Atuagagdliutit - 11.12.1985, Side 33

NR. 50 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
33
Nuummiut pujorsunnimiorsuartut
Nuummiut pujorsunnimiutitaarujussuarnerata ikuallaasarfeqalernissaq
pisariaqarnerulersippaat — Eqqaavimmi piumasarineqartut qaammatini arfineq-
marlunni kingullerni eqqortinneqarsimanngillat
Sisamanngornermi decemberip tal-
limaanni nuummiut pingaartumil-
lumi nuussuarmiut iterput pujor-
sunnimiunermik suunatik. Sunaaf-
famiuni eqqaavissuaq Nuussuup
eqqaaniittoq ikuallattorsuaq, pu-
jornersualu ilaanni putsuarissorsi-
ornertut ussikkaatigilersarpoq pi-
ngaartumillu nuussuarmiunik tipi-
miutitseqaluni.
Ikuallanneq naqitingajalernit-
sinni suli qamivissorsimanngilaq.
Ilimagineqarporlu ullualuit qaangi-
uppata atsaat
qamivilluni qamikkumaartoq.
Ikuallaffiusoq annertunerpaaga-
mi 10.000 aamma 15.000 kvadrat-
meterit missiliorlugit annertussuse-
qalersarpoq.
Eqqaavissuaq ukiuni tallimani
atoreersimagami eqqakkanik
50.000 tonsit missaanniittunik ima-
qarpoq.
Ikuallanneq qanoq ilerluni aal-
lartissimanersoq ilisimaneqanngik-
kaluartoq ilimagineqarpoq nammi-
neerluni ikuallalersoorsimassasoq.
Naluneqanngilaq eqqakkat kis-
sarullutik ilaanni 200 — 300 gradit
tikillugit kissartigilersinnaasartut,
immaqalu taamaalinerisa kukutto-
orsimasinnaavaat.
Piumasarineqartut
eqqortinneqanngitsut
Naluneqanngilarli peqqinnissaq
pillugu ataatsimiititaliap eqqaave-
qarneq eqqarsaatigalugu piumasa-
risai Nuup eqqaavissuani eqqortin-
neqartuaannarsimanngitsut.
Piumasarineqartut tamakku ila-
gaat eqqakkanik ikuallaasoqartas-
sanngitsoq.
Aalajangersakkallu ilagaat eq-
qakkat aserorterutit atorlugit ase-
rorterneqaqqaartassasut.
Aserorterulli taanna qaammatini
arfineq-marlunni kingullerni ase-
roqqasimavoq, taamalu eqqaavis-
suarmi pissutsit ajorluinnalersi-
mapput. Aserorterneqarsimasuu-
galuarunik matoorneqartarsimas-
sagaluarput, tassami piumasarine-
qartut taamaammata, taamaaliso-
qarsimagaluarpallu ikuallattoqar-
simassanngeqqooraluarpoq.
Peqqinnissamut ulorianartoq
Ikuallanneq peqqinnissamut ulori-
anaateqarsinnaanersoq erseqqivis-
sumik paasineqanngilaq, isuma-
qartoqarporlu ikuallattup pujua
toqunartunik peqqinnissamullu
ulorianaatilinnik akoqarsiman-
ngitsoq.
Peqqinnissaq pillugu ataatsimii-
titaliap Nuussuup atuarfianut inas-
sutigisimavaa atuartut anitsiarfim-
mi aneersinneqartassanngitsut.
Atuarfimmilu isumaqartoqarpoq
atuartut niaqorlussimanngitsut.
— Putsumit qaqersillutik sianer-
figineqartarsimagaluarluta peqqis-
sutsip tungaatigut ajoquserneqarsi-
masunik naammattuugaqarsiman-
ngilagut, Nuummi nakorsaaneq
René Christensen AG-mut oqar-
poq.
Ikuallaasarfik
Kommuneingeniør Erik Vagn Han-
sen isumaqarpoq Nuummi ikual-
laasarfiliortoqarnissaanut piaartu-
mik aningaasaliissuteqartoqartari-
aqartoq.
—Eqqakkanut ikuallaasarfeqa-
lernissaa sivisuumik kissaatigisari-
simavarput, siunnersuisartunillumi
Danmarkimeersunik aggersoqa-
ngajalereerpoq, kommuneinge-
niøri oqarpoq.
Nakkutigineqartoq
Nuummi najugaqartut ilaasa tupi-
gusuutigaat eqqaavissuaq ikualla-
ruttulereersoq ikuallatsilluaannar-
neqanngimmat. Qatserinerlu ilaati-
gut »sivitsorsaataannaasutut« isigi-
neqarpoq.
— Kisiannimi eqqaavissuaq nak-
kutigineqanngitsumik ikumatiin-
narsinnaanngilarput, kommunein-
geniør Erik Vagn Hansen oqarpoq.
— Tamakkuninnga ilisimasaqar-
tut — tassalu qatserisartut imminii-
ginnarumanngilaat, nassuiaalluni
oqarpoq nangillunilu:
— Nakkutiginagu ikuallatsiinna-
raluarutsigu sakkortoorujussuar-
mik ikuallaleratarsinnaavoq. Taa-
maalippallu Qassuserfimmi Narsa-
viamilu illuliat navianartorsiortin-
neqaleratarsinnaapput.
— Taamaattumik ikuallattoq
imminiiginnarsinnaanngilarput,
Erik Vagn Hansen naggasiivoq.
Nuuk hyllet i kvalmende
røg fra brændende dump
Branden, der var ved at tage pusten fra hovedstaden, sætter sandsynligvis yderligere
gang i planerne om affalds-forbrændningsanlæg — Betingelserne for drift af
dumpen har ikke været overholdt de sidste 7 måneder
Da befolkningen i Nuuk og specielt
i Nuussuaq vågnede op torsdag den
5. december, var det til røgskyer,
der helt var ved at tage pusten fra
såvel hovedstaden som satellitbyen.
Dumpen ved Nuussuaq stod i lys
lue, og en kæmpemæssig røgsky
skabte til tider tilstande i byen, som
mindede om tæt tåge, men som og-
så — i hvert fald i Nuussuaq — gav
anledning til en ganske ubeskrivelig
stank.
Endnu ved redaktionens slutning
var det kun lige lykkedes at få bran-
den under kontrol. At slukke den
vil sandsynligvis endnu vare flere
dage, og så er man endda ikke sik-
ker på, at alle gløder er væk.
Da branden var på sit højeste,
brændte et sted mellem 10.000 og
15.000 kvadratmeter.
Dumpen har været i brug i fem
år, og det betyder, at den indehol-
der omkring 50.000 tons affald.
Grunden til branden er ikke
kendt, men der kan være tale om
selvantændelse.
Det er kendt, at gæringsproces-
ser i affald kan bringe temperaturen
helt op på omkring 200 til 300 gra-
der, og måske er det sådanne pro-
cesser, der har sat ild til dumpen.
Betingelserne ikke overholdt
Det står imidlertid fast, at Nuuk
kommune ikke på alle områder har
overholdt de betingelser, som over-
sundhedskommissionen i sin tid
stillede for etableringen af dumpen.
1 disse betingelser hed det nemlig
blandt andet, at afbrænding ikke
må finde sted.
Ligeledes var det fastsat, at affal-
det skulle komprimeres i en såkaldt
»kompaktor«.
Denne kompaktor har imidlertid
været ude af drift i de sidste 7 måne-
der, således at affaldet er blevet
hældt løst ud på lossepladsen. Hav-
de det været sammenpresset, og var
det blevet regelmæssigt tildækket,
således som det også hedder i betin-
gelserne, er det ikke sandsynligt at
branden ville have fået det omfang,
som den faktisk fik.
Sundhedsfare?
Spørgsmålet om sundhedsfaren ved
branden er ikke fuldt klarlagt, men
vurderinger går på, at røgen ikke
indeholder farlige mængder giftige
eller sundhedsfarlige partikler.
Over for skolen i Nuussuaq har
sundhedsmyndighederne anbefa-
let, at man holder børnene inde i
pauserne. Og på skolen mener man,
at i hvert fald et par elever har fået
hovedpine af røgen.
— Vi har også haft et par tilfæl-
de, hvor folk har fået rindende og
sviende øjne af røgen, men nogen
egentlige sundhedsskader har vi ik-
ke kunnet konstatere, siger di-
striktslæge René Christensen til
AG.
Forbrændingsanlæg
Kommuneingeniør Erik Vagn Han-
sen regner med, at der hurtigt ska-
bes det parlamentariske og budget-
mæssige grundlag for etableringen
af en affaldsforbrændingsanstalt i
Nuuk.
— Det er et længe næret ønske i
kommunen, at det brændbare af-
fald skaffes af vejen gennem for-
brænding, og uafhængig af den nu-
værende brand kan jeg oplyse, at
der er eksperter på vej fra Dan-
mark, som skal vejlede kommunen,
siger kommuneingeniøren.
Under kontrol
I befolkningen har der været stillet
spørgsmålstegn ved, hvorfor man
ikke lod dumpen brænde ud, da der
var godt blus på. Brandvæsnets for-
søg på at slukke har således været
opfattet som en »trækken pinen
ud«.
— Men vi har simpelt hen ikke
turdet lade dumpen brænde ukon-
trolleret, siger kommuneingeniør
Erik Vagn Hansen hertil.
— Fagfolkene — og det er i dette
stykke brandvæsnet — tør ikke ba-
re lade stå til, siger han og forklarer
denne holdning videre:
— Hvis vi blot lod dumpen bræn-
de, er der næppe tvivl om, at bran-
den ville blive meget voldsom. Og
så ville bebyggelsen på Nedre Pla-
teau i Nuussuaq sandsynligvis kom-
me i fare.
— Det er en situation, som vi
selvsagt slet ikke kan leve med, slut-
ter Erik Vagn Hansen.
Nuummi eqqavissuaq suli ikumavoq, pujorsuarlu qernertoq akornutaa-
qaaq Nuummi minnerungitsumillu Nuussuarmi.
Dumpen i Nuuk brænder stadig, og det er denne sorte røg, der så voldsomt
generer beboerne i Nuuk og ikke mindst i satellitbyen Nuussuaq.
Lystsejler!
Sportsfisker!
Strandjæger!
Ønsker Du at være ugeneret, når Du holder ferie?
Gulkalet skipperhus på ÆRØ. Beliggende med vid udsigt over
det sydfynske øhav. Nedenfor under hulvej og klint idyllisk vig og
naturhavn med bro, badestrand og ankerplads for lystbåd.
Storartede sportsfiskermuligheder. Laks, torsk, pighvar og ål.
Ugeneret skovagtig have med sol og læ. Lille anneks med røgeri-
ovn. Nær gode indkøbsforhold og skole og stråtækt landsby.
Cirka 110 kbadratmeter incl. anneks.
300.000 kr. kontant.
Overlærer T. L. Gellert
Østerende . 6780 Skærbæk
IMalunaarut
Akileraarutit sinnerinik il.il. pinngitsaaliilluni akiliisitsiniarnissaq.
1984-mi akileraarutit sinnerinut tunngatillugu akileraatinut 1-3-
mut, taamattaaq 1985-mi akileraarummut B-mut akileraatinut
1-10-mut akiliiffissaq kingulleq
qaangiuppoq ulloq 20.11.1985,
matumuunalu nalunaarutigineqassaaq, akileraarutit akilinngit-
suukkat, illumut aamma innaaliagissamut akiligassat il.il. akiii-
gassanik akiliisitsiniartarfik aqqutigalulugu pinngitsaaliissummik
akilersinniarneqassammata, tamannalu aallartissammat 27.12.
1985 akiliisitsiniartarfiup allaffianiit.
Nuuk kommune
Pantefogeden
Bekendtgørelse
Tvangsinddrivelse af restskab m.v.
Betalingsfristen for restskat 1984 rate 1—3, samt B-skat 1985 ra-
te 1-10
udløb den 20/11-1985
og det bekendtgøres herved, at forfaldne skatter, huslejer og el-
restancer m.v. vil blive tvangsinddrevet ved fogedforretninger,
der påbegyndes den 27/12-1985 fra pantefogedens kontor.
NUUK KOMMUNE
Pantefogeden