Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 6

Kal.-nunåne igdluliatorKat oKalugtuag
ssartagdlit ånauteriarneKåsassut
Kanganitsanik Kalåtdlit-nunåta
OKalugtuagssartånut tungåssute-
Kartunik aserfatdlatsailiuineK nu-
navtine soKutigineKaralugtuinar-
poK. ukiune kingugdlerne ineri-
artortitsinerup, igdlut najugaaar-
figssat nutårpagssuit, aulisagka-
nik nionuitigssiorfit, atuarfit, nå-
parsimavit il. il. sanaortortaria-
Karnerisa ilåtigut igdlunik piso-
Kaunerussunik tungavingmit sa-
naortorfigssamit piaissarneic pi-
ssariaKartilertarsimavåt. Ma-
nitsume nunap Kåta pissusia-
ta periarfigssåkuminaitsup ki-
ngunerisimavå mana 1950 su-
joritutdlugo sananeKarsimassunik
igdluerutdluinangajagsimang-
mat.
1956-imit 1968-imut National-
museumip Kalåtdlit-nunane „niu-
vertoKarfingne sanaortugkat" pi-
sorKat misigssortipai sujunertara-
lugo agdlagtuivdlune nalunaer-
ssuinigssaK åssiliortornigssardlo
igdluliatorKanik tamarmiussunik
— tåssa imåipoK igdluliatorKanik
1880 migss. sujorKutdlugo sana-
neKarsimassunik. peKatiginardlu-
go iluagtitumik igdluliatorKat a-
tausiåkåt ingmikut soKutiginau-
tigdlit ugtortarneKarput. misig-
ssuinerit kinguneråt igdluliat ig-
dluliortautsime kulturikut tunga-
ssutigut pingåruteKartut agdlag-
torsimavfiata utandsaugatdlartup
suliarineKarnera, Kalåtdlit-nu-
nånilo ministeriaKarfik National-
museumilo isumaKatiglssuteKar-
put Danmarkime igdluliat avdlå-
ngortineKånginigssait pivdlugit i-
natsit atutoK måne Kalåtdlit-nu-
nåne atornago pingitsailissutåu-
ngitsumik igdlulianik avdlångor-
titserKungissumik åndgssussini-
ardlutik.
Kangale påsinarsisimavoK ig-
dlut Kalåtdlit-nunane inuiait ine-
riartornerisa OKalugtuarissaune-
lånut tungatitdlugit aserfatdlat-
sailiusavdlugit iluatingnautigdlit
tamarmik inigissatorKamingne
pårtnarneKarsinåungitsut. Manit-
sume aulisagkanik niorKutigssior-
figssaK nutåK sananeKalisangmat
niuvertugssap igdlua, pisiniarfi-
toKaK „igdlo ujarak augpalugtoK"
åma „igdlo ujarak KaKortoK" i-
neriartortitsinermut avssiaKutau-
simåput. Nationalmuseum taima
akuerssivoK igdlut inguvterdlugit
pérneKarsinaussut, piumassaralu-
gule kingusingnerussukut tunga-
vingme avdlame nåparneKand-
sassut. sujugdlermik enrarsarto-
KaraluarpoK igdlut Nungmut nug-
terniardlugit tåssame frilands-
museum pivdlugo pilerssårusianik
ingerdlåssissoKarmat. inguvteri-
nigssaK pilisassordlo påsinarsivoK
igdlut Kanganitsanut erKåissutig-
ssatut ManitsumitinarneKarnig-
ssånut malugissarialingmik soku-
tigingnigtoKarnerussoK. taimåitu-
mik månåkut igdloKarfiup avå-
mut kigdlingane Kirkegårdsdali-
me nunamineK igdlut aningaussa-
nik pissariaKartunik pigssarsisso-
Karsinåusagpat nåparneKarfigisi-
naussåt ingmikortineKarsimavoK.
aningaussanut tungassutigut ajor-
nartorsiutit igdloKarfiup iluane
Danmarkimilo suliarineKarput.
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fik neriorssuisimavoK aningau-
ssanik aulajangersimassumik a-
merdlåssusilingnik pigssarsiniag-
ssamårdlune, aningaussauteKar-
fitdlo åssigingitsut, fondit åma
legatit il. il., suliagssap tamåssu-
ma nåmagsineKarnigssånut soku-
tigingnilersiniardlugit noiKaisso-
KarpoK.
igdluliatorKat nåparneKanrig-
pata piumassarineKarpoK aserfat-
dlatsailinigssåt sujunertaralugo
kiagsarneKardlutik iluarsåune-
Kartardlutigdlo atondngneKalisa-
ssut. åmåtaoK atautsimut kater-
ssusimatitdlugit nåparneKartaria-
Karput KangaunerussoK sanaor-
tugarpalårtutut issikoKalersiniar-
dlugit. niuvertup igdlua igdlutut
najugaKarfiussutut atorKinarsi-
nauvoK. pisiniarfitOKaK Kuerssu-
agssatut sananeKarsimagaluar-
Pok, pisiniarfigtutdle atorneKali-
narsimavdlune. OKalugtuagssartå
erKarsautigineruvdlugo pitsaune-
rusaoK sujunigssame torKorsivig-
tut taimatutdlunit atorneKaleru-
ne. igdlume atuagkanik katerssu-
gauteKarfik mingnerussoK taima-
tutaoK pilersineKarsinauvoK. „ig-
dlo ujarak augpalugtoK" najuga-
Karfigitigalune pisiniarfiuvdlunilo
Der er stigende interesse for at be-
vare historiske minder i Grønland.
De senere års udvikling, behovet
for at opføre mange nye boliger,
fiskeindustrianlæg, skoler, syge-
huse m.m. har imidlertid i visse
tilfælde gjort det nødvendigt
særligt vanskelige terrænforhold
først at rydde grunden for ældre
bygninger. I Sukkertoppen har de
medført, at der nu praktisk talt
ikke er en eneste bygning tilbage
fra tiden før 1950.
I årene 1956 til 1968 gennem-
førte Nationalmuseet en undersø-
gelse af den gamle „kolonibebyg-
gelse" i Grønland med det formål
at registrere og fotografere alle
gamle bygninger — dvs. bygnin-
ger opført før ca. 1880. Det lykke-
des samtidig at foretage opmålin-
ger af enkelte særligt interessante
bygninger. Undersøgelserne resul-
terede i, at der blev udarbejdet
en foreløbig liste over bygnings-
kulturelt værdifulde bygninger,
og Ministeriet for Grønland og
Nationalmuseet traf aftale om en
frivillig fredningsordning, idet den
i Danmark gældende bygnings-
fredningslov ikke gælder i Grøn-
land.
Det har længe stået klart, at
niorKutigssausiviusimavoK. igdlut
tåukc nåpameKartugssat KerKå-
nut inigssineKarune igdlutut kati-
ngassugssatut nalerKutdluåsaoK
taimåitumigdlo atautsimut kissar-
ssuteKarfilerdlugo, tamanut ang-
massunik perusuersartarfilerdlu-
go sulissunutdlo inéralersordlugo
sananeKarsinåusavdlune.
„igdlo ujarak KaKortoK" — su-
jornatigut niorKutigssausiviutiga-
lune sutdliviusimassoK — igdlu-
torKat katerssugausiviåtut iluar-
såuneKarsinåusaoK. igdluliatonca-
nit niuvertoKarfigpalårtunit ava-
tangerneKamine ilåssutigisaKå,
silatånilo sarKumersitat angner-
tunerussut kalåtdlitdlo igdlue iv-
ssunik Karmagdlit åssigissaitdlo
ajornångivigsumik inigssititerne-
Karsinåusåput. taimailivdlune
Manitsume nunåinarme katerssu-
gausivik frilandsmuseum tunga-
vilerneKarsinåusaoK.
□
ikke alle kulturhistoriske beva-
ringsværdige huse i Grønland vil
kunne bevares på deres oprinde-
lige plads. I Sukkertoppen kom
fire gamle bygninger, assistentbo-
ligen ,proviantboden „Det røde
stenhus", og „Det hvide stenhus"
i vejen for udviklingen, da det
nye fiskeindustrianlæg skulle op-
føres. Nationalmuseet accepterede,
at husene blev revet ned, men på
den betingelse at de senere skulle
kunne genopstilles et andet sted.
Man tænkte i første omgang P&
at føre bygningerne til Godthåb,
idet der her arbejdes med planer
om et frilandsmuseum. Da ned-
tagningen skulle realiseres viste
det sig imidlertid, at der i Suk-
kertoppen var betydelig interesse
for at bevare bygningerne i byen
som minde om fortiden. Der er
derfor nu reserveret et område i
Kirkegårdsdalen i byens udkant,
hvor husene vil kunne genopføres,
såfremt det lykkes at skaffe de
nødvendige penge. Der arbejdes
såvel på lokalt plan som i Dan-
mark på at klare de økonomiske
problemer. Ministeriet for Grøn-
land har givet tilsagn om at ville
søge fremskaffet et beløb, og der
arbejdes på at gøre forskellige
fonds og legater m.v. interesse-
rede i at medvirke til løsningen
af denne opgave.
Når man genrejser de gamle
bygninger er det en betingelse
for deres fortsatte bevarelse, at
de påny bliver taget i brug, så de
opvarmes og vedligeholdes. De
bør endvidere opføres i en klyn-
ge for at give indtryk at tidligere
tiders bebyggelser. Assistentboli-
gen vil fortsat kunne bruges til
beboelse. Proviantboden er oprin-
delig bygget som pakhus, men ei
siden anvendt som butik. Udfra
historiske hensyn vil det være
bedst om den fremover kunne an-
vendes som lager eller lign. I byg-
ningen kan der dog indrettes et
mindre bibliotek. „Det røde sten-
hus" har været anvendt som bo-
lig, butik og lager. Dets placering
midt i den klynge, disse huse vil
blive samlet i. gør det velegnet
som fælleshus for de øvrige byg-
ninger og kan derfor indrettes
med fælles fyrrum, offentlige toi-
letter og personalerum
„Det hvide stenhus" — en tid-
ligere lager- og værkstedsbyg-
ning vil kunne indrettes til lokal-
museum. Det suppleres udmærket
af de gamle kolonibygningers til-
stedeværelse og der vil nemt kun-
ne etableres udendørs udstilling
af større genstande og grønland-
ske tørvemurshuse o. lign. Der vi
således hermed være lagt grun-
den til et frilandsmuseum i Suk-
kertoppen.
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit
savimernit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (inisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noKiv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlunit, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineKar-
nerisut sananeicåsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sånavivtine.
F. C. GAMST & SØN’S EFTF.
Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
LM-BÅDE
Robuste - Rummelige -
Sødygtige - Familievenlige
LIVI 16 - 21 og 23 fods både
for familien, jægeren og fiskeren.
LM-bådene kan tillige købes som selvbyg-
gerbåde, hvor færdige byggesæt kan med-
følge i det omfang, der passer til det in-
dividuelle behov og ønske. Byggevejledning
med fotos og tekst medfølger hvert skrog.
Det er nemmere og billigere, end De tror.
Udnyt den lange vinter - spar penge.
Bådene kan leveres over hele kysten.
ALBRECHT og BOSERUP
(Grønland) A/s
Box 619 . 3900 Godthåb . Telefon 1286 - 1486
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cialopgaver løses efter
Deres ønske i vort smedie-
og maskinværksted.
Kissugssiagssap -
Danmarkime orpingne
pingåmerpåjussup -
Junckers Bøgeparketitut
atorneKarnermigut
ilorrisimanartoK kussanar
tordlo pilersltarpai;
natigssatdlo tåuko Kalåt-
dlit-nunåne pissutsinut
nalernutdluinarput.
pineKarsinåuput ingmikbr
titigkatut å,ssigingitsutut
sisamatut, tamarmigdlo
kussanartumik låkigauv-
dlutik 2-komponent lak -
Isoblitsa - nungutdlajai-
tsoK atortoralugo.
Junckers Bøgeparket
sanaortugkanut
sunutdlunit natigssauvok
nalerKunerpåK.
Bøgen - det danske
nationaltræ - skaber hygge
og skønhed som Junckers
Bøgeparket, der er sær-
deles velegnet under
grønlandske forhold. Kan
leveres i fire forskellige
sorteringer alle fint lakeret
med den meget slidstærke
2-komponent lak - Isoblitsa.
Junckers Bøgeparket er det
ideelle gulv i alt byggeri.
A/S JUNCKERS SAVVÆRK • Sankt Annæ Plads 3 • 1250 København K
Junckers
Bøgeparket
Forsøg på at redde historiske
gamle bygninger i Grønland
6