Atuagagdliutit - 10.11.1977, Blaðsíða 25

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Hvad kan vi gøre for Grønland?
Nu bør der kræves en ændring i
den danske Grønlandspolitik. Eg-
gert Petersen skrev den 4.9. i
Aktuelt om terroristgrupper på
Grønland og mente, at nu måtte
der dansk ydmyghed til.
Javist — sent er bedre end al-
drig. Men moraliseringen er ikke
hok. Hvad skal der til for at op-
nå denne ydmyghed og reel re-
spekt for den grønlandske kul-
tur? Hvad skal der til for at und-
gå, at danske lærere kan udtale,
at Jonathan Motzfeldt da egentlig
er meget fornuftig (altså selvom
han er grønlænder), at undgå at
departementschefer mener, at de-
monstrationer imod Anker Jør-
gensen for det meste består af
nysgerrige, samt at undgå at der
i det grønlandske folk er basis
for at skabe terrorisme, nihilis-
me og anarkisme, som Eggert Pe-
tersen omtalte.
Mon ikke det var en ide at star-
te med at se på den mentalitet,
som præger så mange danske, og
som går ud på misforstået barm-
hjertighed og ytrer sig som „de
stakkels grønlændere", som slet
ikke er som os og som ikke har
vores fortræffelige kultur". Den
giver sig udslag i, at vi vil have
vor egen teknologi indført på
Grønland. F. eks. fandt statsmi-
nisteren det meget naturligt, at
ungdommen i Grønland også ville
køre på knallert, selvom man
mageligt kan nå rundt alle steder
på cykel, ja, til bens. Og det er
ikke grønlænderne, der har ind-
ført eller ønsket indført knaller-
ter eller betonblokke, for at tage
et endnu værre eksempel.
Misforstået hjælpsomhed findes
også indenfor uddannelsessekto-
ren, eller er der virkelig tale om
kulturel undertrykkelse, når sko-
lens indhold i den grad er dansk?
Hvad synes Eggert Petersen om,
at grønlandske børn skal synge
sange som f. eks: „I en skov en
hytte lå", „Ud i det blå med bum-
letoget" eller sangen om Marie-
hønen evigglad? Hvordan skal
danske udsendte pædagoger, læ-
rere eller sygeplejersker kunne
hjælpe udfra grønlandske forud-
sætninger, når Grønlandsministe-
riet overhovedet ikke gør noget
for at give deres udsendte en nød-
tørftig indføring i den grønland-
ske psyke og i det grønlandske
sprog. De kurser, der foregår nu,
er stort set nytteløse og spild af
penge.
Det er glædeligt, at psykologen
Eggert Petersen har forståelse
for, at grønlænderne ikke kan li-
de, at den danske regering egen-
mægtigt og imod flertallet i Grøn-
lands landsråd gennemtrumfer
afgørelser af så stor betydning
som eftersøgningen af olie. Det
ville være rart, om socialdemo-
kraten Eggert Petersen også i sit
eget parti og i „sin" regering på-
pegede de andre enormt store fejl
og prøvede at få dem rettet i ste-
det for blot at angre og blive yd-
myg.
Hvad med at kræve en helt
anden udvælgelse af udsendte, så
der ikke bliver så mange, der me-
ner, at blot det er dansk, så er
det også dejligt. Hvad med et
ordentligt . forberedelseskursus
fulgt op med at sprog- og kultur-
kursus, som det prøves nu i Sisi-
miut? Det er ikke nødvendigt
først at afprøve det. Dets behov
er for længst dokumenteret.
Hvad med at afskedige nogle
af de mange uduelige folk i Grøn-
landsministeriet? Aldrig har jeg
oplevet så megen uduelighed
samlet på ét sted og set så megen
bureaukratisme og forsømmelse
som deri Men de bedste er selv-
følgelig smuttet, men tid var.
Hvad med at forstærke den
tendens med færre danske lærere
herop? En fanger, fisker eller
grønlandsk husmor uden semina-
rieuddannelse, men med kend-
skab til børnenes kultur er meget
bedre end de fleste danske lære-
re. Og så en mere grønlandsk
undervisningsplan og færre tryk-
te materialer, da de særlige grøn-
landske forhold med blot 40.000
grønlændere gør trykning af
grønlandske tekster urentabel.
Hvad med en kraftigere ind-
sats for at gøre lønforskellene
mellem overklassen og underklas-
sen meget mindre?
Hvad med at overlade meget
mere ansvar allerede nu til grøn-
lænderne selv, mens der endnu
er så mange danske eksperter ved
hånden?
Hvad med at bygge lidt mere
i overensstemmelse med grøn-
landske traditioner?
Hvad med at være lidt med til
at fjerne årsagerne til alkoholis-
me, fremmedgjorthed, rodløshed
og anden mental usundhed, nem-
lig den danske, åh, så fortrinlige
kultur med jag, stræben, konkur-
rence og storhedsvanvid.
Udtrykket „Den store anker-
mand" er symptomatisk. Der er
ikke brug for de store og stærke
mænd — derimod for et solidt
anker, så ikke endnu flere men-
nesker kommer i havsnød. Og det
gælder både for Grønland og
Danmark.
Var der ikke noget med en kri-
se???
Flemming Hovgård Christensen,
Nuuk.
Hvem har ret
Manipulation
og vildledning?
Lars Emil Johansen har for et stykke
tid siden haft en leder i Siumut, som
også blev citeret i radioavisen. Her
påstod han, at landsrådmed-
lemmerne blev manipuleret og
vildledt i forbindelse med debatten
om repræsentation i EF-
parlamentet.
I lederen angreb han landsrådet
groft — så groft, at det grænser til
injurie.
Ved at påstå, at lands-
rådsmedlemmerne blev vildledt siger
han, at de ikke har forstået noget af
det, de taler om. Som formand kan
jeg ikke sidde en sådan hån og
nedladenhed overhørig. Udtalelserne
viser om en mand, som ikke evner at
lytte med et objektivt øre. Han må
lytte for at finde noget, han kan søge
at benytte til noget, han tror kan
gavne ham og skade andre.
At påstå, at 9 landsråds-
medlemmer sagde ja til repræsen-
tation i Europaparlamentet for at få
større indflydelse specielt på EFs
fiskeripolitik, er et forsøg på en grov
fordrejning, og at påstå, at lands-
rådsmedlemmerne har betragtet
sagen som »et fantastisk godt tilbud«
er en grov overdrivelse.
Beskyldningen om formandens
manipulation og vildledning og brug
af ord som »lodret løgn« er så grov,
at den ikke fortjener kommentarer.
Lyttere og læsere må bedømme
sagen.
Lars Emil Johansen har ret i, at
»EFs politik i almindelighed og
fiskeripolitik i særdeleshed ikke
bliver udformet i parlamentet«.
Det er heller ikke det, landsrådet
tog sin stilling på grundlag af. Om-
tale af vores ikke tilfredsstillende
indflydelse indenfor fiskeriet var
eksempler og ikke hovedargumenter,
som Lars Emil Johansen forsøger at
fordreje dem til.
Lars Emil Johansens meget
docerende redegørelse om, hvad
Europaparlamentet er — nemlig
rådgivende og kontrollerende — blev
læst op under mødet efter spørgsmål
fra hans partiformand, så der er ikke
meget tilbage af de argumenter for
den af Lars Emil Johansen omtalte
manipulation og vildledning.
Landsrådet var klar over, at 1
mand blandt 400 har en begrænset
indflydelse, og tog sin stilling efter
filosofien: En lille indflydelse er
bedre end slet ingen.
Det er sandt, at Europaparlamen-
tet ikke har den store indflydelse i
dag, men der er stærke kræfter igang
for at styrke parlamentet. Det er
bl.a. på det grundlag, landsrådet tog
sin beslutning.
Selv om man ikke kan sidestille
EF-parlamentet med folketinget, un-
drer det en, at et parlamentsmedlem
— det danske parlaments — har så
lidt tilovers for et parlament.
Det er måske derfor, Lars Emil
Johansen opholder sig så meget i
Grønland i stedet for på sin ar-
bejdsplads, Christiansborg, og end-
da kan rejse til Grønland umid-
delbart før behandling af Grønlands-
lovene (foråret 1977). Hvor er den
mand, en så stor del af Grønlands
befolkning sætter sin lid til, at han
vil slide for dem, når han tager sit ar-
bejde så lidt alvorligt? Det sku lige
være en med anden politisk ob-
servans, der gjorde det. Sikke et
ramaskrig fra Siumut.
Man har hørt dem, der søger at
forsvare den sag med, at Lars Emil
Johansen opholder sig blandt sine
vælgere. Udretter man noget for
vælgerne ved at opholde sig blandt
dem, når ens arbejdsplads, hvor ar-
bejdet bliver gennemført, er
firetusinde km væk? Jeg tror, man
udretter mere for sig selv derved eller
gør forsøg på det.
For nogle år siden sagde Lars
Emil Johansen selv, at »folketings-
mandens arbejdsplads er Christian-
sborg!« Har tiderne ændret sig så
meget siden? Lars Chemmtz
I AG nr. 33 side 8 er der en arti-
kel med overskriften „Marmori-
lik og UmånaK" hvis indhold un-
dertegnede ikke er enig i, når
jeg betragter det som Uvkusig-
ssat-beboer. Det er bemærknin-
gerne om, at minen i Marmorilik
har skabt problemer i en af byg-
derne, nemlig Uvkusigssat, jeg
ikke er enig i. Arbejderne skulle
ifølge artiklen komme fra Mar-
morilik-minen og påvirke bygden
med spiritusforbrug.
Dette får os, som bor her, og
uden tvivl også arbejderne i Mar-
moriDk til at ønske at stille føl-
gende spørgsmål: Hvem har sagt
det? Hvor stammer påstanden
fra?
Mærkeligt. Da jeg begyndte at
læse artiklen, troede jeg, at den
vil berøre problemer, som vi, der
bor nærmest minen, har råbt op
om. Problemer som det at få ar-
bejde dér og vort krav om at blive
behandlet som levende væsener i
forbindelse med fangst og fiskeri.
Det er fristende selv at udtrykke egne
betragtninger i forbindelse med lan-
rådets åbningsdebat, men her vil jeg
blot kommentere et enkelt betragt-
ning, som lyder som forsøg på at
begrænse ytringsfriheden.
Det er folketingsmand Otto
Steenholdts udtalelse om jour-
nalisters ansættelsesforhold, når de
har erklæret deres politiske hold-
ning.
Jeg må understrege, at jeg ikke
tror, der er nogen journalist, som
ikke har taget standpunkt i
spørgsmål, som man må tage stand-
punkt i - det skal dejo gøre.
1 vort lille hjem, i skolerne og alle
De, der kommer fra Marmorilik
lørdag, er nemlig som regel kun
fire ansatte arbejdere i Marmori-
lik, som stammer fra Uvkusigssat,
der besøger deres familie, og af
og til har deres kammerater med.
Om søndagen kommer Marmori-
liks lille båd og er her aldrig
mere end 4 timer. Vi ser dog al-
drig nogen, som påvirker beboer-
ne med spiritusmisbrug. Det ville
være kedeligt, hvis det var tilfæl-
det. Uden at omtale vore proble-
mer, begynder man igen at tage
disse påstande op.
Hilsen
Aron Skade, Uvkusigssat.
Som det fremgår af artiklen i
AG nr. 33 faldt den i Aron Skades
indlæg omtalte bemærkning un-
der mødet mellem de kommuna-
le myndigheder i UmånaK og
statsministeren. Det skete under
drøftelsen af de sociale forhold
i distriktet.
Red.
andre steder - heldigvis også i alle
små foreninger - er vi opdraget til at
respektere folks mest naturligste ret
til selv at kunne tage et standpunkt,
Det er jo den fundamentale ledetråd
i samfundets trivsel, og bør fortsat
være det. Vi følger nøje bestræ-
belserne på at nå bedst mulige
resultater.
Diktator og undertrykkelse vil vi
ikke accaptere. Vi kan ikke ac-
captere, hvis nogen begynder at
bremse en udvikling og en
meningsdannelse, der går i den
rigtige retning.
Det fundamentale grundlag i vor
opdragelse har lært os at forstå for-
Forsøg på
rettigheds-
berøvelse
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, metl hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
skellige meninger, hvilket igen
medfører, at vi er begyndt at stræbe
fremad i samarbejde. Er der andre
bedre muligheder for at opnå noget
end det at samarbejde med
meningsfæller? Også her bør man
følge demokratiets baner. Vi har fået
følgende opdragelse: Når du har en
mening, bør dit arbejde og stilling
slet ikke være til gene.
Landsråds- og folketingsmedlem
Otto Steenholdt vil imidlertid ind-
føre det modsatte, og hvis det bliver
ført ud i live, vil det ikke alene ram-
me journalisterne, men også andre,
så de skal afgive ed på, at de vil tjene
Herren Otto Steenholdt, i ærlighed
og give ham ret altid.
Det bliver nok ikke til noget Otto
Steenholdt, da vi altid vil værne om
vore naturlige rettigheder. Der er
ingen dårlige politikere, men det er
heller ikke ulovligt at tænke sig om,
før man udtalet sig.
Nuuk, 22. sept. 1977
Josef Kortteliussen
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 °/o rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -r- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
25