Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 01.05.1985, Síða 2

Atuagagdliutit - 01.05.1985, Síða 2
2 ATUAGAGDLIUTIT/GRøNLANDSPOSTEN NR. 18 1985 Qoornoq 1986-imi nioqqutissiorfittut ammassaaq Nunaqarfiup inoqaqqilivinnissaanik pilersaarutit taamaatinneqassappata Nuup kommunia piumassuseqarpoq aningaasatigut tapersiinissamut — Pissangatigaarput paasissallugu Kujataani saarulliit »aqqusaartuinnaa- nersut« imaluunniit saarulliit Kalaallit Nunaannt utersaalersut siulequtari- neraat, aalisakkanik ilisimatooq Lars Haumann oqarpoq. — Vi er stadig meget spændte på, om torskene i Sydgrønland er blot »en en- lig svale« eller fortroppen for torskens tilbagevenden til Grønland, siger bi- olog Lars Haumann. Saarullippassuit! Proexip kilisaatai marluk kingullermik angalanerminniit tamarmik immikkut 170 tonsinik tulaassipput — »Tenor«-ip ullup unnuallu kaajallakkiartorneranni nerpiit 10 tonsit nioqqutissiarisarpai Maanna ilimanarsilluinnarpoq Nuup eqqaani nunaqarfiusimasoq Qoornoq tulaassuivittut nioqqutis- siorfittullu atuleqqikkumaartoq. Taamalu piginneqatigiiffiup Qoor- nup ukiuni arlalinngortuni anguni- arsimasani qanilliallappaa. Angu- niarneqavissoq unaagaluarpoq nu- naqarfik najugaqarfigineqaleqqis- sasoq, Qoornorli tulaassuivinngus- sappat anguniagaq taanna taamaa- tinneqartariaqassaaq. Piginneqatigiiffiup Qoornup qinnuteqataataa Nuummi kommu- nalbestyrelsip oqaluusereqqissima- vaa, nunaqarfiullu nioqqutissior- finngortinneqarnissaanut kommu- nalbestyrelsi tamartumuuna akuer- saarpoq. Akuersaarnermulli atatil- lugu marlunnik piumasaqaateqar- toqarpoq. Siullermik piginneqatigiiffiup al- lattugaatimini tamani oqaaseq »i- noqaleqqinnissaa« piissavaa. Aap- passaanillu qularnaarneqassaaq Namminersornerullutik Oqartus- sat nunaqarfinni nioqqutissiorfin- Hele landets spændte venten på tor- sken synes nu at blive belønnet. Det faktisk vrimler med torsk, såvel i bugten ud for Qaqortoq som et stykke længere nordpå, nemlig ud for Paamiut. Efter en noget mislyk- ket start er de to Proextrawlere »Paamiut« og »Carl Egede« kom- met hjem med 170 tons i lasten hver til henholdsvis Paamiut og Narsaq. Den private torsketrawler »Tenor« har i perioder været oppe på en døgnproduktion på 10 tons filet, hvilket også er et udmærket resul- tat. — Det betyder, at vi i hvert fald for endnu en rejses vedkommende fortsat lader de to skibe gå efter torsk, siger trawlerdirektør i Proex Verner Viig Rasmussen, Nuuk. — Det er endnu for tidligt at tage nut tapiisarnermittut ittumik tapii- sinnaanersut. Saarulliit uukkallu Qoornumi nioqqutissiorfittaassa- mi pingaarnerutillugit saarulliit uukkallu tulaanneqartassapput, pi- lersaarutaavorlu aalisakkat ikaani nunaqarfimmi sinnerussimasuni kussartiterneqartassasut. Qoornup eqqaa Nuup eqqaani saarulliginnerpaat ilagaat, aalisar- tullu tunisiartorlutik Kapisiliaassi- sarnertik Nuuliaassisarnetilluun- niit assut akitsorsataanerartarpaat. Ammaaqqinnissarli pisariaqas- saaq Nuummi aalisakkanik suliffis- suaq, maanna aamma Namminer- sornerullutik Oqartussanit tigune- qarsimasoq suleqatigalugu. Aningaasallu Nuup kommuniata nioqqutissiorfissamut tapiissutigi- umasimasai 212.000 kr-iupput. Periarfissarpassuit Oqaatigineqareerpoq saarulliit uukkallu pingaarnerutinniarneqar- tut, Qoornumili nioqqutissiorfe- stilling til, om der skal omrustes endnu flere skibe til torskefiskeri, mener han. Ligeledes er det endnu ikke bestemt, hvor mange flere rej- ser efter torsk de to skibe skal fore- tage. Storisen driller Når talen er om området ud for Qa- qortoq, er det store torsk, der fan- ges. Længere nordpå, ret vest af Paamiut, er torsken en del mindre, men her er der også mange ganske små fisk. Ved Qaqortoq lider fiskeriet imidlertid af, at storisen ofte er et problem. — Vi er helt udleveret til vejrli- gets forgodtbefindende, og vi har jævnligt måttet indstille fiskeriet, fordi vi simpelt hen ikke kunne få qaqqilissappat periarfissarpassuit ammaanneqartussaapput. Qoor- normiuusimagaluartoq maannak- kulli Kapisilinni niuertorusiusoq Adam Nielsen taama oqarpoq. Piginneqatigiiffimmut Qoor- noq-mut allakkamini oqarsimavoq nioqqutissiarineqarsinnaasut ilagi- umaaraat suluppaakkat. Aamma- lumi nataarnat, tamakkulu ukiuu- galuamiluunniit pisarineqarsinnaa- sarput. Adam Nielsenilu allappoq maan- nakkorpiaq Kangersunermi terian- niarpassuaqartoq iluaqutigine- qanngitsunik. Taakku aamma ani- ngaasarsiutaalluarsinnaagaluar- put. Adam Nielsenilu naggataatigut allappoq Qoornoq kangerlummu- kartunut aavarianullumi akunniffi- ulluartartoq. Kiisalu aamma an- naassiniartoqartariaqalersillugu pingaaruteqarluartartoq. Aningaasartuuteqassasoraluni Nuup kommuniata inuleeqqinnis- samut akerliunerujussua pissute- qarpoq annilaanngatigineqarmat taamaaliorneq aningaasartuutissa- nik nassataqarumaartoq. Inoqaqqilissappat atuarfimmik meeqqanillu paaqqinnittarfimmik pilersitsisoqartariaqassaaq. Nioq- qutissiorfimmilu nioqqutissaasivik naammassangimmat inuleeqqin- nermi aamma niuertarfiliortoqar- tariaqarumaarpoq. Kommunillu aningaassartuutigisassaasa ilagiu- maarpaat qatserisartoqarneq, taa- malu aamma nunaqarfimmi aqutsi- soqarfimmik tassa allaffimmik pi- lersitsisoqartariaqarumaarpoq. trawlet i havet på grund af storisen, siger trawlerdirektøren til AG. Helt de samme storisproblemer er der ikke ved Paamiut. »Carl Egede« har også været på en enkelt tur ved Østgrønland, men her røg man ind i en orkan og for- lagde derfor ret hurtigt til vestky- sten igen. Følges med spænding Fra biologisk hold følger man tor- skefiskeriet med stor spænding, si- ger den videnskabelige leder på Fi- skeribiologisk Laboratorium i Nuuk, Lars Haumann, til AG. — Vi er meget spændte på, om den torsk, der fanges nu, kun er »en enlig svale« eller virkeligt en for- trop for torskens tilbagekomst til Grønland. Blandt biologer er man nemlig ved at være overbeviste om en teori, der går ud på, at ikke kun overfisk- ning er årsag til torskens forsvin- den. Man mener også, at udvan- dring fra et område til et andet spil- ler en vis rolle for torskens tilstede- værelse. Man er i den heldige situation, at torskens nye tilsynekomst ved Grønland faktisk falder sammen med et hydrografitogt, som under- søgelsesskibet »Adolf Jensen« har gennemført i Sydgrønland. — Men der vil gå nogen tid, inden resultaterne foreligger, så vi kan få overblik over situationen, siger Lars Haumann. 82-årgangen En torskeårgang, som man følger med særlig interesse, er den fra 1982. For larvernes vedkommende var der netop i dette år tegn på, at der kunne blive tale om en fin be- stand. Ganske vist har senere undersø- gelser ikke givet et tilnærmelsesvist så godt resultat, men forventnin- gerne er der altså endnu. Tamarmik pissanngapput saarulliit utersaalersoralugit. Qaqortup eq- qaaniit, allaammi Paamiut tikillu- git saarullippassuarnik ulikkaar- poq. Proexip kilisaatai »Paamiut« »Carl Egede «-lu aallartinnerliora- luarsinnarlutik kingullermik Paa- miut Narsallu eqqaanni kilisassin- narlutik tikipput tamarmik immik- kut 170 tonsinik tulaassillutik. Namminersortut kilisaataat »Te- nor« ullup unnuallu ingerlaneranni nerpinnik 10 tonsinik nioqqutissi- orsinnaasarsimavoq, tamannalu angusaavoq ajunngilluinnartoq. — Taamaattumik kilisaatit mar- luk taakku saarullinniartuaannar- tissinnaagallarpavut, kilisaatinut pisortaq Nuummiittoq Verner Viig Rasmussen oqarpoq. — Suli oqaatigineqarsinnaan- ngikkallarpoq kilisaatit saarullinni- artinneqartut amerlineqarumaar- nersut, Proexip kilisaatinut pisor- taa oqarpoq. Sulilu aamma aala- jangerneqarsimanngilaq taamaali- ortoqassappat kilisaatit marluk taakka avataasigut umiarsuit allat qassit saarullinniartinneqarumaar- nersut. Sikorsuit akornutaapput Qaqortup eqqaani saarullerujussu- it pisarineqartarsimapput. Avan- narpasinnerusumi, soorlu Paamiut eqqaanni mikinerullutik, aalisak- kallu allat aamma mikinerullutik. Qaqortulli eqqaani aalisarniar- nermi sikorsuit ajornartorsiutaap- put. — Aalisarnitsinni sila apeqqu- taasartorujussuuvoq, ilaannilu si- korsuaqarpallaaleraangat uniin- nartariaqartarpugut, kilisaatinut pisortaq AG-mut oqaluttuarpoq. Paamiulli eqqaanni sikorsuit taa- ma akornutaatiginngillat. »Carl Egede« aamma Tunuliatsi- arsimagaluarpoq, anorersuarsior- torsuanngoramili Kitaanut utipal- laannarsimalluni. Pissangallutik malittaraat Aalisakkanik ilisimatuut tungaan- niit saarullinniarneq pissangalluni malittarineqarpoq Aalisakkanillu Misissuisoqarfiup Nuummiittup pisortaa Lars Haumann AG-mut oqarpoq: — Pissanngatigisorujussuuarput saarullippassuit maannakkut pisa- rineqartut »aqqusaartuinnaanaso- ralugit« imaluunniit saarulliit ilu- mut Kalaallit Nunaannut utersaa- lernasoralugit. Aalisakkanimmi ilisimatuut isu- maqalivissimagaluarput saarulliit aalisarneqapilunnermit nungulersi- masut. Aappaatigulli aamma isu- maqarlutik saarulliit piffimmut al- lamut nuukkiartulersimasut. Qujanartumilli saarulliit Kalaal- lit Nunaannut utersaalersimapput umiarsuup aalisakkanik misissuu- tip »Adolf Jensen«-ip Kujataani misissuinera nalerorluinnarlugu. — Misissuinerilli aatsaat piffis- sangaatsiaq qaangiuppat naam- massineqassapput, taavalu qanoq pisoqarnera oqaatigisinnaalissa- varput, Lars Haumann oqarpoq. 82-imeersut Saarulliit soqutigilluinnarlugit ma- Iinnaaffigineqartut tassaapput 1982-imeersut. Suaat ukiumut tas- sanngaanneersut tukermatali nalu- neqarsimanngilaq pitsaalluaru- maartut. Kingusinnerusukkut misiliinerni qulamisaartoqalersimagaluarpoq maannali tassa isumalluartoqaler- poq. Assilissat qalipaatillit angisuungorlugit allisitat Assiliaativit kusanartortaat allisitaanissartik nersornaatisiasseraat. Siuttui (negativ/ dias) nassiukkit. taakku pitsaanerusumik suliarineqarsinnaamata. Aamma assilissat nassiussinnaavatit, akisunerulaartumillu siuttulertillugit. Assilis- sap angis- susaa Ataassip akia Amerla- suungor- lugit ataatsip akia Foto- blokkimut ikkullugu (llassu- tissaq) Sinilerlugu inngiasun- nanngitsu- millu igalaaler- lugu (llassu- tissaq) 20X25 35.70 32,70 73,00 30,00 28X35 73.00 63.00 73.00 45.35 ■15X50 109.00 95.00 105.00 81.10 50X70 148.00 138,00 148.00 70X100 350,00 295,00 350,00 Akikilliliisarnitsitut akii ilanngagassaapput. Dias atirlugu allisitsinermi akisunerulaasapput. Asseq atorlugu allisitsinermi akii ilassuteqassapput, siuttulernera pillugu. (kr. 69,00) Allisikkusutama amerlassusii: ___________________ angissusilerlugit: Fotoblokkimut ikkullugu/gittZ] Sinilerlugu/gitCZI Ateq -------------------------------------------------------------- Najugaq____________________________________________________________ llloqarfik ______________________________________________ Assiutitit siuttulluuniit ajoratik utertinneqassapput. Uaguimigut qalipaateqarluartunlk enersaasartut. Chr. Richardt Foto FOTOMAGASINET I CENTRUM NØRREGADE 16.7000 SKIVE TLF. 07-5244 66 UL-FOTO nutdungitsunik åssiuteKarpit? agdlisikusugkugkit Qnga nagsiukit: LIL-FOTO AG Box 39 3900 Nuuk agdlistkusutat mingnerpftmik 4x6- itut angitigusariaurpoK. ima angit ig issungort incxan a rpu t: 9x1} 18x24 13x18 20x25 åssilisikusugkuvit inulunit pisissaxarusugkuvit sujanerit normumut 2 34 61. icalipautcKangitsuinalt suliarincicartarput. LIL-FOTO klarer alt i kopiering og forstørrelse af gamle billeder - Uden negativer. Send ind til: UL-FOTO AG - Box 39, 3900 Nuuk Husk: Billederne, du sender ind, må ikke være mindre end 4x6 cm. Kopier leveres i følgende størrelser: 9x13 18x24 13x18 20x25 Vil du vide mere - Ring til: L1L, AGs fotoafdeling, Tlf. 2 34 61 Alt arbejde laves kun i sort/hvid. Det vrimler med torsk! Proex’s to torsketrawlere har landet 170 tons hver fra sidste rejse — »Tenor« oppe på døgnproduktion på 10 tons filet — Biologerne følger udviklingen spændt

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.