Atuagagdliutit - 10.11.1977, Page 13

hjemmestyre sunauna?
hjemmestyremik inatsip malungnauteKarnigsså tåssa
nunavtine inatsisiliortunik atautsimltartoKalernigsså
nålagkersuissuarKanigdlo pilersoKarnigsså.
hjemmestyrekommissionip ataut-
siminerane namagserKåmersume
inårsarneKarpoK hjemmestyrimik
inatsisigssap OKausertalersorne-
Karnera. ukiarme landsrådip a-
tautsimlnerane landsrådip suju-
hgtaissua Lars Chemnitz tusar-
dlivcK hjemmestyrimut inatsisig-
ssamut migssingersersumik. tu-
sardlineK angnertunerussumik a-
kerdlerineKångilaK isumaKati-
gingneKarpordlo inatsisigssamut
sujunersut isumerfigineKåsassoK
1978-ime upernåkut atautsimi-
nigssame. inatsisigssaK lands-
rådimu^ sarKumiuneKarsimatsiåi-
nartoK folketingime cKaluserine-
KåsaoK. tamatuma kingorna nu-
navtinut inungnut taississutigiti-
neKåsaoK.
hjemmestyrimik inatsisigssaK
nunavta nålagauvfeKatigingnerup
iluane inigssisimanerane tunga-
viussutuj inatsisitungajak issigi-
neKartugssauvoK. sisamanik tåuna
ingmikortortaKarpoK: hjemme-
styre, hjemmestyrip suliagssai,
nålagauvfeKatigingnerme pissor-
tanut pissuseK kisalo atulersitsi-
nerme ikårsårnermilo aulajanger-
sagkat.
landstinge
hjemmestyrimik inatsisip ma-
lungnauteKarnersså tåssa nunav-
tine inatsisiliortunik atautsimi-
tartoKalernigsså, landstingimik
taigutilingmik. tåuna hjemmesty-
rimut tungassutigut inatsisilior-
ttisacK, tåukusåputdlo suliagssat
hjemmestyrip nangmineK ani-
ngaussalersugai Danmarkimit ta-
pivfigineKarnikut.
nutåmik pilersugssaK avdla tå-
ssa nunavtine nålagkersuissuara-
Kalernigsså, landsstyrimik taigu-
tilingmik. tåussuma sujulerssu-
savå hjemmestyrime suliagssat
ingerdlånigssåt.
suliagssai
nunavtine inuit Kinigaisa hjem-
mestyreKalerpaf tigussugssauvait
suliagssat angisut pingårutenar-
tutdlo Kavsit sordlo atuartitau-
neK, perKingnigssamut tungassut
tamaisa ilagéKarnerdlo. avdlat su-
junersutigineKarsimassut tigune-
Kartugssatut tåssa inutigssarsior-
neK, niorKutigssanik pajugtomeK
nicrKutigssiornerdlo.
aulisarneK aulisagkanigdlo er-
KigsisimatitsineK kigdleKarfiup i-
luane, hjemmestyrip isumagissa-
rilisavå. tiguneKåsavortaoK a-
ngaldlåneK pingåruteKaKissoK,
taimatutdlo igdloKarfit pilersså-
rusiornerat, nunarput tamåker-
dlugo pilerssårusiorneK, nunavti-
ne agdlagkerissarneK, telegra-
mertarneK telefcnertarnerdlo ki-
salo inutigssarsiutitårniarnermut
takornariartitsinermutdlo tunga-
ssut.
pisussutit
hjemmestyrimik inatsime ingmi-
kortut ilåne agdlagsimasscKarpoK
nunavta pisussutainut tungassu-
mik. ingmikortut arfineK pinga-
juat ima OKausertaKarpoK: Kalåt-
dlit-nunåta inue nunanavigsut tu-
ngaviussutigut atuissugssautitåu-
put Kalåtdlit-nunåne pingortitap
sitdlimatautitainik.
rigsombudsmande
landshøvdinge nålagauvfiup siv-
nissåtut Kutdlerpåtut taorserne-
KåsaoK rigscmbudsmandimik,
hjemmestyreKalerpat. rigsom-
budsmande landshøvdingitut su-
liaKåsaoK, tamatumanile avdlå-
ngutåusåput hjemmestyrimik i-
natsime agdlagsimassut. hjemme-
styrip rigsombudsmande kaju-
migsårsinauvå peKataorKuvdlugo
hjemmestyrimik sulissussivingne
atautsiminerne, hjemmestyrimig-
dlo inatsisip ingmikortua 18 ma-
ligdlugo hjemmestyre „piåmer-
påmik rigsombudsmandimik ka-
lerrissésaoK inatsisinik årKigssu-
ssinernigdlo landstingip akueri-
ssainik“.
nunanut avdlanut
pissusigssaK
atautsivdle tungåtigut Danmarki-
me pissortat OKausigssaKartuså-
put, tåssalo nunavta nunanut av-
dlanut tungassumik pissusiatigut.
Lars Chemnitz.
taimåitordle hjemmestyrip piu-
massarisinauvå nunane avdlane
Danmarkip sivnissoKarfigissaine,
inutigssarsiornikut nunavta ing-
mikut soKutigissaKarfigissaine, a-
torfinigtitsissamigssaK nunavta
soKutigissainik isumagingnigtug-
ssanik.
Julut.
kinguarKigsfnauvoK
isumaKatigigsitsiniartartup ma-
skinmesterit peKatigigfiata Kalåt-
dlit-nunåtalo ministereKarfiata a-
kornåne akerdlerissuteKarnerup
kingunerissagsså sule atausiar-
dlune kinguartingigpago tauva
Kalåtdlit-nunåne kagdlerup-ing-
niliorfingne maskinmesterit 40-t
migssinge mardlungornerme no-
vemberip 15-iåne atorfingmingnit
soråisåput. maskinmesterit peKa-
tigigfiata ilimasårutigisimagalu-
arpå atorfingnit tunuarnigssaK no-
vemberip 1-iåne pisassoK, tamå-
nale kinguartineKarpoK suliag-
ssaK tåuna isumaKatigigsitsiniar-
tarfingmut suliarerKitagssångor-
dlugo tuniuneKarmat. sulilo uv-
dlunik 14-inik tåssalo 1. december
1977-imut kinguarterKingneKara-
tarsinauvoK. maskinmesterit Pe_
Katigigfiåne agdlagtaussoK Åge
Sørensen sapåtip akunerane ki-
ngugdlerme AG-mut OKarpoK:
ministeriamit tusagaKångilagut i-
limanauteKångilardle piumassari-
ssavtinik akuerssinigssåt.
Hvad er hjemmestyre
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
kalåtdlit uliamik
pigingnekatigfgfiat
leverar olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL r Færin-
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har
havnetankanlæg lor forsyning med kysttankskib.
åliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartut
IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinukéussuissoKartarpoK,
sinerssortautinit imigagssanik perKumnusivilingnut.
rets organer, og ifølge hjemme-
styrelovens paragraf 18, skal
hjemmestyret „snarest muligt un-
derrette rigsombudsmanden om
vedtagne landstingslove og lands-
tingsforordninger."
FORHOLDET TIL UDLANDET
Men på ét område har rigsmyn-
dighederne et afgørende ord og
det er vedrørende Grønlands for-
hold til udlandet. Dog kan hjem-
mestyret kræve, at der ved dan-
ske repræsentationer i lande, hvor
Grønland har særlige erhvervs-
interesser, ansættes medarbejde-
re til at varetage disse interesser.
Julut
Fiskerifagskolen
Påmiut
aulisarnermut tungaviussumik kursuse ingerdlåneKåsaoK På-
miune aulisartut atuarfiåne 16. november 1977 autdlarnerfi-
galugo. kursuse inisaoK 26. marts 1978.
sujunertauvoK inusugtut (arnat 16-init 20-nut — angutitdlo
15-init 20-nut ukiugdlit) aulisariutine mikinerussune aulisa-
saKatausinaunigssåt anguniardlugo tungaviussumik iliniarti-
niardlugit.
kursusip imarisså: atortulersutit iliniartitslssutigineKarne-
rat — umiartornerme ilisimassariaKartut — sumissusersior-
neK — kisitsineK — KavdlunåtorneK — aulisarneK — perKing-
nigssamut tungassut — intissutigssarsiutinik ilitsersussineK.
KinuteKarneK: KinuteKardlune imersugagssat kommunip
agdlagfiata sulivfigssarsiussissarfiup tuniutisavai.
Fiskerifagligt grundkursus afholdes i Fiskerifagskolen i På-
miut i tidsrummet 16. november til 26. marts 1978.
Formålet er at give deltagerne (kvinder mellem 16 og 20
år — mænd mellem 15 og 20 år) en grunduddannelse med
henblik på at deltage i arbejdet på mindre fiskeskibe.
Kursusindhold: Redskabslære — sømandsskab — nagiva-
tion — regning — dansk — fiskeri — sundhedslære — er-
hvervsvej ledning.
Ansøgning: Ansøgningsskema udleveres fra kommunens
arbejdsmarkedskontor.
UDDANNELSESINSPEKTØREN
2. november 1977
Det mest markante ved hjemmestyreloven er, at
Grønland får en lovgivende forsamling og en mini-
regering.
På hjemmestyrekommissionens
nyligt overståede møde beskæf-
tigede man sig med den endelige
formulering af hjemmestyreloven.
På landsrådets efterårssamling
gav landsrådformand Lars Chem-
nitz orientering om udkast til
hjemmestyreloven. Det foregik
uden større indvendinger og man
enedes om at tage stilling til lov-
forslaget på forårsmødet 1978.
Lovforslaget skal til behandling
i folketinget umiddelbart efter
det har været forelagt landsrådet.
Derefter skal det sendes til folke-
afstemning i Grønland.
Hjemmestyreloven bliver en
slags grundlov for Grønland in-
den for rigsfællesskabets ram-
mer. Det har fire hovedafsnit:
Hjemmestyret, hjemmestyrets an-
liggender, forholdet til rigsmyn-
dighederne samt ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser.
ET LANDSTING
Det mest markante ved hjemme-
styreloven er, at Grønland får en
'lovgivende forsamling, et lands-
ting. Det vedtager love i hjem-
mestyreanliggender, som hjem-
mestyret selv finansierer ved
bloktilskud.
En anden nyskabelse er, at
Grønland får en miniregering, et
landsstyre, der leder forvaltnin-
gen inden for hjemmestyre.
HJEMMESTYRE-
ANLIGGENDER
Folkevalgte i Grønland overtager
i hjemmestyre forvaltningen af en
række store og vigtige områder,
bl. a. skolevæsenet, sundhedsvæ-
senet og folkekirken. Af andre
emner foreslås områder inden for
erhverv, forsyning og produktion.
Fiskeri og fredning af fisk in-
den for fiskeriterritoriet bliver et
hjemmestyreanliggende. Det gæl-
der også det meget vigtige trafik-
væsen. Hjemmestyret overtager
også områder som byplanlægning,
landsplanlægning, stedlig post- og
telegraf- og telefonvæsen, næ-
ringsvæsen og turistvæsen.
RESSOURCERNE
Hjemmestyreloven har en para-
graf, der omhandler Grønlands
ressourcer. I paragraf 8 hedder
det: Den fastboende befolkning i
Grønland har grundlæggende ret-
tigheder til Grønlands naturgivne
ressourcer.
RIGSOMBUDSMAND
Landshøvdingen afløses af en rigs-
ombudsmand som rigets øverste
repræsentant, når hjemmestyre
indføres. Rigsombudsmanden får
de samme funktioner som lands-
høvdingen, bortset fra de ændrin-
ger, der følger af hjemmestyre-
loven. Hjemmestyret kan opfor-
dre rigsombudsmanden til at del-
tage i forhandlinger i hjemmesty-
Annoncéri
GRØNLANDSPOSTEN
GRATIS
gør vi det ikke, men vi tilbyder
under Deres grønlandsophold
billig administration og/eller
tilsyn af Deres faste ejendom
i Danmark. — Kontakt:
T. PEDERSEN
Anemonevej 6 . Breum
7870 Roslev
13