Atuagagdliutit - 10.11.1977, Blaðsíða 6

GODTHÅB
ELEKTROVÆRKSTED
v. M. TROLLE . POSTBOX 38 . 3900 GODTHÅB
GR/4002
Kursisterne mener, at de som forsøgskaniner har
krav på et opsamlingskursus inden et år. Kursus-
ledelsen støtter dem.
21 danskere har med succes gen-
nemført et intensivt kursus i grønlan-
dsk sprog og kultur på Knud
Rasmussens Højskole i Sisimiut.
Kurset varede ti uger.
Ingen af deltagerne kan imidlertid
tale grønlandsk. Ikke fuldkomment i
al fald. Men alle har fået et virkelig
godt grundlag at bygge videre på. I
kursisternes enstemmige kur-
suskritik skriver de, at et intensivt
kursus i stort set denne form bør in-
stitutioneres. Kursisterne er nemlig
enige om, at sådanne kurser er den
eneste måde, man kan komme i gang
på, hvis man vil lære grønlandsk.
Der kan skaffes penge
AG har talt med skoledirektør John
Jensen, der også mener, at disse kur-
ser bør fortsætte. Og jeg tror, det må
være muligt at skaffe pengene til det,
siger John Jensen. — Det netop af-
sluttede kursus er betalt af EF-
midler, og jeg kan ikke se nogen
grund til, at der skulle være tale om
et en-gangstilskud — slet ikke når
det nu viser sig, at kurset i Sisimiut
varen succes.
Og ifølge mange kursister, så var
det en succes. Men det var det første
kursus af sin art og som sådan et
eksperiment. Der er begået fejl, og
der har været en hel del mangler.
Derfor mener kursisterne, at der ab-
solut må tilbydes dem et op-
samlingskursus inden et år.
Kursus-leder Keld Thor Pedersen
er helt enig med kursisterne med
hensyn til et opsamlingskursus. Vi
kan fylde mange huller, men vi kan
også fra pædagogiske side få
mulighed for at vurdere ind-
læringsdybden.
Længere kursus
Keld Thor Pedersen mener, at den
mest afgørende fejl var, at kurset var
for kort. — Vi havde ikke tid til
nogen ordentlig afpudsning, siger
han, — ingen tid til at lade stoffet
bundfælde sig.
Jeg sammenligner ofte kursus med
den boligblok, man var ved at opføre
i nærheden af højskolen i Sisimiut.
Da vi kom 15. august, var der ingen-
ting, men i dag står der altså et hus
— og det ser næsten færdigt ud. Men
det mangler taget. Kun spærene er
rejst. — Og sådan er det også med
vores sprogkursus. Vi mangler af-
slutningen.
— Derfor er det helt nødvendigt at
forlænge kursus fra 10 til 15 uger. Så
har vi også tid til f.eks. at sende kur-
sisterne på »græs« — evt. som kiv-
fakker — i rent grønlandsk-sprogede
familier. Det ville give en
sprogtræning, en rutine som vi ikke
har mulighed for i dag.
Også kursisterne mener, at der
har været for lidt tid til det meget
omfattende stof, men de er
betænkelige ved at anbefale 15 uger.
De familiemæssige og menneskelige
afsavn kan føre en række problemer
med sig, mener kursisterne, og de
anbefaler i steder 12 uger. Kur-
sisterne mener, at de to ekstra uger
skal bruges til at »fordøje« stoffet og
få det til at hænge lidt bedre fast.
Keld Thor Pedersen tror ikke, det
MINI GOLF amitsoK, takuminartoK
taimak ilimanarane
mamamik ulivkårpoK
vil føre særlige problemer med sig at
forlænge kursus til 15 uger. Han fin-
der det tvært imod forbavsende, i
hvor høj grad folk er i stand til at un-
dvære deres familie.
Skoledirektør John Jensen siger,
at det vil være forbundet med
praktiske vanskeligheder at forlænge
kurset til 15 uger. — Allerede nu er
det umuligt at frigøre f.eks. lærere
til bare de ti uger, kurset har varet i
år. Jeg tror, at det vil blive betydeligt
lettere, hvis man kappede kur-
susforløbet over i to dele. Det er let-
ter at frigøre folk — og altså især
lærere — i to kortere perioder, siger
skoledirektøren.
Ikke tid nok til lærerne
Men det kræver formentlig endnu
større forberedelse. Keld Thor
Pedersen siger om det, at han og
hans lærekollega, Lars Kristoffersen
formentlig ikke har været gode nok.
— Dermed mener jeg naturligvis
ikke, at vi ikke er dygtige nok, men
at vi ikke har haft tid og ressourcer
nok til at imødekomme alle behov,
som viste sig at opstå i kur-
susforløbet.
Vi har ikke haft tid nok til at for-
berede kursus. Vi har ikke i kur-
susperioden haft tid til at producere
de ekstra øvelsesstykker, som der
viste sig at være behov for. Vi har
ikke haft tid til en mere detailleret
udarbejdet samtaleundervisning,
m.m. Vi håber naturligvis, at
situationen vil være en anden på
senere kurser. En af måderne er at
tage endnu en lærer med, en lærer,
der skal kunne tage sig af lektie-
hjælp, og som kan støtte i un-
dervisningen i akutte situationer.
Flere kurser
AG til Keld Thor Pedersen: — Hvad
skal der ske med disse kurser i frem-
tiden?
— Ja for mig er det klart, at ingen
dansker sendes til Grønland uden
først at have gennemgået et sådant
kursus. Og det er ligeså klart for
mig, at alle danske i Grønland skal
have det tilbud.
AG til skoledirektør John Jensen:
— Kan der etableres en skole, som
kan tilfredsstille et sådant behov?
— Ja det kan der, hvis der kan
skaffes millioner nok til det. Og jeg
kan godt se, at der er behov for det.
Men jeg tror også, at man kan
tilbyde et kursusprogram med ud-
Den slanke, elegante MINI GOLF
har større nydelse end man
skulle tro der var
plads til
Flere fornavne
ventes godkendt
Kirkeministeriet er indstillet på
at gennemføre en mere smidig
praksis m. h. t. godkendelse af
grønlandske fornavne ved dåb i
Grønland. Hidtil har kirkemini-
steriet alene efter indstilling fra
landsprovsten skullet godkende
nye navne, som ikke står i den
godkendte liste over grønlandske
fornavne. Nu har man mulighed
for at forelægge navnet for det
grønlandske sprog- og retskriv-
ningsudvalg, som kan træffe af-
gørelsen og senere få den formelt
godkendt af kirkeministeriet, op-
lyste landsprovst Jens Chr. Chem-
nitz i præstekonventet i Nuuk.
Sprog- og retskrivningsudval
get skal i øvrigt — sammen med
grønlandske præster — tage stil-
ling til en ny praksis m. h. t. grøn-
landske fornavne. Hidtil har de
kirkelige myndigheder ikke kun-
net anerkende den grønlandske
omskrivning af visse danske nav-
ne, f. eks. Faré for Frederik, Ju-
lut for Jørgen, Kali for Karl.
Drøftelserne i sprog- og ret-
skrivningsudvalget vil sandsyn-
ligvis resultere i, at man vil ind-
føre en del af disse meget almin-
deligt brugte navne på den god-
kendte liste over grønlandske for-
navne. Man skal samtidig tage
stilling til brug af stavemåde ef-
ter den ny retskrivning.
Kursusertut — åjuko ilait oKautsinut laboratoriame — nangerxigtariaKar-
sorlput ukioK Kångiutfnago. kursuseKartitsissut isumaKatåuput.
Kursisterne — her er nogle i sproglaboratoriet — ønsker et opsamlings-
kursus inden et år. Kursusledelsen støtter det.
mærket slagkraft i den dansk-
talende del af befolkningen uden
med et samme at opføre en skole til,
mange millioner. Vi kan godt gen-
nemføre tre-fire intensive sprogkur-
ser om året i de allerede eksisterende
uddannelsesinstitutioner i Grønland.
Tilfreds
AG spurgte Keld Thor Pedersen, om
han var tilfreds med de resultater,
kursisterne har opnået.
Absolut! Og det gode resultat
skyldes ikke mindst kursisternes fan-
tastiske motivation med hensyn til at
lære grønlandsk. De har jo slidt i det
8-10 timer i døgnet med virkelig kon-
centreret indlæringsarbejde.
Alligevel må vi altså erkende, at vi
ikke har lært folk at tale grønlandsk
på disse 10 uger. Det kan heller ikke
lade sig gøre. Men vi har gjort kur-
sisterne ret sikre i de strukturer der
binder sproget sammen.
Jeg ved godt, at vi heller ikke kan
lære nogen at tale grønlandsk på 15
uger — selvom det vil give meget
større rutine i grønlandsk sprog-
brug. Men efter 15 uger vil jeg vove
den påstand, at kursisterne kan glide
forholdsvis ubesværet ind i en
grønlandsk sammenhæng. -den.
Grønlandsk-kursus
blev en succes
6