Atuagagdliutit - 01.05.1985, Síða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRøNLANDSPOSTEN
NR. 18 1985
Qoornoq 1986-imi
nioqqutissiorfittut
ammassaaq
Nunaqarfiup inoqaqqilivinnissaanik pilersaarutit
taamaatinneqassappata Nuup kommunia
piumassuseqarpoq aningaasatigut tapersiinissamut
— Pissangatigaarput paasissallugu Kujataani saarulliit »aqqusaartuinnaa-
nersut« imaluunniit saarulliit Kalaallit Nunaannt utersaalersut siulequtari-
neraat, aalisakkanik ilisimatooq Lars Haumann oqarpoq.
— Vi er stadig meget spændte på, om torskene i Sydgrønland er blot »en en-
lig svale« eller fortroppen for torskens tilbagevenden til Grønland, siger bi-
olog Lars Haumann.
Saarullippassuit!
Proexip kilisaatai marluk kingullermik
angalanerminniit tamarmik immikkut 170 tonsinik
tulaassipput — »Tenor«-ip ullup unnuallu
kaajallakkiartorneranni nerpiit 10 tonsit
nioqqutissiarisarpai
Maanna ilimanarsilluinnarpoq
Nuup eqqaani nunaqarfiusimasoq
Qoornoq tulaassuivittut nioqqutis-
siorfittullu atuleqqikkumaartoq.
Taamalu piginneqatigiiffiup Qoor-
nup ukiuni arlalinngortuni anguni-
arsimasani qanilliallappaa. Angu-
niarneqavissoq unaagaluarpoq nu-
naqarfik najugaqarfigineqaleqqis-
sasoq, Qoornorli tulaassuivinngus-
sappat anguniagaq taanna taamaa-
tinneqartariaqassaaq.
Piginneqatigiiffiup Qoornup
qinnuteqataataa Nuummi kommu-
nalbestyrelsip oqaluusereqqissima-
vaa, nunaqarfiullu nioqqutissior-
finngortinneqarnissaanut kommu-
nalbestyrelsi tamartumuuna akuer-
saarpoq. Akuersaarnermulli atatil-
lugu marlunnik piumasaqaateqar-
toqarpoq.
Siullermik piginneqatigiiffiup al-
lattugaatimini tamani oqaaseq »i-
noqaleqqinnissaa« piissavaa. Aap-
passaanillu qularnaarneqassaaq
Namminersornerullutik Oqartus-
sat nunaqarfinni nioqqutissiorfin-
Hele landets spændte venten på tor-
sken synes nu at blive belønnet. Det
faktisk vrimler med torsk, såvel i
bugten ud for Qaqortoq som et
stykke længere nordpå, nemlig ud
for Paamiut. Efter en noget mislyk-
ket start er de to Proextrawlere
»Paamiut« og »Carl Egede« kom-
met hjem med 170 tons i lasten hver
til henholdsvis Paamiut og Narsaq.
Den private torsketrawler »Tenor«
har i perioder været oppe på en
døgnproduktion på 10 tons filet,
hvilket også er et udmærket resul-
tat.
— Det betyder, at vi i hvert fald
for endnu en rejses vedkommende
fortsat lader de to skibe gå efter
torsk, siger trawlerdirektør i Proex
Verner Viig Rasmussen, Nuuk.
— Det er endnu for tidligt at tage
nut tapiisarnermittut ittumik tapii-
sinnaanersut.
Saarulliit uukkallu
Qoornumi nioqqutissiorfittaassa-
mi pingaarnerutillugit saarulliit
uukkallu tulaanneqartassapput, pi-
lersaarutaavorlu aalisakkat ikaani
nunaqarfimmi sinnerussimasuni
kussartiterneqartassasut.
Qoornup eqqaa Nuup eqqaani
saarulliginnerpaat ilagaat, aalisar-
tullu tunisiartorlutik Kapisiliaassi-
sarnertik Nuuliaassisarnetilluun-
niit assut akitsorsataanerartarpaat.
Ammaaqqinnissarli pisariaqas-
saaq Nuummi aalisakkanik suliffis-
suaq, maanna aamma Namminer-
sornerullutik Oqartussanit tigune-
qarsimasoq suleqatigalugu.
Aningaasallu Nuup kommuniata
nioqqutissiorfissamut tapiissutigi-
umasimasai 212.000 kr-iupput.
Periarfissarpassuit
Oqaatigineqareerpoq saarulliit
uukkallu pingaarnerutinniarneqar-
tut, Qoornumili nioqqutissiorfe-
stilling til, om der skal omrustes
endnu flere skibe til torskefiskeri,
mener han. Ligeledes er det endnu
ikke bestemt, hvor mange flere rej-
ser efter torsk de to skibe skal fore-
tage.
Storisen driller
Når talen er om området ud for Qa-
qortoq, er det store torsk, der fan-
ges. Længere nordpå, ret vest af
Paamiut, er torsken en del mindre,
men her er der også mange ganske
små fisk.
Ved Qaqortoq lider fiskeriet
imidlertid af, at storisen ofte er et
problem.
— Vi er helt udleveret til vejrli-
gets forgodtbefindende, og vi har
jævnligt måttet indstille fiskeriet,
fordi vi simpelt hen ikke kunne få
qaqqilissappat periarfissarpassuit
ammaanneqartussaapput. Qoor-
normiuusimagaluartoq maannak-
kulli Kapisilinni niuertorusiusoq
Adam Nielsen taama oqarpoq.
Piginneqatigiiffimmut Qoor-
noq-mut allakkamini oqarsimavoq
nioqqutissiarineqarsinnaasut ilagi-
umaaraat suluppaakkat. Aamma-
lumi nataarnat, tamakkulu ukiuu-
galuamiluunniit pisarineqarsinnaa-
sarput.
Adam Nielsenilu allappoq maan-
nakkorpiaq Kangersunermi terian-
niarpassuaqartoq iluaqutigine-
qanngitsunik. Taakku aamma ani-
ngaasarsiutaalluarsinnaagaluar-
put.
Adam Nielsenilu naggataatigut
allappoq Qoornoq kangerlummu-
kartunut aavarianullumi akunniffi-
ulluartartoq. Kiisalu aamma an-
naassiniartoqartariaqalersillugu
pingaaruteqarluartartoq.
Aningaasartuuteqassasoraluni
Nuup kommuniata inuleeqqinnis-
samut akerliunerujussua pissute-
qarpoq annilaanngatigineqarmat
taamaaliorneq aningaasartuutissa-
nik nassataqarumaartoq.
Inoqaqqilissappat atuarfimmik
meeqqanillu paaqqinnittarfimmik
pilersitsisoqartariaqassaaq. Nioq-
qutissiorfimmilu nioqqutissaasivik
naammassangimmat inuleeqqin-
nermi aamma niuertarfiliortoqar-
tariaqarumaarpoq. Kommunillu
aningaassartuutigisassaasa ilagiu-
maarpaat qatserisartoqarneq, taa-
malu aamma nunaqarfimmi aqutsi-
soqarfimmik tassa allaffimmik pi-
lersitsisoqartariaqarumaarpoq.
trawlet i havet på grund af storisen,
siger trawlerdirektøren til AG.
Helt de samme storisproblemer
er der ikke ved Paamiut.
»Carl Egede« har også været på
en enkelt tur ved Østgrønland, men
her røg man ind i en orkan og for-
lagde derfor ret hurtigt til vestky-
sten igen.
Følges med spænding
Fra biologisk hold følger man tor-
skefiskeriet med stor spænding, si-
ger den videnskabelige leder på Fi-
skeribiologisk Laboratorium i
Nuuk, Lars Haumann, til AG.
— Vi er meget spændte på, om
den torsk, der fanges nu, kun er »en
enlig svale« eller virkeligt en for-
trop for torskens tilbagekomst til
Grønland.
Blandt biologer er man nemlig
ved at være overbeviste om en teori,
der går ud på, at ikke kun overfisk-
ning er årsag til torskens forsvin-
den. Man mener også, at udvan-
dring fra et område til et andet spil-
ler en vis rolle for torskens tilstede-
værelse.
Man er i den heldige situation, at
torskens nye tilsynekomst ved
Grønland faktisk falder sammen
med et hydrografitogt, som under-
søgelsesskibet »Adolf Jensen« har
gennemført i Sydgrønland.
— Men der vil gå nogen tid, inden
resultaterne foreligger, så vi kan få
overblik over situationen, siger
Lars Haumann.
82-årgangen
En torskeårgang, som man følger
med særlig interesse, er den fra
1982. For larvernes vedkommende
var der netop i dette år tegn på, at
der kunne blive tale om en fin be-
stand.
Ganske vist har senere undersø-
gelser ikke givet et tilnærmelsesvist
så godt resultat, men forventnin-
gerne er der altså endnu.
Tamarmik pissanngapput saarulliit
utersaalersoralugit. Qaqortup eq-
qaaniit, allaammi Paamiut tikillu-
git saarullippassuarnik ulikkaar-
poq. Proexip kilisaatai »Paamiut«
»Carl Egede «-lu aallartinnerliora-
luarsinnarlutik kingullermik Paa-
miut Narsallu eqqaanni kilisassin-
narlutik tikipput tamarmik immik-
kut 170 tonsinik tulaassillutik.
Namminersortut kilisaataat »Te-
nor« ullup unnuallu ingerlaneranni
nerpinnik 10 tonsinik nioqqutissi-
orsinnaasarsimavoq, tamannalu
angusaavoq ajunngilluinnartoq.
— Taamaattumik kilisaatit mar-
luk taakku saarullinniartuaannar-
tissinnaagallarpavut, kilisaatinut
pisortaq Nuummiittoq Verner Viig
Rasmussen oqarpoq.
— Suli oqaatigineqarsinnaan-
ngikkallarpoq kilisaatit saarullinni-
artinneqartut amerlineqarumaar-
nersut, Proexip kilisaatinut pisor-
taa oqarpoq. Sulilu aamma aala-
jangerneqarsimanngilaq taamaali-
ortoqassappat kilisaatit marluk
taakka avataasigut umiarsuit allat
qassit saarullinniartinneqarumaar-
nersut.
Sikorsuit akornutaapput
Qaqortup eqqaani saarullerujussu-
it pisarineqartarsimapput. Avan-
narpasinnerusumi, soorlu Paamiut
eqqaanni mikinerullutik, aalisak-
kallu allat aamma mikinerullutik.
Qaqortulli eqqaani aalisarniar-
nermi sikorsuit ajornartorsiutaap-
put.
— Aalisarnitsinni sila apeqqu-
taasartorujussuuvoq, ilaannilu si-
korsuaqarpallaaleraangat uniin-
nartariaqartarpugut, kilisaatinut
pisortaq AG-mut oqaluttuarpoq.
Paamiulli eqqaanni sikorsuit taa-
ma akornutaatiginngillat.
»Carl Egede« aamma Tunuliatsi-
arsimagaluarpoq, anorersuarsior-
torsuanngoramili Kitaanut utipal-
laannarsimalluni.
Pissangallutik malittaraat
Aalisakkanik ilisimatuut tungaan-
niit saarullinniarneq pissangalluni
malittarineqarpoq Aalisakkanillu
Misissuisoqarfiup Nuummiittup
pisortaa Lars Haumann AG-mut
oqarpoq:
— Pissanngatigisorujussuuarput
saarullippassuit maannakkut pisa-
rineqartut »aqqusaartuinnaanaso-
ralugit« imaluunniit saarulliit ilu-
mut Kalaallit Nunaannut utersaa-
lernasoralugit.
Aalisakkanimmi ilisimatuut isu-
maqalivissimagaluarput saarulliit
aalisarneqapilunnermit nungulersi-
masut. Aappaatigulli aamma isu-
maqarlutik saarulliit piffimmut al-
lamut nuukkiartulersimasut.
Qujanartumilli saarulliit Kalaal-
lit Nunaannut utersaalersimapput
umiarsuup aalisakkanik misissuu-
tip »Adolf Jensen«-ip Kujataani
misissuinera nalerorluinnarlugu.
— Misissuinerilli aatsaat piffis-
sangaatsiaq qaangiuppat naam-
massineqassapput, taavalu qanoq
pisoqarnera oqaatigisinnaalissa-
varput, Lars Haumann oqarpoq.
82-imeersut
Saarulliit soqutigilluinnarlugit ma-
Iinnaaffigineqartut tassaapput
1982-imeersut. Suaat ukiumut tas-
sanngaanneersut tukermatali nalu-
neqarsimanngilaq pitsaalluaru-
maartut.
Kingusinnerusukkut misiliinerni
qulamisaartoqalersimagaluarpoq
maannali tassa isumalluartoqaler-
poq.
Assilissat qalipaatillit angisuungorlugit allisitat
Assiliaativit kusanartortaat allisitaanissartik nersornaatisiasseraat. Siuttui (negativ/
dias) nassiukkit. taakku pitsaanerusumik suliarineqarsinnaamata. Aamma assilissat
nassiussinnaavatit, akisunerulaartumillu siuttulertillugit.
Assilis- sap angis- susaa Ataassip akia Amerla- suungor- lugit ataatsip akia Foto- blokkimut ikkullugu (llassu- tissaq) Sinilerlugu inngiasun- nanngitsu- millu igalaaler- lugu (llassu- tissaq)
20X25 35.70 32,70 73,00 30,00
28X35 73.00 63.00 73.00 45.35
■15X50 109.00 95.00 105.00 81.10
50X70 148.00 138,00 148.00
70X100 350,00 295,00 350,00
Akikilliliisarnitsitut akii ilanngagassaapput.
Dias atirlugu allisitsinermi akisunerulaasapput.
Asseq atorlugu allisitsinermi akii ilassuteqassapput, siuttulernera
pillugu. (kr. 69,00)
Allisikkusutama amerlassusii: ___________________ angissusilerlugit:
Fotoblokkimut ikkullugu/gittZ] Sinilerlugu/gitCZI
Ateq --------------------------------------------------------------
Najugaq____________________________________________________________
llloqarfik ______________________________________________
Assiutitit siuttulluuniit ajoratik utertinneqassapput.
Uaguimigut qalipaateqarluartunlk enersaasartut.
Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7000 SKIVE
TLF. 07-5244 66
UL-FOTO
nutdungitsunik
åssiuteKarpit?
agdlisikusugkugkit Qnga nagsiukit:
LIL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlistkusutat mingnerpftmik 4x6-
itut angitigusariaurpoK. ima
angit ig issungort incxan a rpu t:
9x1} 18x24
13x18 20x25
åssilisikusugkuvit
inulunit pisissaxarusugkuvit
sujanerit normumut 2 34 61.
icalipautcKangitsuinalt
suliarincicartarput.
LIL-FOTO klarer alt i kopiering
og forstørrelse af gamle billeder -
Uden negativer.
Send ind til:
UL-FOTO
AG - Box 39,
3900 Nuuk
Husk:
Billederne, du sender ind, må ikke
være mindre end 4x6 cm.
Kopier leveres i følgende
størrelser:
9x13 18x24
13x18 20x25
Vil du vide mere - Ring til:
L1L, AGs fotoafdeling,
Tlf. 2 34 61
Alt arbejde laves kun
i sort/hvid.
Det vrimler med torsk!
Proex’s to torsketrawlere har landet 170 tons hver fra sidste rejse — »Tenor« oppe på
døgnproduktion på 10 tons filet — Biologerne følger udviklingen spændt