Atuagagdliutit - 01.02.1984, Blaðsíða 25

OgaHinneq • Debat
Talerpimmut saqinneq
tii 'JP* makkunani nunatsinni par-
imi a^Unaat’nunaann* Folketing-
Partiinut attaveqarniarneran-
tunngatillugu malugisassaavoq
sariaqanngitsumik, oqartaria-
Hdrpuguiiu
— piumassuserinngisa-
SQ* taIerpimmut saqisoqarsima-
Qailunaat-nunaanni socialde-
°kratet nunatsinnilu parti Siumut
q nert00rujussuarmik pisuussute-
r*«t akisussaallutillu Atåssutip
^etingimi talerpimmut saattaria-
rr. rnei]anut. Socialdemokratit piu-
sarisimavaat Atlantikup avan-
ja 3ni ^p^etingimut qinikkat aala-
ria ®ers^masurnik imminnut taasa-
nu^art.ut- Taamaaliornermikkut
Sa atsinr|i ilaasortaq ataaseq pis-
§a Slaraat aappaalu annaallugu,
8it f nUn*0rm*u^u susaarfigivillu-
sut’ to'ket'nsimut tassani qinigaa-
talerpimmut sangummata.
unatta Naalakkersuisuinut
anna imaalerpoq, parti angi-
S-0(J> tassa socialdemokratit saaffi-
nialr'naanng°rlugit, naak Dan-
taat m' P31,1''1 annersarigalua-
Su maannakkut naalakkersui-
sj tltaqannginnami aningaasar-
tnerup tungaatigut sunniuteqa-
nj aann8itsoq, ingasammillu sun-
u pqarani Kalaallit-nunaata ilua-
nutl8*s'nnaasaanik! (Oqariaaseq
aaq malillugu oqassagaanni).
la .° Ptkkikkut pisut eqqarsaatiga-
„08lt Atåssutip iluatsitsilluni ani-
Paa> nammineerluni annertoor-
suarmik iliuuseqanngikkaluarluni,
ajugaasunut ilanngutiinnarami:
Partiit talerperliit naalakkersuisui-
nut. Maannakkut tassa nunatta
Naalakkersuisuinut imaalissaaq
Otto Steenholdt saaffigisariaqas-
sallugu, aningaasarsiornikkut ajor-
nartorsiutivut pillugit. Taassuma-
mi karsimut matuersaat tigoriaan-
naavaa. Siumukkut naalakkersui-
suutitai Atåssutip folketingimi ilaa-
sortaatitaanut qinnuuloortariaqa-
lernertik namminneerlutik pisuus-
sutigat — naatsorsuinerlioramik.
Kalaallit Nunaanni folketing-
imut qinersineq talerpimmut sa-
ngoriarnertut taaneqarsinnaan-
ngilluinnarpoq. Ajornanngilluin-
nartumik Atåssut Siumullu folke-
tingimi suleqatigiissinnaasimassa-
galuarput Danmarkimi talerperliu-
niat inuit pissakinnerusut atugaan-
nik ajortitsingaluttuinnartut akior-
niarlugit, uagullu Nunarput pissa-
killiorfiusut ilagaat, taamaattumil-
lu talerpilliuniat missukutaraati-
gut. Maanna taamatut pisoqarne-
ratigut qallunaat naalakkersuisui
Nunatsinnik naalakkisaartitsinis-
saminnut periarfissaqalerput, Nu-
natsinni partiit kimmaatsilaagin-
nartarlugit — aqukkuminarnerus-
sammata. Aatsaat tassa nunasia-
qarnermi pissutsit uterlugit ingerla-
neq!
Atåssut talerpimmut saqitsuun-
ngilaq, Siumulliuna SF-imiit So-
cialdemokratinut nuunnermigut ta-
^qunngilluinnarpoq
l^a.at'S'n>arneqarpoq Siumut ta-
Purimut saqissimasoq. Tamanna
4Punngilluinnarpoq. Tassami Siu-
jqj.P 1978-imili folketingimi su-
fo»nmi nassuiareersimavaa, tassa
ketingip ataatsimiittarfiani saa-
tnmi3 tVn8aani SF-imiit Socialde-
kra.tit ilanngullugit.
Vj aaiPaattumillu eqqortuunngi-
Pia PN oqaatiginiassallugu Dan-
§iurk'mi politikkip tungaatigut
Aamut talerpimmut nuussimasoq.
eri.rrirna'umi IA-p oqaaseqaatimini
fql^qissumik oqaatigereerpaa
rjt Ket'ngimut qinersinermi taasine-
n • a'erpiup tungaanut saassiman-
pqtVlssut- Tamannaisumaqatigaar-
n ’ nalunnginnatsigumi folketi-
ata U-1 qinersinermi Siumut IA-lu
simatS*mUt ^ procentinit taaneqar-
n ^arnrnami qineqqusaarnerup
lu aan* Siumut partiinit kisiartaal-
Si 1 erseqqissumik nalunaaruteqar-
nj, av°q danskit partiivinik sorler-
suleqateqarniarluni.
^Ausalu nunatsinni partiit allat
su^nrissaarusunnarput Siumumut
ilu Ss.Ussrnialersinnatik namminneq
ntinni pissutsinik iluarsiiniaq-
9aart,
aqqullugit.
Siumut sinnerlugu
Moses Olsen,
siulittaasup tullia
Det er ganske
forkert
Siumut beskyldes for højredrej-
ning. Det er ganske forkert. Tværti-
mod har Siumut defineret sin place-
ring i folketingssammenhæng, idet
partiet allerede i 1978 erklærede, at
Siumut er at finde på venstre side af
folketingssalen med placering fra
SF til og med S.
Derfor er det en ganske letfældig
omgang med sandheden at påstå, at
Siumut har flyttet sig til højre i
dansk politisk sammenhæng. 1A si-
ger da også direkte i sin pressemed-
delelse, at folketingsvalget over-
hovedet ikke var nogen højredrej-
ning. Det er vi enige i, alene af den
grund, at Siumut og IA ved folke-
tingsvalget tilsammen tegner sig for
57% af stemmerne.
Under valgkampen var Siumut
iøvrigt det eneste parti, der bekend-
te rent kulør i forholdet til det dan-
ske partisystem.
Iøvrigt kan man have lyst til at
opfordre de andre partier til at løse
sine egne interne problemer, før de
i tide og utide falder over Siumut.
På Siumut’s vegne
Moses Olsen,
næstformand
lerpimmut sangutitsisoq. Qineqqu-
saarnermi Siumut oqarpoq nuna-
mut piginnittussaaneq sorsuutigi-
lerniarlugu. Isuma taanna qanoq
uppernassuseqarpa, taama oqaati-
galutik partii Danmarkimi saaffigi-
saata siulittaasua oqarsimasoq na-
lunngikkaanni, imatut: apeqqut
taanna immeraatigineqarsinnaan-
ngilaq. Isumaqarluni piginnittus-
saanermut apeqqut uterfigeqqitta-
riaqanngitsoq! Qinersisartunulli
pisuusaarneq kanngunassusia.
Inuit Ataqatigiit siulersuisuuneri
ukiortaami peqqaammik ataatsi-
miissapput arf. sapaallu qinersine-
rup inernera, landstinngimi suliat
akissarsiatigullu isumaqatigiinniu-
tit nalilerumallugit.
Arqaluk Lynge,
Landstingimut ilaasortaq.
Højredrejning
I forbindelse med den aktuelle situ-
ation omkring de grønlandske par-
tiers tilhørsforhold til grupperin-
gerne i det danske folketing må man
konstatere, at der er sket en ufrivil-
lig og unødvendig højredrejning i
grønlandsk politik.
De danske socialdemokrater og
Siumut har i denne sammenhæng et
meget stort ansvar for at Atåssut er
blevet tvunget til højre i dansk fol-
ketingssammenhæng. Socialde-
mokraterne har insisteret på et fast
tilhørsforhold over for de nordat-
lantiske mandater. På denne måde
vandt de et mandat i Grønland og
tabte det andet, samtidig med at de
færøske mandater nu begge er til-
faldet højresiden i dansk politik.
For Grønlands landsstyre bety-
der det nu, at de har et ganske vist et
stort parti at henvende sig til, men
som ikke længere er noget rege-
ringsparti, med meget begrænset
indflydelse i den aktuelle økonomi-
ske politik og mindre på hvad der
»gavner« Grønland, som man yn-
der at sige.
Atåssut er kommet ganske hel-
digt ud af situationen, ved uden stor
egenindsats, at satse på den rigtige
hest: Firkløverregeringen. Situatio-
nen vil nu blive den, at Landsstyret
må henvende sig til Otto Steen-
holdt, for at lette vor økonomiske
byrder. For han har den eneste nøg-
le, der dur til noget. At forestille sig
et Siumut-landsstyre gå tiggergang
til et Atåssut folketingsmedlem, det
kan Siumut takke sin egen forreg-
nelse for.
Grønlands folketingsvalg, var
overhovedet ikke nogen højredrej-
ning. Både Atåssut og Siumut kun-
ne være med til at bekæmpe en re-
gering, der er så asocial, som den er
og som følge deraf ikke har føling
med de problemer vi slås med her-
oppe. lstedet har vi nu givet den
danske regering det bedste middel
til at styre os efter gammel kolonial
princip, del og hersk-princippet.
Det er ikke Atåssut, der er gået til
højre, men derimod Siumut, der er
gået til højre, nemlig fra SF til Soci-
aldemokraterne. Under valgkam-
pen talte Siumut om, at nu vil man
kæmpe for ejendomsretten til lan-
det. Hvor troligt er det, når de sam-
tidig går til partiet hvis formand i
sin tid sagde om ejendomsretten, at
»der ikke er noget at rafle om«. Det
kan man kalde for hykleri over for
de grønlandske vælgere.
Inuit Ataqatigiit holder hovedbe-
styrelsesmøde i week-enden for før-
ste gang i det nye år for bl. a. at vur-
dere folketingsvalget, opgaverne i
landstinget og den aktuelle arbejds-
markedssituation.
Nuuk d. 19.1.84.
Arqauk Lynge
Landstingsmedlem.
Inuimeriip ullaavani
Atuarfiitatuartitsinerlu ukioq 1983
ataatsimeerssuassutaammata im-
maqaeqqaaneqareeraluaq, sivisuu-
mik eqqarsaatigisareerlugu maan-
na saqqummiullara. Tassa nunatta
tusaamasaanerlussutaasa ilaat:
Akiligassarpassuit maanna iluar-
siniarnissaannut kingusinaareersu-
tut isigisariaqalersugut »INUUNE-
RUP ULLAAVANI« atuarfinni a-
kiligassat piviusut tunngaviliullu-
git, akiligassallit atii allanngortilaa-
ginnarlugit atuarfinni atuartunut
annernut kisitassatut atuartitsisuti-
gineqartalerlik, iluamik nassuiaa-
sersorlugit akiligassat iluamik nak-
kutiginngikkaanni qanoq amerli-
pallatsigisinnaasut erniat allallu ta-
maasa erseqqissungordlugit, ani-
ngaasanillu toqqorteqariinngi-
kaanni akiligassarsinerup qanoq
kingunerlutsigisinnaaneranik.
Illuanullu saatillugu aningaasa-
nik toqqortaqalaaraanni uninnga-
titat qanoq amerlipallatsigisinnaa-
nerannik.
Uagut Kalaallit qangaanerusoq
perortugut ilinniartinneqarnerput
tassaanngilaq sujunissamut qanoq
naatsorsuusiornissaq, taamaallat
oqaaseq uatsinnut aninneqartar-
poq: Aqagussaq isumakuluutigis-
sanngikkipput. Tamatuma nalaani
perortugut tupinnanngitsumik ilaa-
tigut akiligassarpassuaqalersinnaa-
sunik ilaqartarput, tassami aqagus-
saq isumakuluutiginnginnermik su-
jumut naatsorsuusiorneq ileqquun-
nginnarmi, ilaannimi pissarsilluari-
arluta ingasattumik aqagussaq isu-
makuluutigiunnaartaratsigu.
Nukinginnarsimmat oqareernit-
tut naak inortuereeraluartugut pi-
sussaasut ukiamut atualernissamut
atugassanik kisitassiuilereerniar-
lik, maannakkummi sorpassuit a-
tuarfinni ilinniarneqartarput, tam-
makkuli assigiinngitsorpassuit ilin-
niarneri pissusissamisuuginnarput
suulluuniit ilinniakkat inuunerup i-
ngerlanerani sukkulluunnit iluaqu-
taasarput. Samuel Hard
A.TUAGAGDLJUT1T
NR. 5 1984 25