Atuagagdliutit - 14.12.1978, Síða 18

UNDERTRYKT (atorisme) SMERTE BLOK 17, GHB ELSKER DU GRØNLAND?
tor mig at se ja fra en stol elsker du grønland?
er et af de det volder i min stue ja -
største beviser så stille kan jeg se kan du leve uden?
på og nagende blok 17 ja -
at kvinden er en smerte dvs. men jeg vil meget nødig
undertrykt dette jeg kan kun se hvorfor?
at vi indtil dato de håbede og et udsnit fordi det gør jeg
så vidt mig bekendt troede men der gør blokken smuk hvilket?
ikke har ikke på den og kun når elsker grønland -
en eneste anerkendt anden mine øjne
kvindelig ser i den og accepterer et ego
filosof er ganske bestemte vinkel det ego - der gør at var jeg foruden
hver for for meget ville jeg ikke være
sig i endeløse afstande dømte til at være tæt på en tanke - og aldrig nå hinanden til højre for meget til venstre så er den straks gal jeg ved at blokken er kæmpestor og uskøn men fra DEN VINKEL mig
er den smuk
det det kommer
an på er at
have en
vinkel
18
EN HVID BY
ER DET? VIRKELIGHEDEN
ER TIL
DIGTE:
GRAFIK:

hendes tanker
går mod syd
en hvid by
de skal vågne i hinandens arme
hun vækkes
af dunken
fra et varmtvandsror
som var det
fra et metalhjerte
og ser
at det har sneet
er det hver dag så smukt
dette hav?
ser himlen altid sadan ud?
ei de altid så smukke
disse klipper denne sne?
nej -
der må være et eller andet
trick
med i spillet
jeg hoster meget
så jeg står op
drikker te
med whisky i
det er daggry
og lyset flyder
henover havet
denne kølige godthabmorgen
jeg ryger
timerne går
GRØNLAND
ER IKKE
grønland er ikke en bygd
men en bygd er osse grønland
grønland er ikke mange bygder
men mange bygder er osse grønland
grønland er ikke byer
men byer er osse grønland
grønland er iKke godthåb
men godthåb er osse grønland
grønland er ikke danmark
men danmark er osse grønland
jeg læser i
VIRKELIGHEDEN ER TIL
af Thorkild Bjørnvig
en novelle
af Klaus Rifbjerg
et digt af Vagn Steen
og så et af mig selv
det er koldt
og jeg ryster
19