Atuagagdliutit - 23.02.1983, Blaðsíða 27

Qqallinneq • Debat
Skal vi nedlægge
udlandet
Selvstændighed er vanskelig at opnå
~~ for det enkelte menneske såvel
som for det enkelte folk, den enkelte
nation, den enkelte føderation — ja,
for så vidt selv for De forenede Nati-
oner. Der er altid nogen, der blander
sig.
Om det så er USA og Sovjetunio-
nsn, synes de at have vanskeligt ved
at få lov til at udfolde sig frit.
Grønland har det også svært.
Især Grønlands Landsstyre.
Landsstyret vil selv bestemme over
Grønlands hav. I hvert fald ud til 12
sømil fra kysten. Og det kan man ik-
ke få lov til. Der er vist noget med in-
ternationale konventioner og gensidi-
ge forpligtelser og aftaler med andre
lande og al den slags pjat, man ikke
har været med til at lave. Det er øde-
læggende for Grønlands selvstændig-
hed.
Og så er der EF! Grønland vil selv
bestemme over sine fisk, og så blan-
der EF sig! Tyskerne mener også at
have krav på at fiske ved de grøn-
landske kyster, og EF vil være med til
at bestemme, hvor mange fisk der må
fanges, og de vil ikke betale for retten
til at fiske — kun give EF-tilskud og
den slags, som Grønland sagtens kan
undvære. Hvad bilder de sig ind?
Og Danmark! Det vil også bestem-
me over Grønland. Det har f.eks.
givet amerikanerne lov til at have ba-
ser i Grønland (ja vist, oven i købet
åp erdloKinarput
A.G. nr. 5 atuartartut agdlagåine A-
tassutip aKugtuata Siumup agdlagtå-
nut akissutå atuaravko pingitsoru-
sUgkungnaerpunga OKauseKarfigit-
siarniardlugo.
nunarput EF-mut ilaussortångor-
niat taimanermtdle nunavtinut auli-
sarnikut suniutigileratarsinaussai a-
'aitsinaulersimavavut. pissutigalugo
nunavtine inutigssarsiutivta pingår-
nprssåt aulisarneK ilaussortaunivta
kingunerissånik årdlerinartorsiungit-
sulisångitsoK nalunginavtigo.
akiut ilaussortauvfit ingerdlallnar-
tl|t påsinarsivoK EF-mut nunarput i-
laussortåusavdlune nalencutingitsoK
Pissutigalugo nunavtine inutigssarsiu-
tlvda pingårnerssåt aulisarneK igdler-
sorneKåsagpat erngerdlune påsinar-
s,ngmat tamåna EF-mititdluta ajor-
nardluinartugssaussoK.
Pissutsit pilerumårtugssat sujumut
nalungerigkavut pissutigalugit. Siu-
iPtime tamaviårdluta inuiait kalåtdlit
Pasisiniarlugit OKatdligtarsimavugut
Gmåkulo pissugssat erKortunginerar-
Glugit Atåssut åma tamaviårdlune
EF-rnik igdlersuissarsimavoK.
årdlerigiuarsimassat encutilermata
temåkulo nunavtinut suniutigisinau-
ssai sarKumertalermata Atåssutikor-
miut ånilårtussårdlutik nivdlialerput
arrå Siumukunå sugavse? sulerigav-
5e? sok suliagssase påringilisigit, uvfa
ama nangmineK Landstingime igsiav-
dlutik åmalo tamåna atordluarniaru-
niko periarfigssaKarpatdlo ama suju-
■lersuteKarnermikut periarfigssaKar-
dlutik erKumaniarnigssamut.
taimåitumik ukiuneKångiutune ki-
kut inutigssarsiortortavta soKutigi-
ssainik igdlersuisimanersut påsineK a-
JprnångilaK. Siumukut inutigssarsiu-
tlvta pingårnerssåt igdlersoramiko ta-
niaviårdlutik EF-mit aninigssaK suli-
ssutigissaråt. Atåssutivdle tamaviår-
dlune EF igdlersugaralugo, soKutigi-
nago nunavtine inutigssarsiortut tu-
Pgavigissåt EF-ip aseroraluarpago.
taimåitumik igdlersugkap timitapi-
Itie amTlårnartut tåkutalermala aker-
■ i' ^
' ' ts--. '
bedt dem så mindeligt om at lave
dem under sidste verdenskrig!), og
det vil ikke sætte bloktilskudene i vej-
ret. Den slags må der sættes en stop-
per for!
For slet ikke at tale om Grønlands-
ministeriet! Det er overflødigt. Det
blander sig i interne grønlandske an-
liggender. Det forhandler på Grøn-
lands vegne. Det tager hensyn til dan-
ske interesser. Det er i det hele taget
meget generende.
Og så grønlandsministeren! Han
udtaler sig uden at være blevet spurgt
— og uden at have spurgt om lov!
Den slags kan man da ikke. Det viser
mangel på respekt.
GTO og KGH vil vi slet ikke næv-
ne! Dem ved vi alt om. De er ugrøn-
landske.
Og så giver de oven i købet under-
skud!
Men der er råd for alt.
GTO og KGH overtager vi.
Grønlandsministeren fyrer vi.
Grønlandsministeriet
nedlægger vi.
Rigsfællesskabet forlader vi.
Amerikanerne smider vi ud.
EF melder vi os ud af.
(Allerede i næste måned,
hvis de ikke passer lidt på!)
Og resten af verden ignorerer vi.
Så er den klaret!
Verden er kun til besvær.
Og nu, da landsstyreformanden
har besøgt paven og kongen af Norge
og de små steder i Paris og London,
er det vel et spørgsmål, om det over-
hovedet kan betale sig at blive ved
med at have den?
Bortset fra Grønland, naturligvis.
Lad os nedlægge udlandet.
Arne Hyldkrog
PS. Men hvem skal så købe vore fi-
skerilicenser?
Altid er der noget i vejen?
Aldrig kan man bestemme noget
selv!
At de ikke skammer sig!
dlerissaK isagtariaKångilaK OKarfiga-
lugo umåk-å sok suliagssat isumagi-
ngiliuk? uvfalo ivko tyskit aulisartue
påpiarKanik Kangarssuardle agdlag-
simassunik tungaveKardlutik aulisar-
tut. tåukulo kalåtdlit nålagkersuissui-
sa kisimltdlutik avdlångortigsinaugu-
nångilåt.
asassavit patigpatit pingitsoK pissuti-
sångilat.
Nikolaj Heinrich.
Meddelelse om feriefonden
Feriefonden har til formål at yde økonomisk støtte til ferierej-
ser for personer ansat i henhold til overenskomster med SIK.
Ansøgning om støtte sker gennem arbejderforeningerne, SIP
som også udleverer ansøgningsskemaerne.
Ansøgningen om støtte i 1983 skal indsendes gennem SIP og
være fonden i hænde senest den 1. april 1983.
Feriefonden

DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
leverer olieprodukter fra centralanlaegget POLAROIL i F*rin-
gehavn med tankskibet M/S IRLA LUPE (lidt. M/S IRLAND) til
grønlandske byer, der har havnetankanlæg for forsyning med
kysttanksskib. -
pigingneKatigigfiat
oliagssat POLAROIL*ime Kangerdluarssorutsimitumit agssartut
M'S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) atordlugo kalåtdlit igdlo-
KarflnukéussorneKartarpoK, sinerssortautinlt imigagssanikperKu«
mausivilingnut.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 8 1983 51