Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 23.02.1983, Qupperneq 23

Atuagagdliutit - 23.02.1983, Qupperneq 23
Qqallinneq • Debat Til EF -modstanderne Grønland er en del af Danmark og som sådan er det medlem af EF såvel som af NATO. Efter den 23. februar •982 har flertallet af de grønlandske vælgere ønsket at forlade EF, og det sandsynligste er vel at ønsket opfyl- des. Men hvilken betydning får vi? I" or de øvrige danskere og for EF? Eor os grønlændere betyder det helt oplagt en markering af vor grøn- landske identitet, at vi vel ikke for- melt, men dog reelt, har truffet egen ufgørelse i et vigtigt udenrigspolitisk spørgsmål. Men vi må gøre os det helt klart, at det jo netop er i forhold hl Danmark og ikke i forhold til EF, at vi har understreget vor identitet. Det er jo Danmark, der på godt og ondt har trukket et kulturelt, politisk, økonomisk og socialt mønster ned over os. Vi grønlændere har derimod IK- KE i nævneværdig grad understreget vor identitet i forhold til EF, for EF har ingen magt. EF er jo ingen for- bundsstat, men et statsfællesskab, der netop udmærker sig ved ikke at have eller behøve nogen tvangsmagt. EFs tvangsmagt for Grønlands ved- kommende er DANMARK. Rent økonomisk betyder EF- medlemskabet noget direkte for vort land, vi deltager sammen med Dan- mark i den frie handel i EF, vi nyder dertil betydelige fordele som egnsud- viklingsområde. I EF må vi sammen med de øvrige danskere og de øvrige EF-folk fastsætte fiskerigrænser og fiskerirettigheder for det hav der om- giver vort land, dette må vi også gøre, hvis vi melder os ud. Vi kunne mar- kere vor identitet kraftigere, hvis vi har gjort noget ved forholdet til Dan- mark. Vi kunne gøre det ved at for- lange en grundlovsændring, der gav os fuld selvstændighed i forhold til København, og så kunne vi for den sags skyld forblive i EF, som selv- stændig stat, for EF tager ikke selv- stændigheden eller identiteten fra no- gen. Jeg kan nævne mange ting, men det er jo landsstyrets opgave at for- tælle, hvad EF betyder. Jeg håber, vi kan bevare det dansk-grønlandske Rigsfællesskab, det er en lille sag for EF, men en større sag for vore venner i Danmark. Lars Mikaelsen Ausiait MANIITSUP KOMMUNIA m , kWA TJ7 Et godt naboforhold til Sovjetunionen Fra grønlandsminister Tom Høyem har vi modtaget følgende: Det er med forundring og ligefrem forfærdelse, jeg i forrige nummer af bladet læste en sovjetisk kommentar hl bogen »Grønland - Middelhavest Perle« af en redaktør Alexander Po- tlukhov, som åbenbart repræsenterer Pressebureauet APN i København. ■leg er forundret over, at hr. Po- Ijukhov uden at blinke tager den n£evnte bogs påstande til efterretning s°rn sande og rigtige, og forfærdet over, at denne herre tager anledning hl På dette grundlag at drage danske ^geringers vilje til at opretholde et 8°dt naboforhold til Sovjetunionen i tvivl. Kort fortalt fremfører bogen »Grønland - Middelhavets Perle« den Påstand, at de amerikanske militære 'nstallationer i Grønland tjener ai'grebs- og ikke som hævdet af dan- ske 0g amerikanske myndigheder, lorsvarsformål. Denne påstand er simpelthen absurd. Der må i Sovjetu- nionen, der selv siger, at der består Slrategisk ligevægt imellem USA og Sovjetunionen, findes elektroniske varslings- og overvågningsanlæg af ganske tilsvarende karakter, uden hvilke den hele stategiske atomslag- styrke ikke ville være effektiv. At det, her kan bruges til forsvar, også kan bruges til angreb, siger sig selv. Tje- ner de russiske installationer på Kola- halvøen offensive eller defensive for- mål? ■feg ville imidlertid ikke have hæf- [et mig ved hr. Poljukhovs kommen- far, hvis den ikke havde indeholdt hen uhyrlige bemærkning om de dan- ske regeringer, der mere end én gang har erklæret sig villige til at oprethol- he et godt naboforhold til Sovjetuni- onen. For at bruge en ofte i sovjetiske udfærdigelser anvendt stilfigur: hr. Poljukhov ved udmærket godt, at de hanske regeringer er ærlige i deres Ønske om at opretholde et godt nabo- forhold til Sovjetuninen, og at dette omfatter alle dele af det danske rige. Hvis det ikke er gået op for hr. Po- ljukhov, og han ser en opgave i at forgifte det dansk-russiske forhold, er det på tide, han finder en anden beskæftigelse — og gerne et andet opholdssted. Med venlig hilsen Tom Høyem søger Assistent til incassokontoret Stillingen som assistent ved kommunens incassokontor op- slås herved ledig for ansættelse snarest muligt. Der kræves ingen specielle betingelser for stillingen, dog med almen handels- og kontorudannelse som eneste krav, da op- læring kan ske efter ansættelse. Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket, men er ingen betingelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overens- komst mellem Det offentlige Aftalenævn og SIK eller HK. Kommunen kan evt. være behjælpelig med at skaffe bolig. Ansøgning bilagt kopi af evt. eksamensbeviser og udtalelser indsendes inden 20.2.1983 til: Maniitsup kommunia Box 100 . 3912 Sukkertoppen MYRA sjarker er profesjonelle og konkuranse- dyktige båter som møter dagens krav til en god og sikker arbeidsplass. MYRA 27 sjark er eneste sjark under 31 tot som er typegodkjent av Det Norske Veritas som dekket fiskebåt. MYRA 24 sjark er en nyskapning med stor bredde og tverrhekk. Sjarkene kan også leveres som halvfabrikata. Vennligst send meg nærmere opplysninger om: □ MYRA 22 sjark (22 fot) □ Komplett □ Halvfabrikat □ MYRA 24 sjark (24 fot) □ Komplett □ Halvfabrikat □ MYRA 27 sjark (27 fot) □ Komplett □ Halvfabrikat ATUAGAGDLIUTIT NR. 8 1983 47

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.