Atuagagdliutit - 10.11.1977, Blaðsíða 9

filmit kalatdlisunik
agdlagartalerdlugit
ungasigpatdlångitsukut filmertar-
frngne Olsen-banden kalåtdlisor-
toK takuneKarsinaulisagunarpoK
åp, imåipoK agdlangnertaler-
someKarneratigut. filmip tåussu-
fna nuånarineKartup ingmikortua
nutårdluinaK „Olsen-banden der-
uda’“ nunavtlne filmcentralip pig-
ssarsiarissugssångorsirnavå, tåu-
nalo kalåtdlisut agdlagartaler-
sorneKarsimangmat påsinarsiu-
fnårpoK filmip inugtaisa OKariar-
tausé nuånersut KancK kalåtdli-
sut isumaKåsassut.
filme tåuna tåssa filminit ta-
kutineKartartunit nalinginaussu-
nit sujugdlerpauvdlune kalåtdli-
sut agdlagartaKarniarpoK. måna
tikitdlugo filmit tamaisa naitsu-
uuk kalåtdlisut OKausertalinarne-
Kartarput, angnerussutigutdle i-
ssigingnårtut CKautsit påsingisa-
tik inugtaussutdlc iliusait najor-
Kutaralugit filmit imarissait på-
siniartarpait.
tamaisa ilåinaitdlunit
filmcentralip pissortå, GOF-ime
konsulente Jens Erik Andersen o-
KarpoK filmimik kalåtdlisut ag-
dlangnertalersuineK sujugdleK
fuisiligutitut issigissariaKartoK. —
kisiåne tamåna iluagtisångikalu-
arpatdlunit pilerssårutigårput su-
le avdlanik pingasunik sisamanig-
dlunit agdlagartalersuisitsiniar-
dluta. KanoK akisutiginigssaisa
aulajangerumårpåt sujunigssame
filmit tamarmik ilåinaitdlunit
taimailiorneKartåsanersut. isuma-
gineKarpordle agdlangnertalersui-
ssarneK ingerdlåneKåinåsassoK, o-
KarpoK.
kisalo Jens Erik Andersenip
AG-mit aperineKarnermigut o-
Kautigå filminik agdlangnerta-
lersuissarneK akisuvatdlångitsoK.
— sule naluvara aningaussat Ka-
noK amerdlatigissut atorneKartå-
sanersut, kisiåne tusinterpagssu-
sångitdlat, OKarpoK.
aningaussarsivigivdluar-
tarpait
filmit kalåtdlisut agdlangnerta-
lersorneKartalisanerat Kularnå-
ngivigpoK kalåtdlinut filmeriar-
tartunut iluaKutauvdlunilo nuå-
nårutåusaKissoK, tåukuame a-
merdlanerssait Kavdlunåtut påsi-
sinaussångingmata. kalåtdlit Kav-
dlunånut eurcpamiunutdlo avdla-
nut nalerKiutdlutik mardloriautå
sivnerdlugo angnertunerussumik
filmeriartarput. Jens Erik Ander-
senip OKautigå Kalåtdlit-nunå-
miut avguaKatigigsitdlugit ukiu-
mut arfineK-mardloriardlutik
filmeriartartut — Danmarkime i-
nuit pingasoriardlutik.
pingårtumik nunavtine incKar-
fit alimasingnerussut nunaKarfit-
dlo filmeriartoKardluartarput. fil-
me nunaKarfit katersscrtarfinut
pingårnerpåmik aningaussatigut
isertitsiviussarpoK. tåssa filmeri-
artarnerup tungåtigut Upernavik
normo 2-uvok. normo 1-iuvoK
Nuk, Upernavingmit Kulingilua-
riautå sivnerdlugo inoKarneru-
SSOK.
tamalånik
filmcentralip filmit ukiumut 50
migss. sinerissamut nagsiutarpai,
ukioK-månalo taimåipoK.
— sujornatigut nålagauvfiup
filminik nagsiussuissarfiata Dan-
markimitup filmit nunavtinukar-
tugssat aulajangerssortaraluarpai,
Jens Erik Andersen OKalugtuar-
poK. kisiånile tamåna nåmagine-
KarsimångilaK, taimåitumigdlo
filminik nunavtinukartugssanik
aulajangersuissarneK maunga nu-
neKardlune ukiut mardlugsuit
matuma sujornatigut. film-udval-
ge aulajangersuissarpoK. Dan-
markime filminik nalunaerutit ki-
salo GOF-ip tagpikane ingmikor-
tortaKarfiata film-udvalgiata
sågfigingningnere tungavigalugit
aulajangersuineKartarpoK.
Jens Erik Andersen OKarpoK
film-udvalgip pissugssauvfigigå
sapingisamik tamalånik torKar-
tuissarnigssaK. filmit erKumitsu-
liornerup tungåtigut naleKartu-
ssariaKarput. kisalo filmit OKalc-
KatigingnertaKarpatdlåt sapingi-
samik pinavérsårniartarpavut, tå-
ssame tamåko kalåtdlisut ag-
dlangnertalersorneKarsimångi-
Sisimiut ingnåtdla-
gfssiorfigtåsassut
ingnåtdlagissiorfik 1981-ime inersimåsangatipåt ake-
Kåsavdlunilo millionit hundredit agfånik.
Sisimiut nutåmik ingnåtdlagissi-
orfigtåsåput. 1981-ip KiterKunera-
ne inersimåsaoK ingnåtdlagisav-
dlo sarféinånik pilersuissusångi-
laK, kisiånile åma kiagsautinut a-
tåsavdlune ingnåtdlagissiorfiup
maskinaisa kissartoK atugait a-
tordlugo.
ingnåtdlagissiorfigtåK Ulke-
bugtime 6.000 kvadratmeterisut
angitigissume inigssineKåsaoK. su-
jugdlermik mardluvingordlugo
sananeKåsaoK tamarmik ingmikut
3000 kilowattilingnik, månåkut
piussoK 2700 kilowatt migssåini-
toK.
ingnåtdlagissiorfigssame mar-
dluviussunik tamarmik ingmikut
månåkut piussup angeritatå siv-
nilårdlugo angitigissunik anguni-
arneKarpoK månåkut piussup sit-
dlimatitut atorsinaunigsså, nutåK
atuleriarpat.
ingnåtdlagissiorfik imailivdlugo
kunik nalerKutunaviångingmata
soruname.
— mérKanut filmit tamaisa tor-
Kartcrtarpavut, ajcrdluinartorta-
Kångikångata, kigsautigissavtalo
90 prccenté maunga tåkutarput,
OKarpoK.
filmigssajleKissut
naluneKångilaK filmit ingerdlaor-
tineKarnerine ajcrnartorsiutit ki-
ngunerisinaussaråt pingårtumik
nunaKarfingmiut sapåtip-akune-
rine ardlalingne Kåumatitdluni-
me ingerdlanerine filmeriarnerit
tamaisa filminik tåukujuartunik
takussagssaKartineKartarnerat.
— imåitugssauniaraluarpcK fil-
me ataustK sivisunerpåmik uv-
dlune 14-ine tigumineKartåsa-
ssok, Jens Erik Andersen oKar-
poK. kisiånile igdloKarfit nuna-
Karfitdlunit ilaisa filmit tigumi-
ssatik nagsiutiårsimångigpatigit
tauva flminik ingerdlaortitsineK
eKussusaoK. filme atauseK pinga-
sungordlugo sinerissamut nagsiu-
ssuneKartarpoK, amerdlanerussu-
ngcrtitsinigssardlo akisusaKaoK.
tåssame filmit pingasut åssigit a-
tautsimut 40.000 kruninik akexar-
mata.
— kisalo igdloKarfit ilait måna
filmit ilait issigingnårtunut ima pikunaitsigisinaussarput aitsåt angutit ig-
dluinarssOsissartut arnatdlunit salassut sarKumerångata KisuariavigtoKar-
tardlune. kalåtdlisut agdlagartalersugaussalerunik tamåna KångerneKåsa-
jungnarsivoK. åssiliaK filmimit „En god dag at dø“ tigussauvoK.
Nogle biograffilm kan være så kedelige for publikum, at der groft sagt
kun reageres, når pistolfyre og halv- eller hel-nøgne damer viser sig.
Tekstningen vil sikkert hjælpe. Billedet er fra filmen „En god dag at dø“,
som i øjeblikket cirkulerer langs kysten.
sapåtip-akunerine ardlalingortu-
ne filminik nutårtugagssaileidput.
pissutauvoK filmcentralip filmit
ardlaKartut sule tigusimånging-
magit. nericrsscrneKarsimavugut-
dle ukiortårtinagc 20-nik nutånik
tåkutoKarumårtcK. Kangaliuna tå-
kutugssausimagaluartut. KanoK
pisscKarsimanersoK ilisimavingi-
larput, tåssame ukiup atautsip
matuma sujcrnatigutdlo iniming-
nerneKarsimangmata, Jens
Andersen naggasivoK.
Erik
GRØNLANDSPOSTEN
landsdækkende
to-sproget
er bladet, som læses1 i
næsten alle grønlandske
hjem
pilerssårusiugauvoK, sisamavi-
ngordlugo 6.000 kilowattiligtut ag-
dlilerneKarsinångordlugo ima ki-
nguneKartumik, tåukua ukioK
2.000 tungånut igdloKarfik sarfag-
ssaKartisinåusavdlugo.
sananerata akigssai migssilior-
nenarput 52 miil. kr. migss. Kaer-
titerineK éipågo autdlartisaoK, ig-
dlcrssuartaliorneralo 1979-ime
autdlartisavdlune.
ervngup nukinga atordlugo ing-
nåtdlagissiorfeKalersinauneK ki-
ngusingnerussukut erKarsautigi-
neKalisagpat agdliartuårtinigsså-
nut pilerssårutit avdlångortineKa-
rumårput. ingnåtdlagissiorfigtåK
taimåisagpat ervngup nukinganik
ingerdlassumuf sitdlimatingusaoK,
tåssa igdloKarfiup ingnåtdlagissa-
mik pilersorneKarnera pissug-
ssåusangmat ingnåtdlagissap sar-
fåta avKutai 30 km-itut takitigi-
ssut avKusårdlugit,
GTO sanatitsissusaoK.
Nogle køber mønter for samlerglædens skyld
Nogle køber mønter for de smukke motivers skyld
Nogle køber mønter, fordi mønterne fortæller historie
- mange andre for investeringens skyld -
fordi-
det er sikkert...
at mønter devalueres ikke
at mønter stiger hurtigere end inflationen
at mønter er internationale
at mønter er nemme at opbevare og nemme at omsætte igen
De kan trygt henvende Dem til os, også selvom De ikke har kendskab til mønter i forvejen.
- Vi sælger ikke en mønt, som vi ikke selv vil købe tilbage igen. - Vi giver en personlig og
diskret betjening.

w

Eksempel på
prisudviklingen
på monter!
Fotoet viser en Va Specie,
Norge 1693, udmøntet under
Chr. V.
Mønten blev i juni 1965 solgt
på Arne Bruun Rasmussen
kunstaktion for 625,- kr. På
en lignende Ahlstrom auktion
i 1973 var prisen steget til
d.kr. 4.200,-. I maj 1977 hos
Hornungs møntauktioner:
32.000,- kr. - 1978 eller se-
nere?
Rekvirer vor gratis prisliste,
der udkommer 2 gange årligt
(næste gang 20. oktober) -
samt vore øvrige publikationer.
De kan også spare op til en
bestemt mønt på gunstige
vilkår. Få et godt tilbud
på en møntsamlerkonto.
Har De mønter, De vil sælge?
Så er det også os,
De skal komme til.
Vi afregner kontant.
Ring eller skriv, så aflægger
vi besøg, eller kom selv
og besøg os.
Deres partner
når det drejer sig om
investering
i mønter!
MØNTBODEN As
PROVINSBANKENS HUS . Østeraa 15.9000 Aalborg . Tlf. (08) 16 47 00
9