Atuagagdliutit - 04.09.1980, Side 3

AG
ATUAGAGmiUTlT ©
G RØN LAN DS POSTEN
5r||j9MUi8SpKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nuriåne: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf.
nai Qiotost9'ro ® 7P- agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångornermut
nai. y-i2ama 13-17. igdloKarfingmit annoncelTnermut tuniussivigssax kingugdleK: kingu-
singnerpåmik mardlungorneK sarxumerfigssaK sapåtip akunera sujorKutdlugo. akissug-
ssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. nax(tarfia: Kujatåta naKiterivia.
Annonc^fdeling i Danmark: Harlang BToksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302,
København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Bruel.
nedaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København
K, telefon ( 01) 15 95 91, telex 1 58 05 aapres dk. Redaktion og annonceafdeling i
Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70.
Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17.
indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende
redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
nunavtinukartitsineK
Grønlandsflyip piliuk
J-F. nunavtine nålagkersuissut suju-
lerssuissuat, sujornagut landsrådip
9r0nlandsflyme sivnTssorisimasså
tjngmissartortitseKatigitdlo direktø-
fiat uivssOmivdluinarput SAS sågfi-
Øingnigsimangmat privatimik ting-
missartortitseKatigTngnut Narssar-
ssup Københavnivdlo akornåne
tingmissartortitsineK pivdlugo. SAS
aningaussaléKatauvoK Grønlands-
%me taimåikaluartordle tåssuma a-
Perinigsså pissariaKartisimångilå.
NarssarssuåkortarneK SAS-ip i-
ngerdlatilerKUvå Mærsk Airimut.
SAS-imiutdle isumaKarput Grøn-
iandsfly peKatautfneKarsinaussoK
1985-ivdle kingornagut aitsåt. taima-
nikungoK NarssarssuåkortarneK
Grønlandsflyp isumagilersfnauvå
SAS-ivdle Kangerdlugssuåkortar-
neK ingerdlatTnardlugo.
SAS-ivdle nunavtinut tingmissar-
torsinautitaunera taimanikugssamut
nåssugssauvoK. politikerit tungånit
Grønlandsfly sagdliutineKarpoK ting-
rnissartut avKutåinik tåukuninga
nnardlungnik ingerdlatsilersugssatut
1985-imit. aperKutautineKartOK tå-
ssa Grønlandsflyp taimailiusavdlune
tingmissartugssaKarnigsså.
pissusigssamisuginarpoK Grøn-
landsflyp ukiut tatdlimat Kångiune-
rane nunavtinut tingmissartortitsi-
neK tamåt isumagilisagpago, Nar-
ssarssuåkortarnerdlo åipågo inger-
dlatilisagpago.
nunavtinukartitsissarneK SAS-i-
mut sorssuartut issigissariaKångilaK.
Grønlandsflymutdle pingåruteKar-
dluinarKigsårpoK.
nunavtine angatdlåssineK ingmi-
nut akilersinaulernaviångilaK nunav-
tinukartarnerit Grønlandsflyp isuma-
gilingigpagit. tamatumalo pinigsså
kinguarsartariaKångilaK.
nangminerssorneruvdlutik OKar-
tugssat taimalo nunavtine inoKatigit
akuerssorsinåungilåt nunavtine a-
ngatdlåssinerup tapivfigineKartuar-
nigsså.
nunavtine angatdlåssinerup ani-
ngaussatigut iluagtinigssamut avKU-
tigssatuå tåssa nunavta Danmarkiv-
dlo akornåne avKutinik iluanårfiu-
ssartunik Grønlandsflyp ingerdlåssi-
lernigsså.
tamåna piårtumik pisagune aju-
nginerusaoK.
Grønlandsruterne
til Grønlandsfly
J-F. Det kom helt bag på landsstyre-
formanden, som tidligere repræsen-
terede landsrådet i Grønlandsfly og
selskabets direktør, at SAS hen-
vendte sig til privat dansk selskab
vedrørende beflyvningen på Nar-
ssarssuaq-ruten. SAS, der er aktio-
nær i Grønlandsfly fandt ikke ulejlig-
heden værd at spørge det grønland-
ske selskab.
SAS vil have Mærsk Air til at
overtage Narssarssuaq-ruten. Sel-
skabet udelukkede dog ikke, at
Grønlandsfly kan komme med i be-
tragtning, men ikke før 1985. SAS
tnener, at det er muligt at dele grøn-
landsruterne mellem SAS og Grøn-
landsfly til den tid.
Men SAS koncession på grøn-
landsruterne udløber til den tid. Fra
Politisk side har man givet Grøn-
landsfly fortrinsret til at overtage
begge grønlandsruter i 1985. Betin-
gelsen var, at selskabet skal kunne
magte det materielt.
Det er en naturlig udvikling, at
Grønlandsfly om fem år overtager
samtlige grønlandsruter. Det er lige-
så naturligt, at selskabet allerede til
næste år overtager Narssarssuaq-
ruten.
For SAS er grønlandsruterne en
biting. Men for Grønlandsfly er det
altafgørende.
Der kan aldrig blive tale om trans-
port, der kan hvile i sig selv, med-
mindre Grønlandsfly overtager grøn-
landsruterne. Og tidspunktet herfor
skal ikke forhales.
Hjemmestyret og dermed det
grønlandske samfund kan ikke være
interesseret i, at der konstant ydes
tilskud til den grønlandske transport.
Den grønlandske transports ene-
ste mulighed for at komme ud af
den onde cirkel er, at Grønlandsfly
overtager de givtige ruter mellem
Danmark og Grønland.
Jo før det sker, des bedre.
Hans Egedep
kinguåva Nungmut
tikerårtOK
sapåtip akunerane tugdlerme
Nångme missionshusime ilaging-
nit åssigingitsunit pissut atautsi-
mlsåput. penataussugssat ilagåt
Agnes Rodli NorgemérsoK. tåuna
tupåtdlautigissaminik påsissa-
KarsimavoK Hans Egede naggu-
v*galugo.
Agnes Rodli ardlaleriardlune
nunavtinltarsimavoK nalusimav-
dlugule Hans Egedemik sujuai-
ssaKarnine. tamatumånåkut mi-
sigissuseKardluardlune nunarput
tikerårpå takuniarniardlugitdlo
Hans Egedep igdlua, Hans Ege-
devdlo nunanarfemåva Igdlueru-
nerit.
atautsimlnerit autdlartisåput
NOngme septemberip 9-iåne pe-
Katåusåputdlo ilagit åssigingit-
sut sivnissue nunavtinérsut Eu-
ropavdlo avangnånérsut.
Naalakkersuisut
eqqartuussisunut
tunniussaaqqittut
Akileraarutit sakkutooqarfimmi sulisut akiletaqaat
20 milliuuninik naleqarput, sulisoqatigiit allat aam-
ma eqqartuussisunut tunniussipput
Kalaallit nunaanni namminersor-
nerullutik oqartussat akileraaru-
tit pillugit eqqartuussisunut aam-
ma tunniunneqarsimapput. Eq-
qartuussisunut suliassanngortit-
sisut siulliit tassaapput Kanger-
lussuarmi Thulemilu sakkutoo-
qarfinni sulisut DACimit atorfi-
nitsitaallutik, maannalu ITTimi
suleqataasut malinnaapput. Sule-
qataasut immikkoortut taakku
marluk tamarmik sakkutooqar-
finni sulisuusut akileraarut janu-
arip aallaqqaataani akileraarutis-
sanngortitaasoq 15% akilissaar-
niarsarivaat.
Eqqartuussisutigut suliassan-
ngortitsinerit taakku marluk Ka-
laallit Nunaanni nunamut tamar-
mut atatillugu eqqartuussiviusup
tallimanngornermi oktoberip pi-
ngajuanni pisussami Nuummi
sammissavaa.
Akileraarut atugaalersitaam-
mat qallunaat suliffiutaanni
DACimi sulisut akerliusimapput
oqarlutik nammineq kommunit
agguataarsimanerisa avataanni i-
nissisimanertik pillugu pineqar-
nertik iluanngitsoq. DAC tassaa-
voq Danish Arctic Contractors
A/S, sulianik nalinginnaasunik
sulisitsisoq. Maannalu suliffeqar-
fiup nunarsuarmut tamarmut sia-
ruarsimasup ITTiip sakkutooqar-
finnissaaq taakkunani inunnik
200 missaanni sulititaqartup suli-
suisa akileraarut akerlerilersima-
vaat. ITTip qallunaat suliffiutaat
Standard Elektrik Kirk allequta-
raa. DAC lOOOit missaanni Ka-
ngerlussuarmi Thulemilu inissisi-
masunik sulisoqarpoq. Inuit
taakku ukiumut katillugit ani-
ngaasat 20 miliuunit akileraaruti-
gisarpaat — tamannalu isuma-
qarpoq Kalaallit Nunaanni akile-
raarutitigut isertitat tamarmik
20% iannik.
Nuummi qanittukkut aallar-
nersaataasumik eqqartuussiso-
qartillugu Moses Olsen nammi-
nersornerullutik oqartussat sin-
nerlugit najuuppoq. Tassani aki-
leraaruserisoqarfimmit Preben
Skriver allakkiamik tunniussa-
qarpoq piumasaralugu nammi-
nersornerullutik oqartussat pin-
ngitsuutinneqassasut. -urt.
Atuagaq
kalaallisooq
nutaaq
Hans A. Lyngep atuakkiaa
»senajuk« nunatsinniinnaa-
nngitsoq nuannarineqarlu-
arsimavoq. Atuagagdliutit
normumit tullissaanit saq-
qummerpata atuakkiaa
nutaaq nangiqattaartun-
ngorlugu naqittalissavarput
Atuagaq ateqarpoq »Umi-
arsuup tikinngilaattaani«
imaralugulu nunatta avan-
naatungaani illoqarfiit i-
laanni nalunaaquttap
akunnerini tallimani pisi-
masut. Umiarsuaq tikittus-
saq utarqineqarpoq, inuit
nalinginnaasumik inuuner-
tik atoraluarpaat - kisianni
naggataagut pisoqarpoq!
Atuagaq siornagut saq-
qummiunneqarssimanngi-
laq, nangeqattaarneralu
malittarerusukkukku taava
AG pisiariuk.
Nangeqattaarnermini ti-
tartagartaqassaaq, titartaa-
suuvorlu Frederik Holm,
illussanik titartaasartoq
Nuummi n^jugalik.
Ny skattestævning
mod Hjemmestyret
20 millioner kroner står på spil i striden om base-
skatten.
Det grønlandske hjemmesty-
re har fået en ny skatte-
stævning på halsen. Tidligere
har medarbejderne ved DAC
på baserne i Søndre Strømf-
jord og Thule udtaget stæv-
ning mod hjemmestyret, og
nu følger medarbejderne ved
ITT på de to baser efter med
en lignende stævning.
Begge grupper af medar-
bejdere på de to baser kræver
at slippe for at betale den
specielle baseskat på 15 pro-
cent, som blev dette mand-
skab pålagt fra den 1. januar i
år.
De to stævninger vil blive be-
handlet på et retsmøde i Grøn-
lands Landsret i Nuuk fredag den
3. oktober.
Da den specielle baseskat blev
indført protesterede medarbej-
derne ved det danske firma DAC
— Danish Arctic Contractors A/S
mod denne beskatning, som de
fandt urimeligt på baggrund af
mandskabets placering udenfor
de kommunale skattegrænser. Og
nu har altså også medarbejderne
ved det multinationale selskab
ITT protesteret mod denne skat.
ITT ejer et dansk datterselskab,
Standard Elektrik Kirk, som har
ansat et par hundrede medarbej-
dere på baserne i Grønland. DAC
har ansat omkring 1000 medar-
bejdere ved de to baser i Søndre
Strømfjord og Thule. Til sammen
betaler denne gruppe omkring 20
millioner kroner om året i skat —
og det svarer til 20 procent af den
samlede indkomstskat i Grøn-
land.
Ved et forberedende retsmøde i
Landsretten i Nuuk for nyligt,
hvor landsstyremanden for de so-
ciale områder, Moses Olsen, var
mødt for Hjemmestyret, aflevere-
de Preben Skriver fra Skattedi-
rektoratet et svarskrift på stæv-
ningen fra DAC-folkene. Skatte-
direktoratet påstår hjemmesty-
ret frifundet i skattesagen. -urt
■ Allaffigisartagassarsiortoq:
— Niviarsiaq australiamioq Nico-
le Stone, Roob College, Uni ver si-
ty of New England, Armedale
N.S.W. Australia 2351-imik naju-
gaqarfilik kalaallimik allaffigisar-
tagassarsiorpoq — tuluttut allak-
kumanerulluni, aammali noorler-
sut ajorinagu. 22-inik ukioqarpoq
ilinniagaqartuullunilu.
AW/ER.M&
VELKOMMEN /
blkcbea/

@ Bikuben
-vi finder en løsning
3