Atuagagdliutit - 04.09.1980, Qupperneq 14

SIK-ip ingmikut itumik atautsimérssuarneranit. atautsimTnerme sujulerssuissuvoK Kristian Poulsen (åssilissap Keixane), SIK-ip påsi-
ssutigssissartua Sulissartut Partiånilo sujuligtaissoK.
Fra SIK ekstraordinære generalforsamling. Mødets dirigent var Kristian Poulsen (billedet), SIKs informationssekretær og formand
for Sulissartut Partfat.
ajornangmerulfsaoK
SIK-imut ingmfkor-
tortaKarfmgornigssaK
nautsorssutinik issornartorsiuissoK atautsimTnerme
sujulerssuissumit nipangersarneKartOK.
sulissartut peKatiglgfinut i-
laussortakitsunut ajornångi-
nerulisaoK Sulinermik Inu-
ssutigssarsiuteKartut Kåtuv-
fiånut nangminérdlune ilau-
ssortångorniarnigssaK.
SIK-ip K’aKortume ingmikut i-
tumik atautsimérssuarnerane au-
lajangiuneKarpoK kåtuvfingmut
ingmikortortaKarfingorniaråine i-
laussortat Kanon ikigtiginigssfi-
nik kigdligssarititan 30-nit 25-
nut åparnenåsassoK.
aulajangernen tamåna pingå-
rutenardluartugssåusaoK nuna-
narfingnut mikinernut 20-it sivni-
ngårnagit »sulissartonarajugtu-
nut«.
sulissartut penatigigfiat 25-it
atautdlugit ilaussortanarune klu-
bitut ingerdlasinauvoK SIK-ip
ingmikortortanarfia naningneK
åtavigakigo.
atautsimérssuarnerme åma suju-
nersutiginenartut ilagåt penati-
gigfit kåtuvfingmut akiliutaisa
agdlineKarnigssåt, tåssa ilaussor-
tan atausen nautsorssutigalugo
20 kruninit 30 kruninut. sujuner-
sflme tamatumunga tungaviu-
ssut ilagåt ingmikortortaKarfit
sulissuneKarnerisa pitsångorsar-
neKarnigssånik kigsautigissan.
sujunersutdle onalugtunit ar-
dlalingnit nangårnartoKartine-
narpoK. Avva Mathiassenip U-
månamérsup agdlilerinigssan na-
ngånartonartipa akiliutinik i-
ngerdlatsinen namaginartumik
pisimångingmat. Mikkel Kristi-
ansenivdlo Sisimiunérsup suju-
nersdt akuerisinåunginerarpå, o-
narneratut nautsorssåtine taku-
ssutigssat amigardluinartut pigi-
neKarmata.
kingorna Mikkel Kristiansenip o-
Kautsine ilavai erssernardlugto-
ruj ugssunerardlugo kåtuvfik ani-
ngaussatigut Kanon ingerdlaner-
sok. akerdliunine tungavilersorpå
ilåtigut uparuardlugo partime
(Sulissartut Partiat, årnigss.) kå-
tuvfingmilo aningaussartåtigssat
atautsimorsorinenarnerat. ta-
maunga kigdlingmat atautsimér-
ssuarnerme sujulerssuissussumit
unigtinenarpoK ernaisitsissutigi-
nenardlune nautsorssdtit mator-
nassumik oKatdlisigineKarérsi-
mangmata.
onatdlinerup kinguneranik su-
julerssuissuningortut suliagssi-
nenarput sujunersbt tamåna tu-
ngavigssiornuvdlugo kingornalo
sarKumiuternuvdlugo.
ama ilaussortaunermut akiliu-
tit ingmikortortanarfingne tama-
ne åssigilernigssånik sujunersut
taimatut pissugssångortineKar-
poK.
s.
Nemmere for små arbejder
foreninger at blive SI K-afdelinger
Kritik af regnskabet afvist af dirigenten.
Det bliver nemmere for arbej-
derforeninger med lavt med-
lemstal at opnå selvstændigt
medlemskab i lønmodtage-
rorganisationen SIK.
SIKs ekstraordinære general-
forsamling i K'aKortoK vedtog, at
grænsen for medlemstal for at
kunne søge status som en afde-
ling under SIK skal sænkes fra 30
til 25.
Beslutningen får mest betyd-
ning for mindre bygder, hvis ar-
bejdsstyrke i handel og produkti-
on i antal ikke plejer at overstige
20.
Når en medarbejderforening
har under 25 medlemmer, har den
status som en klub med tilknyt-
ning til den nærmeste SIK-
lokalafdeling.
Der var i generalforsamlingen
endvidere et forslag om forhøjelse
af lokalafdelingernes kontingent
til organisationen til 30 kroner
om måneden pr. medlem mod hid-
til 20 kroner pr. medlem. Forsla-
get blev motiveret med bl. a. øn-
sket om bedre service for lokalaf-
delingerne.
Forslaget blev dog mødt med
en hel del betænkelighed fra flere
taleres side. Avva Mathiassen fra
UmånaK sagde, at det var betæn-
keligt at forhøje foreningskontin-
gentet, idet indbetalingen ikke er
gået tilfredsstillende. Mikkel Kri-
stiansen fra Sisimiut ville ikke ac-
ceptere forslaget, sålænge regn-
skabsopgørelsen er så mangel-
fuld, som han sagde.
Senere kom han med en tilføjelse
og sagde, at man meget svært
kan se, hvordan det går organisa-
tionen økonomisk. Mikkel Kristi-
ansen motiverede sin modstand
bl. a. ved at påpege tvivlen om,
hvor stor en andel partiet (Sulis-
sartut Partiat, red.) har i organi-
sationens regnskaber. Her blev
han stoppet af dirigenten, der
henviste til, at regnskaberne blev
behandlet bag lukkede døre.
Debatten mundede ud i, at den
nye hovedbestyrelse blev pålagt
opgaven at undersøge forslagets
indhold nærmere.
Forslaget om ens medlemskon-
tingent for medlemmerne i alle af-
delinger gik også samme vej. s.
S.I.K.S nye
formand har stor
erfaring
Midt i debatten om S.I.K.s kongres forsøger
AGs Plilip Lauritzen at tegne et portræt af den
nye formand.
Det er en ung forbundsfor-
mand, Sulinermik Inutigssar-
siuteKartut Kåtuvfiat har få-
et. Kun 27 år. Men dermed er
ikke sagt, at Jens Lyberth er
ung i arbejdet. Trods sin alder
er han gammel i gårde i det
faglige arbejde. Selvom han
kun er 27 år, så har han hele
seks år bag sig som overens-
komstkonsulent og sekretari-
atschef, først hos G.A.S. siden
hos S.I.K. Eller sagt på en an-
den måde: Gennem seks år har
der ikke været en eneste over-
enskomstforhandling for grøn-
landske arbejdere, som Jens
Lyberth ikke hat været med
til. Og han har ikke bare været
med.
*
Jens Lyberth havde ikke run-
det den første snes år før han
var aktiv i fagligt arbejde. I
70’ernes begyndelse var han
som HK-uddannet med til at
starte KANSP i protest mod
G.A.S.-lønningerne for kontor-
folk. At Jens Lyberth i dag
står i opposition til den man-
geårige formand for G.A.S.,
OdåK Olsen, er langt fra noget
nyt. KANSP blev dannet i pro-
test mod G.A.S., og OdåK Ol-
sen og Jens Lyberth mødtes —
som de foreløbig er skildtes —
som modparter.
Det var i Qaqortoq 1973.
Jens Lyberth skulle på vegne
af KANSP forhandle med
Odån Olsen. Jens Lyberth vil-
le have bedre lønninger, og
KANSP ville have selvstæn-
dig forhandlingsret med Mini-
steriet for Grønland.
KANSP fik aldrig sin selv-
stændige forhandlingsret, og
aktionen løb de følgende år ud
i sandet. Men OdåK Olsen var
midt i det hele så imponeret af
den unge Lyberth, at han un-
der forhandlingerne opfordre-
de ham til at søge jobbet som
overenskomstforhandler i
G.A.S.
Det gjorde han, og i 1974
blev han ansat som første
grønlænder i dette helt centra-
le job.
*
Gennem mange år blev det til
et godt samarbejde mellem
overenskomstkonsulenten og
formanden OdåK Olsen, og det
er næppe muligt at give den
ene frem for den anden æren
for udviklingen. Givet er det
imidlertid, at både ved overen-
skomstforhandlingerne 1975
og 1977 fik de grønlandske løn-
ninger et stort ryk opad. Beg-
ge gange steg de grønlandske
lønninger med små 20 pct., og
det var aldrig set tidligere.
En af Jens Lyberths store
styrker i dette forvirrende ar-
bejde med tusindvis af tal, ko-
lonner og tariffer har givetvis
været, at han satte sig meget
grundigt ind i det hele. Hver
gang han har været til for-
handling med sin formand, har
han kunnet sine tal til finger-
spidserne. Statens, og det vil
sige ministeriets folk, har ofte
været i oppositionen til ham,
men de har altid måttet erken-
de, at han kunne sit arbejde.
Denne grundighed og det
deraf følgende overblik har
givetvis spillet en ikke uvæ-
sentlig rolle for de grønlandske
lønmodtageres forholdsvis
store lønfremgang i de senere
år. En ting er de mange ord om
den underbetalte grønlandske
arbejder, og de skal siges. Men
bagefter kommer de slidsom-
me forhandlinger med statens
jurister, og det er her, pengene
hentes.
OdåK Olsen har også altid
stor respekt for Jens Lyberth
på dette område. Ikke sjæl-
dent har han bemærket: »Jeg
har brug for Jens’ pære«.
*
Udover at kunne sit arbejde
ned til mindste tarif, så har
Jens Lyberth også altid været
angriberen. Han kan være dip-
lomat, men han vil gerne have,
at tingene flytter sig, så det
kan ses. F. eks. under den før-
ste store strejke, strejken i
Marmorilik 1977, var han på
arbejde døgnet rundt sammen
med de andre fra G.A.S. Den
gang udgjorde han og OdåK
Olsen i hvert fald det ideelle
makkerpar. Sammen med Kri-
stian Poulsen, der på det tid-
spunkt endnu var på AG, ud-
gjorde de »det hårde hold«.
Resultatet var også flot,
selvom det var en helt ny situ-
ation, og selvom G.A.S. ud-
fordrede nogle af de virkelig
store magtfaktorer i det dan-
ske samfund.
Enhver kan have sin mening
om strejkens betydning. Man
kan blot ikke komme uden om,
at set fra et fagligt synspunkt,
så lykkedes det G.A.S. at få
gennemført nogle krav, man
troede den grønlandske fagbe-
vægelse var alt for svag til at
gennemføre.
*
Midt i diskussionen om, hvor-
dan Jens Lyberth er blevet
valgt og hvorfor, er der således
grund til at slå fast, at det er
ikke nogen hvemsomhelst, der
er blevet S.I.K.s nye formand.
Han har været med næsten i et
årti, og han har lært sig arbej-
det som forbundsformand: At
kæmpe for sine medlemmer,
arbejdernes, interesser. Der er
næppe nogen, der ved så meg-
et om grønlandske arbejder-
lønninger som Jens Lyberth.
Det skulle da lige være mod-
parten, arbejdsgivernes folk,
og endnu er der lang vej igen.
14