Atuagagdliutit - 14.12.1978, Qupperneq 11

Inuit erinarssortartut Kitigtartutdlo Ungazermérsut. - Eskimoisk sang- og dansegruppe fra Ungazeq.
lærebøger i eskimoisk for 1. og 2.
klasse.
SÆRLIGE FORDELE FOR
POLARREGIONERNE
De lange afstande i de tyndt be-
folkede områder skaber vanske-
ligere uddannelsesforhold. De små
og fjerne bygder byder naturlig-
vis på et mindre varieret kultur-
udbud. Det er nogle af grundene
til, at man har indført en række
særlige lempelser for polarfolke-
ne. Fra vuggestue til og med det
sidste skoleår (tiende) dækker
staten alle udgifter i forbindelse
med ophold på daginstitution og
skolegang. Ved enhver højere ud-
dannelse vil en eskimo blive op-
taget uden foregående optagel-
sesprøve og arbejdserfaring (som
man ville kræve f. eks. af en rus-
ser eller en ukrainer).
GOD LÆGEDÆKNING
Indledningsvis blev der gjort re-
de for, hvordan folketallet før i
tiden var i hastig tilbagegang —
tildels på grund af manglende
lægehjælp og mange tuberkulo-
sedødsfald. Nu har Tjukotka et
fuldt udbygget sygehusvæsen og
hver nok så lille bygd har sin
egen lægetjeneste. Antallet af læ-
ger i Tjukotka er 40 for hver
10.000 indbyggere, hvilket er en
del mere end i f. eks. de skandi-
naviske lande. Dette er delvist
nødvendiggjort af de hårde kli-
matiske forhold i polarregioner-
ne.
HØJT LØNNIVEAU
Jordens kuldepol ligger i Sibirien
og om vinteren når temperaturen
ofte under 50 graders frost. Oven
i købet forekommer der ofte ra-
sende snestorme, der kan vare i
dagevis og holde folk inden døre.
Egne med et mere gæstmildt kli-
ma byder på flere områder på
bedre vilkår. Derfor får alle, der
arbejder i de nordlige områder
et stedtillæg. For eskimoerne be-
tyder det, at deres indtægt ligger
2-3 gange højere end f. eks. ind-
tægten i de europæiske dele. Til-
læggene gives efter det sted, man
arbejder og ikke efter éns hud-
farve. Folkene i polarregionerne
har desuden to måneders ferie
hvert år og hver tredje år en gra-
tis rejse hverhen i landet, man
ønsker. Med andre ord kan en
fanger fra Ungazik tage på ferie
ved Sortehavet med rejsen be-
talt!
FANGSTEN
Traditionelt er de asiatiske eski-
moer knyttet til havet. Om som-
meren, når isen er brudt op, ta-
ger man til havs og fanger grøn-
landshval og gråhval men også
sæl og hvidfisk. I september ja-
ger man hvalros på liggepladser-
ne. Denne jagt, som eskimoerne
sammen med kysttjukterne har
eneret på, er stærkt begrænset af
hensyn til fredningsbestemmel-
serne. Om vinteren driver man
åndehulsfangst på plettet sæl og
remmesæl. En del fangere er be-
skæftiget med at jage polarræv,
snehare og hermelin. I de tjuk-
tisk-eskimoiske kollektivbrug er
det først og fremmest tjukteme,
der giver sig af med renavl.
MANGE ESKIMOER I LEDENDE
STILLINGER
Eskimoerne er tillige beskæfti-
get på lokale arbejdspladser, som
hovedsageligt ligger indenfor fø-
devare- og pelsindustrien. Herud-
over vil man finde eskimoer som
radiotelegrafister, piloter, byg-
ningsarbejdere osv. Eskimoerne
har en betydelig national intelli-
gens i form af lærere, læger og
ansatte forskellige steder d for-
valtningen og partiet.
KUNSTHÅNDVÆRKET
På Moskvas og Leningrads mu-
seer kan man nyde de eskimoiske
og tjuktiske kunsthåndværkeres
benskærerarbejder. Med en sær-
lig teknik skildrer man folkets
historie og legender i billeder på
hvalrostand. Benskærerværkste-
det i Uelen (esk.: Ulak) blev op-
rettet i 1931. Her er de bedste lo-
kale kunstnere beskæftiget og
værkstedet har slået sit navn fast
som center for benskærerkunst i
hele Sovjetunionen. Foruden det-
te værksted, findes der et for
skindsyning.
DE GAMLE SANGE OG DANSE
POPULÆRE
Eskimoernes og tjukternes folke-
danse, der i regelen fremføres un-
der ledsagelse af tromme, er
kendt i hele landet. Ensemblet
„Ergyron" (navnet er tjuktisk og
betyder opblomstring) består af
professionelle sangere og dansere.
Det er skabt af den eskimoiske
sanger Nutetein fra Nyvuhaq,
som har optrådt i mange af de
store byer og indspillet flere pla-
der med sine sange, der er tradi-
tionelt eskimoiske.
En del af tiden rejser Ergyrons
kunstnere rundt og optræder for
isolerede grupper af renavlere og
fangere, som herved får en kær-
kommen afveksling i det stille liv
i naturen.
ESKIMOISK LITTERATUR
Der findes en mindre litteratur
på eskimoisk. De tre kendteste
forfattere er Jura Angko, Alek-
sandra Parina og sidst Soja Nen-
lumkina, hvis digte allerede er
oversat til flere sprog (herunder
et enkelt til grønlandsk - o. s. v.
anm.). I børnenes skolebøger er
teksterne i alt væsentligt skre-
vet af eskimoiske forfattere.
ESKIMOISKE BORGMESTRE
Alle økonomiske og sociale an-
liggender styres af de lokale for-
valtningsorganer: den Tjuktiske
Kreds-sovjet, område-sovjetterne
og endeligt lokal-sovjetterne
(bygde-sovjetterne). I disse råd
sidder valgte repræsentanter for
de forskellige nationaliteter, der
bor i området. Blandt rådsmed-
lemmerne finder man mange
eskimoer. Flere bygder har eski-
moisk borgmester.
GENSYN MED UNGASIQ EFTER
40 ÅR
Da eskimologen G. Menovsjikov
for få år siden besøgte Ungazik,
hvor han havde arbejdet som læ-
Annoncéri
GRØNLANDSPOSTEN
rer i trediverne var han tilfreds
med det, han fik at se: „Ungaziq
har som alle andre større bygder
på kysten alle kulturelle facili-
teter. I så henseende står man
ikke tilbage for Sireniki (Sigyniq)
eller Lorino.
Befolkningen er overvejende
eskimoisk. Tjukter og russere er
i mindretal. Livet går sin stille
gang med arbejde og fritid.
Jeg mærkede mig til min til-
fredshed, at mange ansvarsfulde
poster indenfor de lokale parti-
eg ungdomsorganisationer, fag-
foreninger, bygdesovjet (= kom-
munalbestyrelse o.s.v. anm.) o.l. er
besat af repræsentanter for den
indfødte befolkning.
I skolen i Ungaziq er der —
foruden russiske — fire eskimoi-
ske lærere. Lærerinden Marina
Sigunilik underviser i eskimoisk i
første og anden klasse. Maria Se-
lakin virker i de yngste klasser.
Formanden og sekretæren for
bygdesovjetten er ligeledes eski-
moer. Jeg havde lejlighed til at
hiilse på Galja Tanutin, som er
barnebarn af Matlu og sekretær
for bygdesovjetten. På posthuset
finder jeg Majnas datter Raisa.
Postmesteren er et barnebarn af
den tidligere så kendte og ansete
fanger Utataun, Majnas enke, U-
kuna, er nu pensioneret." APN
Norsk frimærke-
samler
ønsker at komme i kontakt med
frimærkesamlere på Grønland
med det formål at bytte frimær-
ker.
Venligst skriv til:
Tore Voss Taraldsen,
Sperrevigveien 71 . N-4816
KOLBJØRNSVIK, Norge.
saunernik KiperuissartoK Huhutan ahbamik inusugtumik Lena Elkejimik nav-
suiåississoK Kanos Kiperuissarnermik.
Benskærermester Huhutan fra Uelen vier Lena Elkej i billedskærerkunsten.
piniartut Uelenermiut sikume xasuersitsiartut.
Fangere fra Uelen holder et lille rast på isen.
Assistenter
Nuuk kommune søger for snarlig tiltrædelse 4 assistenter til
følgende arbejdsområder:
SEKRETARIATET
Til sekretariatet søges 1 assistent. Pågældende skal indgå i
et team af medarbejdere til løsning af opgaver med mødefor-
beredelse og behandling af sager, der forelægges kommunal-
bestyrelsen og forskellige udvalg.
BOGHOLDERIET
Til bogholderiet søges 2 assistenter. Arbejdet omfatter regi-
strering af ud- og indbetalinger på NCR-bogføringsmaskine
samt deltagelse i forefaldende bogholderiarbejde, herunder
månedlige afstemninger og klargøring af bilagsmateriale til
bogføring.
SOCIALKONTORET
Til socialkontoret søges 1 assistent. Pågældende sfkal udføre
mundtlig tolkning i ekspeditionstiden samt deltage i forefal-
dende kontorarbejde på socialkontoret i øvrigt.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og HK henholdsvis SIK.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse 'til overassi-
stent Bendt Alsted, tlf. 2 12 77, lokal 52.
Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og be-
skæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og eventuelle an-
befalinger bedes fremsendt senest 6. januar 1979 til:
NUUK KOMMUNE
Box 605 . 3900 Godthåb.