Atuagagdliutit - 10.11.1977, Blaðsíða 15

ujarKanik pfnersausiorneK
periarfigssaKardluarpoK
nunavtine ujaraKarpoK kussanartorpagssuarnik ilua-
KutigineKåsassunik inugpagssuarnut akigssarsiorfiu-
lersmaussunik
ujarKanik silissinermik pemau-
taussumik kursuseKartOKésaoK åi-
pågo junime julimilunit Knud
Rasmussenip Højskoliane. kursu-
se åntigssuneKåsaoK suleKatigalu-
git pinersausiortoK Ove Dragsted,
nunavtine ujaragsiut misigssuiv-
fiat, erKumitsuliornermut iliniar-
fik Grafisk Værksted, ujarKanik
silissartoK Hugo Tuxen kisalo Si-
simiune højskole, aningaussaler-
sorniarneKarpoK inutigssarsiuti-
nik iliniartitsissarfik avKutigalu-
gc.
— peKataussugssat Kuliusåput,
pingårtumik sanålugtartut sine-
rissamit tamarminganérsut, høj-
skclip sujuligtaissua Karl Elias
Olsen CKarpoK AG-imut. sungiu-
saissugssax kalåtdlisut OKalugsi-
naussariaKarpoK. entarsautigine-
KarpoK martsime aprilimilunit
sungiusaissugssamik avalagtitsi-
ssoKåsassoK Kåumatit mardluk
kursuseKariartortitdlugo kultinik
sagfiortut højskoliånut. Sisimiune
kursuseKarnigssame peKataussug-
ssat uterunik nunarKatimingnik
iliniartitsiniåsåput ujarKanik si-
lissinermik.
Isukasianit ujarak
ujarKanik silissinermik kursuse-
KarnigssaK isumiuneKarpoK Kåu-
mat kingugdleK sanålugtartunik
kursuseKartitsinerme, tamatuma-
ne iliniartitsissuvdlutik Karl
Elias Olsen, Hugo Tuxen åma
Ove Dragsted. pinersausiortoK
Ove Dragsted tugtupitimik er-
dlingnartutut sarKumiusserKårtu-
vok. seminareKarnerme oKalug-
tuarpoK nunavta ujarainik piner-
sausiagssanik granatinik, jaspisi-
nik, agatinik, bjergkrystalinik
månesteninik avdlanigdlo.
Isuakasiane saviminigssaKar-
fiup erxåne navssårineKarsima-
vok ujarak pinersautigssaK soku-
tiginardluinartoK.
— ujarak tåuna kussanartoru-
jugssuvoK ilua alångialavdlune,
Ove Dragsted OKarpoK. kvartsip
ujarårartamininguinik katitigau-
vck. tåuko akornåniput tavtau-
ssårarpagssuit Korsuit chromip
Kivdlakiai. ujarxat taimåitut pi-
ngårtumik Indiame naluneKångit-
dlat angnertumik niorKusiorner-
mut tungaviuvdlutik.
Isukasiane ujarak KaKutigor-
dluinartuvoK, Ove Dragsted na-
ngigpoK. ujarak nangmineK Kali-
pauteKarpoK taimaingmatdlo av-
dlanisut taimåitutut Kalipauser-
tariaKarane. kisalo tupingnaKuti-
gå pingorsimanera imåinåungit-
scrujugssugame. imat sujugdler-
saviminigssap 2 milliarder tons ukiut 50 sivnerdlugit piagagssap saniati-
gut Isukasiata erKå peKarpoK nunarssQp Kalipåta pisoKaunerpåp amiå-
kuinik, tåssa ujarKanik Korsungnik kussanakissunik ilue alångilassunik.
måne takugssauvoK Isukasiane KåKaK saviminigssaKarfik sermerssGp
sinåne.
Foruden 2 milliarder tons jernmalm, der er nok til mere end 50 års bryd-
ning, rummer området ved Isukasia rester af jordens ældste skorpe. Det
er en meget smuk, grøn sten, som glitrer indvendig. Her ses malmbjerget
ved indlandsisens rand.
Gode muligheder for
smykkestensindustri
Det første kursus i stenslibning fin-
der sted næste år i juni eller juli på
Knud Rasmussens Højskole i
Sisimiut. Kurset bliver arrangeret i
et samarbejde mellem hofjuveler Ove
Dragsted, Grønlands Geologiske
Undersøgelse GGU, Grafisk
Værksted i Nuuk, stensliber Hugo
Tuxen og Højskolen i Sisimiut. Det
søges nu finansieret over er-
hvervsuddannelsen.
— Der bliver tale om 10 deltagere,
fortrinsvis husflidsproducenter, fra
hele kysten, siger højskoleforstander
Karl Elias Olsen til AG. Instruk-
tøren skal helst være grønlandsk-
sproget. Der er meningen at sende
vedkommende i marts eller april på
to måneders kursus på Guld-
smedehøjskolen i Danmark.
Deltagerne på kurset i Sisimiut skal
virke som instruktører, når de ven-
der hjem.
Stenene fra Isukasia
Planen om et stensliberkursus fødtes
i forrige måned, hvor Karl Elias
Olsen, Hugo Tuxen og Ove Dragsted
var lærere ved et seminar for
husflidsproducenter i Nuuk. Hof-
juveler Ove Dragsted lancerede i sin
tid den nye grønlandske smykkesten
tugtupit som ædelsten. På husflids-
seminariet fortalte han om andre
grønlandske smykkesten: granater,
jaspis, bjergkrystal, agat, safirin,
labradorit og månesten.
Ved malmbjerget i Isukasia er der
fundet en interessant smykkesten.
— Det er en meget smuk sten, som
glitrer indvendig, siger Ove
Dragsted. Det er en kvartsit, sam-
mensat af ganske små kvartskorn.
Ind imellem disse ligger mængder af
bittesmå grønne flager eller skæl af
chromglimmer. Sådanne sten kendes
navnlig fra Indien, hvor de danner
grundlaget for en omfattende kunst-
industri.
Stenen fra Isukasia er noget gan-
ske særligt, fortsætter Ove Dragsted.
Farven er ægte. Stenen skal ikke far-
ves, som man ofte gør med tilsvaren-
de stene fra andre forekomster. En-
delige har den en helt enestående
tilblivelseshistorie. Den er et
sediment, dannet på urhavets bund
og senere presset i vejret. Den hører
til den ældste jordskorpe, der er
bevaret. Alderen er bestemt til
omkring 3750 millioner år!
Bog om ædelstene
på grønlandsk
Der er stigende interessen for ud-
nyttelse af grønlandske smykkesten.
Tidligere højskoleforstander H. C.
Petersen var fornylig på foredrags-
turne langs kysten udsendt af GGU.
Under mødet i Nuuk efterlyste man
en grønlandsk bog om smykkesten.
Der var enighed om at sikre sig far-
veplancher af smykkesten, når en af
de danske bøger om emnet, f.eks.
Ove Dragsteds, skal genoptrykkes.
De skal så bruges som illustration til
en grønlandsproget bog om
ædelstene.
På mødet talte man også om frem-
skaffelse af råmaterialer i den kom-
mende smykkestensindustri.
Deltagerne mente, at det må være en
kommunalopgave at udstede ud-
nyttelsesret. Der blev også foreslået,
at mineloven bør ændres, således at
den almindelige borger får ret til at
deltage i jagten på mineraler og
ædelsten, som det er tilfældet i
Finland.
Fik 4000 kr. på kort tid
Der er efterhånden flere i Grønland,
som beskæftiger sig med fremstilling
af smykkesten. Mest kendte er de to
pensionister Bjørn Barfod i NarssaK
og Hans Johnsen i Nuuk. De har
begge værksteder.
Hans Johnsen fylder 80 til næste
år og har beskæftiget sig med
smykkesten siden 1968. På sit
værksted har han masser af smukke
sten, som han finder på fjeld og
strand.
— Jeg er selvlært, siger Hans
Johnsen. Min viden om sten ind-
skrænker sig kun til fire bøger om
emnet, men jeg bruger mine øjne,
når jeg færdes ude i naturen, og jeg
gør mine erfaringer, hvad savning og
slibning angår. Jeg har i flere år talt
om mulighederne inden for
smykkestensindustrien. Hvis det
bliver rigtig organiseret kan sten-
slibning blive et kærkomment bi-
erhverv i Grønland, hvor det er småt
med nye arbejdspladser. Der er
penge at hente i smykkestens-
fremstilling. Jeg skilter ikke med
min virksomhed, men af og til får jeg
besøg af turister. I sommer fik jeg
over 4000 kr. i løbet af ingen tid,
slutter Hans Johnsen.
Julut
Bjørn Barfod Narssame sutdlivingmine. ukiut sisamat matuma sujornagut
ujarKanik silississalerpoK uvdlumlkutdlo Narssap ujarai åssigfngitsut ku-
ssanaKissut pinersausiarissarpai.
Bjørn Barfod i sit værksted „Krydstalpaladset" i NarssaK. Han startede
for 4 år siden og fremstiller i dag dejlige smykker af 6 forskellige Nar-
ssaK-sten.
påt narKåne plngorsimavoK ki-
ngornalo tatineKardlune nuisi-
mavdlune. nunarssup Kalipåta a-
miåkussup pisoKaunerpåp ilagå,
oKautigineKarporme ukiunik 3750
milliuninik pisoKåussuseKartoKl
ujarxat erdlingnartut
kalåtdlisut atuagkiarilit
nunavtine ujarKanik pinersausi-
orneK soKutigineKaleriartuinar-
poK. højskolime sujuligtaissusi-
massoK H. C. Petersen Kanigtu-
kut sinerissame angalavoK oxa-
lugiaKåtårdlune ujaragsioxarfing-
mit autdlartitauvdlune. Nungme
atautsimititsinerane OKautigine-
KarpoK ujarKanik pinersautigssa-
nik atuagkiamik kalåtdlisumik a-
migauteKartoKartoK. isumaKati-
gingneKarpoK tamåkuninga atu-
agkiat Kavdlunåtut ilåt sordlo
Ove Dragstedip atuagkiå naxine-
Karxisagpat ujarxat assinginik
Kalipautilingordlugit naxitanik
pigssarsiniartoKåsassoK, ujarKanik
erdlingnartunik atuagkiagssamut
kalåtdlisumut åssiliartagssanik.
atautsiminerme åma oKatdlisi-
ginenarpoK ujarKanik pinersausi-
ortOKartalisagpat sanågssanik
pigssarsiniarnigssaK. pexataussut
isumaKarput ujarKanik piaisinau-
litaunermut agdlagartanik kom-
munit tuniussissartusassut. suju-
nersutigineKarportaoK augtitag-
ssanik tungassumik inatsit avdlå-
nguteKartariaKartoK inuinait åma
pisinautitaulersitdlugit augtitag-
ssanik ujarKanigdlo erdlingnartu-
nik ujardlernerme, sordlo Fin-
landime taimåitoK.
sivikitsuarKamik 4000 krunisissoK
ujarKanik pinersausiortartut nu-
navtine ardlaKalerput. ilisimane-
Kamerssarait soraerningorsima-
ssut mardluk Bjørn Barfod, Nar-
ssame åma Hans Johnsen Nung-
me. tåukc tamarmik pinersausi-
orfingnik sånaveKarput.
Hans Johnsen åipågo 80-ili-
ssugssauvoK ujarKanigdlo piner-
sausiornermik sangmissaKarsi-
mavdlune 1968-ip kingorna. såna-
viane ujarxanik kussanartorpag-
ssuaitarpoK Kåxane sigssamilo
navssårissartagainik.
— tåssa ingminut iliniartitarau-
nga, Hans Johnsen OKarpoK. u-
jarKanut tungassunik atuagautika
sisamat kisisa påsiniutigåka, a-
ngalaorångamale issika atordluar-
dlugit ujarKanik kussanartunik
ujardlertarpunga, masagtertar-
dlugit, taimailigångamik ujarxat
silineKardlutik pissusigssartik
patdlimortarmåssuk, nangminer-
dlo misiligtagkat avKutigalugit u-
jarKanik pilagtorneK silissinerdlo
sungiuniarsimavara.
ukiut ardlaKalerput OKalussår-
dlunga ujarKanik pmersausiome-
rup akigssarsiornermut KanoK i-
luaKutautigisinauneranik, nunav-
tine nutånik sulivfigssaileKinar-
tume. uvanga pinersausiortarnera
nivtarsautingitdluinarpara, takor-
nariatdle sumit tusarsimanerdlu-
tik ilånériardlutik pulaortarpå-
nga. aussaK sivikitsuarånguamik
4000 kr. sivnerdlugit pigssarsia-
råka, Hans Johnsen naggasivoK.
Julut.
HOLLY BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerineKartOK
ilivitsunik KåKortarialik
15