verden.
Som sagt er der mange kræf-
ter i Danmark som arbejder imod
Fællesmarkedet. Lad os støtte
disse kræfter. Landsrådet plejer
at følge de siddende regeringers
råd i alvorlige sager, men nu må
rådet vise sit eget ansigt Støt
oppositionen denne gang. Fortæl
regeringen, at vi er alvorligt be-
kymrede over forhandlingernes
udfald.
stemmelser sammenlignet med de
tilsvarende regler i Danmark.
Gasreglementet af 1969 tillæg-
ger gasleverandøren myndighed
på en række vigtige områder.
A/S Kosangas, der leverer flaske-
gasanlæg til Grønland, har imid-
lertid ikke på nuværende tids-
punkt en organisation i Grøn-
land, der gør det muligt for sel-
skabet at varetage disse opgaver,
og de er derfor indtil videre på-
lagt elværksbestyrerne.
I tilslutning til udsendelsen af
de nye bestemmelser vil GTO ud-
sende en dobbeltsproget vejled-
ning for brugere af flaskegasan-
læg. Denne forbrugervejledning
skal udleveres ved aflevering af
deanlæg, GTO på nogen måde
medvirker ved etablering af. Det
forventes, at vejledningen vil
medvirke til større forståelse for
og mere forsvarlig omgang med
gassen.
Med henblik på snarest muligt
at få de nye regler gjort generelt
gældende i Grønland vil GTO
rette henvendelse til Ministeriet
for Grønland for at få installa-
tionsloven af 13. april 1962 sat i
kraft i Grønland.
I Danmark er det nu en betin-
gelse for at opnå autorisation som
gas- og vandmester, at ansøgeren
gennem kursusvirksomhed har
erhvervet sig den nødvendige teo-
retiske viden.
For Grønlands vedkommende er
det besluttet for fremtiden som
betingelse for autorisation som
flaskegasinstallatør inden for
GTOs område, at kræve, at an-
søgeren med tilfredsstillende re-
sultat har gennemgået et af GTO
i samarbejde med Teknologisk
Institut i København tilrettelagt
kursus med afsluttende teoretisk
og praktisk prøve for flaskegas-
installatører.
Et sådant kursus har allerede
været holdt i Godthåb.
TomT
GULD BARRE
Danmarks mest solgte chokolade - sin vægt værd!
sijkulåte Danmarkime tunissaunorpaussoK — oKimåissutsiminut nalerKiitumik nalexarpoK
Skærpede regler for
flaskegas i Grønland
90