Atuagagdliutit - 26.10.1972, Síða 9

burde sidde så nær landshøv-
dingembedet og politimesterem-
bedet som overhovedet muligt.
Og kunne vi få flådestationen til
at ligge samme sted, ville det
være det ideelle, for vi har efter
min mening stadig brug for en
flådestation. Vi må have vor egen
kajplads, hvor vores skibe kan
komme ind og med sikkerhed vi-
de, at de kan ligge uforstyrret
for reparationer m.v. Det kan de
1 dag i Grønnedal, for med den
trafik, der er på de grønlandske
havne i øjeblikket, er det ikke
muligt for vores skibe med sik-
kerhed at gå til kaj og vide, at
de kan ligge der i fire-fem dage
eller en uge. Det kan vi kun i
Grønnedal, og det er helt nød-
vendigt for at skibenes besæt-
ninger kan få hvile, ikke mindst
for at skibenes chefer kan få lej-
lighed til at slappe af.
Det er også nødvendigt fortsat
at have værkstedsvirksomhed —
specielt tleværksted og visse
maskinværksteder, men ved at
flytte til en åbentvandsby, ville
vi kunne købe elektrisk kraft. Vi
kunne købe renovationstjeneste,
vi kunne få læge- og tandlæge-
hjælp ude fra byen. Og det ville
utvivlsomt være billigere, end til-
fældet er i dag.
Her i Grønnedal, har vi eget
kraftværk, egen renovationstje-
heste, bager, vaskeri, læge og
få et materielt fælleskab, som
begge parter ville kunne være
tjent med.
Når vi taler om flåderadio, vil
jeg gøre opmærksom på, at Flå-
deradio Grønnedal vel nok ligger
det dårligst mulige sted i Grøn-
land, nemlig lige under nordlys-
bæltet, og vi er meget ofte ud-
sat for forstyrrelser af atmosfæ-
risk art, der til tider bevirker,
at vi er totalt lukket af fra om-
verdenen i indtil flere dage.
Den egentlige årsag til, at
Grønlands Kommando iværksatte
sin analyse af beliggenheden, set
i relation til opgaverne, var den
nedkøling, der synes at foregå i
arktiske egne. Arsuk-fjorden, der
tidligere regnedes for isfri, er i de
senere vintre frosset 3—4 måne-
der om året, og hvis denne ned-
køling fortsætter, er det ikke
utænkeligt, at issituationen efter-
hånden vil blive mere og mere
generende. Jeg vil også gerne slå
fast, at Grønlands Kommando
aldrig har ønsket at komme her
til Grønnedal. Grønlandskommis-
sionen af 1950 konkluderede, at
det var nødvendigt at have et
militært apparat i Grønland, at
den militære kommando burde
ligge i samme by som blev ud-
peget til sæde for centraldamini-
strationen. — På det tidspunkt
var det tilsyneladende ikke af-
Kontakten med grønlandske fiskere betyder meget for fiskeriinspektionen
°g søredningstjenesten. Dette billede er fra mødet med grønlandske
fiskere fra Fiskenæs’set ombord på kutteren „Mågen".
kalåtdlit aulisartuinut atåssuteKarneK pingåruteKardlulnarpoK aulisartunik
håkutigdlinermut (måkutdlo ånåussiniartarnermut. una åssilissauvoK K’e-
Kertarssuatsiåne aulisartut atautsiméKatigineKarneråne umiarssuårKame
„Mågen“ime.
tandlæge. Flådestationen Grønne-
hal er jo i virkeligheden en lille
hy, hvor chefen for flådestatio-
nen er borgmester. Vi er blot alle
1 uniform, men alle byens funk-
tioner er der, og vi kunne utvivl-
s°rnt, hvis vi flyttede flådestatio-
Uen købe en hel del af de service-
funktioner i byen og også i en
Vls udstrækning anvende lokal
arbejdskraft.
klimaændring gør
flytning nødvendig
Er der en bestemt by, De kunne
tænke Dem at flytte til?
~~ Den analyse, jeg lige havde
pætalt, konkluderede, at alt taget
1 betragtning, ville Godthåb være
het bedste sted både for Grøn-
tands Kommandos ledelse, flåde-
radio og flådestation. Og der er
f°r mig heller ingen tvivl om, at
Dyttede vi til Godthåb, ville flå-
ueradio og Godthåb Radio kunne
gjort, at Godthåb skulle være ho-
vedbyen i Grønland.
Men kommissionen udtalte og-
så, at dette arrangement ville
koste penge og sluttede med at
sige, at en billigere løsning ville
det måske være, hvis man på
favorable vilkår kunne overtage
den daværende amerikanske flå-
destation i Grønnedal. — Det er
måden, vi er kommet herned på.
Hvis ikke det var på grund af
kryolitbruddet og dets betydning
for Canadas og USA’s alumi-
niumsindustri under krigen, var
den amerikanske flådestation i
Grønnedal formentlig aldrig blive
bygget.
Såfremt flådestationen blev
flyttet til en åbentvandsby ville
også andre småproblemer være
løst. Her i Grønnedal er enhver
på scenen 24 timer i døgnet. Det
er et lille område, hvor folk lever
opad hinanden døgnet igennem.
Ingen af os kan ved fyraftenstid
klæde om i civil og forsvinde i
mængden, som man kan i en by.
Det skaber naturligt problemer.
Det er ikke alle, der er egnede
til at være offentlighed 24 timer
i døgnet.
ET GODT SAMARBEJDE
MED AMERIKANERNE
— De er den øverste militære
myndighed i Grønland og har bl.
a. til opgave at føre tilsyn med
forsvarsområderne i Grønland.
Hvordan går med samarbejdet
med amerikanerne?
— Inden for NATO’s militære
organisation er chefen for Grøn-
lands Kommando NATO’s øver-
ste kommanderende i Grønland.
Som sådan vil jeg få ansvaret for
Grønlands lokale forsvar og an-
svaret for skibsfartens sikkerhed
i grønlandske farvande. Min nær-
meste foresatte inden for NATO-
organisationen er den admiral,
der er chef for det vestlige At-
lanterhavsområde, hvortil Grøn-
land geografisk hører. Denne ad-
miral har sit hovedkvarter i byen
Nordfolk i staten Virginia i USA.
Der foregår løbende planlæg-
ning med henblik på en situation,
hvor NATO-organisationens for-
svarsapparat træder i kraft. Sker
dette er min nærmeste foresatte
— som jeg nævnte — en ameri-
kansk admiral, der har sit hoved-
kvarter svarende til mit hoved-
kvarter i Halifax i Nova Scotia.
— Jeg synes samarbejdet går
godt. Der er i Thule og Søndre
Strømfjord tale om fælles dansk-
amerikanske forsvarsområder. Og
det vises, blandt andet ved, at
såvel dansk som amerikansk flag
vajer over området, og at jeg
har en forbindelsesofficer såvel
i Thule som i Søndre Strømfjord.
De er medlem af den lokale ame-
rikanske chefs stab. Forbindelses-
officererne har to danske orlogs-
gaster til assistance hvert sted.
Jeg har således en lille symbolsk
styrke, og jeg har fri adgang til
forsvarsområderne. Jeg har aldrig
nogensinde oplevet andet end
forståelse, og det er mig påfal-
dende, hvormeget der fra ameri-
kansk side gøres for at slå fast,
at amerikanerne er gæster her i
landet. De er på dansk område.
Jeg har som sagt aldrig mødt
andet end forståelse og samar-
bejdsvilje. Og det er heller ikke
nogen hemmelighed, at amerika-
nerne i Thule og Søndre Strøm-
fjord i det stille yder samfundet
heroppe store tjenester i form af
transporthjælp, indlogering, be-
spisning, o.s.v.
KAN FLYTTES I ETAPER
— Vi har talt om, at det måske
bliver aktuelt at flytte Grønlands
Kommando og Flådestationen.
Hvornår kan det ske?
— Umiddelbart efter, at for-
svarsminister Kjeld Olesen havde
været på besøg her i midten af
juni i år, modtog Grønlands Kom-
mando et telegram fra forsvars-
ministeriet. I telegrammet stod,
at principbeslutning om flytning,
respektive lukning af Flådesta-
tionen Grønnedal endnu ikke var
truffet, og at en eventuel flyt-
ning eller lukning ville ske se-
nest med udgangen af finansåret
1974—75.
— Det vil sige, at før 1975, kan
der ikke blive tale om flytning?
— Jeg ved, at man i forsvars-
ministeriet arbejder med sagen i
øjeblikket, men jeg tror ikke, at
der vil foreligge noget før i
løbet af efteråret eller i løbet af
vinteren. Man kunne også tænke
sig den mulighed, at man flyttede
i etaper — Grønlands Kommando
og Flåderadio først og derefter
Flådestationen eller den del af
stationen, der fortsat vil være
nødvendig. Hertil kommer, at
sparehensynene kan bevirke, at
man simpelthen bliver nødt til
Chefen for Grønlands Kommando, kontreadmiral E. Franch Petersen
på sit kontor.
Kalåtdlit-nunåne såkutoKarfingme pissortaK, kontreadmiral E. Franch
Petersen agdlagfingmine.
at stryge flådestationsvirksomhe-
den helt og holdent, således at
der kun bliver Grønlands Kom-
mandos ledelse og det nødven-
dige kommunikationsmiddel til-
bage. Men det er en anden hi-
storie.
— Men når det kommer så vidt,
at en flytning bliver en realitet,
hvad skal der så ske med de byg-
ninger og faciliteter, som findes
her i Grønnedal?
— Siden 1951 er praktisk talt
alt blevet fornyet, bortset fra et
par enkelte bygninger nede ved
havnen, der stammer fra krigens
tid. Jeg vil skønne, at vi i dag
har investeret 35—36 mili. kr. kr.
i flådestationen. Der har i dags-
pressen været talt om mulighe-
den af, at et andet ministerium
kunne overtage flådestationen og
drive den f. eks. til skoleformål
eller noget andet. Hvorvidt det
er realisabelt eller ej kan jeg
ikke udtale mig om, men jeg vil
blot påpege, at af hensyn til at
vi ligger så afsides, som vi gør,
må et andet ministerium, som
kunne tænke sig at overtage flå-
destationen, møde med sine egne
håndværkere. De må have deres
egen kraftcentral. De må sørge
for egen vandforsyning, egen re-
novationstjeneste, egen vask og
bageri o.s.v., så jeg tror såmænd
ikke, at det bliver væsentlig bil-
ligere at drive for en civil insti-
tution end det er at drive den for
forsvarskommandoen.
— Hvor meget koster det at
holde og drive flådestationen
her?
— Jeg har prøvet på at nå frem
til, hvormeget alt, hvad der be-
finder sig her i Grønnedal i
finansåret 1971—72 i drift og ved-
ligeholdelse har kostet. Udgifter-
ne vil blive ca. 10 mili. kr. in-
klusive lønninger, herunder min
egen lønning. Det er slag på ta-
sken, men jeg tror ikke det bli-
ver meget galt, og jeg vil skønne,
at Grønlands Kommando som
helhed — altså flådestation, le-
delse, et inspektionsskib, tre in-
spektionskuttere, en luftgruppe
og slædepatruljen og to forbin-
delsesofficerkontorer i finansåret
1971—72 i drift og vedligeholdelse
har kostet ca. 25 miil. kr.
KONTAKT MED GRØNLÆNDERE
— De er nok den chef for Grøn-
lands Kommando, som har siddet
længst?
— Ja, jeg har været her nu i
fire et halvt år. Jeg kom hertil
1. april 1968. Den admiral, der
hidtil har siddet længst, var ad-
miral Kjølsen, der sad godt og
vel i fire år. Men jeg har som
sagt været her i fire et halvt år
og regner med at blive et halvt
år endnu.
— Det tyder på, at De har væ-
ret glad for Grønland?
— Jeg har været enorm meget
glad for at være her og er det
stadigvæk. Nu er det også den
store fordel, at jeg med skibe og
fly kommer meget rundt i landet,
og jeg har haft den store glæde
at møde mange grønlændere og
danske. Jeg har en stor bekendt-
skabskreds heroppe. Ikke mindst
min kontakt med den grønland-
ske befolkning har betydet me-
get personlig glæde og jeg har
modtaget megen varme. Men jeg
tror også, at det forhold, at jeg
rejser så meget som jeg gør, be-
tyder noget. Jeg og mine nær-
meste medarbejdere har lejlighed
til at møde de grønlandske syns-
punkter, ikke mindst fiskernes
synspunkter. Og med de kontak-
ter, vi har, har vi modtaget
mange gode oplysninger, som vi
har kunnet anvende ved tilrette-
læggelsen af fiskeriinspektions-
tjenesten og søredningstjenesten.
Pr. 1. april i år, da jeg har til-
bragt nøjagtigt et kalenderår
uden for Grønnedal, herunder
fire måneder sejlende med vores
skibe.
Julut.
TØMRERE
søges til skole og ungbobyg.
Tømrermester Børge Brodersen
Box 8 . 3921 Narssax
9