Atuagagdliutit - 11.12.1985, Blaðsíða 71

NR. 50 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
71
De første fangere
i Vestgrønland
Sidste nyt fra de arkæologiske udgravninger af den
4000 år gamle boplads Qeqertasussuk i Disko Bugten.
Af: Morten Melgaard & Bjarne Grønnow,
Qasigiannguit Museum
Det var noget af en sensation, da ar-
kæologer fra Qasingiannguit Mu-
seum i sommeren 1983 fandt en af
Vestgrønlands ældste og samtidig
bedst bevarede bopladser. Som led i
en systematisk registrering af gamle
bopladser og andre fredede fortids-
minder i Qasigiannguit Kommune
var arkæologerne nået til øen Qe-
qertasussuk, der ligger i det sydøst-
ligste hjørne af Disko Bugten. Re-
kognosceringerne havde indtil da
ikke givet de helt overraskende re-
sultater, men på en grusryg, der for-
binder en lille klippeknold med
hovedøens nordøstlige ende, var
der bid.
Spredt mellem grus og sten på
den højest liggende del af boplad-
sen fandt to arkæologer Aappa
•Magnussen og Bjarne Grønnow tal-
rige stenredskaber fra Saqqaq-Kul-
turen (ca. 2000-1000 før vor tidsreg-
ning).
Meget vigtigt fund
I håbet om også at finde knogler,
benredskaber og andre organiske
rester blev der foretaget en stikprø-
vegravning i den tørvedækkede
nordlige kystskrænt.Efter få spa-
destik stod det klart for arkæolo-
gerne, at de havde med et usædvan-
ligt og meget vigtigt fund at gøre: i
møddingsaflejringerne fandt de
perfekt bevarede knogler, hugspå-
ner af træ, fragmenter af pileskaf-
ter, stumper af hvalbarde, hår fra
sælskind m.m., fund, der ellers kun
sjældent findes bevarede fra Saq-
qaq-Kulturen.
Så besluttede Qasigiannguit Mu-
seum, i samråd med Grønlands
Landsmuseum, Nuuk, at foretage
en grundig tværvidenskabelig un-
dersøgelse af bopladsen.
Ildsteder i det fri
Udgravningerne koncentrerede sig i
første omgang om et af de ildsteder,
der lå delvis fremme på den højest-
liggende del af bopladsen. Umid-
delbart omkring det fandt man
hundredvis af stenredskaber og af-
slag.
Selve ildstedet bestod af en ram-
me af kantstillede, flade sten. Inden
i den udgravede man en mængde
knytnævestore ildsprængte sten og
imellem disse en del forkullet træ.
Man har brugt ildstedet til at opvar-
me sten i, og derpå er de brændvar-
me sten dumpet i en skindgryde
med vand og kød til kogning.
Der er ikke fundet teltringe eller
andre boligrester lige omkring ild-
stederne og grusryggen, så vi regne-
de med, at bopladsens beboere kog-
te og lavede mad i fri luft, i al fald en
del af året.
Boligresterne
Men hvor finder vi så bopladsens
boligtomter? Det eneste sted på
bopladsen, hvor der er læ for de
voldsomme storme fra sydøst, er
den nordvendte skråning. Ved nær-
mere undersøgelser og prøvegrav-
ninger lykkedes det os at lokalisere
et område omtrent midt på nord-
skråningen, hvor der gemte sig re-
ster af en bolig. Vi fandt en række
sten og meget velbevarede redska-
ber af drivtømmer og ben i de fros-
ne jordlag.
I løbet af feltsæsonen 1985 blev
næsten 50 kvadratmeter omkring
den formodede beboelse aftørvet
og en systematisk udgravning på-
begyndtes. Målet var at afdække en
Saqqaq-bolig i sin helhedd.v.s.
blotlægge ildsted,briks og andre
strukturer og alle de efterladte old-
sager uden at flytte eller fjerne no-
get ved udgravningen og derved få
et »øjebliksbillede af en boligtomt,
som den blev forladt for 4000 år si-
den.
I år nåede vi ned til den oprindeli-
ge gulvflade i den centrale del af bo-
ligen. Vi har således allerede nu fået
et indtryk af konstruktionen og ind-
retningen. Boligen må have været
en teltkonstruktion. Rundt gulvfla-
den blev der nemlig fundet en ræk-
ke store sten, der har holdt teltskin-
dets kant til jorden. Imellem stene-
ne sad endnu de bevarede ender af
flere tilspidsede træstager- rester af
teltstængerne. Tværs gennem boli-
gen er der — af kantstillede sten —
bygget et 2 meter langt ildsted, der
ligesom de udendørs ildsteder, er
fyldt op med kogesten. Et tykt lag
revlingekviste dækker området om-
kring ildstedet, måske rester af sen-
gehalmen fra briksene.
En lang række væsentlige fund er
dukket frem ved udgravningen. Of-
te er det hele velbevarede redska-
ber, der vel næppe er smidt ud, men
snarere deponeret her til senere
brug. Vi fandt f. eks, et lille »køk-
kensæt, bestående af en eller to skå-
le, udskåret af finåret drivtømmer,
samt en flad ske eller slev af hval-
knogle. Det er første gang, vi får så
fint et billede af Saqqaq-kvindens
husgeråd. Fund af kiler af rensdyr-
tak til udspaltning af drivtømmer,
benspidser med modhager og talri-
ge skrabere og andre stenredskaber
fortæller om andre huslige gøre-
mål.
Køkkenmøddingen
Bopladsens mødding dækker et
større område mellem hustomten
og nordstranden. Udgravningrne
foregår helt nede ved den kyst-
skrænt, der er blevet skabt af havets
erosion. Her er de dybtfrosne kul-
turlag blotlagt og relativt nemme at
komme til.
Knoglerne, måltidsresterne, er
det væsentligste indslag i mød-
dingsaflejringerne. Blandt de titu-
sinde knogler, der hidtil er blevet
udgravet, dominerer sælerne, sær-
lig grønlandssælerne og ringsæler-
ne. Desuden har bopladsens beboe-
re drevet ivrig jagt på fugle, specielt
måger og alkefugle, men også gæs,
edderfugle, skarv og enkelte hav-
ørne har måttet stå for skud. Rens-
dyrknogler og mange småstykker
af rensdyrtak, rester fra redskabs-
fremstilling, fortæller om rensjagt i
indlandet øst og syd for Qeqerta-
sussuk. Ræveknogler er meget al-
mindelige, og vi fandt en del fint be-
varede kranier. Ræven har nok
først og fremmest været fanget for
pelsens skyld.
Endelig er storhvalerne repræ-
senteret ved bardetråde og bearbej-
dede fragmenter af hvalknogler. Vi
ved endnu ikke om Saqqaq-folket
aktivt jagede disse store dyr, eller
om de rester, vi finder blot stammer
fra strandede dyr. Ser man pa de
meget smukt forarbejdede fangst-
redskaber og på andre vidnesbyrd
om en højt udviklet fangstteknolo-
gi, så er det dog ikke vanskeligt at
forestille sig disse mennesker som
dygtige hvalfangere.
Den ældste grønlænder
De vigtigste enkelte knoglefund, vi
indtil dato har gjort i møddingen, er
fire menneskeknogler: to lægben,
et skinneben og en overarm. Disse
knogler er de første fund af
Saqqaq-mennesket selv, og de er
samtidigt de ældste jordiske rester
af menneske i Arktis. Knoglerne ser
ud til at stamme fra samme person,
sandsynligvis en midaldrende ret
lille kvinde. Hvordan og hvorfor
menneskeknoglerne er havnet i
møddingen ved vi ikke. I det hele ta-
get kender vi ikke noget til Saqqaq-
Folkets grave og gravskikke. Må-
ske vil de kommende års udgravnin-
ger løfte sløret fra denne nok så vig-
tige side af Saqqaq-Folkets liv.
Også hunden har vi fundet rester
af i møddingen. Dette er — sammen
med fund fra Qajaa-bopladsen ved
Jakobshavn Isfjord — de eneste
vidnesbyrd, vi har om Saqqaq-Fol-
kets hunde. Tidligere regnede man
med, at hunden først blev introdu-
ceret af Thule-Folket for ca. 1000 år
siden. Knoglerne viser, at Saqqaq-
hunden har været af samme størrel-
se som de nutidige slædehunde.
Ny typer af harpunspids
Det er ikke kun madresterne, der er
havnet på møddingen, men også
ødelagte og ind imellem hele red-
skaber er blevet smidt bort eller
tabt. De redskaber, vi hyppigst fin-
der, er pilespidser, knivsblade,
skrabere og stikler af forskellige
stenarter(killiaq,agat og bjergkry-
stal), samt fragmenter af træskaf-
ter til pile, harpuner, lanser m.m.
Til de mest værdifulde oldsager,
vi har fundet, hører mere end 10
smukke harpunspidser af rensdyr-
tak, og blandt dem nogle typer, der
er ny for Grønland. Desuden blev
der fundet et skæftet knivsblad, der
er så velbevaret, at man kunne se
sporene efter surringerne. Perlen i
samlingen var vel nok en lille ful-
dendt pilespids af grøn agat endnu
siddende i sit fint forarbejdede træ-
forskaft.
Fundet af de skæftede stenreds-
kaber er overordentligt vigtigt for
forståelsen af redskaberne funkti-
on. De giver facitlisten til tolknin-
gen af stenredskaber overalt i Ark-
tis, hvor man ikke er så heldig af ha-
ve bavaret træ.
Projektet fortsætter
I løbet af de kommende år vil de ud-
gravede materiale blive konserve-
ret, sorteret, bearbejdet og analyse-
ret. Feltarbejdet vil fortsætte i 1986
og 87, hvor vi blandt andet skal
færdigudgrave boligtomten og for-
tsætte møddingsudgravningerne
med henblik på at supplere med ny
oldsager og flere knogler.
Det er planen, at der på Qasi-
giannguit Museum skal åbnes en ny
udstilling om Vestgrønlands ældste
fangerkultur — Saqqaq-Kulturen.
Udstillingen vil tage udgangspunkt
i det enestående genstandsmateriale
fra Qeqertasussuk. Samtidig vil der
blive lavet en vandreudstilling over
det samme tema, som vil blive cir-
kuleret mellem byerne i Grønland.
v V ?
Næsten nyt
1983 BMW 732 I, km. 31.000,
silver, soltag, tonede ruder etc.
1984 AUDI 100 CD 136 hk. km.
11.000, blå metallic, meget ud-
styr.
Begge vogne fremtræder som
fabriksnye, sælges reg. afgifts-
frit 20-25% under nyvognspris.
Plus mange andre gode tilbud.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
Lerchesvej 11, P.O. BOX 140
DK-5700 Svendborg
Tlf. 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
Mere end 60 år i bilbranchen
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, som læses i
næsten alle
grønlandske hjem
Eskimuulerisoq Hans Lange nittarterisoq puisip kiasianik. Kiasiit nassaat-
ta ilarpassui putoqarput igimamit qalugissamilluunniit pisuunngitsunik.
Immaqa putuneqartarsimapput allertarnermi ileqqut pillugit.
Eskimolog Hans Lange fremviser et skulderblad af en sæl. Mange af de
skulderblade, vifandt, var gennemhullede. Hullerne er ikke lavet af en har-
punspids eller en lænser under fangsten. Måske er de lavet for at opfylde
nogle taburegler. (Foto: Morten Melgaard)