Atuagagdliutit - 23.02.1983, Blaðsíða 20

Isumaliutersuut* Kronil
Straffesager i Grønland
Af: Erling Andresen, advokat
Inden for det sidste år har Højesteret
i to tilfælde skullet tage stilling til
domme, afsagt af Grønlands Lands-
ret vedrørende sager om grov krimi-
nalitet, begået i Grønland. I disse to
sager med i alt tre tiltalte, blev Grøn-
lands Landsrets domme stadfæstet.
For alle tre tiltalte var spørgsmålet,
om de skulle dømmes til anbringelse
på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet
anstalt under kriminalforsorgen i
Danmark, hvilket vil sige Anstalten i
Herstedvester, beliggende nær Kø-
benhavn.
Det var første gang Højesteret
skulle afsige domme på grundlag af
den grønlandske kriminallov og der-
med også første gang danske for-
svarsadvokater fik lejlighed til i prak-
sis at stifte bekendtskab med den
grønlandske strafferetspleje. Som
den ene af disse advokater, må jeg
for mit vedkommende sige, at be-
kendtskabet ikke udelukkende har
været positivt. Det er jo ofte og med
rette den positive side, der fremhæv-
es, først og fremmest de langt mere
humane synspunkter, der bærer den
grønlandske kriminallov. Jeg vil her
vælge at fremdrage et par punkter,
hvor der efter min formening er
grund til kritik og som det første og
mest åbenbare nævne selve det for-
hold, som Højesteret skulle tage stil-
ling til i de nævnte sager, nemlig mu-
ligheden for anbringelse af grønland-
ske kriminelle i anstalt i Danmark.
Denne strafferetslige sanktion har
tidligere været kritiseret, men da kri-
tikken er så velbegrundet, men endnu
ikke har givet resultater, er det nød-
vendigt, at den gentages igen og igen.
Anstalten i Herstedvester er stedet,
hvor det hårdest belastede kriminelle
(danske) klientel bliver anbragt. An-
stalten ledes af en overlæge i psykia-
tri, men om en egentlig psykiatrisk
behandling bliver der sjældent tale.
For de indsatte opleves denne anstalt
næppe som særlig forskellig fra et al-
mindeligt fængsel.
Enhver frihedsberøvelse påfører
det menneske, den rammer, en lidel-
se. Frihedsberøvelse på ubestemt tid
opleves som ekstra belastende. Men
hertil kommer, at det må anses for en
almindelig fastslået kendsgerning, at
det for grønlændere er ganske særligt
lidelsesfuldt at blive anbragt i Anstal-
ten i Herstedvester, og det er egentlig
ikke så mærkeligt.
De grønlandske indsatte bliver her
tvunget til at leve i et samfund, som
også udenfor anstaltens mure er meg-
et forskelligt fra den tilværelse, de
kommer fra. Den mulighed for til-
pasning og medmenneskelig kontakt
som måske består for danske indsat-
te, er mikroskopisk lille for grønlæn-
dere, hvor allerede den sproglige bar-
riere, som oftest udelukker dem fra
deltagelse i det almindelige fælles-
skab i anstalten.
Forholdet har tidligere været kriti-
seret. Allerede i 1966 har daværende
assisterende overlæge ved Anstalten i
Herstedvester, forben Hvam, i en ar-
tikel i Tidskrift for Grønlands Rets-
væsen anført, at opholdet i forva-
ringsanstalten i almindelighed virker
mere belastende på de grønlandske
end på de øvrige forvarede, og han
nævner, at der blandt de grønlandske
forvarede har vist sig en påfaldende
hyppighed af fængselspsykoser, det
vil sige forbigående sindssygdomme
eller sindssygdoms-lignende tilstande,
fremkaldt af indespærringen.
Også tidligere landsdommer Hen-
ning Brønsted har udtrykt betænke-
lighed ved anbringelsen i Anstalten i
Herstedvester, senest i 1981, hvor
han omtaler, at opholdene for de
grønlandske indsatte kan blive lang-
varige, fordi de pågældende på grund
af deres psykiske lidelser, som ofte
accelererer under opholdet i det luk-
kede danske anstaltmiljø, er vanskeli-
ge at udsluse i samfundet igen. Disse
anbringelser, specielt på lukkede sik-
ringsafdelinger og i Anstalten ved
Herstedvester, er på grund af isolati-
onen og det fremmede miljø en hård
belastning for de indsatte grønlænde-
re og de står i stærk kontrasat til den
åbne og humane karakter, der i
øvrigt præger det grønlandske foran-
staltningssystem.
I en af de sager, der nu er blevet af-
sluttet, har en overlæge i psykiatri
omtalt et ophold i Anstalten i Her-
stedvester som »psykisk invalideren-
de«.
Denne meget massive kritik har
indtil nu ikke medført andet påvise-
ligt resultat end, at der fornylig er an-
sat en grønlandsk talende medarbej-
der. Ingen tør hævde, at denne an-
sættelse løser problemet. Det kan
overhovedet kun løses på een måde,
nemlig ved at fjerne bestemmelsen
om anbringelse i anstalt i Danmark
fra den grønlandske kriminallov. Det
vil ikke være realistisk at tro, at dette
kan ske uden at der bygges en ny an-
stalt i Grønland beregnet for perso-
ner, der er dømt for grov kriminalitet
— og vel at mærke en anstalt med
den fornødne kapacitet.
Et andet forhold, som er kritisa-
belt — men nok også langt mere øm-
tåleligt — er ordningen med bisiddere
i straffesager. For at beskikkes som
bisidder kræves kun, at man er ube-
rygtet og over 21 år.
Mange bisiddere her helt sikkert
dygtige folk med stort engagement i
de opgaver, de påtager sig. Men de
må nødvendigvis savne viden og erfa-
ring i behandlingen af straffefanger
på et juridisk grundlag. Dette kan i
visse tilfælde få katastrofale følger
for de mennesker, de er sat til at bi-
stå.
Den bestående ordning har i 1979
været inddraget under forhandlinger
i Grønlands Landsting om retsvæs-
nets fremtid i Grønland. Der var her
ikke noget alment ønske om en udvi-
det anvendelse af jurister i kredsret-
terne. Da disse retter beklædes af
lægdommere, blev der meget forståe-
ligt udtrykt bekymring for, at advo-
kater vil kunne risikere at »trykke«
lægdommerne. Samtidig blev der
henvist til ankeadgangen som et til-
strækkeligt sikkerhedsnet for en juri-
disk rigtig afgørelse.
Grønlands Landsret har ganske
rigtigt en jurist som formand og her
optræder en jurist som anklager.
Men sikkerheden for den rigtige af-
gørelse opnås først, når der også på
den tiltaltes side medvirker en erfaren
jurist som bisidder (forsvarer). Det er
min opfattelse, at dette klart er blevet
dokumenteret under behandlingen af
de ovenfornævnte straffesager, hvor
i hvert fald een af de dømte ikke har
fået sin sag behandlet på tilfredsstil-
lende vis i kredsretten og Landsret-
ten. Den pågældende havde straks ef-
ter sin anholdelse tilstået sig skyldig i
den alvorlige forbrydelse, som han
blev sigtet for. Det havcle han ikke
gjort meden advokat ved sin side!
Kun ud fra en overfladisk betragt-
ning kan en tilståelse uden videre ta-
ges for dens pålydende. En forbrydel-
se — også en alvorlig forbrydelse —
er ofte et led i et måske meget kom-
pliceret handlingsforløb, som det kan
være særdeles vanskeligt senere at
skabe klarhed over. Det kan ofte
skyldes, at de implicerede i gernings-
øjeblikket har været omtågede under
fuldskab, stor ophidselse eller lign.
Og selv om handlingsforløbet kan
klarlægges, kan det være tvivlsomt,
hvorledes den forbryderiske handling
skal bedømmes. Drejer det sig f.eks.
om »manddrab« eller »vold med dø-
den til følge«?
Ingen kan undre sig over, at bisid-
dere uden juridisk viden og erfaring,
når sådanne spørgsmål opstår, ikke
kan give anklageren, der er jurist med
strafferet som speciale, et modspil,
som kan sikre den rigtigst mulige af-
gørelse.
Det er for tiden ikke aktuelt at ind-
drage jurister ved sagsbehandlingen i
kredsretterne. Men det må anses for
påtrængende nødvendigt, at der sna-
rest skabes mulighed for medvirken
af advokater ved behandlingen af al-
vorlige straffesager i Landsretten.
Den nuværende ordning er uaccepta-
bel for et moderne retssamfund.
Under Landstingsforhandlingerne
i 1979 blev det til støtte for den nuvæ-
rende ordning af ordføreren for Siu-
mutgruppen fremført som noget
meget betydningsfuldt, at også en
forsvarer (bisidder) forstår og taler
det sprog, klienten taler.
Naturligvis er dette det ideelle.
Men betydningen skal ikke overvur-
deres. For det første skal det afvejes
om sproglige kundskaber i denne si-
tuation er vigtigere end juridiske.
Men dernæst er det for danske for-
svarere i dag næsten dagligdags at
have klienter, der taler et sprog, de
ikke forstår, uden at dette skaber
uoverstigelige vanskeligheder.
Indtil der i Grønland findes det til-
strækkelige antal grønlandsktalende
advokater, bør der ved en ændring af
den grønlandske retsplejelov skabes
mulighed for beskikkelse af danske
advokater ved behandlingen i Grøn-
lands Landsret af straffesager af al-
vorlig karakter, i hvert fald hvor der
nedlægges påstand om frihedsstraf.
Det vil medføre en fordyrelse for
det grønlandske retsvæsen. Men der
er jo så lidt i denne verden, der fås
gratis. Og en større retssikkerhed for
grønlandske borgere er vel nok værd
at betale for. Erling Andresen
Eqqorneqartutut
misigisimasumut
kimulluunniit
Kinaluunniit pisinnaatitaavoq
naqitikkatigut, allalluni oqalul-
lunilu isummaminik saqqum-
miussinissamut, tamakkuli eq-
qartuussivimmiluunniit illersor-
sinnaassallugit.
Misissuinerit pinaversaartitsi-
nerillu allat eqquteqqinneqar-
sinnaanngisaannassapput.
Inatsisini tunngaviusuni parag-
raf 77
Tage Schjøtt — IMarsaq
Afdelingssygeplejerske -
Sundhedsvæsenet
En tjenestemandsstilling som afdelingssygeplejerske (ene-
sygeplejerske) ved distriktssygehuset i Thule er ledig og
ønskes besat 1. maj 1983.
Stillingen som afdelingssygeplejerske er klassificeret i den
grønlandske lønramme 17. Der vil om ønsket kunne træffes
aftale om ansættelse på tjenestemandslignende vilkår (der vil
blive ydet pensionsbidrag). Til ikke-hjemmehørende tjeneste-
mænd og tjenestemandslignende ansatte ydes fratrædelses-
godtgørelse på 15.720 kr. årligt i højst 8 tjenesteår.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbevis
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til Landslæ-
gen, Box 120, 3900 Godthåb.
Ansøgning, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgning skal være landslægen i hænde senest den 30.
marts 1983.
Rigsombudet i Grønland
20 NR. 8 1983
ATUAGAGDLIUTIT