Atuagagdliutit - 21.07.1977, Qupperneq 31

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
De lærerstuderende, der netop er dimitteret fra Grønlands Seminarium, skar for et par år siden lin-
oleums tryk til en postkort-serie. Formålet var at skaffe penge til ungdomsarbejdet i Grønland, idet
overskuddet fra salget af kortene skulle gå ubeskå et til dette arbejde. Der blev udvalgt ialt 12 kort,
som blev solgt i Nuuk, Kangerdlugssua« og Nars'arssuaK. Nu udvides salget af kortene, idet det vil
blive muligt at købe dem i KGHs butikker rundt om på kysten i den kommende til.
tiliautiligssuit
itigartmeKarput
Kalåtdlit-nunåta kigssaviarssue
atorneKåsåput arabiamiut uliauti-
ligssuit Kavdlunåt-nunånut inug-
siarnersungortiniarniardlugit.
taima isumaKarpoK nunanut
avdlanut ministereKarfik, tamatu-
munåkut Kalåtdlit-nunåta mini-
stereKarfianik akerdlerissuteKa-
lersoic.
Arabiame nålagauvfiarKane pe-
Katigir.gne uliautiligssuit Kinute-
Kåumingne „Kalåtdlit-nunåne mi-
nisteriunermut" Kåtiguliorsima-
s>sutie KinuteKarsimåput autdlar-
Kåumut kigssaviarssungnik nulia-
ringnik pingasunik piumavdlutik.
nunanut avdlanut ministereKar-
fiup KinuteKaut téuna akueriu-
niasimavå, ilåtigut niuvernermut
tungassut pivdlugit åmalo nunat
uliamik niorKuteKartut inugsiar-
nerfigiumavdlugit.
kigssaviarssuk ukiune amerdla-
sune erKigsisimatitausimavoK å-
malo nunanut avdlanut autdlar-
terKussåungitdlutnarpoK. taimåi-
tumik Kalåtdlit-nunåta ministe-
reKarfiata tingmissanik ilisimatut
isumasiorérsimavdlugit kigssavi-
arssungnik autdlartitsinigssamik
erKarsaut itigartisimavå. nunanut
avdlanut ministereKarfik påsiti-
neKarsimavoK Kalåtdlit-nunåne
kigssaviarssuit kingugdlit niuver-
nermut nålagkersuinermutdlo so-
xutigissat pissutigalugit avguau-
tileraluaråine agsorssuaK nipitu-
liutaullsassoK.
■IfniartitsissugssaileKi-
neK ukiortut måsaoK
atuartut Danmarkiliartartut a-
merdlisineKarnerisigut, klassit i-
laisa atautsimut katinerisigut Ka-
låtdlit-nunånilo iliniartut ilaisa
nugternerisigut sujcrna 1976/77-
me iliniartitsissugssaKarniarner-
tut månåkut. iliniartitsissugssa-
karniarneK InåsassoK Kalåtdlit-
nunåne skoledirektione isumaKar-
Pok.
ukiume Kångiutume misiligtag-
kaf tungavigalugit, ukiorme atu-
arlitsineK iliniartitsissut sulingi-
lårnerånit sunertiassuararssusi-
mangmat, skoledirektione aulaja-
ngersimavoK, iliniartitsissut pi-
ssugssanut atuarfiup avatånitunut
PeKataunigssamut sulingivfeKar-
sinaunerat. migdlilerniardlugo. a-
tualerKingnigssame sordlo timer-
ssornerrnut atatitdlugo iliniartitsi-
ssut sulingivfeKarsinaunerat su-
jornatigutut ilimagineKarsinåuså-
ngilaK.
kigutilerissoKarnikut
pfssLrtsit prtsåungitsut
Manitsup kommunalbestyrelsiata
nunanarfingme Kangåmiune nu-
naKarfingmut sujunersuissunit o-
KaloKatiglssutigssiaussoK nuna-
Karfingme mérKanut inersimassu-
nutdlo kigutilerissoKarnermik i-
maKartoK perKingnigssaK pivdlu-
go udvalgimut ingerdlateririgsi-
mavå.
Kangåmiune kigutilerissoKar-
nermut tungatitdlugo pissutsit
Pitséungitdlat. nunaKarfingme
nåmagigtaitdliutigineKarpoK ki-
gutit nakorsånik nunaKarfingmut
akulikinerussumik tikitoKarneK
ajornera, taimåitumigdlc kigsau-
tigineKarpoK suliagssaK tåuna
kommunalbestyrelsip ingerdlati-
sagå.
kisiénile tåssa' apernut. tåuna
PerKingnigssaK pivdlugo udvalgi-
naut ingerdlaterKingneKarpoK.
Ludvig Augustussenip Kangå-
miunérsup ersserKigsarpå suliag-
ssaK tamåna nunaKarfingme su-
Junersuissune OKaloKatiglssutigi-
neKarmat mérKat atuartut kisi-
mik erKarsautigineKårigitsut å-
male inersimassut pineKardlutik.
Villy Styltsvigip oKautigå suli-
agssaK téuna perKingnigssaK piv-
dlugo udvalgimut sule pingårli-
nartussoK. oitarpoK kigutit nakor-
såta kigutit nakcrsåinik amerdla-
nerussunik atorfinigtitsissaria-
Karnermik ersserKigsainera ud-
valgip pingårtitariaKarå.
Kristian Salomcnsen CKarpoK:
kigutit nakcrsait Kancrdlunit a-
merdlatigissut igdloKarfingmut
pigaluarpata nunaKarfingnik isu-
magingningneK pitsaunerulerna-
viéngilaK. tamane taimåipoK, ta-
månalo ilåtigut pissuteKarunar-
poK atorfigdlit angatdlatåinik
pitsaussunik åma unuivfigssausi-
naussunik amigauteKamermik.
nåkutigivdluagagssaK
kalåtdlit arnat peKatigigfisa kå-
tuvfiata Kanigtukut Sisimiune a-
tautsimårssuarneréne peKataussut
OKauseKauteKardlutik pissortat
Kinuvigisimavait angnertuneru-
ssumik kalåtdlit sanålugaisa pit-
såussusiat nåkutigineKarKuvdlu-
go. CKauseKaut landsrådimut Ka-
låtdlit-nunånilo kommuneKarfit
kétuvfiånut ingerdlatineKarsima-
VOK.
OKauseKéume uparuarneKarpoK,
Kangerdlugssuarme takornariar-
pagssuit kalåtdlit sanålugåinik
pitsivigissartagårie niorKuteKar-
toKartarsimassoK pitsåungingåra-
mik kalåtdlit sanålugaisa issigi-
neKarnerånut akornutausinaussu-
nik.
atautsimérssuaKataussut åma
nuånaringilåt, nunane avdlane
kalåtdlit ilusiliait sanålugkanut
issuarneKartalersimangmata, tai-
måitumigdlo pissortat kajumig-
sårneKarput tamåna unigtiniar-
Kuvdlugo.
ugpernarsauteKarnig-
ssaK pissariaxartOK
inungnik isumagingningnerme
KutdlersaKarfik isumaKatigissute-
KarpoK agdlagkanik kaujatdlaisi-
taKåsavdlune, tåssanilo erssendg-
sarneKåsavdlune pissortatigortu-
mik ikiuineKartåsassoK aitsåt su-
livfigssarsiussissarfingmit agdla-
garserneKarsimagpat suliagssa-
KartitsineKångitsoK imalunit na-
korsaKarfingmit agdlagarserne-
Karsimagpat KinuteKartoK nåpau-
teKarnine ajoKuteKarninilunit
pivdlugc sulisinåungitsoK.
agdlagartamik taima itumik
ugpernarsautaussumik peKarto-
Kartinago inungnik isumaging-
ningnerme agdlagfit taimågdlåt
pigssaileKivdluinartunut ikiuisså-
såput, kaujatdlaisitame nutåme
agdlagsimavoK.
kaujatdlaisitamut nutåmut tå-
ssunga tunuliaKutauvoK pissorta-
tigortumik ikiorneKarnigssamut
tungavigisavdlugo maleruagag-
ssaK ilåtigut atornerdlungneKar-
talersimangmat una: KinuteKar-
toK nalerKutumik suliagssaKarti-
neKångitsoK.
ajunårtoK
aulisartOK 23-nik ukiulik Hansen
Ananiassen, SårdloK, K’aKortup
pigissåne, aulisartitdlune ajunår-
simavoK. umiatsiårKamine kisime
igssimatitdlune — takungnigtut
erKåne aulisarsimassut OKalugtu-
arnerat maligdlugo — tungmar-
nerdliorsimagunardlune tåsså-
ngåinaK avåmut ordlusimavoK.
takungnigtut erninavik ornigusi-
magaluarput Hansen Annanias-
senilo imånit KaKisimagaluardlu-
go, umarsarneKaraluarame umar-
sinausimångilaK.
KGH-p umiarssuartåg-
ssaisa sisamat sana-
nexarnerat
kinguartorpoK
— umiarssuil sisamat KGH-p a-
tugagssaisa sananeKarnigssånik
aulajangerneK åma kinguarter-
KingneKåsagunarpoK, KGH-me a-
ngatdlånermut tungassut pivdlu-
git pissortaussoK Niels Duysen ra-
dioavisimut taima nalunaerute-
KarpoK. umiarssualiorfingnit 12-
init umiarssuautileKatigingnitdlo
14-init neKerorutaussut junip 2-
ånut kigdleKartineKarKåraluar-
put, nålagkersuissutdle kinguar-
titsinigssamik KinuteKarsimåput.
ukiormåna aningaussat ukiuåne
nålagauvfiup sanågssanut ani-
ngaussartutigssai tamaisa atautsi-
mut påserKårumavait. neKeroru-
tinut nutåmik kigdligssaritineKar-
poK 1. september, månale ilima-
gineKalerérpoK åma tåussuma
kinguarterKingneKarnigsså. Niels
Duysen oKarpoK umiarssualiorfit
umiarssuautileKatigitdlo kinguar-
titsinigssamik KinuteKartut iluari-
simagåt. tåukualo sananeKarnig-
ssaisa aningaussat aulajangersi-
massut 155 millioner kr-rdluinau-
ssut sivnernagit akeKarnigssåt
KGH-me sule nautsorssutigine-
KarpoK.
Omkommet
Den 23-årige fisker Hansen An-
naniassen, SårdloK ved K’aKortoK,
er omkommet under fiskeri. Han
var alene ude i sin jolle, da han
— ifølge vidner, der fiskede et
stykke derfra — tilsyneladende
pludselig mistede fodfæstet og
faldt overbord. Vidnerne sejlede
straks til undsætning og fik Han-
sen Annaniassen op af vandet,
men alle genoplivningsforsøg var
forgæves.
Fiskeriinspektion
En udvidelse af Danmarks fiskeri-
inspektion, som skal gennemføres
over en fem-årig periode, vil med-
føre driftsudgifter på ca. 66,8 mil-
lioner kroner årligt, og materiel-
investeringer for ialt 271 millio-
ner kroner, fremgårdet af en an-
søgning fra forsvarsminister Orla
Møller til folketingets finansud-
valg. Samtidig har fiskeriminister
Svend Jacobsen søgt udvalgets til-
slutning til at måtte bruge cirka
2,8 millioner kroner årligt til den
udvidede fiskerikontrol, der lige
som udvidelsen af fiskeriinspek-
tionen er en konsekvens af 200
sømilegrænserne for dansk fiske-
riterritorium.
Det hedder i Orla Møllers an-
søgning, at fiskeriinspektionstje-
nesten skal tilrettelægges sådan,
at der indenfor de nye overvåg-
ningsområder opnås mindst sam-
me grad af effektivitet, som in-
denfor 12 sømilegrænserne. Skal
denne opgave løses, kræves for
Grønlands vedkommende et til to
inspektionsskibe med helikopter,
tre inspektionskuttere og et fly
med cirka 1.000 flyvetimer årligt.
For Færøerne kræves et til to
inspektionsskibe med helikopter,
en inspektionskutter og et fly med
cirka 800 flyvetimer årligt.
ugtortaineK
éssiliornerdlo
igdlersorneKarnigssamut ministe-
re Orla Møller aningaussanik a-
kuerssissartunut KinuteKarsima-
vok akuerineKarKUvdlugo, Geo-
dætisk Institutip aningaussat 7,5
mili. kr. atusagai Kalåtdlit-nunå-
ne ugtortaivdlunilo åssiliornigssa-
mut. atortut månamut pigineKar-
tut pingårtumik Tunume kuku-
nilerujugssusimåput åmalo månå-
kumut nalerKukungnaersimav-
dlutik, Orla Møller OKarpoK.
kalåtdlinut 144-nut
igdlugssat 18-it
Ikastip byrådiata ingmikut itu-
mik atautsiminermine isumaKati-
gissutigisimavå igdlo nerissaKar-
figissagssaK iliniartunut inigssaic
Ikastime niuvernermik iliniar-
fingmut stassugssaK sanatisav-
dlugo, téunalo 18-inik igdlutaKå-
sassoK. sanågssat 9 millioner kr-t
migssåine akeKésåput. igdlume a-
tautsime kalåtdlit inusugtut arfi-
neK-pingasut najugaKåsåput, ig-
dlulo atauseK 450.000 kr-t mig-
sséine akeKåsaoK.
Attest nødvendig
Arbejds- og Socialdirektionen
har vedtaget et cirkulære, der
indskærper, at der kun kan ud-
betales behovsvurderet offentlig
hjælp, hvis der fra arbejdsmar-
kedskontoret er attest på, at ar-
bejde ikke kan skaffes, eller attest
fra sundhedsvæsenet på, at an-
søgerens helbred ikke gør ham/
hende arbejdsegnet.
Foreligger der ingen attest, må
socialkontorerne kun udbetale
trangsbestemt hjælp, hedder det
i det ny cirkulære.
Baggrunden for dette ny cir-
kulære er, at reglen om, at en
forudsætning for udbetaling af
hjælp fra det offentlige er, at der
ikke kan skaffes ansøgeren pas-
sende arbejde, ikke altid har væ-
ret opfyldt.
Opmåling og
kortlægning
Forsvarsminister Orla Møller sø-
ger finansudvalgets tilslutning til,
at Geodætisk Institut anvender
7,5 millioner kroner til opmålings-
og kortlægningsopgaver i Grøn-
land.
Det eksisterende materiale for
især Nordgrønland er behæftet
med betydelige fejl og er ganske
utidssvarende, oplyser Orla Møl-
ler.
Ønsker udsættelse
Nuuk kommunalbestyrelse har
vedtaget at gå ind for en udsky-
delse af hjemmestyrets indførelse
til 1981. Det vil sige en udskydel-
se på to år i forhold til den plan-
lagte indførelse af hjemmestyre
1. maj 1979.
To andre kommunalbestyrelser
har også taget stilling til datoen
for indførelse af det kommende
hjemmestyre. Det er Nanortalik
og Ausiait, der begge går ind for
datoen 1. maj 1979.
Dårlig tandpleje-
situation
ManitsoK kommunalbestyrelse
har henvist et oplæg fra bygde-
rådet i bygden Kangåmiut til
drøftelse af tandplejesituationen
tor børn og voksne i bygden til
sundhedsudvalget.
Tandplejesituationen i Kangå-
miut er dårlig. I bygden er man
utilfreds med, at der ikke finder
hyppigere tandlægebesøg sted i
bygden, og man ønskede derfor,
at kommunalbestyrelsen tog sa-
gen op
Men spørgsmålet blev altså
henvist til sundhedsudvalget.
Ludvig Augustussen fra Kangå-
miut understregede, at da man
drøftede sagen i bygderådet,
tænkte man ikke alene på skole-
børnene, men også på den voksne
befolkning.
Villy Styltsvig, ManitsoK, fandt
at sagen stadig var aktuel for
sundhedsudvalget. Han sagde, at
udvalget må lægge vægt på tand-
lægens understregning af, at man
må ansætte flere tandlæger.
Kristian Salomonsen sagde: Li-
gegyldigt hvor mange tandlæger
man får til byen, vil serviceni-
veauet ikke blive bedre for byg-
derne. Dette gør sig gældende
indenfor alle instanser, og det
hænger måske sammen med, at
man mangler gode institutions-
både plus overnatningsmulighe-
der.
31