Atuagagdliutit - 01.02.1984, Blaðsíða 37

fortsat fra forrige side)
p*111 kompot, som pålæg a la agurk
I ru§brød, som urter i suppen, el-
r som slik til børnene. Jo, der er
emtid i den plante,
ra elven i Pulaqavik/Prinsesse
lakFle dentede vi store, fede
fo K ^k"° pr' stk- — n°ket ^rs
, rbfug, hvis man forstår at tørre,
ensalte eller på anden måde tilbe-
® e 'aksen, så den kan holde sig. Vi
jP'ste her i maj den sidste saltede
f. s’ s°m vi fangede i august i
J°rd. Om vinteren fiskede vi ørred
^søen. I meterdybe ishuller. De —
rederne — var dog knap så store.
fulri ^ aret ^an ^u’ n^r ^et vec*
v hjPåne og nymåne er særligt lav-
ndet, hente store, kraftige blå-
v riSK®er ' sPandevis. Endnu lige
Qe° bygden, men ellers i nabofjorde
8 -sunde. Bortset fra at spise den
musling direkte fra havet er den
v a som muslingesuppe, kogt i hav-
st °8 sammen med ris og kvane-
latH er‘ kogte muslinger i sa-
t dressing af ketchup, karry,
asco med mere som pålæg.
v .yperne ses og høres, men skal
kp 'kke udryddes. Sidst i maj duk-
0 r de første flokke af edderfugle
P> og fra junj tjj oktober er der ri-
’gt med teister, søkonger, lomvi-
> alke, ænder og til nød måger. En
8rydestegt edderfugl med
’Pulvermælks-flødesovs«, kogte
for°8 sortebærssyltetøj er ikke at
k>a isen kunne bære i Skjoldun-
^en Sund — Det var fra januar til
e8yndelsen af juni — kunne vi
veri for bygden — 200 meter ude
d et hul i isen — fiske alle de store,
baJer — Dødens Gab, Hav-
a? kaldet — som vi ville. Visse dele
hajens kød er fortrinligt egnet til
u 8emme i en spand et lunt sted 2-3
ofr. hvorefter det bliver en delikat
sm e‘tertra§tet specialitet. Duft og
mag som meget gammel roque-
■ortost.
jj ^esuden er hundene vilde efter
^ajkød. Hvis vi ikke tog fangsten
li ed hjem samme dag, men lod den
to f ba 'sen> 8*k hundene selv ud og
8 for sig af det ferske, næsten for
eget D-vitamin indeholdende haj-
^Ød. Ellers blev det skåret i portio-
er og hængt til tørre til senere brug
°!J} hundefoder.
re hajens hud bliver, når den tør-
r’ s°m groft sandpapir, og det
rugte vi som det foretrukne til gry-
rensning.
^ Isbjørnene holder til syd for
e hedungen især. En slædetur på
kilometer til øen Uummannaq
st rif Store 8'efeherfjorde samme-
j^eus gav vor fangstplads bjørne.
er blev afholdt rene ædeorgier
QVer det skønne, saftige bjørnekød.
so Sej?te8 med vildtsmag, skåret
m bøffer og stegt på panden eller
I^PJpelt hen kogt med ris. Bjørne-
Øu er sagen, og fedtet, det smelter
PJ honning på tungen.
Skulle det gå helt galt, og lad os
are komme ned på jorden igen, så
n man supplere kosten med ulke-
Ppe. Det er ikke ulke, en storfan-
u/ 8^r ud efter. Men send børnene
f ’ hvis der skulle blive »mis-
laugst«.
H°vedparten af vore måltider
r vi hentet fra sælen. Hele året.
Udnyttes og tilberedes som bekendt
i utallige variationer.
I Kangertsigajik/Balders Fjord,
Kangertsaajik/Halvdan Fjord,
Agidiip Kangertsiva, Qornertsaa,
Igaasaajik er de. Og der er masser.
Der kan være perioder i december
og juni, hvor fjord- og havis er for
usikker at betræde og for sikker at
besejle. Da kommer erfaringerne i
hengemningsteknik een til gode.
Men ellers kom fangerne hjem med
mindst een, normalt to til syv, sæler
fra en tur. Neden for bygden eller i
nabofjordene satte vi sælgarn op
under isen, og herfra hentede vi
mange sæler hjem, når vi dagligt ef-
terså garnene pr. hundeslæde.
Her i juli, hvor isen endnu kan
ligge og spærre for sejladsen i et
smalt sund eller en lille fjord, har vi
set hele kolonier af sæler. I hund-
redvis liggende på isen og nyde vej-
ret.
Kogt sælkød med ris, skåret som
bøffer med hvidløg og timian og
stegt på panden. Er kødet ved at få
en tanke, er karry godt som tanke-
flugt, tørret sælkød dyppet i tran,
varm, rå lever, lige fra sælen, kogte
indvolde som hjerte, lunger, tarme,
nyrer og lever.
Af blodet lavede vi nogle gange
blodpølse, der smagte, som blod-
pølse skal smage, og af leveren lave-
de vi den bedste leverpostej.
Juleaften, som delvis blev til-
bragt hos storfanger Thomas og
Amanda, spiste vi hengemt, frossen
sæl. En hel sæl blev hevet ind.
Værs’go og spise, bagefter transyl-
tede, frosne sortebær.
Og spækket. Det er guld værd.
Udover vitaminrig spiseværdi har
den som bekendt god værdi til fy-
ring i komfuret. Til nød som belys-
ning. Dog havde vi petroleumslam-
per.
Mange af disse naturprodukter
findes også i Tasiilaq og andre ste-
der og tilberedes og udnyttes ofte
efter smag og behov. Vi bruger nu
meget krydderi, hvad nogen nok sy-
nes er synd for maden.
Da jeg var i Faro i Portugal, var
det naturligt at spise ristede portu-
gisiske sardiner. 1 Spanien den
spanske nationalret med blæk-
sprutter, og på Korfu den græske
feta-ost i egnens salat. 1 Warsczawa
stod den på polsk vildsvinesteg, og i
Koblenz ved Rhinen drak vi — så
vidt jeg husker — tysk vin.
Kunne man blot, ud over natu-
rens skønhed, udvise fantasi og ini-
tiativ til at give nogle af de mange
turister, der gæster østkysten, mu-
lighed for at smage på de utallige
specialiteter af madvarer, som be-
folkningen her foretrækker i stedet
for den konservesturisme, der her-
sker i form af importerede farmer-
bøffer, engelske bøffer, svinekote-
letter og jordbærsyltetøj.
Måske kunne det, ud over nye er-
hverv og yderligere beskæftigelse til
lokalbefolkningen, give udlæn-
dingene en anelse af lokal atmosfæ-
re og kendskab til menneskene og
menneskenes land.
Vore bopladsfæller — to familier
fra Kuummiut — har givet os ind-
blik i eskimoisk kultur og traditio-
ner. En af de smukkeste er traditio-
nen med at give. 1 al beskedenhed
fik vores hytte bragt, nu og da en hel
sæl, men altid en portion sælkød af
dagens fangst. En tradition, vi selv
tog op.
Som man i gamle dages Grønland
havde for vane ikke at prale, men
tværtimod fremhæve sig selv ringe-
agtende, så skal jeg sige om mine
egne evner, at jeg er en doven og
dårlig fanger, og at mine sæler er få
og små. Så havde vi ikke været of-
fer for den dejlige givementalitet
fra vore bopladsfæller, ja, så havde
vi næppe levet så fedt, som vi gjor-
de.
Skjoldungen, 28. juli 1983
Ro/and Thomsen
Køb ikke stereoanlæg
før du har hørt - og set
PIONEER's
mange kombinationer.
GRØNLANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver mål.
Vi syr og sender Dem varen.
AASIAAT SYSTUE
Bux 3 3%0 Ajsi.i.it
<!ZJ2> Tit 4 21%
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
UL-FOTO
nutdungitsunik
åssiuteKarpit?
agdlisikusugkugkit unga nagsiukit:
UL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlisikusutat mingnerpåmik 4x6-
itut angitigissariaxarpoK. ima
angitigissungortinexartarput:
9x13 18x24
13x18 20x25
åssilisikusugkuvit
imalunit påsissaxarusugkuvit
sujanerit normumut 2 34 61.
KalipauteKångitsuinait
suliarineKartarput.
LIL-FOTO klarer alt i kopiering
og forstørrelse af gamle billeder ■
Uden negativer.
Send ind til:
UL-FOTO
AG - Box 39,
3900 Nuuk
Husk:
Billederne, du sender ind, må ikke
være mindre end 4x6 cm.
Kopier leveres i følgende
størrelser:
9x13 18x24
13x18 20x25
Vil du vide mere - Ring til:
LIL, AGs fotoafdeling,
Tlf. 2 34 61
Alt arbejde laves kun
i sort/hvid.
A.TUAGAGDUUTIT
NR. 5 1984 37