Atuagagdliutit - 11.12.1985, Blaðsíða 73

NR. 50 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
73
Nunaqavissunut inissianik etagehusinik sanaartorneq aallarnerpoq ukiut
25-it matuma siornagut, ukulu Maniitsumi etagehusitoqqat tamakkunin-
nga sanaat siulliit ilagaat.
Etagehusbyggeri for den hjemmehørende befolkning startede for 25 år si-
den, og disse etagehuse i Maniitsoq var en af de første, der blev opført.
Grønland er blevet et
højteknologisk samfund
Jubilæer er anledning både til tilbageblik og til fremsyn.
Af Gunnar P. Rosendahl, direktør for GTO.
For tilbageblikkets vedkommende
har jeg været så egocentrisk at finde
min artikel frem fra AG’s 100-års
jubilæum. Artiklen viste sig at teg-
ne såvel et øjebliksbillede af den da-
værende situation som et fremtids-
perspektiv af forholdene 25 år ef-
ter, det vil sige frem til dette jubi-
læumsår 1986.
Bysamfundene
For 25 år siden byggede man stadig
særlige boliger for »de udsendte«.
Om boligbyggeriet står der i ar-
tiklen:
»Enkelte steder, hovedsageligt
hvor det har knebet at skaffe byg-
gegrunde, er der opført boligstøtte-
rækkehuse. Det er tanken allerede
fra næste år at tage et betydeligt
skridt videre ad denne vej ved opfø-
relsen af egentlige boligstøtteetage-
nuse. — Den tid er ikke fjern, da der
vil blive opført fuldt moderne eta-
gehuse, hvis lejligheder lejes ud bå-
de til befolkningen og til de udsend-
te. Herved vil skellet mellem bygge-
riet for disse to kategorier af ind-
byggere være ophævet.«
Der var ikke udarbejdet egentlige
byplaner. »Bysamfundene er imid-
lertid i de senere år vokset stærkt.
Eksempelvis har Godthåb i dag ca.
3000 indbyggere. Men byen har ik-
ke nogen egentlig bymæssig karak-
ter.«
»1 det planlægningsarbejde, der
nu er i gang inden for GTO, har
man derfor sigtet på at få udarbej-
det byplaner for samtlige bymæssi-
ge bebyggelser«, står der i artiklen.
»Man søger derved at skabe sam-
fund, hvis mangeartede funktioner
på en hensigtsmæssig og harmonisk
måde indgår i bybilledet. Om 25 år
må vi regne med, at Grønland har
dobbelt så mange indbyggere som i
dag. Langt størsteparten af disse
mennesker vil bo i byerne. F. eks.
regner vi med, at Godthåb til den
tid har 10.000 indbyggere. Om 25 år
— måske før — vil byerne helt have
skiftet udseende.«
Fremtidsbyen
Vi illustrerede vore tanker om de
grønlandske byers forestående ud-
vikling med det her gengivne frem-
tidsperspektiv. Vi tegnede med vilje
ikke en bestemt by, men holdt os til
en tænkt, hvor vi mere skematisk
kunne anskueliggøre, hvordan en
sådan by ville blive bygget. Vi be-
skrev fremtidsbyen således:
»Den centrale aktivitet skulle
gerne ligge i havnen, hvor der rører
sig et broget liv ved industrianlæg-
gene, fiskerikajerne, pakhusene,
atlankajerne og bådeværftet. 1 nær
tilknytning til havnen ligger hoved-
vejen langs hvilken der findes priva-
te butikker, supermarked, forsam-
lingshus, skole og rådhus med tor-
veplads. Bag hovedvejen rejser sig
etagehuse, punkthuse, sygehus, te-
lestation og kirke. Endelig omkran-
ses byen af de mere åbne enfamilie-
huskvarter.«
Frihåndstegningen af fremtids-
byen kom i princippet til at slå me-
get godt til.
Bedre tilpasning
For den kommende tekniske udvik-
ling — 25 år frem i tiden — tør jeg i
dag slet ikke tegne så konkret et bil-
lede som dengang. Jeg har ikke som
for 25 år siden en eksisterende mo-
del, jeg kan henvise til. Grønland er
blevet et højteknologisk samfund,
på højde med samfundene i de in-
dustrialiserede lande. Og det er
straks sværere at tegne et perspektiv
for deres udvikling. Hovedparten
af de mange målsætninger, der op-
stilles for samfundsudviklingen i
industrilandene, er stadig temmelig
uklare og uafbalancerede — og de
vurderes navnlig meget forskelligt
af de politiske partier.
Der er dog visse træk der, toner
frem. Den tekniske udvikling vil
være langt mindre dominerende og
enerådende end den tidligere har
været. Der er en gryende forståelse
for, at teknikere i langt højere grad
skal tage hensyn til livsformerne, til
de kulturelle og sociale mønstre i de
samfund, hvori de placerer deres
frembringelser, det være sig boli-
ger, institutioner eller fabrikker —
ellers kommer de ikke til at fungere.
Man kan ikke bare åndløst overføre
en kendt teknologi eller en ledelses-
form fra det ene land til det andet.
Internationalisering
Samtidig bliver udviklingen dog
mere og mere internationaliseret.
Der er næppe tvivl om, at den øgede
kontaktflade til omverdenen gene-
relt vil medføre større international
forståelse landene imellem. Det
øgede internationale samkvem vil
ændre værdinormer og adfærds-
mønstre og på en række områder
udviske træk af national karakter.
Teknologi, handel, kommunika-
tion, turisme og underholdning vir-
ker hen over de politiske grænser og
nedbryder modsætningerne.
For eksempel vil byggeriet følge
disse tendenser. Byggeriets teknik
vil blive mere og mere internatio-
nal, hvorimod nationale og regio-
nale særpræg stadig vil kunne aflæ-
ses i bygningernes indretning og yd-
re fremttræden.
Indflydelse
I Grønland vil vi indenfor en over-
skuelig årrække have fået dækket
de mere elementære materielle be-
hov — det vil dreje interessen for
den tekniske udvikling over i ret-
ning af kvalitative forbedringer af
tilværelsen. Der vil således opstå
øgede krav om medbestemmelse og
brugerindflydelse i alle led — for
eksempel vedrørende boligens pla-
cering, indretning og drift.
Forestillingen om, at der sker en
stadig udvikling på alle områder, at
de forhold vi lever under kun er sta-
dier i et udviklingsforløb, og at det-
te er ensbetydende med fremgang
og fremskridt, er blevet faste be-
standele i de industrialiserede lan-
des kultur. Det er derfor temmelig
givet, at der fortsat vil foregå en ha-
stig teknologisk udvikling i Grøn-
land.
Den 1. januar 1987 overtager
Hjemmestyret GTO. Dermed over-
tager Hjemmestyret også mulighe-
den for at påvirke den tekniske ud-
vikling i Grønland. Det vil sige, at
Hjemmestyret kan fastlægge det
tekniske serviceniveau for eksem-
pel indenfor tele,el- og vandforsy-
ning og på værfterne. Hjemmesty-
ret vil også kunne dirigere den tek-
niske udvikling for eksempel af
byggeriet i den retning, der harmo-
nerer bedst med den øvrige ud-
vikling i Grønland.
ARCTIC HOTEL CORPORATION A/Sip
Atuagagdliutit ukiuni 125-ini siullerni pilluaqquai
Arctic Hotel Corporation A/S
ønsker Atuagagdliutit
til lykke med de
første 125 år
Arctic Hotel, Ilulissat/Jakobshavn

///arctic hotel
Arctic Hotel i Ilulissat/Jakobshavn har 40 værelser med i alt 120 senge samt Arctic Hotel i Narsarsuaq har 120 værelser med 250 senge samt internatio-
moderne restaurant- og køkkenfaciliteter. Også velegnet til kursusarrange- nel restaurant. Konferencerum og udstyr til ca. 100 pers. Ca. 40 ansatte om
menter. Personale ca. 20 pers. vinteren og 75 om sommeren. Året rundt er det faste personale på 20 perso-
ner.