Atuagagdliutit - 11.12.1985, Blaðsíða 23

NR. 50 1985
ATU AGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
Fiskeressourcer og
samfundsudvikling
Fiskeriets historie i Grønland er et typisk eksempel på sammenspillet mellem
ressourcer og samfundsudvikling.
Af statsbiolog dr. phil Erik Smidt
Taamatut pisarpoq saarullinnik nioqqutissiorneq saarulleqaleruttormat.
Tarajortigassat koorinut poorlugit akiarneqartut. Saamilliullutik ersipput
tarajortikkat qaleriissat.
Sådan foregik produktionen, da torskeeventyret var på sit højeste. Flæk-
ket torsk bæres i vidjekurve til salteriet, hvor man ser bunkerat saltet torsk.
(Foto: Erik Smidt)
Det grønlandske fiskeris historie er
et typisk og velkendt eksempel på
samspillet mellem ressourcer og
samfundsudvikling. Sammenhæn-
gen er klar og enkel, fordi Grøn-
lands erhvervsliv ensidigt er afhæn-
gigt af havets levende ressourcer,
fordi kun få af disse spiller en afgø-
rende rolle. Gennem den sidste snes
år har de økonomisk vigtigste fiske-
rireccourcer været torsk, rejer og
laks. — Sammenlignet med havjagt
og fiskeri har landjagt og fåreavl
kun spillet en mindre rolle, ligesom
udnyttelsen af mineralske ressour-
cer har været af sekundær betyd-
ning.
Det begyndte med havkaten
I det gamle fangersamfund, som
ganske overvejende var baseret på
sælfangst, var fiskeriet dog ikke
uden betydning for grønlændernes
daglige ernæring. Man behøver
blot at nævne angmassatbjergnin-
gen, ørredfiskeriet, fiskeriet på hel-
lefisk, helleflynderfiskeriet og pe-
riodevist torskefiskeriet.
Som det første egentlige kom-
mercielle fiskeri bør nævnes fiske-
riet på dne store grønlandske dyb-
vandshaj, havkalen, hvis lever lige
siden 1770erne og op til 1962 ind-
handledes til olieudvinding; det tør-
rede hajkød anvendes — også idag
— som foder til slædehunde i
fangstdistrikterne.
Hellefisk og fjeldørred
I begyndelsen af vort århundrede
bevirkede befolkningstilvæksten
og en utilstrækkelig sælfangst, at
Den kongelige grønlandske Handel
(KGH) forsøgte at etablere et kom-
mercielt fiskeri med eksport af fi-
skeriprodukter for øje. Fra 1904
indhandlede KGH hellefisk i Ja-
kobshavn og fjeldørred i sydvest-
grønlandske distrikter.
Som resultat af fiskeribiologiske
undersøgelser fra briggen TJALFE
i 1908-09 under ledelse af zoologen
Adolf Jensen etableres fra 1910 et
udenskærs helleflynderfiskeri og et
indenskærs torskefiskeri, men på
grund af fiskeriets primitive stade
og de sparsomme ressourcer af
torsk på den tid var fiskeriet beske-
dent. — Alligevel fik det begynden-
de kommercielle fiskeri stor betyd-
ning for det grønlandske samfunds
gradvise overgang fra naturaløko-
nomi til pengeøkonomi, da fisken
ikke i samme omfang som sælerne
kunne dække befolkningens dagli-
ge fornødenheder.
Tre afgørende perioder
I det grønlandske fiskeris historie
har tre udviklingsperioder haft af-
gørende betydning for det grøn-
landske samfunds struktur, nemlig:
1) Udviklingen af et indenskærs
torskefiskeri fra små åbne både i
1920erne og 1930erne Udviklingen
af en landbaseret fiskerindustri og
stor kutterflåde i 1950erne og
-60erne. Udviklingen af en flåde af
store, havgående trawlere til udnyt-
telse af de udenskærs fiskerirec-
courcer i 1970erne og begyndelsen
af-80erne.
En begivenhed af vidtrækkende
betydning for det grønlandske sam-
fund indtraf omkring 1920, da en
klimamildning og dermed stigning i
havtemperaturerne bevirkede en
stor tilvandring af torsk til de syd-
vestgrønlandske farvande. Før den
tid skal man helt tilbage til årene
1845-49 for at finde en veldoku-
menteret torskerig periode. I disse
år kom britiske fiskefartøjer til de
vestgrønlandske fiskebanker, hvor
de gjorde gode torskefansgter, og i
kystfarvandet foretoges for KGHs
regning et udbytterigt forsøgsfiske-
ri på torsk. Men derefter forsvandt
torsken ret pludseligt, hvorfor de
britiske fartøjer udeblev, og siden
findes ingen oplysninger om torsk i
større mængde førend i begyndel-
sen af 1920erne.
Sisimiut fik fabrik i 1924
Efter midten af 1920erne havde tor-
sken afløst sælerne som den vigtig-
ste erhvervsressource ved Sydvest-
grønland, og dermed blev torskefi-
skeriet Grønlands hovederhverv
med produktion af saltfisk og tør-
fisk til eksport. Så længe den for-
holdsvis varme periode holdt sig,
var vilkårene gode for torskefiske-
riet, men det viste sig dog snart, at
torsken var meget følsom for tem-
peratursvingninger .
De biologiske undersøgelser viste
tydeligt, at rige og fattige torskeår-
gange vekslede med havtemperatu-
rerne i de forskellige år, og det gav
sig tydeligt til kende i fiskeriudbyt-
tet, når de pågældende årgange ind-
gik i fiskeriet. — Foruden torskefi-
skeriet udvikledes i disse år også et
betydeligt helleflynderfiskeri, og i
Kalallit Nunaanni
Angallatinik
Sillimmasiisarfik
Dronning Ingridsvej 1 - 3900 Nuuk
Box 340 - Tlf. 2 43 66
Kalaallit Nunaanni angallatit
inuutissarsiutigalugit atorneqartut qanorluuniit
angissusillit sillimmasertarpai.
Grønlands
Fartøjsforsikring
Dronning Ingridsvej 1 - 3900 Nuuk
Box 340 - Tlf. 2 43 66
tfimth "
arlsUeti
Ukiuni 125-ini siullerni
pilluaritsi
Til lykke med de 125 år!
Forsikrer erhvervsfartøjer i enhver størrelse
hjemmehørende i Grønland.