Atuagagdliutit - 10.11.1977, Blaðsíða 22

landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands
Børnene får endnu
ikke fem-dages uge
Men spørgsmålet skal tages op igen på Landsrådets
forårssamling.
Der bliver ikke indført fem-dages
uge for de grønlandske skoleele-
ver — og lærere — i denne om-
gang. Det var Konrad Steenholdt,
der havde foreslået en sådan ord-
ning indført, men han ændrede i
efterårssamlingen forslaget til, at
der i K’asigiånguit skulle gen-
nemføres en forsøgsordning med
fem-dages uge, da både forældre,
skolenævn og lærere her var ind-
stillet på et sådant forsøg.
Konrad Steenholdt sagde i sin
begrundelse, at i en tid, hvor fle-
re og flere forældre havde lør-
dagsfri, var der et stort ønske om
at være sammen med børnene i
to hele dage Mange forældre kla-
gede også over, at skolen nu om
dage fik mere og mere magt over
børnene.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz redegjorde for skoledirekti-
onens svar på denne henvendelse.
Der er principielt ikke noget til
hinder for, at der kan gennem-
føres en fem-dages uge, hvis det
årlige timetal for eleverne over-
holdes. Men det vil betyde, at der
bliver kortere ferier. Ordningen
vil også blive gjort vanskeligt på
grund af lærersituationen. Mange
elever har allerede nu timer sent
på dagen, og lærerne har sådan
set alle deres timer besat.
Skoledirektionen mente også, at
det var et uheldigt tidspunkt at
begynde at pille ved skolen på.
Skolevæsenet skal jo som noget
af det første ind under hjemme-
styret, og man mente, det var
bedre at vente til 1979 med æn-
dringer. Efter hjemmestyrets ind-
førelse vil det blive muligt for
hver enkelt kommune selv at ind-
føre ferieordmnger.
Nikolaj Karlsen mente ikke, at
det var nogen god ide med lør-
dagsfri, hvis sommerferien af den
grund ville blive kortere. — Bør-
nene får en længere skoledag, og
så kan de ikke hjælpe så meget
til derhjemme, mente han, og gik
altså ikke ind for en generel ind-
førelse af fem-dages-ugen.
Niels Carlo Heilmann mente
heller ikke, at det var godt med
lørdagsfri, hvis det gik ud over
sommerferien Her skal børnene
bl.a. hjælpe til ved fiskeriet. Jør-
gen Olsen mente, at man hellere
burde forlænge sommerferien, så
børnene i den lyse tid kunne sam-
le kræfter til det mørke halvår.
Jonathan Motzfeldt sagde, at tids-
punktet til at drøfte en ændring i
skolerne ikke var godt placeret
her før hjemmestyret. Han var ik-
ke sikker på, om det var et mas-
sivt ønske fra forældre og lærer-
organisationer. Det er en sag, der
bør undersøges meget nøje, men-
te han.
Otto Steenholdt kom med en
bemærkning om, at det ikke var
meningen, at børnene skulle mis-
bruges, og at man ikke skulle ta-
ge hensyn til, om fabrikkerne
havde brug for børnenes arbejds-
kraft i sommermånederne.
Men landsrådet vedtog, at man
skulle undersøge nærmere, hvor-
vidt der var ønske om fem-dages-
MUSI-CASSETTER
Forhandlere søges til Europas største udvalg af Musi-Casetter
i alle prisklasser. Levering omgående fra lager i København.
Skriv og forlang kataloger og prislister tilsendt.
FRODE HERLØV & CO
Industrihuset . Borgergade 14 . 1300 København K
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuput Torns Guld Karameller
TornT
uge, og cm man kunne starte
med en forsøgsby. Hele materialet
skulle så sendes til skoledirektio-
nen til udtalelse, og så vil spørgs-
målet blive genoptaget på forårs-
samlingen.
mh
sapåtip akuneranut uvdlut atuar-
fiussut avdlångusangfkatdlarput
aperKutdle landsrådip upernåmut atautsimlnigssåne
oKaluserineKarKisaoK.
Kalåtdlit-nunåne mérKat atuarfi-
ne atuartunut — iliniartitsissu-
nutdlo — sapåtip akuneranut uv-
dlune tatdlimane atuartarnigssaK
erKuneKångikatdlåsaoK. Konrad
Steenholdtip taimatut åndgssu-
ssinigssaK sujunersutigisimavå,
u.kiaK-månale atautsimmerme su-
junersutine avdlånguteKartipå i-
mailivdlugo, sapåtip akuneranut
uvdlune tatdlimane atuartarner-
mik K’asigiånguane misilineKå-
sassoK, angajorKåt, atuarfingnik
nåkutigingnigtutitat iliniartitsi-
ssutdlo tamånitut taimatut misi-
linigssamut ajoringningingmata.
Konrad Steenholdt pissutenar-
titsinermine oKarpoK ukiune a-
ngajoriråt amerdliartuinartut ar-
finingornikut sulingivfigissåine
méi'Kat uvdlune iluitsune mar-
diungne ilaginigssåt angisumik
kigsautigineKartoK. angajorKåtdlo
amerdlasut nåmagigtaitdliutigåt
atuarfiup uvdluvtine mérKanut
nålagaujartuinarnera.
landsrådip sujuligtaissuata Lars
Chemnitzip sågfigingnissumut tå-
ssunga atuarfeicarnermut Kut-
dlersaicarfiup akissutå navsuiau-
teKarfigå.
sapåtip akuneranut uvdlut tat-
dlimat atuarfigineKartarnigssånut
tungaviussukut akornutigssaitå-
ngilaK ukiumut nalunaeicutap a-
kunere mérKanut atuarfiussug-
ssat atuartitsiviusagpata. tamatu-
male kingunerissugssauvå atuå-
ngivfit sivikitdlinerat. taimatut-
dlo årKigssussinigssax åma ilini-
artitsissoKarnikut KanoK-issuser-
mit ajomakusortineKartugssau-
vok. atuartut amerdlasut agdlåt
månamit pvalerujugssuartukut a-
tuartarput, iliniartitsissutdlo na-
lunaeKutap akunere atuartitsivig-
ssatik tamaisa imagssaKarterér-
pait.
atuarfeKarnermut Kutdlersa-
Karfik åma isumaKarpoK atuarfe-
Karnermut inatsisip agtuaneKar-
nigsså autdlartisavdlugo pivfig-
ssaK nalerKutingitsussoK. atuar-
feKarnermut tungassut sujugdli-
uvdlutik nangminerssorneruler-
nermut ilångutugssåuput, isuma-
Karnarpordlo avdlånguteKartitsi-
nigssat 1979-imut utarKisikåine
pitsaunerussoK. nangminerssor-
nerulernerup atortulernerane
kommunit atausiåkåt tamarmik
periarfigssaKarput atuångivfeKar-
nigssamut årKigssussinernik
nangmingneK pilersitsisavdlutik.
Nikolaj Karlsen isumaKångilaK
arfiningornikut atuångitarnigssaK
isumagssarsiauvdluartussoK, ta-
matuminga pissuteKartumik au-
ssame atuångivfeKarneK sivikit-
dlineKåsagpat. — mérKat uvdlu-
kut atuartarnerat sivitsusaoK, tai-
malo isumaKardlune mérKat ing-
minermingne ikiutinginerulisa-
ssut, taimåitumigdlo sapåtip aku-
nerata uvdlunik tatdlimanik atu-
arfeKartup tamanut atortugssamik
erKuneKarnigssånut isumaKatau-
nane.
Niels Carlo Heilmann åma isu-
maKångilaK arfiningornikut atuå-
ngitarnigssaK pitsaussussoK ta-
måna aussame atuångivfingmut
suniuteKåsagpat. uvdlune tåuku-
nane mérKat ilåtigut aulisarner-
me ikiutarput. Jørgen Olsen isu-
maKarpoK aussame atuångivfe-
KarneK sivitsorneKartariaKarne-
rugaluartoK mérKat aussaunerane
ukiup agfånut tårtumut nukig-
ssanik katerssuiniåsangmata. Jo-
nathan Motzfeldt OKarpoK atuar-
fit pivdlugit avdlånguteKartitsi-
nigssamik CKaluseringningnigssa-
mut pivfigssaK måna nangminer-
ssornerulernigssap sujornatigut
pinera inigssinerdlugaussoK. å-
malo KularnartOKartipå tamåna
angajorKånit iliniartitsissutdlo
peKaligigfinif tamåkissumik kig-
sautigineKarnersoK. suliagssauvoK
Mac Baren Mixture
smager lige så godt,
som den
dufter.
misigssordluarKigsågagssaK, isu-
maKarnerarpoK.
Otto Steenholdt OKauseKarpoK
isumagineKångitsoK mérKat ator-
nerdlungneKåsassut, tungavigine-
Kåsångitsordlo sulivfigssuit au-
ssap Kåumataine mérKanik suli-
ssoKarnigssamik pissariaKartitsi-
nersut.
landsrådivdle isumaKatigissuti-
gå sapåtip akuneranut uvdlune
tatdlimane atuartarnigssamik Ka-
noK kigsautigingnigtoKartiginer-
sok ersserKingnerussumik misig-
ssorneKésassoK åmalo igdloKar-
fingme atautsime misilineKåsa-
nersoK. taima påsiniainerme pig-
ssarsiat. tamarmik atuarfeKarner-
mut KutdlersaKarfingmut OKause-
Karfigissagssångordlugit ingerdla-
tineKåsåput, tauvalo aperKUt u-
pernåro atautsiminigssame oKa-
luserendngneKåsaoK.
mh.
aKuteralét
misigssor-neKåsassut
månåkut misigssorneKalisaoK sok
aKuteralait taima amerdlatigissut
Kalåtdlit-nunåne aserortarnersul.
landsråde taima aulajangerpcK
Konrad Steenholdtip sujunersu-
teKarneragut. landsrådip agdlag-
feKarfiata påsiniåsavå kina mi-
sigssuit.ineKåsanersoK, kisiåne
landsrådip kigsautigå inutigssar-
siutinik iliniartitsinerme atuarfit
ilautineKåsassut.
rådime isumaKatiglssutigineKar-
poK aKuteralait aserujavatdlår-
tut. ilåtigut taineKarpoK uvdlup
atautsip ingerdlanerinåne anga-
laortitdlune tændrørit pingasori-
ardlugitdlunit taorsertariaKartar-
tut.
åma isumaKatiglssutigineKar-
Pok kigsautigalugo kalåtdlisut a-
KUteralait ilitsersutitaKartarnig-
ssåt. ilaisa kigsautigåt motorit
angnikitsumik iluarsarnigssånut
kursusertitsir.igssaK.
Hendrik Nielsenip avingarusi-
manerussut motorinut kingorår-
tigssaisuassarnerat anersåruluti-
gå. — KGH avKutigalugo aKute-
ralangnik pisissarpugut., KGH-le
kingorårtigssauteKångilaK. tauva
kingorårtigssat igdloKarf ingmi t
Kaningnermit piniartariaKartar-
put utarKerujugssuardlunilo pi-
ngårtumik igdloKarfingme pigine-
Karsimångikångata igdlcKarfing-
nitdlo avdlanit Danmarkimitdlu-
nit piniarirårtariaKarångata.
Lars Chemnitz tamatumunga
OKarpoK, imaKa erKarsautigissa-
riaKartoK motorit åssigingitsut i-
kigtunguit atcrneKalernigssåt,
taimailivdlune KGH kingorårt.ig-
ssamautauleKalersinåusangmat,
tikuardlugo mærkit åssigingitsut
amerdliartcrtitdlugit pisiniarfit
mærkinut åssiglngitsunut kingo-
rårtigssautait ikiliartortartut.
22