Atuagagdliutit - 04.09.1980, Blaðsíða 18

AG
Misissuisitat Kalaallit nunaata sineriaani silasiorfinnik imminnut isumagisunik inissiivissarsiornerminni sulisut. Ingerlatsisuuvoq Bir-
gitta Lindstrom (ass.: Narsaq Foto).
Rekognosceringsholdet på sin tur langs Grønlands vestkyst på udkig efter egnede steder til de nye ubemandede vejrstationer. Ved
styrepinden i cockpit’er er det Birgitta Lindstrom. (Foto Narssaq Foto).
Ny generation af vejrstationer
skal forbedre vejrudsigterne
OM - 1 KONTANT............ Kr. 1.838,75
OM - 2 KONTANT............ Kr. 2.750,25
-^crla-Benz.
Box 129. tlf. 2 1822. 3900 Godthåb
Desolation i syd. Det lykkedes til-
med takket være hendes professi-
onelle dygtighed og forudseenhed
parret med initiativ og entusias-
me at gennemføre denne rekogno-
sceringsflyvning på rekordtid og
med 100 procent resultat.
Hedegaard og Ancker kan nu
rejse tilbage til Danmark efter
fuldendt mission, og Meteorolo-
gisk Institut vil herefter være i
stand til at fastlægge det ydre net
af målepositioner, der i løbet af
1980’erne vil blive udbygget med
en såkaldt 2. generation UGO’er
(Ubemandet Geofysisk Observa-
torium), der består af en »data-
sampler« samt et satellittrans-
missionsudstyr, der er i stand til
hver tredie time at afgive en syn-
optisk melding via satellitkom-
munikationssystemet ARGOS.
Data
Disse data vil blive modtaget på
Meteorologisk Instituts satellit-
station på Søndre Strømfjord,
hvor oplysningerne vil være til rå-
dighed i »realtime« for den centra-
le flyvetjeneste i Grønland.
Oplysningerne vil herefter
blive udsendt på det internationa-
le meteorologiske net til brugere
på global plan, og derved vil en
del af Meteorologisk Instituts an-
svar være tilgodeset. Imidlertid
må det bemærkes, at den helt af-
gørende betydning af det nye ob-
servationsnet skal ses i relation
til Meteorologisk Instituts for-
bedrede muligheder for at betjene
det grønlandske samfund i almin-
delighed og den grønlandske fi-
skerflåde i særdeleshed med langt
mere detaljerede og pålidelige
vejrforudsigelser, end det hidtil
har været muligt at producere.
Timmisartortartoq Birgitta Lindstrom timmisartortoq. (ass.: Narsaq Foto).
Luftkaptajn Birgitta Lindstrom på jobbet. (Foto: Narssaq Foto).
Angissoq
Grønlandsposten medarbejder
havde den 19. august lejlighed til
at ledsage rekognosceringsholdet
på en flyvning til øen Angissoq
ved Nanortalik og spurgte i denne
forbindelse Klaus Hedegaard,
hvorfor Meteorologisk Institut
var interesseret i at placere en au-
tomatisk station på Angissoq,
som jo er bemandet.
Hedegaard forklarer, at man
havde valgt Angissoq som opstil-
lingsposition for den første af den
2. generation af UGO’erne, fordi
man ønskede at afprøve stationen
i et miljø, der var realistisk og på
et sted, hvor det var muligt at
foretage kontrol og justering.
Kap Farvel-området er som be-
kendt også et yderst vigtigt far-
vandsafsnit. Ved at placere den
første station på Angissoq kan
man således forene afprøvnings-
fasen med operative målinger på
en lokalitet, hvor der rent vejr-
mæssigt »sker noget«, og hvor
målinger i forvejen er sparsomme.
Den første af disse vejrstationer skal placeres på
Angissoq ved Nanortalik.
Tekst og Fotos: John Rasmussen
Ved den internationale civile
luftfartsorganisation
I.C.A.O.s beslutning om at
afvikle støtten til en række
meteologiske observations-
stationer i Grønland i 1977/78
kom Meteorologisk Institut i
den situation, at mange af de
grønlandske radio- og vejr-
stationer blev lukket. Man
måtte derfor se sig om efter
andre måder at tilvejebringe
den nødvendige datamæng-
de på.
En økonomisk vurdering pegede i
retning af et net af ubemandede
automatiske vejrstationer som
den mest hensigtsmæssige løs-
ning. Samtidig blev det for første
gang muligt at frigøre sig fra tra-
ditionelle anlægskriterier. Hidtil
havde de meteologisk registrerin-
ger naturligt været henlagt til by-
erne eller til steder, hvor der var
gode anlægsbetingelser i form af
havnefaciliteter eller lignende. Nu
blev det på een gang muligt at ud-
vælge målepositioner i skærgår-
den på øer klar af kysten, som på
en hel anden måde kunne give re-
præsentative data for et større
område.
Meteorologisk Institut be-
gyndte derfor i 1978 en rekogno-
scering for at finde de bedste for-
hold for at anlægge dette net af
automatiske stationer. Der har si-
den været foretaget i alt fire eks-
peditioner med dette formål for
øje.
For tilrettelæggelsen af ekspe-
ditionerne står major Paul E. An-
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, som læses i
næsten alle
grønlandske hjem
cker, der har den specielle bag-
grund, at han har været aktivt
engageret i Grønlandsflyvningen
igennem 25 år.
Den meteorologiske faglige
ekspertice tilgodeses af meteoro-
log, cand. scient. Klaus Hede-
gaard, der til dagligt er tilknyttet
vejrtjenesten på Meteorologisk
Institut, og som tidligere har væ-
ret videnskabelig medarbejder
ved Forsøgsanlægget Risø.
Som rekognosceringsplatform
har holdet hver gang anvendt
iscentralens Jetranger-helikopter
fra GLACe, som er stationeret på
Narsarsuaq.
Thule
Dette års rekognocering begynd-
te på Thule Air Base i begyndel-
sen af august, hvor Ancher og He-
degaard foretog rekognoscering
af Carey Islands og den nordlige
del af Melville-bugten.
Som rekognosceringsplattorm
benyttedes i Thule GLACEs
Longranger-helikopter, der er sta-
tioneret i Thuledistriktet, ført af
luftkaptajn Martin Lindstrom.
Dette forhold viste sig at være
særligt bemærkelsesværdigt, idet
resten af rekognosceringen blev
udført af luftkaptajn Birgitta
Lindstrom, gift med Martin. Bir-
gitta Lindstrom er for tiden stati-
oneret i den anden ende af Grøn-
land, nemlig på Narsarsuaq som
pilot på Iscentralens Jetranger.
Birgitta har tidligere været stati-
oneret i Marmorilik, og forventes
at skulle til Angmagssalik til ef-
teråret.
Flyveprogram
I tiden fra den 12. til den 17. au-
gust gennemførte Birgitta Lind-
strom et helt enestående luftpro-
gram på Vestkysten, der bragte
Meteorologisk Instituts rejsehold
ned på samtlige ænskede positio-
ner fra Kraulshavn i nord til Kap
18