Atuagagdliutit - 23.02.1983, Blaðsíða 9

N unaqarfimmiut
trikinilimmik
nanortortut
Tasiusarmiut marluk ooqanngitsunik tartutorsimasut
katsorsarneqassasut
Kujalaani nunaqarfimmi Tasiusa-
nii najugaqartut arlallit sapaatip a-
kunnerani nannup neqitorsimap-
Put, sunaaffa trikininik ulikkaar-
liimik. Nanortalimmi nakorsaane-
rugallarloq Lars Klcnovv oqaluttu-
arpoq inuit marluk ooqamigitsu-
»ik tartutorsimasut.
Trikinit napparsimalissutaasin-
naapput. Qumaaraasakasiit tamakku
nukinnut pisinnaapput, allaat qarat-
samik sianiulinillu ajortilsisinnaallu-
lik. Ajornerusorli tassa trikininut a-
kiuussutissaqanngiusarmat.
Iluaqutaasinnaasorinartutuaq tas-
sa qumaajaat immikkut ittoq, ilisi-
nianeqaqqissaanngilarli qanoq pit-
saatiginersoq, Lars Klenow oqarpoq.
Taamaattoq Kalaallit Nunaanni pigi-
neqanngimmat, Danmarkimit piniar-
neqarsimavoq — Nuummiluunniit
Dronning Ingridip napparsimmavis-
suani taamaattuuteqanngillat.
— Eqqumiiginaraluarpoq Kalaallit
Nunaanni taamaattuuteqannginnat-
la, Lars Klenow oqarpoq. Tanratu-
uiunngali nassuiaatissaasoraa qu-
niaajaatip taassumap trinikinninut-
laaq atorneqarsinnaanera siornaagin-
naq aatsaat paasineqarsimanera.
Tasiusanri trikinertoqarneranik su-
li malunnartoqanngilaq, taamaakka-
luartorli Lars Klenowip tartutorsima-
sut nrarluk katsorsalereerniarpai, na-
lunartul pillugit.
LJulluaqqaarlugu
Nanoq savaateqarfiup Saputit eq-
qaanni pisarineqarpoq Daniel
Jakobsenimit. Pajuttuisoqarmat Ta-
siusarmiut ilaat neqituussimapput.
Piumasarineqartut nralillugit kana-
jaataata ilaa napparsimmavimmut
nassiunneqarpoq misissugassatut.
Misissuinerlu inermat neqip annersaa
nerineqareersimavoq. Maånnalu ne-
qip sinnera katersorneqalerpoq qeri-
tinneqassalluni iginneqassalluniluun-
niit. Ulluni 20-ini qerisimatitsereer-
nikkul trikinit tamarmik toqusima-
sarput, Alaskamili misissuinertigut
kingullertigut paasisorineqarpoq issit-
(uni trikinil suli uummartunerusut.
Trikiniiaalli pitsaanerpaaq tassa
uutserujussuarneq. Maannalu apeq-
qutaalerpoq Tasiusarmiut nannup
neqitulin nginnerminn i naammat lu-
mik sivisussusilimmik uutseqqaartar-
simancrsut.
Bygde-boere spiste
isbjørn med trikiner
To fra Tasiussaq spiste nyrerne rå og skal nu behandles mod den
frygtede snylteorm
Mange af indbyggerne i bygden
Tasiussaq i Sydgrønland spiste i
sidste uge kødet af en ældre han-
bjørn, som viste sig at være kraf-
tigt inficeret med trikiner. To per-
soner spiste nyrerne ukogte, oply-
ser fungerende distriktslæge i Na-
norlalik Lars Klenow.
Trikiner kan have meget alvorlige
konsekvenser for helbredet. De små
snylteornre anbringer sig i muskel-
vævet, til tider med skader på hjerte
og nervevæv. Det værste er, at der ik-
ke er meget at stille op mod et trikin-
angreb.
Det eneste virksomme middel sy-
nes at vær en ormekur med et særligt
lægemiddel, men det vides ikke be-
stemt, hvor effektivt midler er, siger
Lars Klenow. Der er nu sendt bud ef-
ter en portion af midlet fra Dan-
niark, da det ikke findes i Grønland
heller ikke på det store Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk.
— Det er egentlig lidt mærkeligt,
at vi ikke har midlet i Grønland, siger
Lars Klenow. Han mener, at forkla-
ringen kan være, at ormekuren først
blev kendt som virksom mod trikino-
se for et par år siden.
Ingen i Tasiussaq har vist sympto-
mer på infektion, men alligevel vil
Lars Klenow gennemføre kuren med
hensyn til de to, der spiste rå nyrer,
bare for at være på den sikre side.
Grundig kogning
Bjørnen blev skudt ved fåreholderste-
det Saputit af Daniel Jakobsen.
Fangstparter blev delt ud, så de fleste
indbyggere i Tasiussaq nåede at sma-
ge kødet. Et stykke af mellemgulvet
blev som påkrævet indsendt til sund-
hedsvæsenet for at blive undersøgt
for trikiner. Men da resultatet forelå,
var det meste af kødet allerede spist.
Resten bliver nu indsamlet og tros-
set ned eller destrueret. Nedfrysning i
20 dage har indtil for nylig været en
anerkendt måde at slå trikinerne ihjel
på, men en ny undersøgelse fra Alas-
ka synes at vise, at den arktiske form
for trikiner kan overleve kulden.
Det nemmeste og mest virksomme
middel mod trikiner er at koge kødet
grundigt, inden man spiser det.
Spørgsmålet er nu, om beboerne i
Tasiussaq har sørget for at koge det
ordentligt igennem.
solsi
Trikinerumanngikkaanni nannup neqaa uultuartartariaqarpoq.
Isbjørnekød skal koges grundigt, h vis man vil sikre sig mod trikiner.
GTOs rejsebåd
»SAIUASSOQ«
udbydes hermed til salg for højest acceptable bud.
Fartøjet er bygget i 1931 og indrettet med lukaf i forskib, salon
midtskibs og styrehus agter. Fartøjets længde er 10,61 meter
og det er forsynet med en Deutz-dieselmotor, type SA 4M 517
på 70 HK. Der findes en del reservedele til motoren.
Fartøjet er beddingsat på værftet i Egedesminde og yderligere
oplysninger kan indhentes hos værftslederen på tlf. 4 22 66, lo-
kal 40.
Skriftlige købstilbud skal være værftet i hænde senest 1. april
1983, og man forbeholder sig ret til at kassere samtlige indkom-
ne tilbud.
Egedesminde værft
Postbox 213 . 3950 Egedesminde
OLIETANKE
1200 liter
Fremstilleti Grønland.
Mål:
L: 1,5- H: 1,25- B: 0,65
Grønlands billigste kældertank
Kr. 2.400,-
Leveres fra GTO's entreprenørpladser
eller:
GTO's Skibsværft
3911 Holsteinsborg . Tlf.: 1 42 66
AIUAGAGDLIUTIT
NR. 8 1983 9