Atuagagdliutit - 04.09.1980, Side 10

AG
Z 2
m m
af laksene, der fanges af sportsfi-
skere.
Opdræt i Grønland
En af studiegruppens ideer er, at
Grønland skal være med til at sik-
re laksebestanden ved opdræt af
yngel.
Deltagerne er klare over, at det
er forsøgt tidligere.
— Men vi har den ide, siger dr.
Derek Mills fra universitetet i
Edinburgh, Skotland, til AG, at
Grønland etablerer en kunstig ud-
klækning af lakseyngel.
— Man kan gøre det i store ce-
mentbeholdere, og vi tror, at
Grønland kan få støtte til et så-
dant projekt fra EF.
Grønlands Fiskeriundersøgel-
ser har fået forelagt ideen men er
skeptisk.
Studiegruppens tur i Grønland
var planlagt i fuld overensstem-
melse med de danske og grønland-
ske myndigheder, og Henrik Krei-
berg siger, at man kun har mødt
venlighed, hjælpsomhed og imø-
dekommenhed.
Gruppen siger til sidst til AG,
at man hjemme vil være med til
at informere om, at kontrollen i
Grønland er meget bedre, end de
fleste tror i de tre lande. -Up
kapisilingniarneK unigtineKångikatdlartOK Sisimiune pissarineKarpoK kapi-
silerujugssuaK 14,8 kg-nik OKimåissusilik 106 cm-inigdlo takissusilik. pissa-
KartuvoK aulisartOK Nikolaj Kleist eKalungnut Kåssutinik.
tåssa Peter Berthelsen, SipineK kapisiligssuarmik nivtarterissoK.
Før laksefiskeriet blev stoppet, fangedes i Sisimiut en kæmpelaks på 14,8
kg, og 106 cm lang. Den blev fanget i almindeligt laksegarn af fisker Niko-
laj Kleist.
Her viser Peter Berthelsen, SipineK, kæmpelaksen.
(Foto: Per Steen Hansen).
Mænd ryger Manne.
Nu også i 1 stk’s pakning.
Den grønlandske kontrol
med laksefiskeriet er
meget bedre end vi troede
måna åma atausiåkårdlugit
portugauvdlutik.
Manne-una sikåminikutdlagssuaK. i
isua kisime amigautauvoK.
jps i.
Dette indrømmer biologer fra Skotland, USA og
Canada, som netop har været på studietur i Grøn-
land.
I Canada er det en udbredt
opfattelse, at der ikke er no-
gen kontrol med laksefiskeri-
et i Grønland. Den canadiske
regering har givet udtryk for
det i forbindelse med kravet
om et laksestop i Grønland,
og en gruppe canadiske bio-
loger indrømmer over for AG,
at det også var deres hold-
ning. Indtil de besøgte Grøn-
land.
— Efter at have studeret laksefi-
skeriet her i Grønland, så må vi
indrømme, at kontrollen er impo-
nerende god, siger biologen Hen-
rik Kreiberg til AG.
Henrik Kreiberg har været le-
der af en studierejse som en ræk-
ke forkæmpere for laksens ve og
vel netop har gennemført i Grøn-
land. Gruppen har omfattet biolo-
ger fra England, USA og Canada
samt folk fra to canadiske organi-
sationer, som kæmper for laksens
bevarelse. Henrik Kreiberg selv
kommer således fra det canadi-
ske The International Atlantic
Salmon Foundation, der lige si-
den 69’erne har forsvaret de nord-
amerikanske lakseinteresser.
The International Atlantic Sal-
mon Foundation financieres ude-
lukkende af frivillige bidrag, først
og fremmest fra de store nord-
amerikanske sportsfiskerorgani-
sationer, oplyser William Brew-
ster, der er vicepræsident for in-
stitutionen, og som også deltog i
studierejsen, til AG.
Vigtigt for Grønland
Studiegruppen, der repræsentere-
de alle de tre lande, hvor laksen
yngler — Skotland, USA og Ca-
nada — har besøgt både Nuuk og
Sisimiut, og Henrik Kreiberg si-
ger, at man er blevet klar over,
hvor vigtig laksen er for de grøn-
landske fiskere.
— Det havde vi selvfølgelig en
fornemmelse af, men det er godt
selv at have set det, siger han.
AG: — Men I tvivlede på kon-
trollen med laksekvoten?
— Ja, det må vi indrømme. Vi
troede, at man mere eller mindre
blot slyngede et tal ud. Men vi er
blevet klogere. I Sisimiut så vi,
hvor effektiv kontrollen er. Sam-
tidig har vi oplevet, hvor nysger-
rige fiskerne er angående laksens
oprindelse. De fleste ved ikke
meget om, hvad der egentlig gø-
res for at sikre laksebestanden.
AG: — Ved man i Canada,
hvordan kontrollen fungerer her,
og hvor vigtig laksen er for fisker-
ne?
— Nej, det ved man nok ikke.
Man ved i hvert fald ikke nok.
Kontrollen i Nordamerika
Hverken i USA eller Canada er
der kvoter for laksefiskeriet, når
der er tale om erhvervsfiskeri.
Derimod er der et licenssystem
for lystfiskere. For 75 dollar (ca.
375 kr.) køber sportsfiskerne en li-
cens, som giver den lov til at fiske
to laks om dagen.
AG: — Hvordan kontrollerer
man det?
— Licensen gælder kun for peri-
oden 1. juli til 1. september, og
den enkelte fisker får et bestemt
antal mærker. Hvis han bliver
kontrolleret af en af vildtinspek-
tørerne, så skal han dokumentere,
at han har et mærke til hver fisk,
siger William Brewster.
AG: — Men hvis sportsfiskeren
ikke møder en inspektør?
— Ja, så kan han fiske mere,
men han løber en stor risiko.
William Brewster indrømmer
dog over for AG, at det nordame-
rikanske kontrolsystem ikke er ef-
fektivt.
Det er dog også under 20 pct.
10