Atuagagdliutit - 14.05.1986, Síða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20J986
GRØN LANDS POSTEN
Isumaliutersuut* Kronik
Aj unngisaarniaraluit
J.F. Aasivik siulliup 1976-imi pisup anersaava, inuusuttut ilu-
moorsaaqalutik nalunaarutaat nunatsinni pissaqarniarnikkut
assigiinngissuseq nungutitaassasoq, maanna malunniukka-
luttuinnarpoq. Aningaasarsiat alliartortillugit alliartuinnartu-
mik akileraartalernissamik januaarip 1-iannit 1987 atulersus-
samik siunnersuuteqaraluarneq maanna taamaatinneqaral-
larpoq. Taarsiulluguli assut ilungersuunneqalerpoq aningaa-
sarsiat akileraaruteqaataasussaanngitsut qaffatsinneqarnis-
saat 20.000 kr-init 40.000 kr-inut. Siunertaasorlu tassa pissa-
qarluartut pissaqarluanngitsullu nammaqatigiinnerulernis-
saat.
Mannakkorpiaq assut soqutiginartumik oqallinneqarpoq
akileraartarnerup allanngortinneqarnissaanik siunnersuut il-
lersorlugu assortorlugulu. Assigiissitsinissamik isumaqataa-
sut taakkarsorpaat naapertuilluartumik iliornissaq. Akerliu-
sulli tikkuartorpaat akileraarutaasussaanngitsut marloriatin-
ngortinneqarpata tamatuma kinguneriumaagai pitsaanngit-
sut.
Kommunit pissalinnik ikittuinnamik innuttallit annertuu-
mik eqqugaasussaapput. Attorneqartussallu tassa kalaallit
aalisartut ukiuni makkunani ilungersorlutik piorsaaniarsarisut
inuutissarsiummik avatitsinniittunut unammillersinnaasussa-
mik. Taamatuttaaq misillersitaasussaapput sulisussat pikko-
rissarsimasut, ukiuni makkunani allatut ajornartumik tikisitta-
riaqakkavut.
Kommunit arlallit ernumassutigaat akileraartartut qima-
gussuiernissaat akileraaruteqaataasussaanngitsut marloriaa-
tinngortinneqarpata, qimarrattussallu tassa innuttaasut e-
qeersimaatut, aalisartut atorfillillu pikkorissut.
Assigiimmik atugaqarnissamik pingaartitsineq socialismi
ajunngikkaluarpoq nunatsinnut tulluartumik ingerlanneqas-
saguni, soorlu KANUKOKA-p siulittaasua Anders Kielsen o-
qartoq. Akileraartarnermullu tunngatillugu sianigisariaqar-
poq piniartutnaakkinarsarneqassanngimmata. Eqqarsaatigi-
sariaqarpoq innuttaasut taakku imminnut ilisimaarisut nika-
narnerusutut naqissuserneqassanngimmata. Akileraarutim-
mi nunatsinnut eqqunneqarmata isumaasoq tassa immik-
koortitsineqassanngitsoq.
Soorunami aningaasaatilissuit pillartariaqarput. Kisi-
annili nunatsinni parteeqarnerpa assigiimmik atugaqar-
nissaq pingaartikkaluarnermit piniartunik akileraartarun-
naarsitsiniartunik, taamalu taakkuninnga tunitsiiginna-
lersitsiniartunik?
En bjørnetjeneste
J.F. Ånden fra den første Aasivik i 1976, hvor unge menne-
sker alvorsfuldt erklærede, at der ikke længere skulle være
klasseskel i Grønland, er nu begyndt at gøre sig gældende.
Forslaget om indførelse af progressiv beskatning fra 1. januar
1987 er foreløbig skrinlagt. Og i stedet er man nu meget opsat
på at hæve den skattefrie bundgrænse fra 20.000 kr. til 40.000
kr. Meningen med det er en retfærdig byrdefordeling mellem
de velbeslåede og de knap så godt stillede.
I øjeblikket er der en meget interessant dialog i gang for og
imod forslaget til skattereformen. Tilhængere af lighedsprin-
cippet appellerer til retfærdighedssansen. Men modstander-
ne peger på de uheldige virkninger en pludselig fordobling af
den skattefrie bundgrænse vil medføre.
Kommuner med få velstillede borgere vil blive urimelig
hårdt ramt. Det vil gå ud over grønlandske fiskere, som i disse
år møjsommeligt bygger et konkurrencedygtigt erhverv op.
Og det vil i lige så høj grad gå ud over den kvalificerede ar-
bejdskraft, vi i disse år er tvunget til at importere.
Mange kommuner er bange for, at en fordobling af den
skattefrie bundgrænse vil medføre skatteflugt, og det er de
initiativrige borgere, fiskere og dygtige funktionærer, det vil
gå ud over.
Det er en udmærket ting at praktisere socialisme, men den
skal være afpasset til Grønland, som KANUKOKAs formand
Anders Kielsen siger. Og i skattemæssig sammenhæng må
man passe på, at man ikke ydmyger fangerne. Man skal tæn-
ke på, at dette stolte folkefærd ikke bliver stemplet som an-
den rangs borgere. Meningen med skattens indførelse i Grøn-
land var netop den, at man ikke skulle forskelsbehandle.
Selvfølgelig skal kapitalisterne kanøfles. Men findes ■
der et parti i Grønland, som i socialismens hellige navn vil
fritage fangerne for at betale skat og gøre dem til bare
modtagende medlemmer af samfundet? ■
I
■
Sarfartooq alianaaqisoq
aatsitassarsiortut
aserorataannaavaat
Mag. art. Bjarne Grønnow cand. scient. Jens Bøcher aamma cabd. scient. Morten
Meldgaard oqallisissiamik allaaserisaqarsimapput tunulequtaralugu tyskit
aatsitassarsioqatigiiffiata Sarfartuup Qooruani Maniitsup kommunianiittumi niob
eqarfimmik soqutiginninnera tunulequtaralugu
Sarfartuup Qoorua Maniitsup
kommunianiittoq oqaluttuassarta-
Icrujussuuvoq. Itsarsuaaniilli siu-
litta nunaqarfigisarsimallugulu aa-
sisarfigisimasaat.
Aalup kangermiup assilialiari-
sarsimasaasut ittut tamaani pisarsi-
mapput. Eriagisariaqartullumi ta-
makku tammatsaalineqarnissaat
eqqarsaatigalugu siullermik kom-
munip kingornalu namminersorne-
rullutik oqartussat qooroq taanna
eqqissisimatitanngortissimavaat.
Aserueratarsinnaasoq
Maannali Sarfartuup Qoorua,
naak eqqissisimatitaagaluarluni a-
serorneqaratarsinnaalersimavoq:
Tassalu tyskit aatsitassarsioqati-
giiffiat, Frolich und Kliipfel Unter-
gau tamaani niobeqarfinnik soquti-
ginnittorujussuummat. Kalaallit
Nunaanni aatsitassanut oqartus-
saasoqarfiup misissueqqaartoqar-
nissaa akuersissutigereersimavaa.
Inatsisimmi malillugit eqqissisima-
titsineq tunulliunneqartussaavoq
aatsitassarsiorneq salliunneqartus-
saalluni.
Oqartussaasoqarfilli nalunaar-
poq »piiaasoqarsinnaanera nalor-
ninartoqartillugu«, tamanna eqqis-
sisitaasumi pisussaammat (tak. AG
nr. 14, 1986).
Uagut malillugu Sarfartuup
Qooruani aatsitassarsiortoqartari-
aqanngilluinnarpoq. Kalaallit Nu-
naanni aatsitassat soorunalimi ilua-
qutigineqartariaqarput, Sarfartu-
ulli qooruani aningaasatigut pissar-
siassat annikippallaarlutillu aseru-
gassat annertuallaarput.
Pinngortitaq uumasullu
Qooqqup naqqata narsaamaner-
tarsui qaqqarsuarnut 1.000 meterit
tikillugit portussuseqartunut kille-
qarput, taakkunanilu ujaqqat Ka-
laallit Nunaata pinngoriartuleq-
qaarnerani pilersimasut takuneqar-
sinnaapput.
Kuuk qooqqup naqqatigoortofl
karbonatit-eqarfikkut kuupp°(j’
tamaanilu aatsitassat annertunng'
sukkuutaarlutik akuitsuullutilli ip
put. Tamakkulu ilagaat aatsitassat)
niob, taannalu tassa pissutaallun
qooroq alianaatsorsuaq aserorne
qaratarsinnaalerpoq.
Kuuk Arnangarnup Kuua qoot
qup naqqatigut kuuppoq. Taan^3
lu aasaanerani eqaluit suffiffig1*1
artarpaat. Qoorlu aamma nagg°
rissuullunilu uumasorpassuaqar
poq. Qooroq kitaani umimmatar
fiit annersaraat ilaatigullu sårrim
tuttunit ornigarneqarluartarlum-
Itsarnitsat eriagisassat
Maniitsup kommuniata sulissute
qarnera tunngavigalugu Nunat
Katersugaasivia qooqqumi misiss'j
isitsisarsimavoq 1981-imi 19°
imilu. Paasineqarsimavoq
qarpassuaqarlunilu, nunaqarfi*
qarlunilu tupersuaqarfippassua
qartoq. Tamakkulu Kitaani tarna
Mineselskab truer uerstattelige
værider i den fredede Paradisdal
Denne uges kronik er skrevet af mag. art. Bjarne Grønnow cand. scient. Jens Bøch&
og cand. scient. Morten Meldgaard på baggrund af meddelelsen om, at et tysk
mineselskab interesserer sig for niob-forekomsterne i Paradisdalen i Maniitsoq
kommune
Paradisdalen eller Sarfartoq-dalen
i Maniitsoq kommunes indland
rummer en uvurderlig kulturarv.
Inuits 4.000-årige historie er her
skrevet i den grønlandske jord i
form af talrige fortidsminder, gra-
ve og ruiner på de gamle sommer-
bopladser.
Historiske begivenheder skildret
i billeder og fortælling af den be-
rømte Aron fra Kangeq har udspil-
let sig netop her. Kommunen og se-
nere landsstyret har da også fredet
området for at beskytte både disse
kulturværdier og det fantastiske
landskab og dyreliv i dalen.
Truslen
Men nu står Paradisdalens værdier-
på trods af landskabsfredningen’
over for en voldsom trussel: Et tys*
mineselskab, Frolich und Kliip'e
Untertagebau, vil nu se på muligt'
derne for at udvinde mineralet nio
fra en forekomst i området. Fælle*
rådet vedrørende mineralske ra
stoffer i Grønland har allerede give
grønt lys for en forundersøgelse
Ifølge loven må fredningsbestem
melserne nemlig vige, når miner3
linteresser er på spil.
Fællesrådet udtrykker dog sarrn
tidig »stor skepsis omkring udvim
dingsprojektet«, fordi det ska
foregå i et fredet område (Se AG nr-
14, 1986).
Efter vor opfattelse er det hel.
uacceptabelt at starte en minedrift1
Paradisdalen. Grønlands minera1'
ske råstoffer skal naturligvis udnyt'
tes, men netop i Paradisdalen vl
prisen for en kortsigtet økonomis*
gevinst blive alt for høj.
Naturen og vildtet
Fra dalbundens flade sletter rejser
sig på begge sider 1.000 meter hØF
klippevægge, der viser et væld1®
geologisk snit gennem bjergarter
fra Grønlands ældste tider.
Midt i dalen skærer en elv sig ge”'
nem en særlig interessant forrna'
tion, karbonatitkomplekset, der
Dette kort viser, hvorledes området er beliggende i forhold til Kangerlussu-
aq.
Tassani takuneqarsinnaavoq pineqartoq Kangeriussuup eqqaani sumer-
piamiinnersoq.