Atuagagdliutit - 10.11.1977, Blaðsíða 18

landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands
Spiritusdebatten
— der ender med
folkeatstemning
1. januar 1978 autdlarnerfigalugo inuit taissisineKarnigssåta tungånut sutorniartarfingne imigagssagdlerneK nal.
22 matussåsaoK. (Anne Birthe Hovep kigartugå: „sutorn iartarfik Naja").
Fra den 1. januar 1978 og indtil folkeafstemningen slutter udskænkningen på restauranterne kl. 22. (Anne Bir-
the Hoves litografi: „Værtshuset Naja").
I mange år har man diskuteret
spiritusproblemerne her i Grøn-
land, og det var da heller ingen
undtagelse på denne landsråds-
samling. I to dage blev spørgs-
målet debatteret. Alle var enige
om, at noget måtte der gøres, og
selv om der kom mange syns-
punkter frem, blev landsrådet
dog enige om, at det var den
grønlandske befolkning, der i
form af en vejledende folkeaf-
stemning om et eventuelt total-
forbud, skal bestemme den kom-
mende spirituspolitik.
At det også er et spørgsmål,
der interesserer befolkningen, vi-
ste det store antal tilhørere. Det
var især unge mennesker, der
fyldte tilhørerpladserne. Og ind
imellem var der så mange, at
korridorerne også måtte tages i
brug.
Det var OdåK Olsen og Otto
Steenhbldt, der var kommet med
en indstilling til landsrådet om
bekæmpelse af spiritusproblemet
og kønssygdommene i Grønland
(de to ting har en vis sammen-
hæng). Men da Otto Steenholdt
var fraværende på grund af sin
deltagelse i folketingets åbnings-
debat, forelagde landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz oplægget.
ET HALVT ÅRS TØRLÆGNING
Otto Steenholdts forslag gik ud
på, at man forsøgte med en mid-
lertidig lukning af spiritussalget
i f. eks. et halvt år, så man for
det første kunne se, hvordan
samfundet fungerer uden spiritus.
For det andet kunne sundheds-
væsenet i dette tidsrum forsøge
at komme nogenlunde til bunds i
behandlingen af kønssygdom-
mene.
Imidlertid har landskassen en
årlig indtægt på spiritusafgifter
på omkring 50 miil. kroner, og
hvis der indføres totallukning, vil
landskassen gå glip af denne ind-
tægt. Otto Steenholdt mente, at
man i så fald måtte søge rege-
ringen om en ekstrabevilling, som
kunne dække dette tab.
OdåK Olsen havde i sit forslag
anført, at havneafgifterne i for-
bindelse med skibsanløb bliver
forhøjet væsentligt, ligesom det
skulle konstateres fra sundheds-
myndighedernes side, at mand-
skabet ikke lider af smitsomme
sygdomme. Han mente også, at
besætningsmedlemmer, som øn-
sker at gå i land, skal være i be-
siddelse af et adgangskort. Og der
skulle indføres meget høje bøder,
hvis kravene bliver overtrådt.
Lars Chemnitz anførte i den
forbindelse, at færingerne havde
rejst en meget stærk kritik af
de florerende kønssygdomme her
i Grønland — det var de færøske
fiskere, der havde mærket pro-
blemerne på deres egen krop. Han
bemærkede også, at faren for
smitte af kønssygdomme var lige
så stor til lands som til vands.
Altså var det ikke kun sømæn-
dene, der bragte smitten med sig.
BILLIGE PIGER
— Og så har jeg læst et eller
andet sted, at de grønlandske pi-
ger betragtes som de billigste i
verden. Det skulle vi jo nødig
have siddende på os, sagde Lars
Chemnitz. Det ville Jonathan
Motzfeldt ikke lade stå upåtalt
hen. Han sagde, at de grønland-
ske piger var mindst lige så gode
som alle andre, og at han meget
gerne ville have at vide, hvor
Lars Chemnitz havde denne op-
lysning fra. Og så måtte Lars
Chemnitz forklare, at det var no-
get han havde læst, at en sømand
engang havde udtalt!
Selv om problemerne efter
manges mening hænger sammen,
besluttede man at behandle spi-
ritusproblemet for sig.
Ædruelighedsudvalget, som er
nedsat af landsrådet, var ikke
kommet med nogen enstemmig
udtalelse til løsning af proble-
met, men de havde, forklarede
Lars Chemnitz, peget på tre mu-
ligheder, nemlig
— en relativ kortvarig lukning
(nogle måneder)
— en lukning på ti til 15 år, eller
— at spiritusudhandlingen og
udskænkningen fortsætter
som hidtil med de restriktio-
ner, som kommunerne nu en-
gang måtte fastsætte.
Lars Chemnitz pointerede også,
at et totalstop ville betyde en
stor nedgang i indtægterne for
landskassen, men at det økono-
miske jo ikke skulle være noget
hovedargument i den forbindelse.
Han påpegede også hotellernes si-
tuation i tilfælde af totalstop.
Værelsespriserne i f. eks. Sdr.
Strømfjord ville nok komme til
at stige med 30—40 %, hvis ho-
tellet ikke skulle gå glip af en
indtægt på omkring to millioner
kroner årligt.
IKKE LUKNING FOR
LUKNINGENS SKYLD
— Jeg går ikke ind for lukning
for lukningens skyld. Det skal
være velovervejet, og meningen
er, at man skal få et fornuftigt
forhold til spiritus, sagde Lars
Chemnitz.
Niels Carlo Heilmann henviste
til ædruelighedsudvalgets tre mu-
ligheder og sagde, at han gik ind
for den sidste. Man har set i Nor-
ge og Sverige, hvordan kommu-
nerne selv kan bestemme. Der er
det også forskelligt fra kommune
til kommune. Det er heller ikke
godt at beslutte sig til en total-
lukning, hvis det er meningen,
at man skal åbne igen — der vil
Officielt
Under 28. september 1977 er følgen-
de optaget i Aktieselskabs-registe-
ret, Afdelingen for Anpartsselska-
ber:
„GODTHÅB RENGØRINGSSEL-
SKAB ApS“, hvis hjemsted er
Godthåb kommune. Postadresse
Boks 147, Godthåb, Grønland. Sel-
skabets vedtægter er af 2. januar
og 27. juli 1977, Formålet er at dri-
ve rengøringsvirksomhed og anden
dermed i forbindelse stående virk-
somhed. Indskudskapitalen er
30.000 kr. fuldt indbetalt i værdier,
fordelt i anparter på 1.000 kr.
Hvert anpartsbeløb på 1.000 kr. gi-
ver 1 stemme. Der gælder ind-
skrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. vedtægternes § 7.
Bekendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev eller tele-
gram. Stiftere er: Gynther Rein-
holdt Nielsen, Boks 147, formand
Børge Henning Pedersen, Radio-
fjeldet, begge af Godthåb, Grøn-
land. Direktion: Nævnte Børge
Henning Pedersen (adm. direktør),
Gynther Reinholdt Nielsen. Sel-
skabet tegnes af en direktør alene.
Selskabets revisor: Revisionsfirma-
et Jens Henriksen og Kaj Chri-
stensen I/S, Nørrevoldgade 48, Ny-
borg. Selskabets regnskabsår er
kalenderåret. Første regnskabspe-
riode dog: 2. januar 1977 —• 31. de-
cember 1977.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 19. oktober 1977
blive uheldige følger ved genåb-
ningen, sagde han og udtrykte
samtidig, at han gik ind for at
tingene fortsatte, som de har gjort
før. Jeg håber bare, vi kan finde
nogenlunde ensartede ordninger,
sagde han.
Hendrik Nielsen sagde bl. a.:
— Det er et klart ønske fra
samfundets side, at vi skal tage
stilling til problemet, men beslut-
ningen skal tages i samråd med
beslutningen. Derfor mener vi,
at beslutningen skal tages ved
en folkeafstemning — og det
kunne passende gøres samtidig
med, at vi skal vælge et medlem
til EF-parlamentet.
Forslaget om en vejledende
folkeafstemning blev som bekendt
vedtaget af landsrådet.
Men Lars Chemnitz mente ikke,
at der skulle være en folkeaf-
stemning. Beslutningen skal tages
her i landsrådet, sagde han.
Jonathan Motzfeldt kom også
med et forslag om, at der frem-
over kun skal være et udhand-
lingssted i hver by eller bygd —
noget i retning af det svenske
system-bolaget.
BILLIGERE ØL
Konrad Steenholdt gik imod to-
tal-lukning, men foreslog, at der
blev forbud mod stærk spiritus.
Derimod kunne man nedsætte af-
gifterne på øl og få længere ud-
handlingstider. Det kan ændre
folks drikkevaner, så man får et
mere jævnt drikkeri, mente han.
Han gik også ind for en form for
system-bolag, med et udhand-
lingssted i hver by.
— Skal grønlænderne bruges
til forsøgsdyr? spurgte Knud Kri-
stiansen, der mente, at der havde
været alt for mange forskellige
ordninger. — Vi har drøftet spi-
ritusproblemet i 25 år, og nu bli-
ver vi nødt til at tage en beslut-
ning sammen med befolkningen.
Lamik Møller sagde, at han
ikke kunne gå ind for totalluk-
ning eller strengere restriktioner.
Han var bekymret for, hvordan
det ville gå restauratørerne, hvis
man indførte totalstop.
Konrad Steenholdt stillede
spørgsmålet, om befolkningen
mon var indstillet på, at der måt-
te indføres landsindkomstskat for
at få de penge ind, som man mi-
stede i indtægter fra spiritusaf-
gifter.
Bent Frederiksen: — Man kan
ikke kun tage hensyn til økono-
mien. Hvis der indføres strengere
restriktioner, ville man have rad
til mere, og vi ville få en mere
stabil arbejdskraft. Man ville og-
så kunne skaffe beskæftigelse til
flere.
Lars Godtfredsen: — Jeg kan
tilslutte mig en folkeafstemningi
hvis man på den måde kan få en
virkelig tilkendegivelse fra be-
folkningen. Men jeg ikke ikke til-
slutte mig forslaget om ind-
skrænkning af udskænkningen.
Vi har før haft en ordning med
at lukke klokken 22, og den var
ikke særlig hensigtsmæssig. Folk
gik hjem og fortsatte drikkeriet,
og det gik ud over børnene. Og
vi har heller ikke talt om be-
skæftigelsen for restaurationsper-
sonalet.
KUN VEJLEDENDE
AFSTEMNING
Lars Chemnitz forklarede, at der
ikke, rent lovteknisk — er mu-
lighed for en bindende folkeaf-
stemning. Derfor må den blive
vejledende. Men vi må vide, hvad
det er, vi stemmer om, sagde han.
OdåK Olsen: Landsrådet i halv-
tredserne havde ikke regnet med,
hvilke konsekvenser spiritussen
ville have for Grønland. Vi har
ikke samme holdning til spiritus
som danskerne, og vi bliver ude-
fra betegnet som spiritusmisbru-
gere, der ikke kan følge med i
produktionen. Det er landsrådets
pligt at ordne forholdene. Er det
ikke samfundet, vi skal redde?
Niels Carlo Heilmann erklære-
de sig som modstander af total-
lukning. Hvis spiritussen så igen
frigives, får vi de samme tilstan-
de igen, sagde han. Skal der være
folkeafstemning skal det kun
dreje sig om et spørgsmål. Nem-
lig: Skal vi have totalstop eller
ej.
OPLYSNINGSPJECE
Da landsrådet havde besluttet, at
der skulle være folkeafstemning
til foråret, og at man fra den før-
ste januar ville indføre en over-
gangsordning med udhandling fra
klokken 16 til kl. 18 og udskænk-
ning fra klokken 18 til klokken
22, foreslog Jonathan Motzfeldt,
at man nedsatte en arbejdsgrup-
pe. Denne gruppe skulle udforme
en pjece, som indeholdt en grun-
dig vejledning om spiritusproble-
merne i almindelighed og folke-
afstemningen i særdeleshed. Pje-
cen skal være klar til uddeling
engang i efteråret.
mh.
Assistenter
Ved Påmiut kommune er 2 assistentstillinger ledige til be-
sættelse snarest muligt. Arbejdsområderne er henholdsvis
skatteforvaltning og bogholderi.
For ansøgere til den ledige stilling i skatteforvaltningen vil
det være en fordel med kendskab til den grønlandske/danske
skattelovgivning.
For ansøgere til bogholderiet vil det være en fordel med
kendskab til NCR-straks bogføringssystem.
For begge stillingers vedkommende vil der ske aflønning
efter overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og GAS
for hjemmehørende og efter overenskomst mellem Ministe-
riet for Grønland og Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund for ikke-hjemmehørende ansøgere.
Kommunen yder fri rejse — samt efter 2 års tjeneste fri
ferie eller hjemrejse. Ligeledes vil der blive stillet bolig til
rådighed efter familiestørrelse, for hvilken der betales bolig-
bidrag efter de for tjenestemænd i Grønland gældende reg-
ler.
Ansøgning bilagt eksamensbeviser, udtalelser m.v. bedes
indsendt senest den 19. november 1977 til:
PAMIUT KOMMUNALBESTYRELSE
Boks 93 . 3940 Frederikshåb
18