Atuagagdliutit - 01.02.1984, Blaðsíða 9

^rs Emil Johansen:
Nyttige samtaler
mellem Grønland
og Vesttyskland
Udtrykker »forsigtig optimisme« med hensyn til de
v‘dere forhandlinger om en OLT-ordning
• y °m der ikke var tale om offi-
elUe forhandlinger, da lands-
^yemedlem Lars Emil Johan-
g n 1 forrige uge var på besøg i
v °ntl og Cuxhaven og Bremerha-
e&, så var det vigtige samtaler,
.er “lev ført med forbundsernæ-
^ngsminister Ignaz Kierchle,
P^lomentariske statssekre-
r dr. Wolfgang von Geldern og
e*es embedsmænd.
p aggrunden for besøget var
rønlands forestående udtræ-
ff af EF og de forhandlinger
T'.r 1 øjeblikket føres mellem
anrnark/Grønland og Fælles-
^edet for at finde frem til en
rhandlingsløsning, som skal
<^rønland en ordning, som
tå« Grønland og EF kan være
tUfreds med.
'er|skabelige forhandlinger
ars Emil Johansen sagde ved det
sts*ujtende pressemøde, der fandt
va u bremerhaven, at samtalerne
r blevet ført i en venskabelig at-
osfære og med en åbenhed, som
an mente var nødvendig for at
0rtsætte drøftelserne.
Allerede efter de første forhand-
linger i Bonn, fastslog Lars Emil
Johansen, at Grønlands ønske
overfor EF er en OLT-status, og at
EFs ønske over for Grønland er en
fiskeriaftale.
— OLT-aftalen har en varighed
på fem år, og derfor har vi hidtil fra
Grønlands side ment, at det er rime-
ligt, at EFs ønske om en fiskeriafta-
le skal have samme varighed, sagde
Lars Emil Johansen.
Både i Bonn, Cuxhaven og Bre-
merhaven gav Lars Emil Johansen
udtryk for, at drøftelserne havde
ført til, at han ved sin tilbagevenden
til Grønland ville foreslå, at lands-
styret positivt overvejer at imøde-
komme Tysklands ønske om en
10-årig fiskeriaftale — en 10-årig
rammeaftale — med fastsættelse af
kvoterne for hvert år. En sådan af-
tale vil være i lighed med den aftale,
Tyskland har med Norge, sagde
han, men understregede at kvoter-
ne skulle fastsættes hvert år.
Lars Emil Johansen sagde vide-
re, at forsåvidt angår Grønlands
ønsker, så mente han at have kon-
stateret, at der også er grundlag for
(Klip
suj- nangitaK)
litn^aa-rnersar*uars'magaat kalaal-
aalisartuisa naammattunik pi-
l^aqanitaajuarnissaat. — Kial-
1 Uan'it tupigisinnaanngilaa Ka-
ailit naalakkersuisuisa suliassaa-
a J?ln8aarnersarimmassuk kalaallit
n llsariutaasa Kalaallit Nunaanni
aaiminermi naammattunik pisas-
^qartitaanissaat.
kiin3®Ut aammineq aalisarnerput
uersortuaraluartillugu — uagut
atmineq aalisartutta uagut nam-
j ne9 'martatsinni aalisarnerat kil-
sortuaraluartillugu — taamaat-
kissaatigisaat ammaffi-
g^arsimavavut. Mannami tikillu-
I akuersaarsimavarput Tysk-
tas 1P ^’taan‘ Tunumilu saarullit-
Saqarlunilu suluppaagartassa-
4arnissaa.
r: Maannakkut aalisarnerup ine-
Su rtoqqinnissaa aallaavigalugu i-
^^aqatiginninniarnissamut piu-
ssuseqarpugut, ilaatigut taama
narpoq.
^'aasutigiittut isumaqatigiin
j~ars Emil Johansen Bremerhe
s utlUuni naggataarutaasumi
nj8assiortunik katersortitisin
0qarP°q oqaloqatigiinnerit
Sabnnersumik ammaffigi
sut 1Usurn'bu ingerlanneqar
tamannalu isumaqatigiii
nerit ingerlaqqinnissaannut pi-
ngaaruteqartuusorigini.
Oqaloqatiginninnerit siulliit
Bonnimi pisut qaangiummatali
Lars Emil Johansen erseqqissaavoq
Kalaallit Nunaata EF-imut piuma-
sarigaa OLT-mik aaqqissuussivigi-
neqarnissaq EF-illu Kalaallit Nu-
naannut piumasarigaa aalisarsin-
naatitaanissaq.
OLT-mik isumaqatigiissutit u-
kiuni tallimani atuuttussaasarput
taamaattumillu Kalaallit Nunaata
manna tikillugu piumasariuarsima-
vaa EF-ip aalisarsinnaatitanissaa
taamatuttaaq sivisussuseqassasoq,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
Lars Emil Johansen Bonnimiitil-
luni, Cuxhavenimiitilluni Bremer-
havenimiitillunilu oqartarpoq isu-
maqatiginninniarnermi kinguneri-
simagaat maannakkut Kalaallit
Nunaannut uteruni naalakkersui-
sunut siunnersuutigissagamiuk
Tysklandip Killiup ukiuni qulini
aalisarsinnaatitaajumalluni kissaa-
teqarnera akuersaartumik isuma-
liutigineqaqqullugu — imaappoq
ukiuni qulini aalajangersariikkanik
isumaqatigiissuteqartoqaqqullugu
— ukiuni tamani pisarisartagassat
annertussusilersoreerlugit. Isuma-
qatigiissut taamaattoq Tysklandip
Norgemik isumaqatiginnissutaata
assigissavaa, Lars Emil Johansen
oqarpoq erseqqissarlugulu ukiuni
tamani pisarineqarsinnaasussat aa-
laj angersoriigaassasut.
en principiel enighed mellem For-
bundsrepublikken og Grønland
vedrørende omfanget af den finan-
sielle kompensation, der skal være
fra EFs side over for Grønland.
— Det er min vurdering, at en til-
nærmelse til hinandens krav på dis-
se to væsentlige punkter vil gøre
fortsatte forhandlinger nemmere,
end de har været i lang tid.
Forsigtig optimisme
Efter samtalerne i Cuxhaven sagde
Lars Emil Johansen, at han gerne
— uden at overvurdere situationen
— ville vurdere samtalernes hidtidi-
ge forløb ved at udtrykke »en for-
sigtig optimisme« med hensyn til de
videre forhandlinger.
I Bremerhaven tilføjede han: —
Jeg mener, at vi har udarbejdet et
bedre grundlag for videre forhand-
linger, som bør resultere i en til-
fredsstillende løsning for begge
parter.
— Jeg er næsten overbevist om,
at hvis vi måtte forhandle direkte —
Danmark/Grønland på den ene si-
de og Forbundsrepublikken på den
anden side — så ville der være færre
problemer, end den situation vi op-
lever, hvor vi må forhandle gennem
EFs magtapparat — gennem Kom-
missionen og gennem Ministerrå-
det.
Men eftersom vore to lande er
hovedaktører i denne forhandling,
så påhviler der os også et betydeligt
ansvar, og vi sidder faktisk med
nøglen til at løse de problemer, vi
hidtil ikke har kunnet løse, sagde
Lars Emil Johansen.
På pressemødet i Bremerhaven
understregede Lars Emil Johansen,
at hovedproblemet for Grønland
har været at sikre kvoter nok til de
grønlandske fiskere. — Det kan ik-
ke komme bag på nogen, at det
grønlandske landsstyres hovedop-
gave er at sikre, at der er ressource-
grundlag nok til vores egen fiskerf-
låde i Grønland.
Men selv om vi hele tiden har
måttet begrænse vores eget fiskeri
— begrænse vores egne fiskeres ad-
gang til at fiske i vores egne farvan-
de — så har vi vist en imødekom-
menhed over for de tyske ønsker. Vi
har hidtil gået med til, at Tyskland
får tildelt kvoter både til torsk ved
Vest- og Østgrønland samt rødfisk
ved Østgrønland.
— Vi er indstillet på at forhandle
os frem til en ordning med et ud-
gangspunkt i det nuværende fiske-
ris videre udvikling, tilføjede han.
lod-
Tamanut ammasumik sulia-
riumannittussarsiuussineq
Nuussuarmi atuarfiliassami suliassat makku tamanut ammasu-
mik suliariumannittussarsiuunneqarput
Suliassaq 1: Sanaffigiuminarsaaneq
Suliassaq 2: Qarmaasut suliassaat
Suliassaq 3: VVS-ilerisut suliassaat
Suliassaq 4: Qalipaasut suliassaat
Suliassaq 5: Natilerisut suliassaat
Suliassaq 6: Innaallagisserisut suliassaat
Sanaartorneqartussaapput illuliat sisamat imminnut ataannartut
2.025 m2-it missaannik angissusillit, tassaasut atuarfiliassap im-
mikkoortuisa siullersaat, sanatinneqartullu Kalaallit Nunaanni
Namminersornerullutik Oqartussanit Nuussuarmi Nuummiittu-
mi.
Illut ilaat marlunnik ilaallu pingasunik qulereeqarput naqqisa ilui-
sa ilaat atorneqartut. Saarngi betoniussapput quleriillu avissaa-
rutaat krydsribberdæk-iussallutik.
Takinerinut iigai qisuussapput oqorsarluakkat qaliaalu opskal-
ningsspær-iussallutik. Qaliata qaavaq 19 mm krydsfinerpladius-
saaq qalissiarsuarnik marlunnik qalligaq.
Illuliat kiassaateqarfimmit pioreersumit kiassarneqassapput
WS-ilersugaassallutik, silaannarissarfilersugaassallutik innaalla-
gissersugaassallutillu.
Suliassat tamarmik piffissami 1. april 1984-ip missaaniit 15. juli
1985-ip tungaanut ingerlanneqassapput.
Suliariumanninnermi atortussat nungunnginnerini aaneqarsin-
naapput uani GTOs byggetjeneste. Mestervej 8, 3900 Godthåb
14. februar 1984-imiit.
Atortussanik tigusinermi akiliutaagallartussaq 1.000,- kr-iuvoq
crossed checkinngorlugu tunniunneqartussaq. Checki GTO-mut
qaatiguuliorneqassaaq tunniunneqassallunilu Fælleskontorimut
atortussat tunniunneqannginneranni.
Suliarinnittussarsiorneqassaaq 15. marts 1984, nal. 10.00 bygge-
tjenestep allaffiani.
Grønlands Tekniske Organisation
Byggetjenesten
Godthåb
A.TUAGAGDUUTIT
NR. 5 1984 9