Atuagagdliutit - 21.07.1977, Side 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
sulexatigfgta
AG-me nr. 16-ime Stephen Pe-
tersen agdlaganarpoK KuleKutser-
dlugo „Nukagpiarapilussårung-
nårniaritse" AG nr. 21-milo John
Egede-p akissutånut „Nukagpia-
rapilussårnerungitdlat“-mut ta-
persiuteKalårpunga.
sujugdlermik Ujutut oKåinarsi-
naugaluarpunga Stephen Petersen
naitsunguamik cKarfiglnartaria-
KartoK siumukormiut nukagpia-
rapilussåungitdlat. Stephen Pe-
tersenime inugtut. påsingnigtaru-
ne nålagkersuinikut sivnissori-
ssavtinut taimatut nipilingmik o-
KartariaKångikaluarmat.
Stephen Petersenip ilumordlune
påsisimanerdlugo Siumukormiut
KanoK ilivdlutik, imalunit KanoK
CKardlutik nukagpiarapilussårtut.
uvdlut månåkut atugkavut ernar-
sautigalugit. nunasiaugatdlarne-
rup nalånisut nålagkersuinikut
sule ingerdlaniåsanerpugut utar-
Klnardluta, ajornaKacK. nålagker-
suinikut kalåtdlit sivnissoKarta-
riaKalerput sujumut pissugssat
erKarsautigalugit timitalisinau-
ssunigdlo kissigatik inuiaKatimik
akornåne suliniuteKartunik. nalu-
ngilarput isumat sarKumiuneKar-
tut isumaKatigigångavtigit taper-
serusungnartartut. Jørgen Olsenip
KangaunerussoK isumane sarKil-
miusimassane Siumukcrmiut nå-
lagkersuinikut suliniartuinit isu-
maicatigineKardlutik inuiaKatigit
kalåtdlit akornåne iluaKUtigssåi-
1ut tiguneKardlutik ingerdlater-
KingniarneKalermata sok imatut
OKarpa: isumåka tigdligpait Ka-
latsitik aunåratdlarmatale. Jørgen
Olsenip Siumukormiut isumami-
nik påsingnigdlutik kalåtdlit nu-
navtlnut iluaKutigssanuf isumane
ingerdlaterKisagpatigit taimatut
Kutsavigisinaunerpai, imalunit
Siumukcrmiunik nakerissaKångit-
ssusimanerpoK. isumaKarpugume
kalåtdlit nålagkersuinerme sulia-
Kaitut kalåtdlit inuiaKatigit akor-
nåne ikioKatigigdluinardlutik su-
lissariaKartut kinåussusersioratik
akerKerscratigdlo, isumatdlo aju-
ngitsusorissatik Kalåtdlit-nunåne
inugtaussunut iluaKutigssångor-
dlugit angur.iartariaKarait.
Siumukormiunut taimånak a-
kerdliuniarnerujugssuaK iluamik
påsivdluagssaungilaK. politikikut
angnertumik åssigingissuteKå-
ngingmata. imaKa éssiglngissutåt
angnerpåK EF-imipoK. tåssame
Atåssutip KinerKusåmerane ma-
lungnarmat EF-ilerissorssussut.
uvagutdlo kalåtdlit EF-imut någ-
gårsimanerput Siumukormiut a-
tarKivdlugo ingerdlaterKingniar-
påt. nunavtinime nerssutauteKar-
neK nunauteKarnerdlo angnertu-
mik ingerdlåneKångingmata Ka-
låtdlit-nunåta kujaterpiå erKåiså-
ngikåine. aulisarnerdle sule må-
namut inutigssarsiutit pingårner-
ssåtut taineKarsinauvoK kalåtdlit
inuiait atautsimut erKarsautigalu-
git. åma erKarsartoKartarsimassoK
malugissarparput Atåssut-mik ig-
dlersuissunit, Siumukormiut Ka-
låtdlit-nunåt Danmrkimit avig-
sårtiniarait. KinerKusårneruvme
nalåne atuartut ilait iliniartitsi-
ssunit OKaluneKartarsimangmata,
SiumukormungoK Kinigaugpata
Kavdlunåt iliniartitsissut tamar-
mik autdlåsåput. åmagoK atissa-
nik atortagkavtinik tikitoKåsåi-
saoK. Kanormitauva Siumukor-
miut oKardlutik Danmarkimit a-
vigsårniarpat? paitsornerujug-
ssuaK tamåna KångerneKartaria-
KaipcK. Stephen Petersen su-
junerscrusungnarpoK Siumukor-
miut nålagkersuinikut sujunertåt
iluamik påsivdluarusugkuniuk
Siumukcrmiunik erKigsivdlune o-
KalcKatigingnigtariaKartoK,
åmalo OKautsinik taimåitunik
kalåtdlit nålagkersuinikut sivni-
sscrissavtinut tuniussaKandså-
ngitsoK. kångugtaitdliorneruvat-
dlårpcrme Kinersissartussugut a-
merdlanerussut tatigingnigdlutik
Kinigåinut ima OKåsavdlune „nu-
kagpiarapilussårungnaernia-
ritse".
naggatågutdlo Jørgen Olsen
sågfigilårdlara. sujunertaKardlu-
ne isumaminik sarKumiussigånga-
me inernigsså tikitdlugo sulissu-
tiginiartarKuvdlugo. nåmagsina-
Det er helt galt med Grønland.
Hvis der ikke gribes ind med sær-
deles hårde foranstaltninger, går
det grønlandske folk og dets sær-
egne kultur hurtigt og sikkert til
grunde i druk, kønssygdomme,
vold og selvmord.
Nogen vil nok sige, at denne
påstand er stærkt overdreven,
men visse kendsgerninger, som i
øvrigt fremhæves fra grønlandsk
side, beviser, at det nu er ved at
nå et klimaks. Måske er det alle-
rede for sent at gøre noget ved
det, at ændre situationen med
konventionelle midler.
Ingen vil nemlig gøre noget, og
man kan — som det gøres i en
ledende artikel i den grønlandske
avis Atuagagdliutit/Grønlandspo-
sten skriver det — spørge, om der
er tale om en total ansvarsløshed
fra både det grønlandske lands-
råds og den danske regerings side.
gume maungåinaK unigtikuniuk
inuvdlo avdlap isumaK iluarinar-
titdlugo ingerdlateiKingnialerpa-
go ima OKåsångikaluarmat: „isu-
måka tigdligpait".
kalåtdlit inuiaKatiglnguit akor-
navtine nålagkersuinikut suleKa-
tigingneK årKiagigdluta ikicKati-
gigdlutalc ingerdlåniartigo inui-
angnut avdlanut avativtinltunut
kingussauvatdlårtinata. isumat
sarKumersut inuiangnut kalåtdli-
nut iluaKutausinaussut katerssor-
dlugit ingerdlaterKigtardlugitdlo
inernigssait tikitdlugo. inusugtor-
pagssupume pclitikip tungåtigut
piginauniligpagssuarnik sarKu-
merneK kissinartunik.
Søren Møller,
ManitsoK.
Måske er der her tale om en
uhyggelig dobbeltmoral. På den
ene side foregiver man at være
interesseret i, at det grønlandske
folk ikke drikker sig ihjel. På den
anden side er man interesseret i
de mange dejlige penge, som spi-
ritusbeskatningen giver. Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten spørger
f. eks.: „Gad vist, hvis interesser
Godthåbs kommunalbestyrelse
egentlig varetager?".
Udtalelsen skyldes, at borgerne
i Godthåb en onsdag for nogle
uger siden hamstrede for 100.000
kr. spiritus, da der gik rygter om
et 2 måneders totalforbud i anled-
ning af en særdeles uhyggelig
stigning i kønssygdommene, hvis
antal i den lille grønlandske ho-
vedstad er større end i selveste
England, samt en lige så uhygge-
lig stigning i selvmord og volds-
handlinger. Og ingen turde gå til
drastiske foranstaltninger. Bryg-
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdtangnik agdlagtarKuvdlu-
git. ilångutagssiat okautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nai lisar tar iaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pfssutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
gekapitalen er åbenbart for stærk.
Der skal sælges øl, der skal sæl-
ges spiritus, pengene skal ind i
skattekassen, og den grønlandske
skrumpelever skal åbenbart ikke
helbredes. Øl-salg og skatteindtje-
ning tæller højere.
Sagen er alvorligere, end nogen
af de ansvarlige parter vil ind-
rømme. Danmark har sit store
ansvar. Det er os, der har indført
spiritus i Grønland. Det er os, der
har åbnet for kønssygdommene.
Det er os, der gennem formynderi
har frataget grønlænderne ansva-
ret for deres eget land. Derfor må
det være vor pligt at gøre en ind-
sats. Der er ingen tvivl om, at den
nuværende Grønlandsminister har
de alvorligste idealistiske hensig-
ter, men der er utvivlsomt stærke
økonomiske kræfter, der hindrer
ham i at tage fat med hård hånd.
Kræfter, for hvem profit tæller
mere end menneskeskæbner.
En vej til løsningen af de grøn-
landske problemer er selvsagt, at
vi nu gennem en hjemmestyre-
ordning giver grønlænderne mu-
lighed for at få så stor indflydel-
se på deres egne anliggender, at
de ikke mere kan undskylde sig
med, „at det ordner danskerne",
hver gang virkelig alvorlige ting
står på dagsordenen.
Og hvad gør Socialdemokratiet
egentligt? Så godt som alle poli-
tisk interesserede og ansvarsbe-
vidste grønlændere er mere eller
mindre kommunist-, VS- eller SF-
orinteret. Socialdemokratiet la-
der nemlig særdeles lidt komme
frem om, hvad man som part vil
gøre for det grønlandske folks
fremtid. For mere end et år siden
nedsatte vi i Socialdemokratiet i
Hovedstaden et Grønlands-udvalg
— som jeg i øvrigt selv er med-
lem af — og vi havde et møde og
besluttede at rette henvendelse til
Grønlænderforeningen. Vi fik vist
nok et negativt svar, men siden er
intet sket. Er det fordi grønlæn-
derne ingen tillid har til vort
ellers så ansvarsbevidste parti, el-
ler er det fordi vi simpelthen
ikke gider have med sagen at
gøre, fordi det ikke giver stemmer
til folketingsvalget at røre ved
noget ubehageligt og upopulært?
Det er på tide, at Socialdemo-
kratiet som parti viser sit ansigt
i Grønlands-problematikken. —
Trods Glistrups og Erhard Jakob-
sens kværulanterier, står vi alli-
gevel i det danske folks bevidst-
hed som det parti, der til enhver
tid tager vort ansvar alvorligt.
Måtte vi nyde den samme tillid
hos grønlænderne. Gør noget ved
det!
Simon Jiirgensen,
København.
pAmiut
Arbejdsmarkedskonsulent
Til kommunekontoret i Frederikshåb søges til snarlig til-
trædelse arbe j dsmarkedskonsulent.
Du skal deltage i det daglige arbejde ved arbejdsformid-
ling, erhvervsvejledning og bistå i revaliderings- og om-
skolingsspørgsmål.
Ansøgere, der er kontoruddannet, hjemmehørende i Grøn-
land, og med kendskab til arbejdet fra tidligere beskæftigelse
vil blive foretrukket.
Du må endvidere være i besiddelse af gode samarbejds-
evner og lyst til at tage selvstændige initiativer.
Vi kan tilbyde gode kontorfaciliteter.
Bolig kan anvises for hvilken der betales boligbidrag efter
gældende regler.
Rimelige rejseudgifter betales af kommunen.
Stillingen aflønnes i henhold til den grønlandske tjeneste-
mandslovs lønramme 20, begyndelses- og slutløn andrager
for tiden h.h.v. kr. 5.432,16 og kr. 6.303,41 mdl.
Kommunen har meget høj beskæftigelsesgrad og der ar-
bejdes ihærdigt for at skabe nye arbejdspladser i byen. Der
er således tale om et alsidigt og spændende job.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kom-
munekontoret.
Ansøgng indeholdende oplysninger om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse samt anbefalinger m. v. indsendes se-
nest 28. juli 1977.
PAMIUT KOMMUNE
Postbox 93
3940 Frederikshåb
26
iluagtitsineK-
autdlamertarpoK
Otto Monslediinit.
— tåussumame nalungilå margarina
KaKugo sujatsinigssamut nåmalersartoK,
serpaligane, tamatigutdle igdlingnar-
tunik sujatsissutaussardlune.
Kunsten at lykkes
starter med
Otto Mønsted.
— som viser, hvornår den er stege klar,
ikke sprutter ad Dem og gi’r Dem
lækker gyldenbrun stegning hver gang.
Er vi ligeglade
med Grønland