Atuagagdliutit - 14.12.1978, Qupperneq 17

kunne lide, til en sten. Blikken-
slageren var ligeglad, for det mo-
rede ham ikke at være blikken-
slager.
Men da året var gået, syntes
Hans, at han havde fået nok af
trolderiet, og 'så sagde han til Ho-
kus, at han ville sige farvel og
drage hjem og se, hvordan hans
far havde det hjemme på slottet.
„Jaja, så siger vi det, min
dreng", sagde Hokus. „Hav det
godt og kom godt hjem og pif-'
paf-puf!“ Det sidste var en tryl-
leformular, som Hokus altid
brugte, skønt den ikke duede til
noget som helst.
„Men skal jeg da ikke have løn
fer det hele år, jeg har slidt og
slæbt?" spurgte Hans.
„Løn?" gentog Hokus, som om
han aldrig havde hørt det ord før.
Han gik op og ned ad gulvet og
var hele tiden ved at falde i sit
eget skæg. „Der har ikke været
aftalt nogen løn, og du har boet
her hos mig og spist flagermuse-
steg og stegte skrubtudser hver
anden dag, og det må være nok.
Nå, lige meget! Du kan gå ud i
hønsegården og tage en fed høne.
Så får I noget rart at spise hjem-
me på slottet - for en gangs
skyld!"
„Må jeg så ikke hellere have
lov til at tage en hane?" foreslog
Hans.
„Jo, værsgo, gør du bare det",
sagde Hokus.
„Parvel - og tak", sagde Hans.
„Farvel - og puf-paf-pif“, sag-
de Hokus, som ville prøve, om
trylleformularen var bedre bag-
fra. Det var den ikke.
Hans gik ud i hønsegården og
fangede hanen, og da han havde
fat i den, tog han en lille dåse op
af æsken og dryssede et hvidt
pulver ud over hanen. Det var
noget, han selv havde mikset
sammen efter en opskrift, som
han havde hittet i en bog, der
stod i troldmandens bogreol. Det
hed kykelikypulver.
Det virke omgående, for inden
der var gået så lang tid, som det
tager at sige „Olsen", var hanen
vokset og blevet godt og vel en
meter høj. Han nikkede tilfreds,
da han så det. Så tog han en snor
op af den anden bukselomme og
lagde en grime og en tøjle på ha-
nen, og nu havde han et dejligt
ridedyr ,som han kunne benytte
til turen hjem.
Han satte sig straks op på ha-
nen. „Halløj! Kykeliky! Pif-paf-
puf!“ sagde han og så gik det
En festlig historie
om prinsen Hans,
der kommer i lære
hos en troldmand
og som løn får en
hane, der bliver
en attraktion
ved hjælp af
kykelikypulver
Af Sigurd Togeby
III. Rina Dahlerup
hjemad i fuldt firspring eller ret-
tere tospring.
Hjemme på slottet sad den
gamle konge og snøftede lidt, for-
di han ikke kunne få sine penge
til at slå til, men så kom Hans ri-
dende lige ind i tronsalen til ham.
„Goddag, far", sagde Hans og
sprang ned fra hanens ryg. „Her
har du mig igen! Nu er jeg ud-
lært troldmandsvend, og det kan
jeg bevise, for hanen her er mit
svendestykke".
„Nå, det var da dejligt", sagde
kongen og tørrede sine øjne i sin
hermelinskåbe. „Der kan blive en
dejlig steg af den hane. Eller må-
ske skulle vi sælge den? Jeg
trænger så skrækkeligt til penge,
min dreng!"
„Nej, den skal ikke sælges",
sagde Hans, „men vi skal nok
tjene penge på den alligevel".
Og det fik han ret i. - Næste
dag lavede han et telt uden for
kongeslottet, og oven over teltet
satte han et skilt, hvorpå der
stod: „Verdens største hane! Kom
ind og se! Entré 1 krone - børn
det halve!"
Så varede det ikke længe, før
pengene strømmede ind, og kon-
gen og prins Hans blev så rige, at
de fik råd til at købe sig hver en
cykel.
De sprang på cyklerne hver
morgen og kørte seks gange rundt
om hele kongeriget - og det vare-
de kun tre minutter, når de tram-
pede godt til i pedalerne.
Det morede de sig kongeligt
over! Især kongen.
Officielt
Under 27. november 1978 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„HENNING MADSEN. GODTHÅB
ApS“ af Godthåb kommune, Grøn-
land.
De forenede Revisionsfirmaer er
fratrådt som, og GODTHÅB RE-
VISIONSKONTOR ApS, Box 349,
Godthåb Grønland, er valgt til
selskabets revisor.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 4. december 1978
En bil i julen i København?
Kun 78 modeller, 23 typer fra Fiat til Mercedes
Eget kontor i Københavns lufthavn
Skriv eller ring efter brochure
Indhent tilbud på langtidsleje
Airport Car Rental A/S
Ankomsthallen
Kbhvn’s lufthavn
2770 Kastrup
tlf. 01 50 90 65
17