Atuagagdliutit - 04.09.1980, Qupperneq 2

AG
llinniarfissuup
killeqanngitsumik
tunisisinnaaneq
pisinnaalersippaa
SVERIGEmissaq Kalaallit nunaat assorsuaq soqutigineqarpoq. Tamatuma uppernarsaatissaa Lars-Goran Olofssonip Hårno-
sandimi Sverigep avannaamiup Agimut allagaani ersippoq. Lars-Goran Olofssonip nuliaraa Kivingaleq Silassen Kulusumioq
1958imi Sverigemut pisimasoq. Qanittukkullu taassuma qatanngutaa Juliane Umerinneq aamma Hårnosandimut nuuppoq,
tunumiullu taakku arnat marluk periarfissani arlalinni qaaqquneqartarsimapput. Asseq illoqarfiup peqatigiiffiup Røde Korsip
immikkoortortaqarfianit pivoq. Tassani Kivingaleq Silassen qatanngunni Juliane Umeerinneq peqatigalugu meeraanermin-
nik inuusuttuunerminnillu oqaluttuarput kalaallillu sanaavinik takutitsillutik. Kivingaleq kalaallisooqarpoq.
OGSÅ I SVERIGE er der der stor interesse for Grønland. Det viser blandt andet et brev, som Lars-Goran Olofsson fra Hårno-
sand i Nordsverige har sendt AG. Lars-Goran Olofsson er gift med Kivingalaq Silassen fra Kulusuk, som kom til Sverige i
1958. Og for et lille år siden flyttede også søsteren Juliane Umerine til Hårnosand, hvor der ved flere lejligheder har været
bud efter de to østgrønlænderinder. Billeder her er fra et møde i den lokale Røde Kors-afdeling, hvor Kivingalaq Silassen
sammen med sin søster Juliana Umerine fortalte om deres barndoms- og ungdomstid på Østkysten og viste grønlandsk hån-
darbejde. Det er Kivingalaq i nationaldragten.
Kapisilittassat qaffanneqarnissat
Nuummi aalisakkanik sulif-
fissuup augustip qaammataa-
nerani kapisilinnik saarullin-
nillu aatsaat taama annertuti-
gisumik pisiortorsinnaanera-
nut kiisalu killilersuisoqan-
ngitsoorneranut pissutaasi-
mavoq Nuummi llinniarfis-
suup ilinniartuminik sulisuu-
gallartitsisimaneranik.
Suliffissuup pisortaa Gert Chris-
tensen AG-mut oqarpoq ajornar-
torsiornarnerpaaffik suliassaqar-
luarnarnerpaaffillu qaangerne-
qarluarsinnaanaviangikkaluartut
ilinniartut tamarluinnarmik, tas-
sa ilinniartitsisunngorniat, HF-i-
mi soraarummeerniat, ilinniartit-
sisullu suliartorsimanngikkaluar-
pata, taamalu atuarfimmi atuar-
nerinnaq qimatsiarallarlugu aali-
sakkanik suliffissuarmi assatik
atorlugit sulillutik.
— Suliniut qiimmaallanna-
qaaq, ilinniartullu ikiortiginagit
saperluinnarsimassagaluarpugut,
Gert Christensen oqarpoq, ne-
riuppunga periaaseq taamaattoq
ukiut tamaasa ikiuiniutitut na-
ngeqqittualissasoq.
Sulisuugallarneq aallartimmal-
li augustip aallaqqaataanit sapaa-
tip akunnera ataaseq GFI kapisi-
linnik 140 tansinik, saarullinnik
380 tonsinik kinguppannillu 200
tonsinik pisisimavoq. Aali ullut
16-iinnaat.
— Ilinniartut sulisimanngikka-
luarpata suliarinissaat ajornar-
luinnarsimassagaluarpoq, taama-
lu pisisinnaanerput killilersulersi-
massagaluarparput — kapisilin-
nut ilanngullugit, pisortaq oqar-
poq.
Ilinniartut suliartortut katillutik
200-nik amerlassuseqarput, taar-
seraattullu pingasuiullutik au-
gustip aappaanit septemberip pi-
ngajuannut sulissapput. Ilinniar-
tut ilinniartitsisullu tamarmik na-
lunaaquttap akunnerini 48-ini su-
linissamut piffissalersimapput.
Akissarsiap affaa ilinniartut pis-
savaat, affaali ilinniartitsisut
akissarsiaannut ilanngulluni ani-
ngaasaateqarfimmut nutaamut
nakkartinneqassaaq. Aningaa-
saateqarfiup siunertassaa suli su-
liarineqanngilaq, kisianni ani-
ngaasaateqarfik llinniarfissuup
tamarmiulluni iluaqutissaatut isi-
gineqassaaq.
llinniarfissuup pisortaa
Ingmar Egede isumassarseqqaar-
tuusoq AG-mut oqarpoq isumas-
sarsiaq ilinniartunit assorsuaq
iluarineqarsimasoq.
Ilinniartut aaliangiinissamut
periarfissinneqarsimapput, tama-
ngajavimmillu akuersaarsimallu-
tik. Ikittunnguit kisimik peqqute-
qavillutik sulinngitsoorsimapput.
Ingmar Egede nammineq isuma-
qarpoq isumassarsiaq siunissami
Kalaallit nunaata ilinniarfissuata
ilinniartitsinerminut atatillugu i-
ngerlattassagaa, aaliangiinissarli
Kulturikkut atuartitsinikkullu
qullersaqarfimmiippoq.
— Isumaqarpunga pingaarto-
rujussuusoq ilinniartutta nunatta
inuutissarsiutaasa pingaarner-
saat qanimut ilisimasaqarfigis-
sappassuk, Ingmar Egede oqar-
poq. - Taamaaliornikkut aalisar-
nerup oqaallisaaneranut malin-
naanissamut pasinninnissamullu
periarfissarissaarnerulissapput
kiisalu tamanna inuutissarsium-
mut iluaqutaasussaavoq. -Up,
Inuutissarsiornermut Pisortaq
Lars Emil Johansen imaattumik
nalunaaruteqarpoq:
Sapaatip akunnerata naanera-
ni nunatsinni naalakkersuisut
siulittaasuata inuutissarsiutiti-
gullu pisortap Lars Emil
Johansen-ip udenrigsminister
Kjeld Olesen-imik grønlandsmi-
nister Jørgen Peder Hansen-imil-
lu København-imi ataatsimeeqa-
teqarsimanerisa kingorna aam-
malu ullumi nunatta naalakker-
suisuini ataatsimeereernerup ki-
ngorna Kalaallit Nunatta imar-
taani kapisilinniarnerup ulluni ki-
ngullerni ajornartorsiutigisima-
sai pillugit makku erseqqissarne-
qassapput:
Nunatta naalakkersuisuisa siu-
littaasuata inuutissarsiornermul-
lu pisortap nunatsinni naalakker-
suisut sinnerlugit udenrigsmini-
sterimut grønlandsministerimul-
lu erseqqissumik akerlilersorsi-
mavaat EF-ip Canada-llu piuma-
saqarsimanerat ukioq manna Ka-
laallit Nunatsinni kapisilittassa-
rititaasut ikilineqarnissaannik.
Nunatsinni naalakkersuisut
Danmark-imi naalakkersuisunut
sakkortuumik erseqqissarsima-
vaat nunatta naalakkersuisuisa
Kirkeindvielse i
Napassoq
Søndag den 7. september indvies
den nye kirke i Napassoq. Den er
sammenbygget med den stedets
gamle stenkirke og har 150 sid-
depladser. Den gamle kirke er om-
bygget til menighedssal og rum-
mer desuden præsteværelse.
Byggeriet koster ca. 1,2 miil.
kr.
Indvielsen foretoges af vicebi-
skop Jens Chr. Chemnitz og der
kommer præster fra Nuuk og Ma-
nitsoK.
I anledning af indvielsen har
kirkeforeningen ladet fremstille
en platte med de to kirker. Den er
tegnet af Laurits Jessen.
Julut
kissaatigisaat piumasarisaallu
Kalaallit Nunatsinni kapisilittari-
sassaatitaasut pillugit minner-
paannguakkulluunniit pisassari-
titaasunik millilerinissamik ima-
qanngimmat, akerlianilli erseq-
qissarsimallugu siornatigut saq-
qummiunneqareersimasoq tassa
Kalaallit Nunatsinni kapisilittas-
sarititaasut qaffanneqarnissaan-
nik piumasaqaat 1983-imi 1700
tons-inik amerlassuseqalertus-
sanngorlugu.
Aammattaaq nunatsinni naa-
lakkersuisut pingaartillugu saq-
qummiussimavaat naalakkersui-
sut paasinninnerat malillugu
maannamut qallunaat naalakker-
suisuisa Namminersornerullutillu
Oqartussat akornanni tatigeqati-
Landsstyremedlem for erhvervs-
anliggender Lars Emil Johansen
har udsendt følgende pressemed-
delelse:
På baggrund af forhandlinger
mellem landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt og landsstyre-
medlem Lars Emil Johansen samt
udenrigsminister Kjeld Olesen og
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen i weekenden i Køben-
havn, samt på baggrund af drøf-
telse i Grønlands Landsstyre i
dag, skal følgende meddeles ved-
rørende de seneste dages proble-
mer omkring laksefiskeriet i grøn-
landske farvande:
Landsstyreformanden og
landsstyremedlemmet for er-
hvervsmæssige anliggender har
på landsstyrets vegne kraftigt
protesteret over for udenrigsmini-
steren og grønlandministeren
over krav fra EF og Canada om
reduktion af den grønlandske lak-
sekvote for indeværende år.
Landsstyret har over for den dan-
ske regering kraftigt betonet, at
giilluni suleqatigiissimaneq an-
nertuumik akornuserneqassasoq
qallunaat naalakkersuisuisa u-
kioq manna ilanngullugu nunatta
imartaani aalisarnermut aalia-
ngiisussaallutik oqartussaasut
Canada-p EF-illu tungaaniit piu-
masarineqartoq malissagaluar-
passuk tassa 1980-imi kapisilit-
tassarititaasutut aaliangiunneqa-
reersut allanngortinneqarnis-
saannut isumaqataassagaluarpa-
ta.
Tamanna tunngavigalugu er-
seqqissarneqassaaq qallunaat
naalakkersuisuisa EF-p Canada-
llu piumasaannut akuersiinnarsi-
manerat pisimammat nunatta
naalakkersuisuisa erseqqissumik
naammagittaalliuutigisaannik.
landsstyrets ønsker og krav ved-
rørende den grønlandske lakse-
kvote absolut ikke går på nogen
reduktion af kvoten, men har hen-
vist det tidligere rejste karv om
en gradvis forhøjelse af laksekvo-
ten, op til 1700 tons i 1983.
Landsstyret har endvidere hen-
vist til det tillidsfulde samarbej-
de, der efter landsstyrets mening
har været mellem landsstyret og
den danske regering siden hjem-
mestyrets indførelse, hvorfor
man ville betragte det som et al-
vorligt knæk i dette samarbejde,
såfremt den danske regering, der
til og med indeværende år er den
besluttende myndighed for fiskeri
i territoriet, skulle bøje sig for Ca-
nadas og EF’s krav om ændring
af den allerede aftalte kvote for
1980.
På den baggrund skal det un-
derstreges, at den danske rege-
rings beslutning om at følge kra-
vet fra EF og Canada er sket un-
der klar protest fra Grønlands
Landsstyre.
Hydrauliske
FISKERI - SPIL

//*
DAN's program
omfatter mere end 20 forskellige
varianter fra 2-16 tons trækkraft samt individuelle
spil efter opgave.
Konstrueret til det intensive fiskeri. Enkel og drifts-
sikker opbygning.
6700 ESBJERG
Tlf. (05) 14 15 22 -Telex 54 160
Gradvis forhøjelse
af laksekvoten
2