Atuagagdliutit - 10.11.1977, Síða 20

landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands
Landsrådet vil nu føre en
målbevidst fiskeripolitik
Landsrådet vil føre en målbevidst
politik for at sikre, at grønland-
ske fiskere og fartøjer skal hjem-
bringe så stor en del af de totale
tilladte fangstmængder som mu-
ligt.
I den forbindelse vil landsrådet
derfor
1. tage initiativ til en langsigtet
planlægning, hvor de enkelte fi-
skearters ydeevne, fangstmetoder,
forarbejdningsmuligheder og
salgsmuligheder kortlægges.
2. tage initiativ til udarbejdelse
af alternative investeringsplaner.
3. afgive en principerklæring
om, at rådet vil søge de nødven-
dige midler tilvejebragt over
landskassens budgetter i det om-
fang, disse ikke vil kunne stilles
til rådighed indenfor statens an-
lægsbudget.
Dette vedtog landsrådet under
redegørelsen for fiskeriet i 1977
og forslag til fiskeriforanstaltnin-
ger i 1978.
De kommende fiskeriforhand-
linger vil af landsrådets forhand-
lere søges gennemført i overens-
stemmelse med et 10 punkts op-
Of fidelt
Under 6. oktober 1977 er følgende
optaget i Aktieselskabs-registeret,
Afdelingen for Anpartsselskaber:
„OLE M. LINGS, JULIANEHÅB
ApS“, hvis hjemsted er NarssaK
kommune. Postadresse NarssaK,
Grønland, Grønland. Selskabets
vedtægter er af 15. februar og 23.
august 1977. Formålet er at drive
detailhandel. Indskudskapitalen er
100.000 kr. fuldt indbetalt i værdi-
er, fordelt i anparter på 500 kr. og
multipla heraf. Hvert anpartsbe-
løb på 500 kr. giver 1 stemme. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev. Stiftere
er: Købmand Ole Mylliin Lings,
NarssaK, Grønland. Direktion:-
Nævnte Ole Mylliin Lings. Selska-
bet tegnes af en direktør alene.
Selskabets revisor: Revisor Lars
Johnsen, Postboks 91, Julianehåb,
Grønland. Selskabets regnskabsår
er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 19. oktober 1977
læg, som rådet vedtog under fi-
skeridebatten. De 10 punkter er:
1. Landsrådet vil tilstræbe at
finde frem til en endeligt aftalt
fiskeriordning for 1978 inden ud-
gangen af 1977, så man undgår
de mange midlertidige ordninger,
der i år har skabt en hel del pro-
blemer for det grønlandske fi-
skeri.
2. Landsrådet fastholder sit
hidtidige forslag om, at alt ikke-
grønlandsk torskefiskeri forbydes
i 1978. Baggrunden er, at biolo-
gerne har anbefalet, at torske-
fangsten sættes så lavt som mu-
ligt næste år af hensyn til en
genopbygning af bestanden.
3. Der skal anlægges en meget
forsigtig vurdering ved fastsæt-
telsen af den totalt tilladte
fangstmængde af rejer næste år.
Det skyldes, at der er stor usik-
kerhed om, hvor stor en befisk-
ning, rejebestanden kan tåle.
4. Laksefiskeriet ved Grønland
skal fortsat forbeholdes grøn-
landske fiskere. ICNAF-aftalen
bortfalder og samtidig hermed
den hidtidige lakseaftale. Lands-
rådet ønsker derfor en forøgelse
af den grønlandske laksekvote.
5. Med hensyn til hellefisk og
skolæst er der næppe nogen stør-
re grønlandsk interesse udenfor
den grønlandske reserverede zo-
ne på 12 sømil i dag. Men lands-
rådet mener, interessen hurtigt
kan komme med det nuværende
trawlerprogram.
6. Det skal overvejes, om rød-
fisken skal kvoteres.
7. Det skal overvejes, om der
alene bør gives tilladelse til dan-
ske fiskere til forsøgsfiskeri efter
tobis og angmagssat til fiskemel
i 1978, indtil det er nærmere kon-
stateret, hvorvidt et sådant fiske-
ri vil have konsekvenser for de
øvrige fiskebestande.
8. Landsrådet ønsker, at fangst
efter sæler og hvaler forbeholdes
den grønlandske befolkning.
9. Torskebestanden ved Øst-
grønland ønskes forbeholdt grøn-
landske fiskere. Baggrunden er,
at torskebestanden ved Sydøst-
grønland må ses i sammenhæng
med bestanden ved Vestgrønland
og Island.
10. Man vil under de videre fi-
skeriforhandlinger være opmærk-
som på, hvorvidt det vil være
nødvendigt at indføre særlige
frednings- eller bevaringsmæssi-
ge foranstaltninger vedrørende
torsken.
KNAPP-formanden Niels Carlo
Heilmann gik bl. a. kraftigt ind
for en forøget laksekvote: — Det
har jo vist sig, at der er masser
af laks, og at der ikke er tegn
på, at laksekvoten er dalende.
Han advarede imod at tillade for
stort fremmedfiskeri af helle-
fisk, fordi der er stigende inter-
esse for dette fiskeri fra grøn-
landsk side.
Med hensyn til danske fiskeres
ønsker om tobis og angmagssat-
fangst sagde han, at KNAPP hav-
de støttet et sådant forsøgsfiskeri,
fordi KNAPP ønsker flere alter-
nativer hvad fiskearter angår for
de grønlandske fiskere. — Men
i den senere tid er vi fra med-
lemmer blevet advaret om ikke
at støtte for meget, før vi kender
konsekvenserne af et sådant fi-
skeri, fortsatte han og tilføjede:
— Angmagssat og tobis er meget
vigtigt fødeemne for andre fiske-
arter og havdyr. Derfor må vi
være forsigtige og ikke give grønt
lys, før vi kender konsekvenser-
ne.
Nikolaj Karlsen sagde bl. a., at
en udbygning af grønlandsk fi-
skeri betyder store opgaver, der
skal løses. — Vi har gang på gang
denne sommer set, at fiskerian-
læggene ikke har kapacitet nok,
sagde han. Produktionen af tørret
fisk har gennem de seneste år
haft vanskelige kår, og der ligger
store lagre. — Hvis produktionen
Husholdningsfagskolen i Julianehåb søger elever til specialkurser inden for
køkken- og vaskerilinierne i den husholdningsfaglige uddannelse.
Specialkurserne starter den 9. januar 1978, og man kan vælge mellem Vaskerilinien og Køkken-
linien. Kurserne strækker sig over 12 uger og slutter dermed omkring 1. maj. Inden for de to spe-
ciallinier bliver eleverne undervist både teoretisk og praktisk i en række fag, der er nødvendige at
have kendskab til, når man efter endt uddannelse skal ud på arbejdsmarkedet.
Til specialkurserne optages kun elever, der har gennemgået grundkursus,
eller som tidligere har gennemgået Husholdningsfagskolens almene 10
måneders kursus. Husholdningsprægede kurser i Danmark kan eventuelt
godkendes som grundlag for optagelse.
Uddannelsen på Husholdningsfagskolen i Julianehåb er opdelt i 4 led:
Ansøgning om optagelse til specialkurserne udløber den 25. nov. 1977.
Yderligere oplysninger om uddannelsen, de økonomiske støttemuligheder m.v. kan fås ved henven-
delse til kommunens arbejdsmarkedskontor. Spørg efter pjecen om Husholdningsfagskolen i Julia-
nøhåb
Uddannelsesinspektøren 2. nov. 1977
månamit anguniagaKartumik politikeKartoKalisaoK KularKérniardlugo, ka-
låtdlit aulisartuisa angatdlataisalo pissagssatut amerdlåssusiliuneKarsima-
ssut ilait sapingisamik tamåt amerdlanerpåt pissarissarniåsangmatigit.
Der skal nu føres en målbevidst politik for at sikre, at grønlandske fiske-
re og fartøjer hjembringer så stor en del af de totale tilladte fangst-
mængder som muligt.
(Foto/åss.: Ebbe Mortensen, K’eKertarssuaK).
af tørfisk standser på grund af
for vanskelig afsætning, må man
overveje hvilke konsekvenser, det
har — især for de små fiskere,
sagde Nikolaj Karlsen og under-
stregede: — Derfor bør man un-
dersøge, hvordan KGHs fiskeri-
anlæg kan udbygges, så de er
mere egnede til at lave andre
produkter, end dem, vi kender i
dag.
Lamik Møller gik bl. a. stærkt
ind for en kvotering af rødfisken.
— Den seneste tids fiskeri har
vist, at rødfisken er blevet min-
dre og mindre og sværere og svæ-
rere at fange, sagde han.
Landsrådets Siumut-gruppe,
hvis talsmand var Jonathan
Motzfeldt, gik ind for en for-
højelse af laksekvoten og en kvo-
tering af rødfisken. Om eventuelt
angmagssat- og tobis-fiskeri til
fiskemel sagde han, at stilling-
tagen forudsætter er klar, biolo-
gisk vurdering.
Otto Steenholdt gik også ind
for en forøgelse af laksekvoten.
Om hellefisk, skolæst, rødfisk
samt angmagssat og tobis, som
fremmede fiskere er interesseret
i, sagde han: — Vi må undersøge
om vi ikke selv kan fiske disse
fisk og sælge dem til interesse-
rede lande.
Han var utilfreds med, at der
fra visse kredse i Grønland var
givet støtte til Alaska-eskimoer-
nes forsøg på fortsat at få lov
til at fange Grønlands-hvalen. —
Vi har udadtil sagt, at vi vil være
med i de verdensomspændende
fredningsregler. Og hvis vi ikke
vil være med, bliver vore varer
boykottet, sagde han.
Jørgen Olsen gik ind for kvo-
tering af rødfisken og sagde i øv-
rigt, at det er som om, de frem-
mede trawlere fisker andre fiske-
arter, end de opgiver.
Hendrik Nielsen foreslog, at
man i Grønland indfører samme
ordning for laksefiskeriet som i
Canada. — I stedet for at man må
fange så og så mange tons, må
der fanges indenfor en bestemt
periode — f. eks. 3 måneder, sag-
de han. På den måde har cana-
diske fiskere fanget næsten dob-
belt så mange laks som de grøn-
landske fiskere.
Konrad Steenholdt var ligesom
Jørgen Olsen overbevist om, at
de fremmede fiskere fanger an-
dre arter end de opgiver. Han
syntes ikke, man med det samme
skulle sige ja til tobis- og ang-
magssat-fiskeriet. — Vi må sikre
os, at det også giver beskæftigelse
i land, sagde han.
Bendt Frederiksen viderebragte
en anmodning fra Upernavik
kommunalbestyrelse om inspek-
tion i de nordgrønlandske farvan-
de, fordi der af og til bliver ob-
serveret fremmede fartøjer her,
hvor fiskeri er forbudt.
Niels Carlo Heilmann sagde til
Otto Steenholdt, at total-fredning
af Grønlands-hvalen ville betyde
mangel på kød for Alaska-eski-
moerne, og at fangsten udeluk-
kende sker fra konebåd. — Vi
må tage i betragtning, hvilken
skade for Alaska-eskimoerne en
total-fredning vil være, og der-
for anbefaler jeg, at vi udtryk-
ker ønske om særordning ved
hvalkommissionens næste møde,
sagde Niels Carlo Heilmann og
tilføjede: Der er ikke tale om
rovfangst, men om nødvendig
kødtilførsel.
Hendrik Nielsens forslag om
ændrede bestemmelser for lak-
sefiskeriet mente han var anbe-
falelsesværdigt.
b.
atuartunut
angerdlarsimassunut
tapTssut'rt
landsrådip månåkut ilerKorerKU-
ssaK aulajangerpå atuartut anger-
dlarsimavfingmingne najugaKar-
dlutik 8., 9., 10. åma 11. klassime
atuartut tapivfigineKartarnigsså-
nik.
1. januar 1978 autdlarnerfiga-
lugo ukiumut 4.000 kr. anguv-
dlugit tuniuneKartalisåput atuar-
tunut ukiut Kulit arKaniligssåtdlo
atuartunut, tauvalc ukiut arfineK
pingajugssåt Kulingiluagssåtdlo a-
tuartunut 1.500 tikitdlugit.
atuartut tamåkissumik tapivfi-
gineKarsinaunerat angajoricåt Ka-
noK aningaussarsiaicartigissusiata
aulajangertåsavå. angajorKåj ani-
ngaussarsiaisa 50.000 kr. inorå-
ngåssuk ulivkårtumik tunissine-
KartåsaoK, kisiånile tapissut mig-
dliartortineKartåsavdlune anga-
jorkåt isertitait amerdliartortit-
dlugit. angajorkåt isertitait 80.000
kr-ugpat sivneKardlutigdlunlt
tauva tapissuteKartoKartåsångi-
lak.
åncigssussineK ukioK måna atu-
simagaluarpat aningaussartutai
katitdlutik 4,8 miil. kr-usimåsa-
galuarput. atuartunut ukiut Kuli-
ngåne arkarnånilo atuartunut ta-
pissutit nålagauvfingmit akiler-
neKartåsåput, nålagauvfiup tapi-
ssutit amerdlåssuserisagunagaisa
amerdlaKatånik landskassimut tu-
nissineragut. ukiut arfineK pinga-
juåne iculingiluanilo atuartunut
tapTssutit kommuneKarfiup naju-
gaKarfigissap akileratdlartåsavai
kingorna nålagauvfingmit lands-
kassimitdlo utertitsivigineKartar-
dlune.
20